Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 4.Sang

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Bjovulvs-Drapen


Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig


Fjerde Sang
Gothe-Helten Bjovulvs Landgang


Halvdans Søn i Hu saa mod,
Det var al Hans Klage,
Mægted ei at raade Bod
Paa den Landeplage;
Tiden kom, og Tiden gik,
Immer vared Sorgen,
Nattero for Trolden fik
Aldrig man i Borgen.
Stille stod Forstanden her
I den Vises Pande,
Thi uhørt var slig Ufærd
Vidt og bredt om Lande.
 
Rygtet om de bange Kaar,
Grueligt at høre,
Kom i Gothe-Kongens Gaard
Nu en Helt for Øre,
Rundet op af ædel Rod,
Voxet og derefter,
Eiende med Løvemod
Meer end Bjørnekræfter,
Det var Gothe-Helten bold,
Ei saa snart han hørte
Rygtet om den arge Trold,
Før han Tungen rørte,
Sagde: „Over Svane-Vang
Danmark vil jeg giæste;
Reder ud til Bølgegang
Snekken paa det Bedste!
Kongen med det gode Lov,
Hører jeg, har Mænd behov;
Dem man han ei savne.”
Det var Gothlands vise Mænd,
Falkesyn de aatte,
Ei fra Reisen deres Ven
Med et Ord de raadte,
De ham bød et godt Farvel:
„Far i Hast, og far med Held!
Varslerne er gode.”
Mellem Folk med Staal i Hu,
Karle udaf Vælgten,
Følgesvende femten nu
Kaared Gothe-Helten.
Snekken ud til Odden foer
Langs med Gothe-Landet,
Havde gierne Lods ombord,
Som var klog paa Vandet,
Kom til Klinten ei saa snart
Skvulpende paa Bølge,
Før den laded i en Fart
Helten og Hans Følge;
Skiønne Sager kom i Stavn
Med de Kæmper ranke,
Snekken tog med dem i Favn
Rustninger fuld blanke.
 
Skyndelig den Kæmpetrop
Gav nu los sit Fæste,
Lystede med Seil i Top
Fremmed Land at giæste;
Rask det kuled, Bølgen høi
Skummed over Stavnen,
Som en Fugl i Luften fløi
Snekken ud af Havnen,
Ud af Havn og over Strand,
Til man saae for Øie
Anden Dag i Dane-Land
Bjerg og brune Høie.
 
Endt nu var for denne Gang
Reisen over Bølge,
Brat i Land fra Borde sprang
Helten med sit Følge;
Skyndte sig da og dernæst
Snekken at fortøie,
Rysted, som de kunde bedst,
Klingre Pandsertrøie;
Glemte ikke Himlens Drot
Høit med Tak at love,
Fordi Kiølen gleed saa godt
Over salten Vove.
 
Stik det var i Dane-Land:
Inden Port og Volde
Sad en Kystbefalingsmand,
Strandvagt god at holde;
Som en Smed han passed paa,
Stod i Høielofte,
Og da Skjoldene han saae
Blinke over Toste,
Frem i Rustning ogsaa der
Raske Kæmper stride, —
Hvem der gik Hans Borg saa nær,
Det gad han nok vide.
 
Flux sig smeed da paa sin Hest
Søborg-Høvedsmanden,
Traved, som han kunde bedst,
Kom og snart til Stranden,
Svang med Klem sin Marskalkstav,
Talede og sagde:
„Hveden I kom over Hav,
Som til Lands nu lagde,
Hvad I Karle tænker paa,
Som lod Kiølen glide
Til os over Bølgen blaa,
Det gad jeg nok vide;
Thi, det være eder sagt,
Jeg, og ingen Kryster,
Sattes til at holde Vagt
Her paa Danmarks Kyster;
Vikinger, mens jeg er til
Og det kan afværge,
Her ei komme maae paa Spil,
Havne eller hærge.
Vel ei viser Eders Færd
Mindste Tegn til Feide,
Skiøndt I landede med Sværd
Uden Lov og Leide,
Saa jeg haabe vil, I gik
Buus paa Danmarks Rige,
Kun fordi I Landsens Skik
Kiendte ei saa lige.
Som jeg seer, ihvor det gaaer,
Mellem Kæmper strage
Kneisende en Høvding staaer,
Spørger om sin Mage,
Er en Helt saa klar og kiæk,
Det tør jeg nok vove,
Hvis Hans Blik og Ansigtstræk
Holde, hvad de love.
Dog, for længer op i Land
Gangen I fortsætte,
Jeg om eders Byrd og Stand
Man mig underrette.
Svarer mig, I Sømænd! da
Brat nu paa min Tale:
Hveden kom I langveis fra
Over Bølger svale?”
Frem nu stod den Høvedsmand
For sin Kæmpeskare,
Holdt ei Tunge meer for Tand,
Hørtes saa at svare:
„Gother vi, med gode Kaar,
Kæmper monne være,
Tjenende i Kongens Gaard
Higelak med Ære.
Jeg mig ved min Byrd og Stand
Skammer ingenlunde,
Thi min Fader trindt om Land
Var i Folkemunde;
Gubben nu er sovet hen,
Gik til bedre Egne,
Men dog mindes vise Mænd
Eggthjov allevegne.
 
