Skirnirs Reise (B.C.Sandvig)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785
Freyr, Niardurs Søn, havde sat sig i Hlidskialf og saae ud over hele Verden. Han saae ogsaa ud over Jotunheim, og fik der Øie paa en smuk Møe, da hun gik fra sin Faders Sal til sit Jomfruekammer, hvorover han blev meget forvirret. Skirnir heed Freyrs Skosvend. Niardur bad ham at faae Freyr til at tale. Da sagde Skadi:
- 1. Stat nu op, Skirnir!
- Og gak at bede
- Vores Søn om Svar.
- Derom adspørg ham
- Hvi den vise Helt
- Nu øver Daarskab.
Skirnir:
- 2. Onde Ord mig rede staae
- Af eders Søn strax,
- Om jeg gaaer at tale med ham,
- Og ham adspørge
- Hvi den vise Helt
- Nu øver Daarskab.
- 3. Siig nu mig Freyr!
- Fyrste blandt Guder!
- Hvad jeg vilde vide:
- Hvi du sidder eene
- I lange Sale
- Min Herre! bestandig.
Freyr:
- 4. Hvi skulde jeg sige dig,
- Kiempe hin unge!
- Min store Smerte?
- Thi Alfbestraal'ren skinner
- Os alle Dage,
- Men mig ei efter mit Ønske.
Skirnir:
- 5. Dine Ønsker troer jeg ei
- Saa store være
- At du mig, Helt! dem fordulgte.
- Ung' vi gjorde Venskab
- I vor Alders Foraar.
- Vi burde troe hverandre.
Freyr:
- 6. I Gymirs Gaarde
- Saae jeg gange
- Min ønsked' Møe.
- Armen skinned',
- Og af Armen
- Hele Himlen og Havet.
- 7. Hun er mig kierere,
- End hver mand
- I Livets Foraar.
- Aser og Alfer
- Ei tilstede det
- At vi blive eens.
Skirnir:
- 8. Hest giv du mig da,
- Som mig giennem flaggrend' Lues
- Mørk' Anvisning fører;
- Og det Sverd
- Som selv udtrækkes,
- Mod Jetters Æt.
Freyr:
- 9. Den Hest gir jeg dig,
- Som giennem flaggrend' Lues
- Mørk' Anvisning bær'r dig.
- Og det Sverd
- Som selv udtrækkes,
- Duer kun den, som det eier.
Da sagde Skirnir til Hesten:
- 10. Mørkt er ude,
- Tid er for os at reise
- Lyngfuldt Field over,
- Thyriers Land over.
- Begge tilbage
- Komme, hvis ei begge
- Fanger hin ret mægtig' Jette.
Skirnir reed til Jotunheim til Gymirs Gaarde. Der vare galne Hunde bundne for Porten af den Befæstning som Gerdur var i. Han reed hen hvor Fæhyrden sad paa en Høi, og talede sangviis til ham:
- 11. Siig mig det, Hyrde!
- Som sidder der paa Høien,
- Og vogter alle Veie,
- Hvor jeg i Tale
- Kommer den unge Møe
- For Gymirs Hunde?
Hyrden:
- 12. Hvad? er du feig,
- Eller er du død alt?
- Skilt ved Samtale
- Skal du stedse være
- Med Gymirs gode Møe.
Skirnir:
- 13. Bedre er' Vilkaar,
- End hikke her
- For hvem til Død er færdig.
- Thi paa een Dag mig blev
- Hele mit Liv bestemt,
- Og Skiebne beskikket.
Gerdur:
- 14. Hvad er det Raab raabende,
- Som jeg raabe hører
- Nu til os ved vores Huus?
- Jord bæver,
- Alle deraf skielve
- Gymirs Gaarde.
Tienestepigen sang:
- 15. En Mand er her ude
- Stegen af Hest-Ryggen,
- Og lar sin Hest til Jorden tage.
Gerdur:
- 16. Ind bed du ham gange
- I vores Sal,
- Og drikke den klare Miød.
- Dog ahner mig
- At herude er
- Min Broders Bane.
- 17. Er du af Alfer,
- Af Asers Sønner,
- Af vise Vaner?
- Hvi kom du eene
- Her, giennem Ilden,
- Vor Sals Bygning at see?
Skirnir:
- 18. Ikke af Alfer
- Ei Asers Sønner,
- Ei vise Vaner,
- Jeg dog eene kom
- Her, giennem Ilden,
- Eders Sals Bygning at see.
- 19. Æbler elleve
- Af Guld jeg her haver,
- Dem vil jeg dig, Gerdur! give,
- Fred at kiøbe,
- Og at du Freyr siger
- Leve dig meest til Glæde.
Gerdur:
- 20. Æbler elleve
- Modtager jeg aldrig
- Efter Mands Villie.
- Jeg og Freyr,
- Medens vort Liv kan vare,
- Bygge aldrig sammen.
Skirnir:
- 21. Jeg dig gir en Ring
- Som opbrændt blev
- Med Odins Søn den unge,
- Otte lige tunge
- Dryppe af den,
- Hver niende Nat.
