Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 12.Sang
Hopp til navigering
Hopp til søk
Bjovulvs-Drapen
Jettesværdet med Runer, Hrodgars Sang og Farvellet
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Jettesværdet med Runer, Hrodgars Sang og Farvellet
- Det nu meldte Helten bold,
- Eggthjovs Søn hin gilde:
- „Viid det, Ætmand god af Skjold!
- Halvdans Søn hin milde:
- Hvad vi hid som Ærestegn
- Bragte med god Vilje,
- Hvad jeg inden Troldehegn
- Fandt paa vaaden Tilje:
- Bølgeskiænken, Som nu her
- Falder dig i Øie,
- Vandt jeg paa min Kæmpefærd
- Kun med farlig Møie!
- Havde ei mig Gud i Dag
- Underlig beskyttet,
- Aldrig i det Troldelag
- Kunde jeg mig hyttet;
- Thi skiøndt til de gode Sværd
- Hrunting er at regne,
- Kom alligevel jeg der
- Med det ingen Vegne.
- I et haabløst Øieblik,
- Kun ved Herrens Naade,
- Syn jeg paa det Vaaben fik,
- Som mig hjalp af Vaade;
- Ned af Væggen, hvor det hang,
- Rev jeg det saa sage,
- Og forgiæves ei jeg svang
- Sværd fra gamle Dage;
- Det mig lykledes saa vel,
- At Uvætter begge
- Jeg i Hallen seiersæl
- Slog med skarpe Egge.
- Saa da Løn de fik som Daad,
- Død for Nidinglevnet,
- Dane-Blod og Dane-Graad
- Blev tilbørlig hevnet.
- Ja, o Konning! i din Borg
- Trøstig, tør jeg love,
- Med din Hird du uden Sorg
- Kan herefter sove,
- Sove i det Mindste trygt
- For det Sæt af Trolde,
- Som i Danmark kasted Frygt
- Hidtil paa de Volde.
- Hvad der Bod dem gav for Mod,
- Kan ei hid jeg bringe;
- Thi det hede Troldeblod
- Smelted haarden Klinge;
- Dog en Levning af det Sværd,
- Dem gav Banesaaret,
- Skuer du i Hjaltet her,
- Som jeg hid har baaret!”
- Oldingen med hvide Haar,
- Helten med de Bedste,
- Kongen med de mange Aar,
- Fatted gyldne Fæste,
- Tog i Haand og fik i Vold
- Værket uden Mage,
- Bod til Danekongen bold
- Efter Djævleplage.
- Ja, da Grændel, Guds Uven,
- Grum i Sind og Hjerte,
- Og Hans Moder vandred hen
- Til fortjente Smerte,
- Mesterværk af Smedekunst
- Maatte ham tilfalde,
- Som sad fast i Lykkens Gunst,
- Fremfor Drotter alle,
- Der paa Skyther-Stammens Ø,
- Mellem Vind og Vove,
- Dele ud paa Land og Sø
- Guld og grønne Skove.
- Paa det gyldne Hjalte stivt
- Stirred Hrodgars Øie,
- Paa det var i gammel Skrift
- Ristet ind med Møie,
- Hvad af Stort paa Jorderig
- Havde sig tildraget,
- Siden Bølgen lukked sig
- Over Folkevraget,
- Siden Thusse-Æten leed
- Sank i Flodens Vande,
- Maatte see sin Trodsighed
- Paa Guds Almagt strande;
- Fremmed var fra Barnsbeen
- For Alfader Slægten,
- Sank i Dybet og som Steen
- Under Vredesvægten!
- Paa Guld-Kiæberne med Flid
- Og det var anmærket,
- Hvem der først i fordum Tid
- Eied Underværket;
- I Guldhjaltets Snirkelbugt
- Ristet ind det klart og smukt
- Var med Runestave.
- Hrodgar nu i samme Stund
- Løftede sin Stemme,
- Alle tav, for af Hans Mund
- Viisdom at fornemme:
- „Vel jeg gammel er og graa,
- (Det var Kongens Tale,)
- Men dog her jeg vidne maa
- Høit i Herresale,
- Hvad med Sandhed og med Ret
- Hver maa eftersige:
- Bedre Helt af nogen Æt
- Aldrig saae jeg stige!
- Ry der skal, o Bjovulv kiær!
- Derpaa kan du lide,
- Gange af din Herrefærd
- Trindt om Land saa vide!
- Gid beskeden du og viis,
- Mønster for de Bolde,
- Al din Kraft og al din Priis
- Uafbrudt beholde!
- Længe, hjertenskiære Mand,
- Frem du Folkebedste!
- Undertrykte trindt om Land
- Hjelpende du giæste!
- Hermod vel af Egvels Æt,
- Oldtids Skjoldung-Stamme,
- For Hans Hu de kiendte ret,
- Troedes til det Samme;
- Men dog steeg det Ungersvend,
- Tungt det er at melde,
- Kun til Kval for Dannemand,
- Høit i Glands og Vælde!
- Magt og Styrke Gud ham gav,
- Æred overmaade,
- Det dog ingen Dane brav
- Blev til Lyst og Baade:
- Ei saa Lønned Daad og Mod
- Han med Guld det røde,
- Vildt han tørsted efter Blod,
- Lagde Kæmper øde;
- Rasende fra Bænk han foer
- Op med Sværd i Hænde,
- Slagtede saa over Bord
- Brave Følgesvende;
- Dog, for Nid og Vennemord
- Dyrt han maatte bøde:
- Venneløs han ilde foer,
- Pinefuld han døde.
- Vogt da, Bjovulv, Vogt dig vel!
- Hør, hvad for de Unge
- Prøvet Mand i Levnets-Kveld,
- Hør, hvad jeg vil sjunge:
- Med Almagt throner Ærens Drot
- I Himlens Høielofte,
- Han raader, styrer viist og godt,
- Men underlig fuldofte;
- Ja, sælsomt efter Herrens Dom
- Sig ofte vender Bladet om
- Med Stand og Land og Lykke!
- See hist, der staaer en Adelsmand,
- Ham under Gud nu Glæde,
- Han stiger høit i Arveland,
- Til Glands og Herresæde,
- Ham lystre Folk, ham dækker Skjold,
- Alt hvad han vil, han faaer i Vold,
- Fuldtop med Guld og Gammen!
- Han lever efter Hjertens Lyst
- Og blomstrer i sin Vælde,
- Ei taages Blik, ei trykkes Bryst
- Af Sot, af Sorg og Ælde;
- Ei yppe Kiv, ei holde Stand
- Mod ham tør nogen Avindsmand,
- Alt vendes, som han vinker.
- At evig er den Magt, den Lyst,
- Da tænker mangen Daare;
- Da skyder, voxer ham i Bryst
- Og Hovmods Træ saa saare;
- I Skyggen brat da sover ind
- Den Hyrde god for Sands og Sind,
- Ja, Vagt for Hu og Hjerte.
- En Banemand der er saa fuul
- For Folkelyst og Lykke,
- Sin Bue spænder han i Skjul
- Og sigter paa de Trygge;
- Er Søvnen dyb, med Djævle-Smiil
- Han skyder ud sin hvasse Pill
- Og saarer, som han sigter.
- Ak, paa det dybe Eddersaar
- Kan Helten Bod ei raade,
- Ei længer, tykkes ham, forslaaer,
- Hvad Gud ham gav i Naade,
- Det røde Guld han nænner da
- For ingen Priis at skilles fra,
- Han ene Alt vil eie!
- For Guldets Glimmer, Ærens Glands
- Forsmaaer han og forglemmer.
- Sin Herrestand, sin Hæderskrands
- Han pletter og beskæmmer,
- Foragter alt hvad Stort og Godt
- Ham fordum skiænked Ærens Drot
- At eie og udrette!
- Det endes med, at fra sit Guld
- Han døende maa daane.
- Da faaer han nok i Mund af Muld,
- Naar kolde Læber blaane;
- En Eier ny da uden Sorg,
- Til Høibords i den Faldnes Borg,
- Hans Arvegods udskifter!
- Vogt dig da, o Kæmpe god!
- Vogt dig, Bjovulv kiære,
- Først og sidst for Overmod!
- Lad dig ei besnære!
- Byg paa Evighedens Grundl
- Husk, naar du i Vælde
- Blomstret har en liden Stund,
- Blade maa du fælde!