Over Hav med Vennehu
Kom vi for det Bedste,
Agte derfor ogsaa nu
Halvdans Søn at giæste;
Modent Ærinde vi har,
Det er ei at dølge,
Hvis ei Tant for Sandt os bar
Rygtet over Bølge.
Siig os derfor, Skjoldung-Vagt,
Hvad du vel maa vide:
Er det sandt, hvad os er sagt
Om din Herres Kvide:
At til Hans og Daners Kval
I de sorte Nætter
Raser i Hans Kongesal
En af Mørkets Vætter,
Er Drabanterne for stærk,
Tager Folk af Dage,
Øver Vold og Nidingsværk
Uden Maal og Mage?
 
Er det saa, da vil og kan
Halvdans Søn jeg lære,
Som Uhyrets Overmand
Seier at hjembære;
Ja, er Mulighed deri,
Jeg det saa vil mage,
At det være skal forbi
Med den Landeplage;
Thi kan ikke ved min Daad
Han sin Harm forvinde,
Sige tør jeg, intet Raad
Mod den er at finde,
Da, saa længe Skjoldung-Borg
Skinner over Tue,
Dannemænd med Hjertesorg
Pines maae og grue.”
 
Kiækt nu svared fra sin Hest
Kystbefalingsmanden:
„Varetægt man holder bedst
Med Forstand i Panden;
Thi sin Haand og Mund man vel
Tage maa ivare,
Giøre saa paa Folk Forskiel,
Som man kan forsvare,
Eftersom jeg hører nu,
Har I Godt i Sinde,
Kommer hid med Vennehu,
Skjoldungen at finde;
Ganger da kun op i Land,
Kæmper, som I ere!
Selv jeg ride vil foran
Og Veiviser være.
Eders Skib med høien Stavn,
blankt og nylig beget,
Ligge skal saa trygt i Havn,
Som det var mit eget,
Indtil atter over Strand
Det skal eder bære,
Føre hjem til Væder-Land
Høvdingen med Ære.
Ja, gid lykkelig han maa
Kæmpedysten overstaae,
Helteværket øve!”
 
Bred og buget under Land
Snekken laae for Anker,
Spottende det smulle Vand
Med de stærke Planker.
Trynehjelmen, kunstig gjort
Og i Luer hærdet,
Hovedvagt ved Livets Port
Holdt end uforfærdet;
Tankerne hos Alle vidt
Vanked efter Evne,
Med Hinanden holdt dog Skridt
Gother paa det Jævne.
Brat nu stod for deres Blik
Borgen med Guldtinde,
Brat og paa den Syn de fik,
Der var Hrodgar inde.
Mage til den Borg i Glands
Seent man fik at skue,
Straaler fra den gik i Dands
Under Himmelbue.
 
Vogteren nu kort og godt
Lærte Gother bolde,
Først til Borg og saa til Drot
Adgang at erholde.
Derpaa dreiede sin Hest
Kystbefalingsmanden,
Sagde: „Nu mig huer bedst
Veien ned til Stranden;
Jeg Alfader da i Vold
Eder vil befale,
Skiærme eder vel Hans Skjold
i de høie Sale!
Jeg mod hver en Fiendemagt
Dag og Nat skal holde Vagt
Ved de danske Strømme.”