Eiðsivaþingslög (Efter Cod. A. M. No. 58 qv.)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif


Norges gamle Love


R. Keyser og P. A. Munch

Christiania 1846.


V. Den ældre Eidsivathings-Christenret

II.


1 [1]Det er þer[2] nest at men skulu cristnir vera ok nitta hæidnum dome. ala skal barn huart er boret er ok ængo spilla. Sinæ sængfor skal huar kona vita. ok lata barn til kirkiu bera. skal þui[3] fylghiæ karmadr ok kona ok[4] væitæ gudsiuiær.


Ef barn er siukt.[5]

2 Nv ef sot gengr at barne a vægh vti ok ma æi preste na. þau skulu[6] þetta gera [er med barne[7] fara. gera cros a bake ok brioste. ok i huarium crismu[8] stad med raka sinum ok taka ser vatn. ok mæla sua. ek vighi þik vatn i nafne fadur ok sonar ok hæilags anda. ok drepa barneno[9] .iij. sinnum i vatnet. ok sægiæ sua. ek skiri þik i nafne fadur ok sonar ok hæilags anda. ok gefua þi barne nafn En ef barn andast alæid sidæn þa skulu þau fram halda læid[10] sinni. ok hittæ præst. oc sægiæ præste þau ord er þau skirdu barn med. En ef þau mæla þa ret firi præste. þa haua þau ok ret fyr saght. ok skal þa barn grafua i vighda iord. En ef þau mæla þa æi ret firi præste. þa mælto þau ok æi fyr ret. þa skal þet barn æi i kirkiu garde graua. þet barn skal grafua i ovighda iord. ok hyliæ[11] sua at æi nae rafnar. ne hundr[12] eda fenadar[13] manna. En ef nær. þa er sa sæckr .vi. aurum silfrs vid biscup. er[14] barn skuldi varduæitæ.


Vm sængfor.[15]

3 En ef kona er sua naudsynlega[16] stod. at sængfor sinni. at æin kona er med hænne. ok æl hon barn daut. þa skal hon syna þet karmanne at addrum vætte. En ef ængi kona er ner sængfor hænnar. þa skaj hon synæ þet .ij. karmonnum. at þet barn se huarke blat. ne[17] blodght[18] ok drægil se æi at halse dregen. ok at æi see hænnar handda verk[19] a. En ef hon gerer[20] æi sua. þa ma biscups armadr kiænnæ hænne mord. hæidit. hon skal syniæ med liriftar æidi med .ij. friælssom konom.[21] til þæiræ æidæ skulu men miok vandadar vera.[22] at men viti. at þæir viliæ i sannum æidum stadner vera. En ef hou fældz[23] at. þa fæller hænne til vtlæghdr. ok skal biscup scripta hænne af lande brott ok skal hon sua længi brotto vera sem han scriptir hænne. En ef hon kömr aptr. ok vil hon i lande vera. þa skal hon giælda biscupi .iij. merkr. en kononge halfuan þægn ok hæitæ þet hæidins mordz[24] giold.


Jvfr. Cap. 1. I. 1. Cap. 2. I . 2. Cap. 3. I. 3.



Ef hion .ij. fara med barne.[25]

4 Nv kan sua til beraz at hion .ij. fara med barne sino tll skiringar. þi at þau haua æi annara manna kost firi manfædes saker. ok söker sua miok sot a læidu. a þui barne. at[26] æi (ma) præste na. [ok ængum[27] addrum monnum. þa skulu þau skiræ barn sit. hældr en hædit[28] döy. ok þyrmaz vid hionskap. þer til er þau finnæ biscup. ok skal han þa[29] lofua þæim hionskap. en æi skiliæ þau.[30]


Ef barn verdr med misal ...[31]

5 Nv ef sua ber.[32] at barn er med örkymblum alet. er[33] kaluar a bæinum framman eda aughu i nacka aptan. ok[34] hefuer hundz hafuut. ok manz raust. þau[35] skal ol ala ok til kirkiu föræ. ok skira ok födæ sidæn. ok fara sidæn[36] a fund biscups. ok synæ honum. ok gera[37] eptir þi. sem han læggr rad a.


Item.[38]

6 En ef þet barn verdr[39] alet er hærliki er a. heuer æi manz hauut. ok æi manz raust. þa ma þet til kirkiu föra. ef[40] syniz ok lata præst sia. ok skira ef han vil. ok grana grof i kirkiu garde. ok læggiæ þer barn i. ok læggi iuir hællu. sua at æi nae hundr ne rafnar. ok lata þo æi iord a falla. fyr en daut er. lata lifua sua længi sem vil.[41]


Vm skirsl.