- Aldrig paa din Lyktelodd
- Stole du og pukke!
- Snart, om ei for Egg og Odd,
- Maa for Sot du bukke.
- Der, hvor Luen flammer vild,
- Og hvor Bølgen bruser,
- Der, hvor Klingen spruder Ild,
- Og hvor Pilen suser,
- Hyt dig der, ifald du kan!
- Kort er dog din Vælde:
- Ihvor godt du holder Stand,
- Synker du for Ælde;
- Ja, i Alderdommens Nat
- Øiets Glands forsvinder,
- Magtesløs din Mester brat
- Du i Døden finder!
- Tænk paa mig, som Dane-Land,
- Snese Aar i Række,
- Lukked for Hver Avindsmand
- Godt med Sværd og Snekke,
- Styred under Himmel blaa,
- Saa ei Drot, ei Kæmpe,
- Turde mig, saavidt jeg saae,
- Trodse, forulæmpe!
- Ak, hvor Bladet sig dog brat
- Maatte for mig vende,
- Forskiel, som paa Dag og Nat,
- Fik jeg da at kiende;
- Ja, da Grændel paa min Borg
- Giæsted mig saa sage,
- Al min Glæde blev til Sorg,
- Sang til Jammerklage!
- Dog, hvor længe end jeg leed
- Sorg foruden Lise,
- Herren i al Evighed
- Høit jeg maa vel prise,
- Som mig undte, før min Død
- Seierrig at skue
- Fiendens Hovedpande rød
- I min Borgestue!
- Søg ved Gildesbord nu brat
- Brave Helt, dit Sæde!
- Vi imorgen Dane-Skat
- Dele skal med Glæde,”
- Gothe-Helten, sjæleglad,
- Ord nok lod det være,
- Gjorde, som den Vise bad,
- Bænked sig med Ære.
- Mellem Kæmper over Bord,
- Under Høielofte,
- Atter mangt et Gammensord
- Faldt, som før saa ofte,
- Til med Skyggehjelm opskreed
- Natten over Skove,
- Leirede sig vingebred
- Oder Mark og Vove.
- Folkedrotten duehvid,
- Blinkende med Øie,
- Fandt omsider, det var Tid
- Sig til Sengs at føie;
- Gothe-Helten ogsaa træt
- Var af Dagens Møde,
- Havde spiist og drutket tæt,
- Lod sig ikke Nøde;
- Skiænkeren den kiære Giæst
- Fulgte til Hans Leie,
- Han der, som han kunde bedst,
- Skulde Flokken pleie
- Efter al den Sorg og Frygt,
- Hvormed Dagen dem fortrykt
- Havde i det Fjerne.
- Borgen stak fuldhsit i Sky
- Med sin gyldne Tinde,
- Under Loft i Mag og Ly
- Giæsten sov derinde;
- Han, som vaaged nys til Gavn,
- Sov nu efter Møden,
- Indtil fro den sorte Ravn
- Meldte Morgenrøden:
- Helten, som med Straalehjelm
- Himmelbuen smykker,
- Medens med Hver Tyv og Skielm
- Flygte alle Skygger.
- Efter Fædrelandet nu
- Længtes fast de Kiække,
- Synderlig stod Heltens Hu
- Til Hans Orlogssnekke;
- Derfor nu han bød paa Stand
- Hrunting frem at bære,
- Tak for Laan dets Eiermand
- Sagde han med Ære:
- Lasted ei, men tvertimod
- Roste Hunferds Klinge,
- Yttred, den i Kamp var god
- Høit paa Val at svinge.
- Da nu reisefærdig stod
- Skaren under Vaaben,
- Helten med det høie Mod
- Under Brynjekaaben
- Vilde først med Daners Drot
- Ærlig Afsked tage,
- Stædtes paa det Høie Slot
- For ham ind saa sage.
- Først nu hilsed Daners Ven
- Høvisk paa den Milde,
- Meldte saa: „Vi Orlogsmænd
- Det dig sige vilde:
- Længsel efter Higelak
- Alle vi nu bære,
- Skiøndt vi sande maae med Tak:
- Her var godt at være.
