Vagn Aagesen: Anden Samtale
Hopp til navigering
Hopp til søk
Naturlyrik og romantik
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord
af Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Vagn Aagesen eller Jomsborgs Undergang:
Anden Samtale
Øen Prinsigd i Hjørungarvaag.
Fra den aarle Morgen indtil Middag var stredet haardelig og Jarlerne trængtes saare. Da blev hvilet enstund, og med faa Mænd gik Hakon paa Øen at lede om Raad.
- Hakon.
- Se! hisset drive mine mandeløse Snekker
- Forbi de mange djærve Kæmpers Lig.
- Forbandet være denne Vikingskare!
- Hvi hærgede den ei i Syd og Vest?
- Hvi stævned den til Norrigs nøgne Kyster
- Hvor intet Rov den lokker? kom den hid
- Af Overmod og Ondskab, mig at lære:
- Jeg ikke er den Mægtigste i Nord?
- Og Aser! I, til hvem saa tit jeg bloted,
- Som jeg har reist de stolte Offerhuse,
- Hvis Støtter jeg med Guld har smykket ud,
- Med røde Guld, med Alt hvad mig er dyrest
- Paa denne Jord, I taale det, I ser,
- At Hakon, eders mest nidkære Dyrker,
- Som smed de kristne Klerke ud i Hav,
- Som brændte op de Kristnes Gudehuse,
- At han skal haanes af en Vikingsflok!
- Vred vendte Jarlen sig til de tvende Hofgoder som fulgte ham.
- Hvi giver ei i Dag mig Odin Seier?
- Har jeg da ei af ham den vel fortjent?
- Første Gode.
- Gøndul og Skøgul
- Hroptatyr sender
- Valen at keise,
- Nornernes Yngste
- Stander med Skjoldet,
- Odin og Skulda
- Raade for Seiren.
- Retvis er Nornen,
- Kløgtig er Odin,
- Tør du end spørge?
- Norriges Jarl!
- Anden Gode.
- Saa aarle, da Solen
- Sig skyndte fra Hav,
- Vi bloted til Odin,
- Vi bloted til Thor,
- Vi bloted til alle
- De mægtige Aser;
- Ei hørte vi Ravnen
- At skrige i Luft,
- Men hungrige Ulve
- De tuded i Skov.
- Ilde er blotet,
- Onde er Varsler,
- Vred er dig Odin.
- Hakon.
- Saa bloter da bedre,
- Og skaffer mig bedre
- Varsel fra Guder!
- Anden Gode.
- Vel kan vi blote,
- Neppe dog mægter
- Hakon at tvinge
- Mægtige Guder.
- Første Gode.
- Odin og Skulda
- Raade for Seiren.
- Retvis er Nornen,
- Kløgtig er Odin.
- Spot ikke længer
- Norriges Jarl!
- Eivind.
- Jeg mente, Hakon! du var kløgtig.
- Kan du da ei begribe, at
- Bærsærken Thor maa hjelpe sine Brødre,
- At han, som alle Kvinder hader
- Maa ynde kvindeløse Flok?
- Og Odin, har jo Loke sagt, forstaar
- Kun slet blandt Mænd at skifte Seier,
- Thi vend dig bort fra denne Asaflok
- Til stærke Kvinder! du hos dem er vensæl.
- Paakald den store Thorgærd Hørgabrud!
- Goderne.
- Hørgabrude
- Rettelig nævnes
- Frigga og Freia.
- Argeste Seidmand!
- Vover du Jetters
- Kvinder at nævne
- Hørgabrude?
- Hakon.
- Og sidder hun da ei paa gyldne Stol,
- Paa Gudebænk imellem Thor og Odin?
- Goderne.
- Derfor dig Odin
- Skænker ei Seier,
- Derfor er Aser
- Vrede i Hu.
- Eivind.
- Hun sidder vist paa fagre, gyldne Stol
- Paa Gudebænk imellem Thor og Odin;
- Men just fordi hun sidder mellem dem
- Hun sidder ikke øverst, ei allene.
- Naar disse først er borte, skulle vi
- Om dette og om Mer samtale.
- Hakon.
- Jeg eder ei behøver. Ganger kun!
- Første Gode.
- Ve, ve, ve
- Over Norriges Jarl,
- Over Norriges Land!
- Over Hakon ve!
- Han har Aser forskudt
- Og til Jetter sig vendt,
- Ham har Aser forskudt,
- Han med Jetter skal dø.
- Anden Gode.
- Hørgabrud Freia
- Hun skal fordrive
- Thorgerd fra Bænken,
- Hun skal nedstøde
- Hakon til Hel.
- Begge.
