Forskjell mellom versjoner av «Skirners rejse»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(2 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 18: Linje 18:
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirnirs Reise (B.C.Sandvig)]] !! !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirnirs Reise (B.C.Sandvig)]] !! !!  
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirner hos Gerd]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners Færd (V.B.Hjort)]] !! !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
  
  
 +
[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
 +
[[Fil:OH Edda cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-olaf-hansen-9788743010982| <center>Olaf Hansen: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big>
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big>
  

Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 09:34

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Reprint Add.jpg


Olaf Hansen: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint
Den ældre Edda


Oversat af

Olaf Hansen

1911


Skirners rejse


Freyr, Njords Søn, havde engang sat sig i Hlidskjalf og saa ud over alle Verdener. Han saa da ogsaa ind i Jotunheim, og der fik han Øje paa en fager Mø, da hun gik fra sin Faders Sal til Fruerstuen. Dette Syn gjorde ham meget tungsindig. Freyr havde i sin Tjeneste en Ungersvend, der hed Skirner. Njord bad ham gaa hen og se at faa ud af Freyr, hvad der var i Vejen. Og Skade sagde:


1.
Staa op, Skirner!
Skynd dig hen
og se at faa talt med vor Søn!
Spørg, mod hvem
den vise Ynglings
store Vrede er vendt.


Skirner:

2.
Der vanker vist onde
Ord af jer Søn,
dersom jeg taler til ham
og spørger, mod hvem
den vise Ynglings
store Vrede er vendt.
3.
Freyr, du Gudernes
Fyrste, sig -
jeg vilde saa gerne vide,
hvi du sidder alene
i de lange, lange Sale,
Herre, Dag efter Dag.


Freyr:

4.
Det nytter ikke,
Ungersvend,
at jeg siger min Kval og Kvide.
Alfestraale skinner
hver eneste Dag,
men ej paa mine Ønsker.


Skirner:

5.
Saa højt kan vel ej
dine Ønsker gaa,
at de skal holdes skjult for mig.
Vi var unge med hinanden
i ældgamle Dage -
vi to kan tro hinanden.


Freyr:

6.
I Gymers Gaarde
gik der en Mø,
og hende har jeg kær.
Armene lyste -
Land og Hav
skinned i Skæret derfra.
7.
Saa kær hun er mig
som en Kvinde aldrig
fra ældgamle Dage en Yngling.
Men af Aser og Alfer
vil ingen taale,
at vi elsker hinanden.


Skirner:

8.
Giv mig den Ganger,
der gaar gennem Trylleilds
mørke, flakkende Flammer,
og det Sværd,
der svinger sig selv,
naar der er Jætter nær.


Freyr:

9.
Den Ganger skal du faa,
der gaar gennem Trylleilds
mørke, flakkende Flammer,
og det Sværd,
der svinger sig selv,
naar Herren, der har det, er klog.


Skirner (til Hesten):

10.
Det er mørkt ude,
men vi maa afsted
over de fugtige Fjælde.
Begge naar vi hjem,
eller begge skal falde
i den mægtige Jættes Magt.


Skirner red ned til Jotunheim til Gymers Gaarde. Der var bidske Hunde. De stod bundet henne ved Leddet i det Trægærde, der omgav Gerds Sal. Paa en Høj sad der en Hyrde. Ham red Skirner hen til og hilste ham.


Skirner:

11.
Du Hyrde, som sidder
paa Højen der
og ser til alle Sider!
Hvordan naar jeg ind
til den unge Mø
for alle de Hunde her?


Hyrden:

12.
Er din Død nær?
Er du død allerede?
*
Du faar aldrig talt
et eneste Ord
med Gymers gode Mø.


Skirner:

13.
Den, der vil frem,
gør daarligt i
at sinke sig med Klynken.
Mit Livs Ende
er alt bestemt -
jeg kan leve længe endnu.


Gerd:

14.
Lyt! Hvad er det
for en Larm, som trænger
helt herind i vort Hus?
Jorden ryster -
det runger igen
fra alle Gymers Gaarde.


En Terne:

15.
Der stod en af
herudenfor,
hans Hest gaar og græsser.
*


Gerd:

16.
Luk da op!
Byd ham ind og sæt
sød Mjød frem for ham.
Jeg frygter dog,
den fremmede Svend
skal være min Brors Bane.


(til Skirner:)

17.
Hvilken Alf
eller Asasøn
eller vis Van kan du være?
Hvorfor kom du ene
over Ildhavet
hid for at se vort Hus?


Skirner:

18.
Jeg er ingen Alf
eller Asasøn,
ej heller en vis Van.
Dog kom jeg ene
over Ildhavet
hid for at se jert Hus.
19.
Her er elleve
Æbler af pureste
Guld, som jeg giver dig, Gerd,
for at vinde din Hu,
saa du vidner, du elsker
Freyr som ingen anden.


Gerd:

20.
De elleve Æbler
faar mig aldrig til
at være en Mand til Vilje.
Han og jeg
skal ej heller bo sammen,
saalænge vi begge lever.


