De tabte kæder

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den hellige biskop Torlaks jærtegnsbog


De tabte kæder


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2022



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hið íslenska bókmenntafélag: Biskupa sögur, København, 1858


Der var en agtet og velhavende husfrue, som skyndte sig hjem fra et gæstebud, fordi hun skulle tage imod biskop Paul. Men da hun næsten var kommet hjem, opdagede hun, at nogle kæder af 9 marks værdi var blevet tabt fra hendes sadel, og det var både uheldigt og et mærkbart tab, og det var usandsynligt, at de kunne findes igen, for de havde redet langs kysten ved lavvande, og det var blevet højvande, da de savnede kæderne. Hun påkaldte siden den salige biskop Torlak, for at kæderne skulle blive fundet. Men samtidig var der sket det, at et barn var rendt ned på stranden for at lege. Barnet fandt kæderne og anede ikke, hvad det var, men legede med dem og tog dem med. Nogle voksne genkendte siden kæderne og sendte dem hjem til ejeren, og folk fandt, at dette var et smukt mirakel.