Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 2.Sang
Hopp til navigering
Hopp til søk
Bjovulvs-Drapen
Halvdan den Høie, Hrodgar og Hjorte-Borgen
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Halvdan den Høie, Hrodgar og Hjorte-Borgen
- Nu borte var den gamle Skjold,
- Men dog paa Kongestolen bold
- En Skjoldung blev tilbage;
- Ja, danekiær
- Sad Bjovulv der,
- Til mæt han blev af Dage.
- Alt efter ham til Ære steg
- Og graanede i Hildes Leg
- Kong Halvdan, kaldt den Høie,
- Paa hvem forsand
- Hver Dannemand
- Med Glæden fæsted Øie.
- Alt ved den Helt til Verden kom
- Med Hjørgar, Hrodgar, Helge from
- En Liljevaand tillige;
- En Skilfing god
- Med Heltemod
- Han fik den favre Pige.
- Ung Hrodgar drog i Herrefærd,
- Og saa var, Seiren med Hans Sværd,
- Han vandt stor Pris og Ære;
- Hver Kæmpesøn
- Den Lod fandt skiøn,
- I Lag med ham at være.
- Da høit nu steg Hans Vennetal,
- Fik Mod han paa, en Kæmpehal
- At grunde og at bygge,
- Hvortil paa Jord,
- Saa vidt man foer,
- Ei fandtes Sidestykke.
- Der Kongen, blot med Forbehold
- Af Hals og Haand og Overvold
- Og Folket i det Hele,
- Sin Rigdom al
- I Kongehall
- Med Kæmper vilde dele.
- Det undte Gud den Høvding god,
- At kant og klar og godt i Fod
- Sig reiste uden Lige
- En Borg i Sky,
- Hvoraf gik Ry
- Fuld vidt paa Jorderige.
- Her Kæmper sad om breden Bord,
- Og Kraft der var i Kongens Ord:
- Han kaldte Borgen Hjorte,
- Og vennehuld
- Han skifted Guld,
- Lod det paa Ingen skorte.
- Fuldgode tyktes Borgens Kaar,
- Dog forestod en Skiærsild haard
- Hver Sule og hver Bue
- De blussed brat
- Ved Midjenat,
- Som Bavn paa Banetue.
- Det voldte alt en Mørkets Søn,
- Han Tænder skar og fnøs i Løn
- Ved Gammenslyd at høre,
- Som dagelang
- I Hallen klang,
- Men skurred i Hans Øre.
- Der høit sig Harpens Toner svang
- I Kor med Skjaldens klare Sang,
- Og Arildstidens Minde
- Ved Skjaldens Ord
- Om breden Bord
- Hver Kæmpe randt i Sinde.
- „Alfader god,” saa Skjalden sang,
- „Storhavet bød om Blomstervang
- Sig beltelig at bøie,
- Og Sol om Dag
- Til Hvers Behag
- At straale i det Høie.
- Ja, Sol og Maane paa Hans Ord
- Oplyse maae den ganste Jord,
- Den teppefavre Tue;
- Kun ved Hans Bliv
- Kom Lys, kom Liv,
- Kom Løv og Blomst tilskue.”
- Saa leved høit med Gammenskaar
- Det Kæmpehold i Kongens Gaard,
- Til, for dem at bedrøve,
- En Fiende stærk
- Sit Nidingsværk
- Begyndte fræk at øve.
- Det Grændel var, den Trold saa ful,
- Som til en Tid fandt Røverskjul
- I Ødemark og Myre;
- Af Gud fordømt
- Var did han rømt,
- Det hæslige Uhyre!
- Al Kains Æt saa ilde foer,
- For han bedrev et Brodermord,
- Sig selv til liden Baade;
- Thi Gud den Tyrk
- Til vilden Ørk
- Fordrev i fuld Unaade.
- Fra ham nedstammer alskens Rak,
- Det hele Thusse-Trolde-Pak,
- Som trodse Gud uel turde;
- Men fik af Ham
- Og Last og Skam,
- Ja Løn, som det sig burde!