Til Justitsraad Pram

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Christen Henriksen Pram
(1756-1821)

Nordens Mytologi

Til Justitsraad Pram

af N. F. S. Grundtvig

1

Naar Solen er sjunken fra hvælvede Bue

Med ildige, straalende, blændende Glands;

Naar Skinnet afløser den mægtige Lue;

Da aabnes for henfarne Tider min Sands.

Naar Drauger omride de jævnede Høie,

Da aabnes, da skuer, da funkler mit Øie,

Jeg vandrer blandt Guder, blandt Helte i Nord.

2

Jeg skuer, jeg grubler, jeg stræber at tyde

De Syner jeg ser ved det natlige Skin,

At tolke de underlig gribende Lyde,

Der tone saa høit i den susende Vind.

I Nutiden bundne, med Øiet paa Jorden,

De Høilærde fandt, at hver Tone fra Norden

Var raa og barbarisk og sværmerisk vild.

3

Jeg hørte o Pram! at Du her, som i Livet,

Fra Flokken Dig skilte og hørte mig blid;

At Du, hvem Naturen saa venlig har givet

En brændende Sands for den henfarne Tid;

Hvis Blik ei nedstirrer som naglet til Jorden;

Erkendte en Røst fra dit elskede Norden.

Nu ryst kun dit Hoved Du høilærde Flok!

4

Jeg ofrer mit Liv og min Kraft til at reise

Paa Hedenolds Gravhøi en talende Sten,

Med Runer ombeltet, saa høit den skal kneise

Paa Valhals Ruiner, paa Heltenes Ben,

Om Nornerne unde mig Livet at friste,

Om Odin mig lærer de Stave at riste,

Saa dybt dem at grave med Sands og med Kraft.

5

Den stander paa Høi, kan ei glimrende prale

Som Marmor med farvede Striber og Glands,

(Om Kampen i Nord bør en Kampesten tale,

Dens Herlighed fattes af dybere Sands.)

Den vakler endnu uden Støtter, kun matte,

Kun enkelte Runer paa Fladen jeg satte;

O tør jeg vel Ædle! tilegne Dig den?

6

Jeg tør det, thi Stenen har Hedenold baaret,

De splittede Stykker jeg samlede kun,

Og Hedenolds Skjalde har Runerne skaaret,

Jeg renser kun Mosset fra Trækkenes Bund;

Og Stenen, som Norriges Klipper har baaret,

Og Runer, som Norriges Skjalde har skaaret,

Dem tør jeg og hellige Norriges Pram.

Med sand Høiagtelse

af Forfatteren