- Ja, vi Nød saa meget Godt
- Her i dine Sale,
- At jeg gierne, Dane-Drot,
- Vilde det betale
- Med Bedrifter, fleer i Tal,
- Større vel tillige,
- End jeg ypped i din Hall,
- Øved i dit Rige.
- Vil dig Nabofolk med Krig
- Atter forulæmpe,
- Du paa rede Haand i mig
- Altid har en Kæmpe;
- Spørger jeg det over Strand,
- Du er stædt i Fare,
- Kommer jeg med tusind Mand,
- Kiækt dig at forsvare.
- Ung af Alder vel endnu
- Higelak mon være,
- Men jeg veed, Hans Konge-Hu
- Staaer til Dyd og Ære,
- Saa med Raad og Daad den
- Styrker mig den Bolde,
- At desbedre jeg staae bi
- Kan med Herreskiolde,
- Svinge Sværd og giøre Gavn,
- Saa ei meer du Folkesavn
- Føle skal i Marken.
- Hredrik jeg tillige spaaer:
- Kommer nogensinde
- Han til Gothe-Kongens Gaard,
- Skal han Venner finde;
- Dog, hvad ham er vel bekiendt,
- Aldrig maa han glemme:
- Ude agtes man omtrent,
- Som man artes hjemme.”
- „Sandelig, min Ben, jeg troer,
- (Det var Konge-Svaret)
- At en Gud de gyldne Ord
- Dig har aabenbaret;
- Thi ei, før i denne Stund,
- Hørte af saa ung en Mund
- Jeg saa viis en Tale;
- Som i Kraft du bærer Priis,
- Saa kan og, i Hjerte viis,
- Du med Ord husvale.
- Høit jeg mæler det i Sal:
- Dersom Hrerdels Søn paa Val
- Maa for Svædet bukke.
- Man for Piil fra Buestreng,
- Eller og for Sot paa Seng,
- Han fik Øie lukke, —
- Ja, hvis Folkedrotten skal
- Fylde sine Dages Tal,
- Mens du est i Live:
- Aldrig nogen bedre Mand
- Bølge-Gother finde kan,
- Spiir i Haand at give!
- Sandelig, forsynet godt,
- Vil du det modtage,
- Riget er med Skjold og Drot
- Alle dine Dage!
- Daglig, Kæmpe ærekiær!
- Bedre du mig hver,
- Velforligte ved din Færd
- Frændefolk jeg skuer:
- Danskere og Gother Fred
- Holde skal herefter,
- Aldrig mere til Fortræd
- Maale deres Kræfter;
- Hvile skal fra denne Dag
- Al vor Tvist og Trætte,
- Uden Nid og uden Nag
- Kommes godt tilrette!
- Ja, mens jeg er over Muld,
- Drot i Danevange,
- Skifte skal, med Sølv og Guld,
- Milde Ord vi mange:
- Tit nu skal med Bør saa blid
- Snekken uden Hinder
- Bære hid og bringe did
- Gaver og Kiær-Minder!
- Ven og Fiende fjern og nær
- Mærke skal og lære:
- At Høinordens Folkefærd
- Halvt om Alt kan være,
- Uden Svig og uden Skrømt,
- Hvor, fra Arildstid berømt,
- Ærlighed har hjemme!”
- Saa sig høre lod i Hall
- Kongen udaf Vælgten,
- Kostbarheder, tolv i Tal,
- Gav han Gothe-Helten,
- Sagde: „Far nu vel, min Ven,
- Hjem til Frænder kiære!
- Men kom saa og fnart igien,
- Glad med os at være!”
- Kongen over Daneland
- Tog i sine Arme
- Nu den bedste Adelsmand,
- Kyste ham med Varme;
- Ja, sit Hjerte Kongen lod
- Raade uden Hinder,
- Tale i en Taareflod
- Paa de gamle Kinder.
- Neppe kunde, sølvergraa,
- Han med Grund formode,
- Skiøndt det var Hans Sjæls Attraa,
- Meer at see den Gode,
- Som dog fremfor Alle nu
- Kiær han havde vundet,
- Følte sig med ham i Hu
- Inderlig forbundet;
- Derfor Bølgen i Hans Bryst
- Giennembrød sit Fængsel,
- Tolkede med Graadens Røst
- Hjertets ømme Længsel.