Vis kildekode

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! <span class="plainlinks">[{{fullurl:Gróttasöngr}} http://www.heimskringla.no/w/images/9/92/Original.gif]</span> !!  !! <span class="plainlinks">[{{fullurl:Grottesongen}} http://www.heimskringla.no/w/images/3/38/Norsk.gif]</span> !! <span class="plainlinks">[{{fullurl:Sangen om Grotte}} http://www.heimskringla.no/w/images/9/90/Dansk.gif]</span> !! <span class="plainlinks">[{{fullurl:Grottesången}} http://www.heimskringla.no/w/images/0/00/Svensk.gif]</span> !! 
|-
!  !!  !!  !! <span class="plainlinks">[{{fullurl: Grottesang (Grottasǫngr)}} http://www.heimskringla.no/w/images/3/38/Norsk.gif]</span> !! <span class="plainlinks">[{{fullurl:Grottisangen}} http://www.heimskringla.no/w/images/9/90/Dansk.gif]</span> !! <span class="plainlinks">[{{fullurl:Grottesången (Sånger ur den äldre Eddan)}} http://www.heimskringla.no/w/images/0/00/Svensk.gif]</span> !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! <span class="plainlinks">[{{fullurl:Grottesangen (Olaf Hansen)}} http://www.heimskringla.no/w/images/9/90/Dansk.gif]</span> !!  !! 
|-
|}



<center><big>'''[[Den ældre Edda - Norrøne oldkvad fra vikingetiden|Den ældre Edda]]'''</big>

oversatt av<br>'''[[Gustav Antonio Gjessing|G. A. Gjessing]]'''

Kristiania<br>1899


<big>'''Grottesang'''</big><br>(Grottas&#491;ngr)</center>




<br>Skjold hed en søn af Oden, fra hvem Skjoldungerne er komne; han havde sæde og raaded for land der, som nu er kaldt Danmark, men dengang hed Gotland. Skjold havde den søn, som hed Fridleiv, og som raaded land og rige efter ham. Fridleiv’s søn hed Frode, han tog kongedømmet efter sin fader i den tid, da keiser Augustus lagde fred over al verden. Da blev Christus født. Men fordi at Frode var mægtigst af alle konger i de nordiske lande, saa blev freden tillagt ham saa vide, som dansk tunge er talt, og kalder Nordmænd den Frodes fred. Ingen mand skaded den anden, om han end fandt for sig sin faders eller broders bane løs eller bunden; da fandtes heller ikke nogen tyv eller ransmand, saa at en guldring laa tre aar ved alfarvei paa Jalangrs hede. Kong Frode drog til gilde i Svithjod til den konge, som er kaldt Fjolne, og da kjøbte han to trælkvinder, som hed Fenja og Menja; de var store og sterke. Paa den tid blev i Danmark fundet to kvernstene saa store, at ingen var saa sterk, at han fik draget dem; men den egenskab fulgte kvernstenene, at det blev malt paa kvernen, som den ønskede, der malte. Den kvern hed Grotte. Hengekjopt er han kaldt, som gav kong Frode kvernen. Kong Frode lod trælkvinderne sette til kvernen og bød dem male guld og fred og lykke for Frode. Da gav han dem ikke lenger hvil eller søvn end gjøgen tied, eller vise kunde kvedes. Da er sagt, at de kveded de viser, som er kaldt Grottesang, og før de slutted med kvædet, malte de hær over Frode, saa at i samme nat den søkonge kom der, som hed Mysing, og drebte Frode og tog stort bytte. Da brast Frodefreden. Mysing førte med sig Grotte og ligeledes Fenja og Menja og bød dem male salt, og ved midnat spurgte de, om Mysing ikke var kjed af saltet; men han bød dem male lengre. De malte en kort stund, indtil skibene sank, og blev der efter en strømhvirvel i havet, hvor søen falder ind i kvernøiet. Da blev havet salt.


<blockquote>'''1.''' 
<br>Nu er komne 
<br>til kongens gaard 
<br>fremsynte to, 
<br>Fenja og Menja; 
<br>er hos Frode, 
<br>den Fridleivs søn, 
<br>trøste terner 
<br>i trældom holdt. 

