Ægers Gjestebud (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Ægers Gjestebud[1]


Æger,[2] som med et andet Navn kaldes Gymer, bryggede Öl til Aserne da han havde faaet den store Kjedel hvorom der för[3] er bleven fortalt. Til dette Gjæstebud kom Odin og hans Hustru Frigg, men Thor kom ikke, da han var draget til Österled. Der var Sif, Thors Hustru, samt Brage og Idunna, hans Kone. Tyr var der ogsaa, han var enhaandet, thi Fenris-Ulven havde, da han blev bunden, skilt ham ved den anden Haand. Der var Njord og hans Kone Skade, Freyr og Freya, Vidar Odins Sön. Ogsaa Loke var der, samt Freyrs Tienestefolk, Beygver og Beyla. Desuden vare der mange Aser og Alfer.

Æger havde to Tienere, Fimafeng[4] og Elder.[5]. Der brugte man skinnende Guld istedetfor Ildens Lys. Drikken frembares der af sig selv. Der var et höjhelligt Fristed. Gjesterne roste Ægers Opvartere meget. Det kunde Loke ikke taale at höre, hvorfor han dræbte Fimafeng. Da sloge Aserne paa deres Skjolde og forfulgte Loke med höje Skrig ud til Skoven, hvorfra de vendte tilbage for at drikke. Loke kom snart bagefter, traf Elder indenfor, og talte ham saaledes til: [*]


Lokes Ordstrid

Eller

Lokes Gluffer.[6]


I.
LOKE.
1. Sig du det Elder!
Uden mindste Fjed
Frem din Fod at sætte,
Hvilke Drikke-Taler
Nu her inde more
Sejer-Guders Sönner?


ELDER.
2. Om sine Vaaben
Og Krigsbedrifter tale
Sejerguders[7] Sönner.
Af Aser og Alfer,
Som her inde ere,
Ingen er i Ord din Ven.


LOKE.
3. Ind vil jeg gaa I Ægers Haller
For det Samqvem[8] at see.
Haan[9] og Had[10]
Bærer jeg Asers Sönner,
Og blander dem saa Meen i Mjöd[11].


ELDER.
4. Veed du hvis du gaar
Ind i Ægers Haller
For det Samqvem at see,
Men Skraal og Skjelden over
De milde Guder öser,
De törre det af paa dig selv.


LOKE.
5. Veed da det Elder!
Hvis vi ene skulle
Vexle hvasse Ord,
Overvættes rig
Jeg paa Svar vil blive,
Naar du mæler for meget.


II.

Derefter gik Loke ind i Hallen, men da de, som vare der inde, saae hvem der var kommen, taug de alle stille. Loke sagde:


6. Törstig jeg kom
Til denne Hall,
Lopt[12] over lange Veje,
Aser at bede
At en Drik de give
Mig af klaren Mjöd.


7. Hvi tier I Guder!
Opsvulmede (af Harm)
At I ej magter at mæle.
Sæde og Sted mig viser[13]
I Samqvemmet,[14] eller
Beder mig bort at gaa.


BRAGE.
8. Sæde og Sted
I Samqvem dig
Aser aldrig give,
Thi Aserne vide
Vel hvem[15] de skulle
Helligt Gilde[16] berede.


LOKE.
9. Mindes du vel Odin!
Da vi i Tidens Morgen
Blanded fælles Blod;[17]
Da lod du som om aldrig
En Drik du vilde smage
Hvis ei man den os begge böd.


ODIN.
10. Reis dig da Vidar!
Og lad Ulvens Fader
Sig i Lauget sætte,
At ej Loke skal
Med Skjeldsord os anfalde
Her i Ægers Hall.


III.

Da stod Vidar op og skjænkede for Loke, men förend han drak talte han saaledes til Aserne:[18]


11. Hil være Eder Aser!
Hil Eder Asynier!
Og alle höjhellige Guder!
Undtagen den ene,
Brage som sidder
Paa Bænken deroppe.[19]


BRAGE.
12. En Hest og et Sværd
Jeg af mit Gods dig giver,
Saa dig Brage Böder yder,[20]
At da ej mod Aser
Avind viser;[21]
Gjör kun ikke Guder dig vrede.


