Trymskvadet

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Trymskvadet

Þrymskviða

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Lorenz Frølich: Tors brudefærd

1.

Vingtor vågnede,

vred i sindet;

han savnede nemlig

særligt sin hammer,

og Jordens søn

søgte omkring sig;

han rystede skægget

og rev sig i håret.

2.

De første ord

han ytrede var disse:

»Loke! — Hør nu

her, hvad jeg siger,

for ingen véd det,

hverken på jorden

eller oppe i himlen:

Min hammer er stjålet!«

3.

De fulgtes ad

til Frejas gård,

og de første ord

han ytrede var disse:

»Freja! — Lån mig

din fjerede ham;

jeg håber at hitte

min hammer igen.«

4.

»Var den gjort af guld,

så gav jeg den til dig,

og jeg lånte den ud,

var den end af sølv.«

5.

Da fløj Loke,

i fjerhammen;

han suste over

asegærdet

og derpå ind

i jætternes verden.

6.

På en høj sad Trym —

tursekongen —

han flettede hundene

halsbånd af guld

og studsede manker

på stoddets hopper.

7.

»Har aserne det godt?

Har alferne det godt?

Kommer du ene

til jætternes verden?«

»Det er ondt for aser

og ondt for alfer;

har du hugget

hammeren fra Tor?«

8.

»Den hammer har jeg

hugget og skjult

otte raster

under grunden,

og ingen mand

skal atter se den,

før I fører mig

Freja som brud.«

9.

Da fløj Loke,

i fjerhammen;

han suste ud

fra jætternes verden

og ind over

asegærdet.

Midt i Asgård

mødte han Tor,

der som de første ord

ytrede disse:

10.

»Skaffede du svar

på din slidsomme færd?

Ud med sproget

inden du lander!

For magelig bliver

manden der sidder,

og den der ligger

lyver som regel.«

11.

»Jeg skaffede svar

på min slidsomme færd:

Tursekongen —

Trym — har din hammer,

og ingen mand

skal atter se den,

før vi fører ham

Freja som brud.«

12.

Den fagre Freja

fandt de atter,

og de første ord

ytrede Loke:

»Gør dig klar — Freja! —

og klæd dig som brud;

så hjuler vi sammen

til jætternes verden.«

13.

Freja blev vred

og fnyste sådan,

at samtlige Asgårds

sale skælvede,

og Brisinga-smykket

brast i stykker:

»Kald mig kådere

end kvinder flest,

hvis jeg hjuler med dig

til jætternes verden.«

14.

Snart gik aserne

alle til tings,

og asynjer trådte

sammen i tale;

de mægtige guder

holdt møder om,

hvordan hammeren

kunne hentes igen.

15.

Da lød det fra Heimdal —

den lyseste as —

han så så klart

som kloge vaner:

»Tor skal bære

brudeklæder;

om halsen hægter vi

det herlige Brisinga —

16.

lad knippet af nøgler

klirre ved siden

og kvindedragten

dække hans skød;

på brystet hæftes

de bredeste sten

og øverst på hovedet

en hat til pynt.«

17.

Da mente Tor —

den mægtige as:

»Arghed vil alle

aser kalde det,

såfremt jeg bærer

brudeklæder.«

18.

Da sagde Loke —

Laufeys søn:

»Vil du tie — Tor! —

tal ikke sådan;

snart vil jætterne

samles i Asgård,

hvis ikke du henter

din hammer igen.«

19.

Så bar da Tor

brudeklæder,

om halsen hægtedes

det herlige Brisinga, —

20.

knippet af nøgler

klirrede ved siden,

kvindedragten

dækkede skødet,

på brystet var hæftet

de bredeste sten

og øverst på hovedet

en hat til pynt.

21.

Da sagde Loke —

Laufeys søn:

»Jeg tror jeg vil med

som tjenestepige;

så hjuler vi to

til jætternes verden.«

22.

Straks blev bukkene

begge spændt for

og skaglerne strammet

til strygende fart;

bjergene brast,

det brændte fra jorden,

da Odins søn

drog mod jætternes verden.

23.

Da lød det fra Trym —

tursekongen:

»Rejs jer — jætter! —

og ryd ved bænkene;

nu fører man Freja

frem som min brud —

datter af Njord

fra Noatun.

24.

På min gård har kvæget

guld på hornene,

og de sorte tyre

er et syn for jætter;

jeg har masser af guld,

mængder af smykker —

jeg savner alene

selskab af Freja.«

25.

Først på aftenen

fandt man på plads,

og alle jætter

fik øl at drikke.

26.

En okse åd han

og otte laks

samt alt det lækre

som ellers var kvindernes;

da tømte Sifs mand

tre tønder mjød.

27.

Da lød det fra Trym —

tursekongen:

»Hvor så man en brud

bide så voldsomt?

Næppe sås brude,

bide så bredt,

eller kvinder der sådan

kævede mjød.«

28.

Træsk lyttede

tjenestepigen;

da jætten tvivlede,

tav hun ikke:

»Freja har fastet

fuld af længsel

— i otte dage —

efter jætternes verden.«

29.

Han lettede sløret

med lyst til et kys,

men flygtede bort

til bagerst i salen:

»Hvorfor har Freja

så fælt et blik?

Øjnene var nærmest

som ild der brændte!«

30.

Træsk lyttede

tjenestepigen;

da jætten tvivlede,

tav hun ikke:

»Freja var vågen

i vældig længsel

— i otte nætter —

efter jætternes verden.«

31.

Ind kom den usle

jættesøster;

hun vovede at bede

bruden om gaver:

»Ræk mig den røde

ring fra din arm,

hvis du vil vinde

mit venskab for dig.«

32.

Da lød det fra Trym —

tursekongen:

»Bring mig Mjølner,

for bruden skal vies!

I hendes skød

skal hammeren lægges;

vi skal vies hinanden

med Vårs hænder.«

33.

Men i Tors bryst

bruste latteren,

da han gram i hu

greb sin hammer;

han traf først Trym —

tursekongen —

og knuste alle

af jætteslægt.

34.

Han slog den aldrende

jættesøster —

hende der bad

bruden om gaver;

hun fik smældende hug

i smykkers sted

og hammerslag

for herlige ringe.

— Men Odins søn

fik atter sin hammer.