Skirner:

21.
Saa byder jeg dig Ringen,
som blev brændt hin Gang
med Odins unge Søn.
Der drypper af den
otte af samme
Vægt hver niende Nat.


Gerd:

22.
Jeg vil ingen Ring,
blev end den brændt
med Odins unge Søn.
Der mangler ej Guld
i Gymers Gaarde,
og jeg faar, hvad jeg vil, af min Far.


Skirner:

23.
Se, Mø, det Sværd,
svajt og runet,
som jeg holder her i min Haand.
Jeg hugger dit Hoved
fra Halsbenet,
hvis du ikke falder til Føje.


Gerd:

24.
Den er ej til,
der kan tvinge mig
til at være en Mand til Vilje.
Men jeg tror, hvis Gymer
træffer dig her,
kan det ikke gaa af uden Kamp.


Skirner:

25.
Se, Mø, det Sværd,
svajt og runet,
som jeg holder her i min Haand!
Disse Ægge
dræber den gamle
Jætte, fælder din Far.


26.
Med en Tryllevaand
skal jeg tæmme dig,
Mø, saa du føjer mig.
Du skal henleve
dit Liv, hvor Menneskens
Sønner aldrig ser dig.


27.
Paa Ørnens Tue
skal du tidligt ved Gry
sidde og se fra Verden
og sky Mad
mere end Mennesker
skyr en skinnende Snog.


28.
Gaar du ud, skal undrende
Øjne følge dig,
Hrimner stirrer stift.
Videre end Gudernes
Vogter skal du kendes
og gabe gennem et Gitter.


29.
Vrede, Foragt,
Væmmelse, Tvang
skal øge din Graad og Gru.
Sæt dig ned!
jeg vil sige dig
den saareste Sorg, du skal lide.


30.
Troldpak skal pine dig
hver Time paa Dagen,
Gerd, i Jætternes Gaarde.
Hen til en Hrimturs'
Hal skal du daglig
vakle viljeløs.


31.
Hos Tursen skal du leve
din Livsens Tid,
anden Mand faar du ej.
Du skal være som Tidslen,
der visner, klemt
øverst oppe paa Stænget.


32.
Til Skoven jeg gik,
til et skydende Træ
for at faa en Trylleten.
*
en Trylleten jeg fik.


33.
Vred er dig Odin
og Asernes bedste,
du faar en Fjende i Freyr,
du onde, onde Mø,
der har opægget
Gudernes værste Vrede.


34.
Hør mig, Jætter!
Hør, Hrimturser!
Suttungs Sønner, hør,
hvordan jeg forbyder,
ved dette forbyder
Møen at frydes hos Mænd.


35.
Hrimgrimner hedder
den Husbond, du skal faa
nedenfor Liglaagen.
Trælle skal komme
til Træets Rod
og give dig Gedevand.


36.
Jeg rister dig Turs
og tre Stave,
Vellyst, Vanvid, Vaande. -
Jeg rister dem af,
som jeg risted dem paa,
bliver der Brug derfor.


Gerd:

37.
Nej! Velkommen hid!
Tag her en Glarkalk
fuld af god, gammel Mjød!
Men aldrig er det faldet
mig ind, jeg skulde
vindes af en Vans Søn.


Skirner:

38.
Hel Besked
vil jeg høre af dig,
førend jeg rider herfra.
Naar og hvor
skal Njords kraftige
Søns Savn stilles?


Gerd:

39.
Barre hedder,
som vi begge ved,
en sollunet Lund.
Om ni Nætter
kan Njords Søn
gaa til Gerd der.


Saa red Skirner hjem. Freyr stod ude, hilste ham og spurgte, hvordan det var gaaet.


Freyr:

40.
Sig mig, Skirner,
før du sadler af
og blot gaar et Fjed frem:
Har du opnaaet noget
nede hos Jætten?
Bliver du og jeg hjulpne?


Skirner:

41.
Barre hedder,
som vi begge ved,
en sollunet Lund.
Og, Njords Søn,
om ni Nætter
kan du gaa til Gerd der.


Freyr:

42.
Lang er een Nat,
længere to,
tre faar aldrig Ende.
Ofte var en Maaned
mindre end en halv
Nat i et saadant Savn.


Anmærkninger:

Vers 4:4. Alfestraale d.e. Solen.
Vers 16:6. Gerds Broder er sandsynligvis Bele (Vølvens Spaadom Vers 37). Hans Banemand altsaa Freyr.
Vers 21:1,2. Ringen hed Draupner (”den dryppende”).
Vers 28:3. Hrimner (”Rimkæmpen”) en Jætte.
Vers 33. Verset betegnes af Finnur Jónsson som uægte.
Vers 33:2. Asernes bedste d e. Tor.
Vers 35:1. Hrimgrimner (”den med Rim bedækkende”), en Jætte.
Vers 36:1. Turs er T-Runen (der altsaa foruden sin Bogstavværdi har haft en magisk Værdi).