LOKE.
13. Hest og Armringe
Skal du bestandig
Begge savne Brage!
Af Aser og Alfer
Som herinde ere
Skyer Ingen Kamp
Og Skud som du.


BRAGE.
14. Veed jeg hvis jeg var,
Som jeg nu inde er,
Uden for Ægers Hall;
I min Haand jeg skulde
Dit Hoved bære
Og lönne saa din Lögn.[22]


LOKE.
15. Kjæk er du i Sædet,
Ej bör du saa være
Brage! Bænkes Pryd!
Gaa kun hen at kjæmpe
Hvis vred du er;
Ej tænker den Tappre sig om.[23]


IDUNN.
16. Brage! jeg dig beder
For fælles Afkoms og
Udkaarne Sönners Skyld,
At du ej Loke
Med Haan tiltaler
Her i Ægers Hall.


LOKE.
17. Ti stille Idunn!
Du af alle Qvinder
Higed mest efter Mand,[24]
Siden du med Arme,
Omhyggelig toede,
Din Broders Drabsmand favned.


IDUNN.
18. Loke jeg ej
Med Haan tiltaler
Her i Ægers Hall;
Kun stiller jeg Brage
Ophidset af Drik;
Ej jeg vil at I vrede kjæmpe.


GEFION.
19. Hvi ville I herinde
Aser tvende!
Vexle hvasse Ord?
Lopt det ej veed
At List ham omspænder,[25]
Og at Ulykker ham ægge.[26]


LOKE.
20. Ti stille Gefion!
Det jeg nu vil röbe,
At til Lyst dig lokked
Den lyse[27] Ungersvend
Som dig Smykker skjænkte
Og dit Favntag nöd.[28]


ODIN.
21. Rasende er du Loke!
Og uden al Forstand[29]
Naar Gefion du tirrer til Vrede,
Thi jeg troer hun kjender
Alles Skjæbne saa
Nöje som jeg selv.


LOKE.
22. Ti stille Odin!
Aldrig ret du kunde
Dele med Krigere Kamp,
Ofte gav du dem
Du ikke burde,
De mindre modige, Sejer.


ODIN.
23. Veed du hvis jeg gav,
Hvem jeg give ej skulde,
De mindre modige Sejer. —
Otte Vintre var du
Neden for Jorden
Malke-Ko og Qvinde,
Og födte Fostre der —
Slig er vist et Afskums Art.[30]


LOKE.
24. I Samsö man siger
Du segned ned[31]
Og gik som en Kjærling ved Krykke;[32]
Troldkarlene[33] lig
Hen over Böygden du foer —
Slig er vist et Afskums Art.


FRIGG.
25. Eders Hændelser[34]
Aldrig I burde
Saa fortælle Folk;
Hvad I Aser tvende
I Tidens Morgen[35] bedreve; —
Fordums Værk ej Mænd bör mindes.[36]


LOKE.
26. Ti stille Frigg!
Du er Fiörgyns Datter
Mandlysten har du stedse været,
Siden Vile og Ve
Du, Væirgiverens Qvinde,
Begge tog i din Barm.


FRIGG.
27. Vid hvis jeg havde her
I Ægers Haller inde
En Baldur lignende Sön,[37]
Ud skulde du ej komme.
Fra Asers Sönner,
Din Harm blev da stillet med Vaaben.[38]


LOKE.
28. Vil du da Frigg!
At jeg flere lede
Ord dig sige skal,
Det jeg volder at du
Herefter aldrig Baldur
Seer til Sale ride.


FREYA.
29. Rasende er du Loke!
At du saa opripper
Din Udaad ond og fæl.
Frigga troer jeg veed
Fremtids hele Skjæbne[39]
Skjönt hun selv den ej siger.


LOKE.
30. Ti stille Freya!
Ret vel jeg dig kjender,
Ej er du fri for Fejl,
Af Aser og Alfer
Som herinde ere
Enhver har din Boler været.


FREYA.
31. Falsk er din Tunge,
Herefter den, jeg troer,
Galer dig selv til Fortred;
Vrede ere dig Aser
Og Asynier,
Med Sorrig du heden skal drage.


LOKE.
32. Ti stille Freja!
Giftblanderinde
Fuld af Ondt du er;
Med Trolddom til din Side
Vellystige Gudinde!
Din Broder lokked du[40] — —


NJORD.
33. Uhört[41] det ikke er
At Qvinder elske Mænd
Var de end ej vied sammen.[42]
Men det er Under at hid
Du usle Asa kom,
Der födte Börn som en Qvinde.


LOKE.
34. Ti stille Njord!
Du mod Östen heden —
Blev sendt som en Gidsel for Guder.[43]
Hymers Döttre brugte
Din Mund til fælles Trug
For sprudlende Strömme.


NJORD.
35. Det er min Tröst,
For jeg var langt herfra
Sendt som en Gidsel for Guder,
At jeg avled den Sön
Som ingen hader
Og holdes for Asernes Fyrste.


LOKE.
36. Hold kun op Njord!
Dæmp dit Overmod,
Ej vil jeg det længer fordölge
At med din Söster
En Sön du avled
Neppe værre end du selv.[44]


TYR.
37. Freyr er bedst af alle
Höjtsvævende (Guder) [45]
I Asers Egne.[46]
Ej Mö eller Qvinde
Han bringer til Graad
Men löser Alles[47] Lænker.


LOKE.
38. Ti stille Tyr!
Aldrig du kunde
Bruge begge Hænder,[48]
Siden den höjre,
Som jeg nu mindes,
Fenrer fra dig sleed.


TYR.
39. Jeg fattes en Haand,
Du hæderligt Rygte,
Sorg er sligt at savne;
Ej heller har Ulven det godt;
I Lænker han smægter
Til Verden forgaar.


LOKE.
40. Ti stille Tyr!
Det hændtes din Kone
At hun fik en Sön ved mig,
Ej Lap eller Skilling[49]
Din Usling fik
Til Böder for sligt.


FREYR.
41. Ulven seer jeg ligge
For Elvens Munding
Til Magterne forgaa.
Ulykkes Stifter!
Hvis du nu ej tier
Saa skal du bunden blive.


LOKE.
42. For Guld lod du kjöbe
Gymers Datter
Og solgte saa dit Sværd,
Men naar Muspells Sönner
Over Mulmskoven ride
Du Usle har intet Værge.[50]


BEYGVER.
43. Vid hvis jeg var ædelbaaren[51]
Som Inguns-Frejr
Og havde saa herlig en Borg,[52]
Den onde Krage
Knused jeg,
Bröd dens Been til Marven.[53]


LOKE.
44. Hvad er det lille
Som jeg logre seer
Og snyltende snappe.
Freyr du vel stedse
I Örene hænger,[54]
Naar ej ved Qværnen[55] du qviddrer.


BEYGVER.
45. Beygver jeg heder,
Rask [56] mig kalde
Alle Guder og Mænd;
Her er jeg med Ære,
Thi hele Odins Slægt[57]
Samles glad til Gilde.[58]


LOKE.
46. Ti stille Beygver!
Aldrig ret du kunde
Dele Mad blandt Mænd;
I Sengehalmen
Skjulte du dig
Naar Heltene kjæmped.[59]


HEIMDALL.
47. Drukken er du Loke!
Saa intet meer du sandser;
Hvi sagtnes du da aldrig Loke!
Fuldskab stedse
Den behersker,
Som husker ej selv hvad han siger.


LOKE.
48. Ti stille Heimdall!
Dig blev i Tidens Morgen
Et hæsligt Liv bestemt.
Med vaaden Ryg
Du være skal,
Og vaage som Gudernes Vægter.


SKADE.
49. Du morer dig Loke![60]
Ej længe saa du skal
Lege med lösnet Hale,
Til skarpe Spidse dig,
Med iskold Slægtnings Tarme,
Snart Guder binde skulle.


LOKE.
50. Vid, om til skarpe Spidse end
Med iskold Slægtnings Tarme,
Mig Guder binde skulle,
Dog först og fyrigst jeg var
Til Ulivs-Saar at give,
Da vi toge Thiasse fat.


SKADE.
51. Vid, hvis du först og fyrigst var
Til Ulivs-Saar at give,
Da I toge Thiasse fat;
Fra mine Boliger
Og Vange[61] stedse skulle
Dig komme kolde[62] Raad.


LOKE.
52. Lettere var din Tale
Mod Lövöes Sön
Da du mig din Seng tilböd.
Sligt maa vi mindes,
Hvis nöje vi skulle
Vore Lyder[63] opregne.


VI.

Da gik[*] Sif[64] frem, skjænkede Loke Mjöd i en[**] Iskalk,[65] og sagde:


53. Hil være dig nu Loke!
Og tag mod Iskalken
Fuld af den gamle Mjöd,
For at du hende ene
Blandt Asers skyldfri Slægt
Sidde lader i Fred.[66]


Han tog mod Hornet, drak det ud og svarede:


54. Ene du var,
Hvis du det var,
Varsom og ivrig for Manden;
Kun een jeg kjender,
Saavidt jeg troer,
Som boler med Hlorrides Viv,
Og det er denne listige Loke.


BEYLA.
55. Alle Fjelde skjælve;
Paa Farten troer jeg være
Hlorride hjemme fra.
Han Taushed vil lære
Den, som her forhaaner
Alle Guder og Mænd.


LOKE.
56. Ti stille Beyla!
Du er Beyggvers Qvinde
Og af Ondskab fuld.
Et fælere Udyr
Kom ej blandt Asers Sönner
End du, tilsölede Deje!


V.

Da kom Thor til og sagde:


57. Ti uteerlige Væsen!
Dig skal min stærke Hammer
Miölner Mælet betage;
Skuldres Klint
Slaaer jeg dig af Halsen,
Og da dit Liv maa du lade.


LOKE.
58. Jordens Sön
Er her nu indkommen —
Hvi brouter[67] du saa Thor!
Ej tör du det naar
Du skal mod Ulven stride
Og Sejerfader[68] han sluger.


THOR.
59. Ti uteerlige Væsen!
Dig skal min stærke Hammer
Miölner Mælet betage.
Op jeg dig smider
Mod Österkant,
At siden Ingen dig seer.


LOKE.
60. Dine Öster-Reiser
Aldrig du burde
Folk fortælle om,
Siden i Handsketommen
Einherie! krumböjet du sad
Og troede ej selv at Thor du var.


THOR.
61. Ti uteerlige Væsen!
Dig skal min stærke Hammer
Miölner Mælet betage.
Snart min höjre Haand
Med Hrungners Bane dig slaaer
At hvert dit Been skal brydes.


LOKE.
62. Længe end
Jeg leve agter
Skjönt med Hammers Hug du mig truer.
Haarde dig tyktes
Tornisterets Remmer
Da Skrymers Mad du naa ej kunde
Og pintes sund af Sult.


THOR.
63. Ti uteerlige Væsen!
Dig skal min stærke Hammer
Miölner Mælet betage.
Hrungners Bane
Dig til Hel skal kaste,
Og Dödninges Dyb.[69]


LOKE.
64. Jeg sang for Aser,
Jeg sang for Asers Sönner
Hvad Tanken mig böd;
Men for dig ene
Jeg ud vil gaa,
Thi vist jeg veed at du slaaer. —


65. Öl brygged du Æger!
Men du aldrig skal
Siden Gilde give.
Over alt dit Eje
Som her inde er
Luen lystig flagre
Og brænde dig paa Bagen! —


-—-


Derefter skjulte Loke sig i Franangers Fos, i Skikkelse af en Lax. Der grebe Aserne ham. Han blev bunden med sin Sön Nares Tarme, men hans anden Sön Narve blev til en Ulv. Skade tog en giftig Slange og hængte den op over Lokes Ansigt; Gift drypped ned fra den. Sigyn, Lokes Kone, sad der og holdt et Bækken under Giften — men naar det blev fuldt, slog hun den ud. Imidlertid dryppede Giften over Loke; da foer han saa heftig sammen, at hele Jorden rystede derved — og denne Begivenhed kalder man nu Jordskjælv.[*]




Noter:

