Fortale (Rímnasafn)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
ved
Finnur Jónsson
København
1905-1912
Da der foran hver rime og rimegruppe er gjort rede for de håndskrifter, der er benyttede, er der her ingen grund til at opregne dem eller dvæle nærmere ved dem. I al almindelighed, må det siges, er kun de håndskrifter benyttede, der kunde skönnes at have betydning. Hertil hører alle skindbøger uden undtagelse. Alle sådanne er da også benyttede. Wolfenbüttelhdskr. er dog benyttet i den afskrift, der findes i AM's samling; det har vist sig at være forbundet med så store vanskeligheder at få dette håndskrift udlånt; at jeg har set mig nødsaget til at afstå derfra. Så meget större glæde er det mig at kunne udtale em tak til Det kgL Biblioteket i Stockholm for dets liberale udlån af de rimehåndskrifter, som findes der og som er bleven benyttede, hver gang det tiltrængtes.
Rimerne er udgivne på den måde, at, når der gaves et skindhåndskrift, er dette lagt til grund og aftrykt bogstavret, dog med opløste forkortelser. I de håndskrifter, det her drejer sig om, er retskrivningen meget vaklende og forkortelsernes brug meget unöjagtig; opløsningen af dem kan derfor ikke helt igennem blive konsekvent og må tillæmpes noget. Til de i disse hdskrr. ganske betydningsløse aksenter er der intet hensyn taget. For tekst og ordformer har dette heldigvis så godt som ingen betydning. Her er rimene - indrim og slutningsrim - det vigtigste: Disse håndskrifter er i reglen 100 år yngre end rimerne selv.
Dernæst er papirafskrifter benyttede, hvor de havde betydning; hvor kun sådanne fandtes (f. eks. Skíðaríma), er retskrivningen helt igennem normaliseret således som udtalen på Island ved år 1400 kan skönnes - i alle hovedtræk - at have været (1). En sådan normalisering er også - undtagelsesvis - anvendt i Friðþjófsrímur, da et bogstavret aftryk af håndskriftet allerede forelå i "Samfundets" udgave ved L. Larsson.
Hensigten med denne udgave var ikke blot at give pålidelige, kritiske tekstaftryk, men også, såvidt görligt, en så god og oprindelig tekst som muligt. Derfor er det til grund lagte håndskrift rettet efter de andre afskrifter, hvor de skönnedes at byde det rigtige, eller ved hjælp af konjekturalkritik, hvor der kun havdes et hdskr. eller alle var fejlagtige. De sidst omtalte rettelser er kursivtrykte. Interpunktion er gennemført. Til forklaring eller belysning af vanskelige ord (kenninger) og steder, der trodsede en læmpelig rettelse, er der tilføjet "Bemærkninger"; det må indrömmes, at disse havde kunnet være righoldigere. Jeg har taget hensyn til fremkomne forsøg på at rette forskellige steder i rimerne, men disse har ikke været lige heldige alle. Man må være meget forsigtig, sålænge rimesproget ikke foreligger i en mere oplyst form end, tilfældet er. Det gamle poetiske ordforråd genfindes ganske vist for en stor del i rimerne, men det er i mange henseender meget forvansket; det er klart, at rimedigterne har haft skrevne fortegnelser (navneremserne tildels ialtfald) over de gamle poetiske enkeltord, men med mange afskriverfejl; i den forvanskede form har de lært dem og således har de benyttet dem. En ting er, ligesom i øvrigt ved skjaldedigtningen, at fremhæve, at selvom man synes, at der er en ubegrænset frihed i brugen af (det gamle - og til en vis grad det nye) digtersprog, er dette dog ikke tilfældet. Der er grænser, og det bör konjekturalkritikere og forfattere mærke sig. Studiet af rimernes sprog vil da først kunne drives alsidigt og sikkert, når hele mængden er udgivet. Såvidt skönnes kan, er der stof til et bind til, noget storre end nærværende bind. Da vil der foreligge et grundlag for en alsidig undersøgelse både m. h. t. sprog.og behandling af æmnerne, samt af hvorvidt flere rimecykler tilhører en og samme digter, med meget mere.
De her optagne rimer er grupperede efter indholdets art (jfr. min Litt. hist. III).
Først står rimer over historiske - norske og islandske - æmner (sagaer); denne gruppe indledes med Óláfsríma, digtet af en navngiven velkendt digter; Einar Gilsson (14. årh.; Litt. hist. III 13-14); den må betegnes som den ældste kendte rima. Egenlig burde den have stået sammen med Óláfsrímur A-C. Derpå følger en gruppe af 3 rimer over historiske personer på Island (Grönland), hvorefter følger de nævnte Óláfsrímur A-B, vedrørende Olaf Tryggvason, og C, om Olaf d. hellige. Hertil slutter sig Þrænlur over Færeyingasaga.
Den anden gruppe består af rimer over mytiske og sagnhistoriske æmner (Eddakvad): Þrymlur, Lokrur, Vǫlsungsrímur.
Den tredje gruppe er bygget over norske (nordiske) sagnhistoriske æmner (fornaldarsagaer); denne gruppe er ikke afsluttet i dette bind, men vil blive fortsat i det næste. Derefter vil følge de andre grupper (se min Litt. hist.).
Det er ikke blot de utrykte rimer, der her er optagne. Det ansås for at være hensigtsmæssigt også at optage rimer, der var trykte, enten på en ikke ganske tilforladelig måde eller i vanskelig tilgængelige udgaver, eller også hvor nye håndskrifter (som det for nogle år siden erhværvede AM Accessoria 18) kunde give bidrag til at rette teksten. Dette vil ikke finde sted i nogen særlig udstrakt grad for 2. binds vedkommende. Således vil Bjarkarímur, Bósarímur, de af Wisén udgivne Riddararímur her ikke blive optagne; derimod er det meningen at medtage Geiplur, Skikkjurímur og Vergilíusrímur, for ikke at tale om rimerne om Grimr og Hjálmar (udg. af Björner). Friðþjófsrímur er her optagne, fordi man mente at kunne give yderligere bidrag til den rette forståelse af teksten på ikke få steder.
Med hensyn til rimedigtningens udvikling kan jeg henvise til min Litt.hist. III. Jeg har ikke ved beskæftigelsen med disse rimer senere fundet anledning til at ændre noget i den opfattelse, som jeg der har ment at kunne göre gældende.
Det vilde føre for vidt her at tage enhver rimecyklus op til alsidig og fuldstændig behandling, det må foreløbig udskydes. Med hensyn til enkelte af dem kan der henvises til hvad der foreligger, Maurers fortræffelige skrift om Skíðaríma, Kölbings Beiträge, (1876), hvor særlig - af de her udgivne - Griplur og Friðþjófsrímur er behandlede. Forhåbenlig vil udgivelsen af 2. bind med de øvrige rímur kunne foregå på en lignende måde som 1. bind.
København, april 1912.
Fodnoter:
1) . Jfr. Fernir forníslenskir rímnaflokkar 1896, s. V ff.
