Carl Christian Rafn biografi

Fra heimskringla.no
(Omdirigert fra C. C. Rafn)
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Christian Rafn
Biografisk oversigt

Carl Christian Rafn
(1795-1864)



Rafn, Carl Christian, 1795-1864, Oldforsker, fødtes 16. Jan. 1795 Paa Brahesborg i Fyn, hvor Faderen, Chr. R., var Mejeriforpagter; Moderen hed Christiane f. Kiølbye. Efter at have besøgt Odense Kathedralskole dimitteredes han til Universitetet 1814 og lagde strax sin hurtige Tilegnelsesevne for Dagen, idet han efter kun 1 1/2 Aars Studium tog juridisk Embedsexamen med laud og tillige Officersexamen med Udmærkelse (1816). Efter at have været ansat som Lieutenant ved de fynske lette Dragoner blev han 1820 Lærer ved Landkadetakademiet i Latin og almindelig Grammatik. Intet af disse Fag besad dog R.s Hovedinteresse. Allerede fra Skoletiden havde han beskæftiget sig med Studiet af Islandsk, han blev i Aarene 1821-23 antaget som Medhjælp ved den Arnamagnæanske Samling og havde herved rig Lejlighed til at blive bekjendt med de islandske Haandskrifter. Samtidig begyndte han en Udgave af «Nordiske Kæmpehistorier (eller mythiske og romantiske Sagaer), efter islandske Haandskrifter fordanskede» (3 Bd., 1821-26), men han vilde ogsaa kalde andre til Virksomhed for Studiet af de islandske Oldtidsminder.
   Paa hans Tilskyndelse blev der af ham og nogle yngre Islændere stiftet en Forening med det Maal at fortolke og udgive islandske Oldskrifter. Man udsendte som Prøve en Udgave i Oldsproget af Jomsvikingesaga, og der tegnede sig alene paa Island 1000 Subskribenter, hvoraf Bønder og Tjenestefolk udgjorde over Halvdelen. Ligeledes blev en dansk Oversættelse af samme Saga ved R. udgivet (1824). Der var nu vundet saa stor Interesse for Sagen, at «det nordiske Oldskriftselskab» kunde endelig stiftes paa Frederik VI’s Fødselsdag 28. Jan. 1825 med den Opgave at udgive og fortolke nordiske Oldskrifter og i øvrigt at virke for alt, hvad der kunde oplyse det gamle Nordens Historie, Sprog og Oldsager og derved vække og nære Kjærlighed til Fædre og Fædreland. 1828 fik Selskabet Prædikatet «kongeligt», samtidig blev Major J. Abrahamson (I, 64), Adjudant hos Frederik VI, Selskabets Formand. Fra 1829 modtog det en fast aarlig Understøttelse paa 600 Kr. af Finanserne. R. var fra første Færd Selskabets Sekretær, og denne Stilling lagde i saa høj Grad Beslag paa hans Arbejde, at han søgte Afsked fra sin Plads ved Landkadetakademiet 1826; samtidig fik han Titel af Professor. R.s store Arbejdslyst og Forretningstalent havde her rig Lejlighed til at udfolde sig, især da Selskabet hurtig voxede i Medlemstal og Formue og paa hidtil ukjendt Maade søgte Tilslutning over den hele Verden. R. besørgede den vidtløftige Korrespondance, administrerede Selskabets Pengemidler, oversatte og udgav Sagaerne, redigerede Selskabets Tidsskrifter og skaffede det stadig nye Forbindelser og Tilskud. Saaledes blev der ved Bidrag af private og Selskaber grundet et urørligt Fond for Selskabet til islandske Haandskrifters Udgivelse og nordisk Oldkyndigheds Fremme; dette var i 1846 steget til 92.000 Kr. og ved R.s Død til 170.000 Kr.
   I Selskabets omfattende litterære Produktion havde R. en væsentlig Andel. Saaledes medvirkede han ved Udgivelsen af den største Del af «Fornmanna sögur» (12 Bd., 1825-37) og ved flere Bind af «Oldnordiske Sagaer i dansk Oversættelse», ligesom han udgav «Fornaldarsögur Norðrlanda» (3 Bd., 1829-30) og Oversættelsen deraf, «Nordiske Fortidssagaer» (3 Bd., 1829-30). Stor Opmærksomhed i Udlandet og særlig i Amerika vakte det 1837 udgivne Pragtværk «Antiqvitates Americanæ», hvori alle de gamle Efterretninger om Nordboernes Rejser til Amerika vare samlede, ledsagede med indledende Undersøgelser og forklarende Anmærkninger saa vel som med smukke Gjengivelser af Haandskrifterne. Et tilsvarende Værk, der ligeledes tildrog sig stor Opmærksomhed, var «Antiquités Russes d’aprés les monuments historiques des Islandais et des anciens Scandinaves» (2 Bd., 1850-58). «Grønlands historiske Mindesmærker» (3 Bd., 1838-45), af hvilket ypperlige Værk R. i hvert Fald var Medarbejder, og end videre «Oldtidsminder fra Østen; Antiquités de l’Orient» (1856) maa ogsaa her nævnes. Det er disse Værkers ubestridelige Fortjeneste at have i høj Grad fæstet Verdens Opmærksomhed paa Nordens ældre Historie og Litteratur. Efter Forslag af R., som 1830 var bleven Medlem af den kongl. Kommission for Oldsagers Opbevaring og saaledes Vidne til Oldsagsamlingens rige Væxt, satte Oldskriftselskabet sig ogsaa til Maal at fremme Studiet af de danske Oldsager og Mindesmærker. De af den nævnte Kommission udgivne «Antikvariske Annaler» vare standsede 1827, og der savnedes saaledes et Organ for den hjemlige arkæologiske Forskning; R. fik derfor Oldskriftselskabet til at udgive «Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed» (3 Bd., 1832-36), der fortsattes af «Annaler for nordisk Oldkyndighed (og Historie)» (23 Bd., 1836-63) og «Antikvarisk Tidsskrift» (7 Bd., 1843-63). Til Vejledning for Udlandet oversattes de vigtigste af Afhandlingerne i «Mémoires de la société des antiquaires du Nord» (1836-60).
   R. har uvisnelige Fortjenester ved sit Arbejde for Oldskriftselskabet, men hans Ledelse maatte baade fra videnskabeligt og forretningsmæssigt Standpunkt æske til Kritik. Udgaverne af Sagaerne vare ikke altid omhyggelige nok eller Oversættelserne besørgede med fuld sproglig Indsigt. R. blev ganske vist ved de første Angreb taget i Forsvar af Rask, men det var dog aabenbart, at hans hurtige Arbejdsmaade havde Mangler. Alvorligere, om end mindre højlydte, vare dog Indsigelserne mod den kunstige Blomstring, Selskabet havde naaet i fremmede Lande, bl. a. ved Benyttelse af diplomatiske Veje eller en alt for stærk merkantil Fremgangsmaade; man ser da ogsaa, at andre danske Samfund paa den Tid stundum tage en vis Afstand fra Oldskriftselskabet. Som videnskabelig Forsker manglede der R. Originalitet og Skarpsind. De Resultater, han var naaet til i sin med stort Apparat udgivne «Krákumál» (1826), holdt ikke Stand for en kritisk Prøvelse; ligeledes lod han sig vildlede til at godkjende den foregivne Nordboindskrift fra Massachusetts, og hans Læsning af Runerne paa Piræeus-Løven var uheldig. Alligevel har han ydet Videnskaben stor Nytte ved sin flittige Afskrivning af Haandskrifterne, sin tiltalende, flydende Oversættelse af Sagaerne og sit gode Kjendskab til Digtersproget. Hans praktiske Virkesans kom desuden Forskningen i høj Grad til Gavn. R. vilde vække det store Publikums Interesse, han vilde samle Kræfterne til Samvirken og havde stadig nye Planer om, hvorledes disse Formaal kunde fremmes.
   1818 fik han grundlagt et Stiftsbibliothek i Reykjavik, et lignende oprettedes ved hans Medvirkning 1827 i Thorshavn paa Færøerne, 1829 i Godthaab paa Grønland; han fik ligeledes dannet et militært Provinsbibliothek og et Læseselskab i Odense, et til Musæet i Kjøbenhavn knyttet historisk-arkæologisk Arkiv og Bibliothek samt et «amerikansk Kabinet», der indeholdt arkæologiske og ethnografiske Gjenstande. Ved R.s Virksomhed droges Videnskabsmænd fra forskjellige Egne af Verden til et nærmere Samarbejde, og en Mængde tidligere lidet kjendt fremmed Litteratur fandt Vej til de danske Bibliotheker og lærde. Hans omfattende Brevvexling og flere Rejser til Udlandet bragte ham personlig i Forbindelse med mange udenlandske lærde og Samlere. R. var 1830 bleven udnævnt til Medlem af Kommissionen for den Arnamagnæanske Stiftelse, 1836 blev han optaget til Medlem af det kongl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, 1861 valgte Oldskriftselskabet ham til sin bestandige Sekretær; 1859 blev han udnævnt til Konferensraad. Fra Udlandet havde han modtaget den filosofiske og den juridiske Doktorgrad, og han var Medlem af et Hundredtal af udenlandske Foreninger og Samfund. Han døde 20. Okt. 1864. – R. havde 1826 ægtet Johanne Catharine Kiølbye, Datter af Toldkontrollør Chr. K.; hun døde 17. Maj 1878. – Oldskriftselskabet rejste en Mindesten af Granit i gammel-nordisk Stil paa hans Grav. (Erslew, Forf. Lex. Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1866 og 1875. Breve fra og til C. C. R., udg. af B. Grøndal (1869). Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i d. 19. Aarh.)
Johannes C. H. R. Steenstrup.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)


Bibliografi

Oversættelser

Titler i E-Bibliotek