<br><br>'''2.''' 
<br>Til kvern-leiet 
<br>ledet blev de. 
<br>sat at svinge 
<br>sodgraae sten; 
<br>loved han liden 
<br>lise eller fred, 
<br>før terners larm 
<br>lydt han hørte. 

<br><br>'''3.''' 
<br>Knagende kverns 
<br>kvæde sang de: 
<br>«Legge vi leiet, 
<br>løfte vi stene!» 
<br>end de møer 
<br>han male bød. 

<br><br>'''4.''' 
<br>Sang de og svinged 
<br>snøgge stenen, 
<br>saa sovned flest 
<br>Frodes tyend; 
<br>kvad da Menja 
<br>kommen til maling: 

<br><br>'''5.'''
<br>«Frode guld mal, 
<br>mal ham fuldt sæl, 
<br>og gods tilgavns 
<br>paa gledeskvern; 
<br>sidde paa guld han, 
<br>sove paa dun han, 
<br>vaagne til velferd, 
<br>vel er da malt. 

<br><br>'''6.'''
<br>Her skal ingen 
<br>andre skade, 
<br>vaade ei volde, 
<br>vorde til bane, 
<br>hugge end ei da 
<br>nied hvasse sverd, 
<br>om bro’rs bane 
<br>han bunden ser.» 

<br><br>'''7.'''
<br>Men først af mund 
<br>ham faldt det ord: 
<br>«Sover ei lengre 
<br>end om sal gjøge, 
<br>lengre end saa vidt, 
<br>vise jeg kveder.» 

<br><br>'''8.'''
<br>«Ei du var, Frode! 
<br>tilfulde klog, 
<br>du folke-trøst!
<br>da du træl kjøbte; 
<br>valgte efter væxt 
<br>og velde du, 
<br>men om ætten 
<br>ei du spurgte. 

<br><br>'''9.''' 
<br>Haard var Hrungne 
<br>og hans fader, 
<br>mer end de dog 
<br>magted Thjasse, 
<br>Ide og Orne, 
<br>ætmænd vore, 
<br>bjergtrolds brødre, 
<br>byrd vi fra dem har 

<br><br>'''10.''' 
<br>Grotte ei kommen 
<br>af graafjeld var, 
<br>ei den haarde 
<br>hald af mulde, 
<br>ei bjergtrolds mø 
<br>nu malte saa, 
<br>hørte trolddom 
<br>ei hende til. 

<br><br>'''11.''' 
<br>Var vi søstre 
<br>vintrene ni 
<br>neden mulde 
<br>mægtige fostret; 
<br>tunge tag der 
<br>tog de møer, 
<br>førte selv vi 
<br>det fladbjerg væk. 

<br><br>'''12.''' 
<br>Rulled vi stenen 
<br>ad risers gaard, 
<br>saa skred fore 
<br>skjelvende gik; 
<br>slengte saa vi 
<br>snøgge stenen, 
<br>mægtige hald, 
<br>at mænd den tog. 

<br><br>'''13.''' 
<br>Men siden vi 
<br>i Svíaland, 
<br>fremsynte to, 
<br>i fylking skred; 
<br>flenged brynjer 
<br>og brød skjolde, 
<br>gik igjennem 
<br>graabrynjet hær. 

<br><br>'''14.''' 
<br>Styrted en styrer, 
<br>støtted en anden, 
<br>gode Gothorm 
<br>gav vor hjelp vi, 
<br>kvar vi ei sad, 
<br>før «Knue» faldt. 

<br><br>'''15.''' 
<br>Hen de halvaar 
<br>saa holdt vi frem, 
<br>at for kampmod 
<br>vi kjendte blev; 
<br>med skarpe spyd 
<br>spildte vi der 
<br>det blod af saar, 
<br>sverd gjorde rødt. 

<br><br>'''16.''' 
<br>Nu vi er komne 
<br>til kongens gaard, 
<br>trøstesløse, 
<br>i trældom holdt; 
<br>grus gnaver fod, 
<br>frost foroven, 
<br>trekker «tvist-hvil» — 
<br>tungt er hos Frode. 