- Hakon! vi gange,
- Med os bortvandre
- Valhals de rige,
- Hellige Guder.
- Eivind.
- Naar tog du Tro paa Thorgerd Hørgabrud?
- Hakon.
- Her kan jeg mæle, dog jeg ellers tier,
- Ei meget troer jeg paa nogen Gud,
- Men troer fastest paa min egen Størke.
- Eivind.
- Hvi bygger du da Offerhus og bloter?
- Hakon.
- En Part for Folkets Skyld, dog og en Part
- Fordi jeg stundum var i Klemme
- Og tyktes at en Bøn til Guder hjalp.
- Saa var det, da jeg sloges med Guldharald,
- Han hartad blev mig overmægtig, da
- En raadte mig at bede fast til Thorgerd,
- Saa gjorde jeg, og vandt, og derfor har
- Jeg siden den Tid ogsaa hende dyrket.
- Eivind.
- Det Raad var godt ihvem det saa end gav;
- Thi Thorgerd er en saare mægtig Kvinde.
- At tro paa egen Størke, duer ei,
- Det Hele kun kan tro paa egen Størke,
- Og paa det Heles Størke skal vi tro.
- Du kender jo de gamle Sagn om Ymer,
- Og Sønnerne af Bør, ei er det Snak,
- Dog Faa forstaa det nuomtide,
- Alt hvad du ser, og hvad du ikke ser,
- Men som du kunde se, er Ymers Legem,
- Det bundet er af Aserne og nu
- Det stunder efter sig med Magt at løse,
- Og Det som stunder, Det som eier Magt
- Til Strid, er hvad vi nævne Thorgerd,
- Fordi hun er et Værn mod Thor
- Og alle Aser, hun er som en Kvinde,
- Thi hun har født, men hun har født sig selv.
- Hakon.
- Ei fuldelig din Tale jeg begriber;
- Men har da Aser ogsaa rigtig Magt?
- Eivind.
- Der er en anden Størke til end Thorgerds,
- Og den vi kalde Aser; men den skal
- Gaa under, bukke sig for hendes.
- Og vil du nu fra hende nyde Hjelp,
- Da bed og blot til hende kun allene,
- Og sværg, du ei vil dyrke Aser mer!
- Da gennem mig skal Thorgerds Stemme lyde,
- Og du skal seire over Jomsborgs Magt.
- Hakon.
- Forsværge Aserne, dog tykkes mig
- Hel sært og fælt, jeg selv er Odins Ætmand.
- Eivind.
- Og jeg, en Søn af Røgnvald Rettilbein,
- Nedstammer ikke jeg fra Odin,
- Hin Asamand! men du kan tro,
- At havde han sig selv kun ret forstaaet
- Til Thorgerd selv han havde vendt sin Hug;
- Thi Aser, naar de seire, brat forsvinde,
- Men vinder Thorgerd, blir hun evig til.
- Nu, djærve Frænde! vov at prøve Størke
- Med Valhals Guder! thi ei Jomsborgs Mænd,
- Kun dem det var, som ødte dine Skibe.
- Hakon.
- Jeg ræddes aldrig, men fra denne Stund
- Jeg veed, hvordan det er at ræddes,
- Og lønlig Gruen gennemryster mig.
- Eivind.
- Det Vikinger vil glædes ved, thi se!
- Nu lægge de jo atter hen omborde.
- Hakon.
- Men vil du da, at jeg fra Gudebænk
- Skal kaste Thors og Freis og Odins Støtter?
- Eivind.
- Ei skal du det; thi Navn er kun en Lyd,
- Og dog til Navnet menig Mand sig klynger,
- Men naar du beder, naar du bloter, da
- Ved Asers Navn du tænke kun paa Thorgerd!
- Se hvor de skarpe Pile flyve hist!
- Det gælder dine Kæmper, Hakon!
- Hakon.
- Velan! før Vikinger og Aser mig skal tvinge,
- Asynier og Aser evig Haan og Had
- Jeg sværger. Hvad forlanger Thorgerd?
- Eivind.
- Vend dig mod Norden hen, og knæl
- Imellem disse stærke, golde Stubbe,
- Og bed, og Offer byd til Hørgabrud!
- Naar sorte Skyer sanke sig i Norden,
- Og skjule Solen, har hun hørt din Bøn.
Ei var det Under at Jarlens Knæ skjalv under ham der han gik at bede til hin onde Kvinde, men dog knælede han i Nord og mælte:
- Ei mere, Thorgerd! vredes paa din Dyrker!
- Til dig allene har han vendt sin Hug;
- For dig skal sorte Nød og Heste bløde
- Paa Granestub, naar Stormene fra Nord
- Omkaste Skove, naar de sorte Skyer
- Med stærke Døn mod Fjeldespidser briste!