7 Born þau ol er alen ero firi ioll. þau skulu skird vera firi iola eptan. En ef alen verda[42] iola nat. þau skulu skird vera iola dagh firi mösso. En þau born er allen ero firi fastu. þau skulu skird vera[43] laughar dagh þen er men ganga i .vij. vikna fastu. En ef alen ero a sunnudags nat þau skulu skir[44] vera flri mösso vm morgenen eptir. En ef alen ero vm fastu þau skulu skird vera at paska eptni. En ef alen verda paska nat þau skulu skird vera a paska dag firi mösso. En ef alen verda a hnita sunnu dags[45] eptan þan skulu skir[46] vera þen sama eptan. En ef alen verda. a huitæ sunnu daghs nat þau skulu skird vera vm morgenen[47] firi mösso. En þau born sem alen verda [flri Jons vaku[48] þau skulu skird vera [at Jons mösso eptni.[49] [En ol þau er[50] alen verda[51] Jons mösso nat. þau skulu skird vera vm morgenen eptir firi mösso. Nu[52] ef madr heuer barn[53] hæidit inni vm


Jvfr. Cap. 4. I. 4. Cap. 5. I. 5. Cap. 6. I. 6. Cap. 7. I. §fj


æinæ huariæ þessæ .v. netr. sem nu ero taldar. þa er sa[54] sæckr .vi. aurum vid biscup. En ef inni heuer þessær allær .v. netr. þa er han sæckr .iij. markum[55] vid biscup. ok haue skirt[56] firi fimt. ællægha er sa er þet[57] barn a vtlæghr. skal fe hans þre skiptæ. haue æin[58] þridiung konongr. annan biscup. hin[59] þridiæ böndr.

8 [60]Ein er ioladaghr hin fyrsti. annar er Steppans mössæ.[61] .iij. er Jons mössæ.[62] .iiij. er barna mössæ. .v. er Tomas mössæ. .vi. er attanda daghr iola. .vij. er þrettanda daghr iola. .viij. er kyndils möso.[63] .ix. er cros mössæ. .x. er Halnardz mössæ. .xi. er hælghi þorsdagr. .xij. Jons mössæ. .xiij.[64] Petrs mössæ. ok Pals. .xiiij. er Sæliu manna mössæ. .xv. er Olafs mössæ. hin fyrri. .xvi. er Lafrans mössæ. .xvij. er Mari mössæ hin fyrræ. .xviij. michials mössæ. .xix. aldra hæilagra mössæ. .xx.[65] Nicolos mössa. En þo at Mari mösso i fastu[66] se æi i sinum[67] stad skipad. þa skulum ver þo hana halda sem sunnudag. ok sua öfre Mari mösso. ok sua Magnus mössæ vm varet. En þæir aller mösso dagar er nu ero taldr. þa ero iamhælgir[68] sunnu dægi. ok aller adrer[69] daghar. þæir sem loftæcnir ero. ok noon hælgr firi. þa er[70] .vi. aura dagr huar. [er a værki verdr tækin a þæimæ daghum.[71]


Vm hælgar hald.[72]

9 Nv hæfs sunudaghs hælgar[73] laugar dagh at none ok hældr til þes er dagar[74] a manadagh. En ef bonde verdr a orko tækin med hionom sinum. þa er han sæckr .vi. aurum silfrs vid biscup. ok addrum .vi. aurum firi hion sin. Nu ef hion hans[75] ero æinsamen a orko tækin. þa skal bonde löysæ þau vndan med aurum .vi. vid biscup. eda biode hud þæiræ fram firi biscups armanne.[76] Armadr biscups skal haua vitni til. ok æi þröngiæ til æida. Nu ma madr byriæ færd siua a sunnu dagh med byrdi. þa[77] er han her med æinum fætli. eda a annare oxl ser. En ef han ber med .ij. fætlum sælker .vi. aurum vid biscup. Madr ma fara [vm sunnu dagh[78] med clyf. þæiri er han rldr ofuan a. sæctær laust. ok med[79] lasse þi er han gyrdir æi ræipi vm.[80]


Item.[81]

10 Madr ma ganga vm gildri sin. ok taka or þet sem i er komet ok gera æcki nyt vid. [sæctær laust.[82] Madr ma fara i fiski vm sunnu dagh. ok ef hau rifuer noot


Jvfr. