Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 11.Sang
Hopp til navigering
Hopp til søk
Bjovulvs-Drapen
Toget til Trolde-Kiær og Bjovulvs Kamp med Hexen i Glashytten
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Toget til Trolde-Kiær og Bjovulvs Kamp med Hexen i Glashytten
- Op den gamle Drot nu foer
- Brat, med Ild i Øie,
- Takked for de Trøstens Ord
- Herren i det Høie;
- Lod sin Ganger sadle op,
- Kom og snart til Sæde,
- Saaes med sin Kæmpetrop
- Brat i Borgestræde.
- Nemt det var at finde Vei,
- Værre den at følge,
- Skov og Skumring kunde ei
- Hexesporet dølge,
- Hvor hun over Bjerg og Dal
- Bar, til Fryd for Trolde,
- Hvad hun røvede i Sal:
- Liget af den Bolde,
- Kæmpen med de bedste Kaar
- I den danske Konges Gaard.
- Skiøndt ei graa han var om Issen,
- Med de meest Erfarne dog
- Heltesønnen gik i Spidsen,
- Førte an det hele Tog;
- Fort han gik med Speiderøie,
- Traadte mangen snever Sti
- Over Klint og Klipper høie,
- Mangen Nykke-Bo forbi;
- Til med Eet han fik at skue
- Mærket paa den rette Kaas:
- Troldeskoven, som i Lue
- Kneisede paa Høien Aas.
- Under Skoven, muddret, blodig,
- Bølgen vidnede om Mord,
- Ingen Dane var saa modig,
- Gysen ham jo giennemfoer;
- Der, ved Troldes Arnested,
- Heel forfærdeligt at skue,
- Man paa Troldesøens Bredd
- Æsgers Hoved saae paa Tue.
- Høit nu Kæmpeluren lød,
- Kaldte frem de Kiække,
- Flux og Folket, som den bød,
- Stilled sig i Række;
- Hovedkulds fra Landet fløi
- Sære Søuhyrer,
- Allehaande Ormetøi,
- Mylrende som Myrer,
- Nykker, som ved Middagstid
- Sig i Solen bade,
- Spaae saa tit paa Bølge hvid
- Sømand Sorg og Skade.
- Ud i Strøm af Blod og Gift
- Brat de sprang i Harme,
- Dengang Luren til Bedrift
- Kaldte Kæmpearme;
- Gothen dog i stakket Frist
- Spændte flink sin Bue,
- Skiød til den, der svømmed sidst,
- Det var Lyst at skue;
- Som han sigted, saa han skiød,
- Nykken maatte smage
- Med Hans Piil den bittre Død
- Hængte brat paa Hage;
- Ved Baadshagen brat i Land
- Kom det Søuhyre,
- Paa det vilde alle Mand
- Skaade-Lysten styre;
- Syne vilde de i Ro
- Ham, der beed i Græsset,
- Derfor slog de i ham Klo,
- Trak ham op paa Næsset.
- Aldrig Nogen Bjovulv saae
- Bange for sin Trøie,
- Brat nu kom Hans Brynje paa,
- Skulde Bølgen pløie;
- Siid den var, og gjort med Kunst,
- Trods den lunde byde
- Fiendevold, som kun omsonst
- Prøved den at bryde.
- Blanken Hjelm i samme Stund
- Steeg i Brynjefølge,
- Skulde snart paa Havsens Bund
- Blinke under Bølge.
- Havde Kroppen ingen Nød
- Under Brynjekofte,
- Taalte Hjelmen og et Stød
- Nu, som før saa ofte;
- Smedekunst fra fordum Tid
- Her sig lod tilsyne,
- Havde krandset den med Flid,
- Kronet den med Tryne;
- Kort: den var et Mesterværk,
- Trodsed Odd og Egge,
- Var de hvasse, den var stærk,
- Lod ei Staal sig flække.
- Dog, ei mangle skal sin Roes
- Sværdet, Bjovulv førte,
- Skiøndt det var kun Laanegods,
- Hunferd det tilhørte;
- Det var just en Kostbarhed
- Fra de gamle Dage,
- Hrunting hedd det, som jeg veed,
- Ledte om sin Mage;
- Godt i Edder og Forgift
- Hærdet var den Klinge,
- Sveeg ei, hvem den til Bedrift
- Modig turde svinge;
- Ei saa var det første Gang,
- Daad den skulde øve,
- Tit i Kæmpekreds den klang
- Og bestod sin Prøve.
- Hvad misundelig i Hu
- Drukken før han meldte,
- Glemte sagtens Hunferd nu,
- Siden han ved Belte
- Bjovulv gav sit gode Sværd,
- Lod dermed tilsyne:
- Selv han ei i Herrefærd
- Turde med det lyne,
- Vilde for sin Helterang,
- Heltepriis undvære,
- End sit Liv i Bølgegang
- Vove kiæk med Ære.
- Saa ei tænkte han, der nu
- Hrunting fik at bære,
- Ei til noget stod Hans Hu,
- Som til Kamp og Ære.
- Det var Bjovulv, Eggthjovs Søn,
- Han det Ord lod falde:
- „Dane-Drot! jeg har en Bøn,
- Billig vel at kalde:
- Færdig, som jeg for dig staaer,
- Dybt mig at nedsænke,
- Beder jeg, om galt det gaaer,
- Vel dig at betænke,
- Hvad du, Folkeven saa mild!
- Kiærlig selv mig loved,
- Om jeg satte Livet til,
- Som for dig jeg voved:
- At i Faders Sted du end
- Da mig vilde være,
- Holde hver min Følgesvend
- Høit i Agt og Ære.
- Hrodgar kiær! hvad jeg med Tak
- Tog af dine Hænder,
- Send det alt til Higelak,
- Hvis mit Liv jeg ender!
- Naar da Gothe-Kongen Huld
- Dresselen betragter,
- Høvdlingen paa røden Guld
- Stirrer vel og agter;
- Da forstaae han skal det grandt,
- At bag steilen Vove
- Guldrund Drot jeg forefandt,
- Tjente vel til Hove.
- Og nu, Hunferd! lad fra Land
- Dybt i EdderBølge
- Kun den velbekiendte Mand
- Kæmpesværdet Følge!
- Intet, uden Livs Forliis,
- Hrunting skal forhindre
- I min Haand at vinde Priis,
- Som kan evig tindre!"
- Sagt nu Gothe-Kæmpen klar
- Havde, hvad han vilde,
- Tyktes, Venten efter Svar
- Var kun Tid at spilde;
- Sprang da i den samme Stund
- Lukt i Edderstrømme,
- Stod og snart paa Bølgebund,
- Mester i at svømme.
- Det var Hexen, leed og fuul,
- Som fra gamle Dage
- Havde her sit Skalke-Skjul,
- Hun fornam saa sage,
- At nedsteget var en Giæst
- Fra de øvre Egne,
- Stræbte troldelig dernæst
- Helten at begegne,
- Tog den Herre fast i Favn,
- Klemte, som hun kunde;
- Men da gjorde Brynjen Gavn,
- Bugned ingenlunde.
- Arrig paa den Brynjesærk,
- Som ei briste vilde,
- Holdt da op den Hex fuldstærk
- Kræfterne at spilde;
- Bar saa Helten til sin Bo
- Under Edderbølge,
- Sprættende i Troldeklo,
- Tvungen til at følge,
- Mægtig neppe Mod og Hu,
- Mindre sine Vaaben;
- Til Forundring, meer end Gru,
- En utallig Hoben
- Bistre Søuhyrer smaa
- Kom fra alle Kroge,
- Beed ham, hvor de kunde naae,
- I hans Brynjebraage.
- Brat nu mærked Helten god,
- Vant til Sært at friste,
- I et vandtæt Rum han stod,
- Skiøndt ei hvor han vidste;
- Kommet var han under Tag,
- Tørt saa var Hans Stade,
- Brænding ei og Bølgeslag
- Kunde meer ham skade;
- Her og fandtes Lys og Ild,
- Blaalig brændte Luen,
- Og før ret man saae sig til,
- Lyst der var i Stuen;
- Helten brat ved Skinnet saae
- Grundens Vogterinde
- Grum og graadig for sig staae,
- Slog ei til i Blinde:
- Hrunting han med Vælde svang,
- Ramte og tilvisse,
- Banekvæde Sværdet sang
- Over Havfru-Isse.
- Dog, det maatte saa ei siee,
- Hvad det Slag tilsigted,
- Skuffet maatte Helten see,
- Straaleklingen svigted;
- Vide vilde den nu ei
- Meer i Kæmpehænder,
- Skøndt den for sig baned Vei
- Tit med Huggetænder
- Giennem Hjelm og Brynjesærk,
- Haarde nok at skære;
- Efter mangt et Mesterværk
- Misted den sin Ære.
- Bjovulv dog ei misted sin,
- Lod ei Modet falde,
- Derfor skal den Helt saa fiin
- Klippefast man kalde;
- Frænden ad Kong Higelak
- Ei for Døden grued,
- Vred han flux i Gulvet smak
- Sværdet, som ei dued,
- Som forgjort i Tryllebaand
- Laae med døve Egge,
- Haabed, at Hans Kæmpehaand
- Bedre skulde klække.
- Speile sig i ham Enhver,
- Som har lyst at vinde
- Heltenavn i Herrefærd,
- Som gaaer seent af Minde!
- Sætte maa han Liv paa Spil,
- Uden Knurr det sætte til,
- Om det saa skal være!
- Det var Gothekæmpen bold,
- Med de stærke Arme
- Han i Hexen tog nu Hold,
- Blussende af Harme;
- Skuldrene han skaaned ei,
- Dem han overvælded,
- Dog var Grændels Moder sei,
- Faldt ei, skiøndt hun hælded,
- Brødes efter Troldeskik,
- Det var ei med Læmpe,
- Til omsider Bugt hun fik
- Med den stærke Kmnpe.
- Som en Mare Hexen reed
- Nu den faldne Kæmpe,
- Drog en Dolk, som hvassest beed.
- Stak ei til med Læmpe,
- Tænkte, nu det godt gik an
- Sønnens Død at hevne,
- Ikke i Hans Banemand
- Vilde Liv hun levne.
- Love maatte da igien
- Bjovulv, som saa ofte,
- At i Nød en fuldtro Ven
- Var Hans Brynjekofte!
- Døden blev Hans visse Lodd,
- Hvis den Jettekvinde,
- Om for Egg ei, dog for Odd,
- Kunde Aabning finde;
- Ja, sin Død paa Bølgebund
- Bjovulv havde fundet,
- Hexen i en Vanhelds-Stund
- Helten overvundet,
- Havde ei den Brynje haard,
- Herlig, maa man sige,
- Hjulpet ham i trange Kaar,
- Og saa Gud tillige;
- Thi for Seier raader Han,
- Herren i det Høie!
- Bjovulv reiste sig paa Stand,
- Seired uden Møie.
- Mesteren i Herrefærd
- Mønstred Alt saa nøie,
- Paa et gammelt Jettesværd
- Faldt da Heltens Øe;
- I Hans Vold det kom og snart,
- Han det kunde røre,
- Skiøndt hver Anden det for svart
- Var i Strid at føre.
- Skjoldung-Helten stor og stærk
- Viiste, han den Klinge,
- Skiøndt den var Giganters Værk,
- Kunde vældig svinge;
- Jettestaalet ogsaa beed
- Hexekiød som Klæde,
- Gjorde kort og god Beskeed,
- Eggthjovs Søn til Glæde;
- Hexen laae for Heltens Fod,
- Det var Lyst at skue,
- Men af hendes Troldeblod
- Sværdet stod i Lue,
- Skinnede i Hallen saa,
- Som man seer for Øie
- Straalende paa Himmel blaa
- Solen i det Høie.
- Rundt i Hall med Speider-Blik,
- Draget Sværd i Hænde,
- Gram for Alvor Helten gik,
- Værket at fuldende;
- Med det Jettesværd saa hvast
- Vilde han, med Rente,
- Grændel give i en Hast,
- Alt hvad han fortjente,
- Ved saa tit i Hrodgars Land
- Nidingsværk at øve,
- Ved saamangen Dannemand
- Trædsk ham at berøve:
- Femten Karle, mens de sov,
- Slugtes af den Fule,
- Femten, som et Trolderov,
- Bar han til sin Kule;
- For det Alt nu Helten barsk
- Grændel giennemhærked,
- Men alt som han paa ham tarsk,
- Endelig, han mærked,
- At hvad nu der, som en Bold,
- Banket sprang i Veiret,
- Var kun Liget af den Trold,
- Fordum han beseired;
- Banesaar ham Bjovulv gav,
- Da han for ham stækked,
- Hugged nu Hans Hoved af,
- Det var Eftersmækket.