  1. I Originalen Ægisdrecka (Ægers Drikkegilde) eller Lokasenna (Lokes Ordstrid). Ellers ogsaa Loka-Glepsa, Lokes bidske Gluffer. Den förste Titel tilkommer den prosaiske Fortælling, de to sidste Digtet allene.
  2. Eller Eger.
  3. Egentlig nu — da dette Stykke sættes i de gamle Codices strax efter Qvadet om Hymer.
  4. ɔ: Den hurtig Gribende eller Tilbringende.
  5. Den Ildtændende eller Lysende.
  6. See Varianten 1.
  7. El. salige Guders.
  8. El. Gilde.
  9. El. Skraal.
  10. El. Fiendskab.
  11. El. blander saa deres Mjöd med Meen (Ondt).
  12. Ogsaa Loke's Navn; maaske antyder det her, at han har faret gjennem Luften.
  13. E. O. udvælger.
  14. El. i Drikkegildet.
  15. E. O. hvem blandt Födte (el. Folk).
  16. El. guddommeligt Gjestebud.
  17. E. O. blandede Blod sammen.
  18. El. hilsede han Aserne saaledes.
  19. I et af de inderste Sæder.
  20. E. O. saaledes böder Brage dig en Ring (baug) en brugelig Talemaade om Böder.
  21. El. ypper Strid.
  22. Eller: Det skulde jeg ikke lyve for dig.
  23. El. den Tappre bryder sig da om intet.
  24. E. O. jeg siger dig at være den mest mandlystne af alle Qvinder.
  25. E. O. at han er bleven narret, bedaaret.
  26. See Anm.
  27. E. O. hvide, blonde.
  28. Verbo-tenus: super qvem tu collocasti femur.
  29. E. O. Gal er du Loke! Og uden al Forstand.
  30. Maaske e. O. qvod ego censebam hermaphroditi (vel mollis hominis) indolem esse.
  31. El. at du haltede.
  32. El. drev Trolddom som en Vala.
  33. El. Troldqvinderne.
  34. El. Skjæbne.
  35. El. Ophav, i gamle Dage.
  36. El. Mænd bör stedse holde sig fra at oprippe gamle Sager.
  37. El. en Sön, som var Baldurs Mage.
  38. E. O. Da vilde du blive anfaldet med Vaaben, i din Vrede.
  39. Maaske rettere: jeg troer at Frigga kjender alle (skete og uskete) Begivenheder.
  40. Originalens sidste Linie har Jeg udeladt som uforstaaelig, da der forekommer et ubekjendt Ord, hvilket nogle tillægge en obscoen Mening.
  41. El. meget farligt.
  42. Egentlig: etsi mulieres sibi parent maritum, vel amasium qvemcunqve.
  43. Udtrykket for (at godom) kan gjelde enten til eller fra Guderne.
  44. E. O. og dog ikke saa meget værre end du som man kunde vente (af en slig Beblandelse).
  45. See Anm.
  46. E. O. Gaarde (Sphærer).
  47. Enhver af.
  48. See Anm.
  49. See Anm.
  50. E. O. Veed du ikke hvorledes (hvormed) du skal fægte.
  51. El. af (saa) ædel en Slægt.
  52. El. en saa lyksalig Bolig.
  53. E. O. saa knuste jeg den onde Krage mere smaat end Marv og sönderslog alle dens Lemmer.
  54. E. O. Du vil stedse være ved Freyrs Ören.
  55. E. O. Under.
  56. El. hastig, ilsindet.
  57. E. O. alle Hropters Ætlinge eller Mænd. See 1ste Deel S. 209 (da Hropt muelig er forskjellig fra Odin).
  58. E. O. drikke Öl sammen.
  59. E. O. Heltene kunde ikke, da de strede, finde dig (fordi du laa) i Sengehalmen.
  60. Du er ret overgiven.
  61. Vogne er en Trykfejl i den store Udg.
  62. d. e. fiendske, skadelige.
  63. El. Fejlgreb, slette Handlinger.
  64. See Anm.
  65. See Anm.
  66. See Anm.
  67. El. raser, trættes.
  68. E. O. hele Sejer-fader. Jfr. Anm.
  69. See Anm.