- O hjelp du mig! o hør min Bøn!
- Eivind.
- End skinner Solen, Mere maa du byde;
- Kun Aser nøies med saa ringe Blot;
- Men Thorgerd kun med Mandeblod kan lædskes.
- Hakon.
- De Vikinger, som udi Vold jeg fanger
- Jeg vier til dig, offrer dig ved Nat.
- Eivind.
- End skinner Solen, Mere maa du byde
- Og Hørgabrud vil drikke Nordmænds Blod.
- Hakon.
- Jeg paa en Høi af Fjenders Hovedskaller
- Min bedste Træl, min Karkur offre vil.
- Eivind.
- End skinner Solen, Mere maa du byde,
- Og Hørgabrud ei drikker Trælleblod.
- Hvi byder du ei hende Blod af Ædling?
- Imens du nøler, ødes dine Skibe.
- Hakon.
- Saa kaar da selv, du strænge Hørgabrud!
- Kun ikke mig, ei Svend og ikke Erik!
- Eivind.
- Nu sankes Skyer, og Solen sortner,
- Og Thorgerd kaarer din liden Erling.
- Med Barneblodet af Odins Æt
- Hun lædsker Tørsten og du faa'r Seier.
- Hakon.
- Min Søn! min Erling! dig jeg kunde glemme!
- For dyrt o Thorgerd! sælger du mig Seier.
- Eivind.
- End kæmper Lys og Mørke, Sol og Sky,
- Behold din Erling, og lad Jomsborg vinde!
- Alt hugge dine Mænd de spændte Reb,
- Og ile bort fra Strid med stærke Aser.
- Hakon.
- Hold Mund, du arge Seidmand! eller fluks
- Med dette Sværd jeg dig til Thorgerd offrer,
- Saa faaer hun ogsaa Blod af Asaæt.
- Eivind.
- Forhast dig ikke, Norges stærke Jarl!
- Thi vid! jeg offrede mig selv til Thorgerd,
- Og alt for kort er end dit lange Sværd,
- Naar spottende jeg ganger under Jorden.
Medens han saa stod, kom en Mand hastelig løbende og mælte:
- Hel hvas er Striden, Man har Odin set
- Paa Skib hos Vagn og Thor hos Bue.
- Kom, skynd dig Hakon! til dit Skib!
- Thi Alle raabe høit paa Jarlen.
- Eivind.
- Har du betænkt dig, Hakon?
- Hakon.
- Onde Loke!
- Du frister mig.
- Eivind.
- Saa gør en Bøn,
- Til hine Aser, som du nys forsvor!
- De hjelpe dig vel ud af Nøden.
- Hakon.
- Du spotter – Ha! men du har Ret.
- Evindelig for mig er Asgard lukket,
- Og jeg maa ty til Jotunheim.
- Jeg vil, hvad ei jeg mægter at udsige.
- Eivind.
- Nu, djærve Hakon! har du Seier vundet.
- Gak nu til Skibs og send din Erling hid!
- Hakon.
- Min Erling? ak! nei Thorgerds Erling.
Stormen bragede og Uveiret øgedes, ene stod Eivind vendt imod Norden og mælte:
- Velkommen du sorte,
- Du mørknende Sky?
- Velkommen, velkommen
- Du Ragnaroks Billed!
- I Storm og i Mørke,
- I Hagelens Driver
- Indsvøber sig Thorgerd,
- Og Rædsel udbredes,
- Og Mennesker ødes,
- Og Jettemagt vokser,
- Og Aser forgaa.
- Utgardeloke!
- Surtur og Geruth!
- Yrpa og Thorgerd!
- Glædes, o glædes!
- Hakon er eders,
- Hakon er vores;
- Gnister af Muspels
- Rædsomme Luer
- Bo i hans Bryst.
- Blusser, o blusser
- Muspelheims Luer!
- Snart I med Surtur
- Rase fra Sønden,
- Mødes med Jetter,
- Spille ved Himlen,
- Tænde og tvinge
- Valguders Sol!
- Glæd dig nu, Ymers
- Tørstige Legem!
- Snart skal du drikke
- Asaæts Blod.
- Du som dig vinder
- Trindtomkring Midgard!
- Bid dig i Halen,
- Knug dig til Midgard!
- Snart skal du suge
- Asaæts Blod.
- Hvislende Stormen
- Hviner i Luften,
- Stentunge Hagel
- Styrter fra Norden,
- Styrter, og knuser
- Kæmpernes Isser.
- Palnatoke!
- Pral om du mægter!
- Jomsborg skal falde,
- Styrte til Jorden,
- Med den skal Asers
- Altre nedstyrtes.