- Midlertid de vise Mænd,
- Som med Hrodgar fulgte,
- Ei for Daners fuldtro Ven
- Deres Mening dulgte;
- Stirrende ved Middagstid
- Paa de røde Vande,
- For den Høvding duehvid
- Ginge de at stande:
- „Vi, (de sagde aabenbart,)
- Haabet har opgivet
- Om, at Helten fra den Fart
- Komme kan med Livet;
- Aldrig meer i Kongens Gaard
- Seierrig han træder,
- Heller ham med Hud og Haar
- Sælhunds-Pak opæder.
- Syn for Sagn vel kaldes maa,
- (Sagde de,) at Vandet
- Skifted Farve, som vi saae,
- Har med Blod sig blandet;
- Sikkert er det Heltens Blod,
- Som er her udruudet,
- Saa ham Hexen aarelod,
- Han sin Død har fundet."
- Derved Danekongen blid
- Lod sig overtale,
- Vendte hjem ved Middagstid
- Over Bjerg og Dale.
- Gotherne, skiøndt Daner gik,
- Vilde dog ei Følge,
- Stirred stivt med Kvideblik
- Paa den røde Bølge;
- Stirred efter Drot og Ven,
- Som det sig vel burde;
- Skiøndt at see ham selv igien,
- Haabe knap de turde.
- En Fortæring ganske sær
- Under Kampens Hede
- Timedes det Jettesværd,
- Helten fandt dernede;
- Som de stærke Vinterbaand
- Sees i Vaar at smelte,
- Naar Alfaders Straalehaand
- Løser Bølgebelte,
- Ja, som, efter Herrens Hu,
- Iis i Foraarsdage, —
- Saa fra Odd til Hjalte nu
- Sværdet svandt saa sage!
- Af Klenodier ei faa
- I den Havfru-Bolig
- Gothe-Herremanden saae
- Og forsaged rolig:
- Mellem Kostbarheder nok
- Alt hvad han udvalgte
- Var, med Grændels Hovedblok,
- Seiersværdets Hjalte;
- Sværdet, efter sin Bedrift,
- Maatte, som han meldte,
- Af den gloende Forgift
- Underlig hensmelte.
- Fra de døde Troldes Hjem
- Brat sig at begive,
- Lysted ham, der søgte dem.
- Mens de var i Live;
- Skyndelig sig Helten skiød
- Op fra Bølgebunden,
- Frelst var ved de Fules Død
- Nu og Vovegrunden.
- Det var Sømænds Hovedhegn,
- Jublende paa Bølge,
- Tungt beladt med Seierstegn,
- Saae ham nu Hans Følge;
- Alle og som Een paa Stand
- Helten fløi i Møde,
- Der han, svømmende i Land,
- Steeg af Bølger røde.
- „Gud skee Lov for Drot og Ben!"
- Raabte Alle sammen,
- „Frist og rask nu her igien
- See vi ham med Gammen!"
- Vaklende der Helten stod,
- Til de Brynjen løste,
- Ned da styrted Vand og Blod,
- Som med Kar man øste;
- Længere nu tøved ei
- Kæmperne saa strage,
- Og den velbekiendte Vei
- Lagdes snart tilbage.
- Lystig det fra Klinten gik,
- Skiøndt man ei kan nægte,
- Kæmperne at bære fik
- Byrde, som var ægte:
- Fire Karle paa en Gang
- Skyde maatte Rygge,
- Ved at bære paa en Stang
- Grændels Hovedstykke.
- For dem dog det sortned godt,
- Saa de Gother fjorten
- Stod med deres kiære Drot
- Snart ved Borgeporten.
- Port og Dør sig lode op,
- Som en Mand af Vælgten
- Treen i Spidsen for sin Trop
- Frem nu Gothe-Helten,
- Traadte som velkommen Giæst
- Ind i Drikkesalen,
- Kom til Fryd og Folkefest
- Glimrende fra Valen.
- Grændels Hoved og paa Stand
- Blev i Hall at skue.
- Gysen jog det i hver Mand,
- Skræk i hver en Frue,
- Ind man det ved Haaret trak,
- Kæmperne det gotted,
- Til Uhyrets Hovedstak
- Drikkende de skotted.