Gerdur:
- 22. Ring jeg taer ei,
- Skiønt den er brændt
- Med Odins Søn den unge.
- Guld jeg feiler ei
- I Gymirs Gaarde.
- Min Faders Gods jeg deeler.
Skirnir:
- 23. Seer du denne Kaarde, Møe!
- Tynd og smidig,
- Som jeg her i Haanden har?
- Jeg dig hugger
- Hovedet af din Hals,
- Uden du mig Elskov lover.
Gerdur:
- 24. Jeg vil aldrig
- Nogen Tvang taale
- Efter Mands Villie.
- Det spaaer dog jeg,
- Om dig Gymir finder,
- Tappre begge,
- Lyst faae I vist at stride.
Skirnir:
- 25. Seer du den Kaarde, Møe!
- Tynd og smidig,
- Som jeg her i Haanden har?
- For dens skarpe Egg
- Falder den gamle Jette;
- Feig bliver vist din Fader.
- 26. Med Tvangs Kiep jeg dræber dig,
- Eller jeg tæmmer dig
- Møe! efter min Villie.
- Der skal du være
- Hvor dig Folkes Sønner
- Aldrig faae at see.
- 27. Du paa Ørnens Høi
- Skal tilig sidde,
- See fra Verden ud,
- Vende dig til Hel.
- Din Mad være leedere
- End hver en Mands,
- Den styggest' Slange i Verden.
- 28. Til Undersyn skal du blive
- Naar du udkommer:
- Hrimnir dig beskue;
- Hver Mand dig betragte!
- Meer bekiendt skal du blive,
- End Vægter blant Guder.
- Gab saa din Længsel bort!
- 29. Eensomhed, Angest,
- Raadvildhed og Utaal,
- Foemeere dig Graad og Smerte.
- Sidd paa Sædet,
- Men jeg skal sige dig
- Tung bitter Smerte,
- Og dobbelt Angest.
- 30. Skræk skal rive
- Dig om den klare Dag
- Udi Jetters Gaard.
- Til Hrimthursers Sale
- Skal du hver en Dag
- Vanke uden Gavn,
- Vanke uden Haab.
- 31. Graad for Glæde
- Skal du altid have,
- Og slide dit Liv med Taare.
- Med trehov'det Thurse
- Skal du altid være,
- Eller mandløs leve.
- 32. Dit Sind gribe dig
- Hver en Morgen.
- Vær du som Tidselen,
- Som trængt bliver
- Oventil i Ilden.
- 33. Til Høy jeg gik
- Og til grønne Træer,
- Hevnens Kiep at faae mig:
- Hevnens Kiep jeg fik.
- 34. Vred er dig Odin,
- Vred er dig Asers Fyrste,
- Dig skal Freyr hade.
- Men ei før, onde Møe!
- Førend paa dig hvilde
- Guders hevnend' Vrede.
- 35. Høre Jetter!
- Høre Hrimthurser!
- Ja Suttungs Sønner!
- Asers Bundsforvandte!
- Hvordan jeg
- Forbyder, forbander,
- Folksfryd for Pigen,
- Folks Nydelse for Pigen.
- 36. Hrimgrimnir heder Thurs
- Som dig have skal,
- Neden for Nagrind.
- Der skulle dig Slaver
- Ved Træers Rødder,
- Gede-Pis give.
- 37. Bedre Drikke
- Faaer du aldrig da,
- Møe! efter din Villie,
- Møe! efter min Villie.
- 38. Thurs skier jeg dig
- Kun i tre Træk,
- Banghed og Galskab,
- Dertil Utaal.
- Saa let jeg det paaskier,
- Som jeg det afskier,
- Om vi behøve det.
Gerdur:
- 39. Hæld dig nu heller, Svend;
- Og tag mod Iisbegg'ret,
- Fuldt af gammel Miød.
- Det havde jeg dog agtet
- At jeg skulde aldrig
- Unde Vaners Barn vel.
Skirnir:
- 40. Endeligt svar
- Vil jeg nu vide,
- Førend jeg rider hiem herfra,
- Hvor og paa hvad Tid
- Du vil den raske
- Niardurs Søn modtage.
Gerdur:
- 41. Barri heder,
- Som vi begge vide,
- Skov af Lue glindsend',
- Og efter ni Nætter
- Vil der Gerdur unde
- Niardurs Arving Glæde.
Da reed Skirnir hiem. Freyr stod ude, hilste ham og spurgde hvad Beskeed han havde:
- 42. Siig du mig det, Skirnir!
- Førend du tager Sadel af Hest,
- Og du ganger eet Trin fremad,
- Hvad du udrettede
- I Jetteverden,
- Efter din og min Villie.
Skirnir:
- 43. Barri heder
- Som vi begge vide,
- Skov af Lue glindsend'.
- Og efter ni Nætter
- Vil der Gerdur unde
- Niardurs Arving Glæde.
Freyr:
- 44. Lang er Nat,
- Langer er' to,
- Hvor kan jeg tre udholde?
- Tit mig kortere
- Syntes Maaned,
- End halv slig Længsels Nat.
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.