<br><br>'''17.''' 
<br>Hænder skal hvile, 
<br>den hald faar staa, 
<br>malt jeg for mig har, 
<br>for min stund nu.» 
<br>«Vist tør hænder 
<br>hvil ei undes, 
<br>før det Frode 
<br>fuldmalt tykkes. 

<br><br>'''18.''' 
<br>Male vi hærferd, 
<br>haarde stenger, 
<br>blodige vaaben, 
<br>vaagn du, Frode! 
<br>vaagn du, Frode! 
<br>vil du høre 
<br>sangene vore 
<br>og sagn gamle. 

<br><br>'''19.'''
<br>Ild jeg ser brende 
<br>øst for borgen, 
<br>valvarsel vakt, 
<br>«varde» det kaldt er; 
<br>hid vil i hast 
<br>en hær komme 
<br>og brende bo 
<br>for Budlungen. 

<br><br>'''20.'''
<br>Lykkes ei holde 
<br>Hleidrestolen, 
<br>røde ringe 
<br>og risekvern; 
<br>fastere, mø! vi 
<br>fatte om grebet, 
<br>ei er vi vamle 
<br>ved valens blod.» 

<br><br>'''21.'''
<br>«Djervt min faders 
<br>datter malte, 
<br>mænd saa hun mange 
<br>merkte til døden; 
<br>styrted store 
<br>stokker fra leiet 
<br>saa langt af led — 
<br>lad os end male!

<br><br>'''22.''' 
<br>End lad os male! 
<br>Yrsa’s søn skal 
<br>Halvdan’s bloddød 
<br>hevne paa Frode; 
<br>han til hende 
<br>hede vil baade 
<br>barn og broder, 
<br>begge vi véd det» 

<br><br>'''23.''' 
<br>Malte de møer, 
<br>magten nytted, 
<br>var de unge 
<br>i jotunharm ; 
<br>skalv de bjelker, 
<br>skred ud leiet, 
<br>tvert brast i to 
<br>den tunge hald. 

<br><br>'''24.''' 
<br>Men bjergrisers 
<br>brud, hun da kvad: 
<br>«Malt har vi, Frode!
<br>faar vi saa standse, 
<br>nok har de møer 
<br>ved maling staaet.» 
</blockquote>


'''Noter'''

''Jalangr'' ɔ: Jellinge hede i Jylland. 
<br>''vise'' ɔ: enkelt strofe eller vers. 
<br>Sangen stemmer ikke helt med den forudskikkede prosaiske indledning. Jvf. Bugge, Norræn fornkvædi: pag. 443. 
<br>Som det sted, hvor kvernen sank, nevnes i enkelte haandskrifter Pentlandsfjorden. 
<br>(10): ''«hald»'' ɔ: sten — «hall». Iv Aas. — Bugge formoder, 10, 7—8 bør forstaaes: hvis trolddom (vilt) ikke (vætr) henhørte (vissi) til hende ɔ: hvis hun ikke havde trolddomsevne, som hendes i str. 9 nevnte frænder. 
<br>(12): ''«skred»'' ɔ: fjeldskred. 
<br>(14): ''«kvar»'' ɔ: stille, i ro. Iv. Aas. 
<br>(16): ''«tvist-hvil»'' ɔ: kvernen, som stiller al tvist, opretholdor Frodes fred. 
<br>(18): Bugge formoder: Hendr m&#491;lom h&#491;lða. 
<br>(19): ''Budlungen'' ɔ: sagnbetegnelse for »fyrsten». 
<br>(20): ''Hleidrestolen'' ɔ: kongesædet i Leire. «vamle» (?) et adj. vámar — jvf. «váma»: kvalme — vámi subst. Frilzner. Adj. vaam, (vámir) uklar, dunkel; vaamen Iv. Aas. 
<br>(22): ''Yrsa’s søn'' ɔ: Rolv Krake, søn af søsteren Yrsa og hendes fader Helge. Jvf. Bugges udg. pag. 443. Sagnets form her stemmer forøvrigt ikke med Rolfs saga Krake. Fornold. s. I. 3 ff. 


{{DEFAULTSORT: Grottesang (Grottasøngr)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Gustav Antonio Gjessing]]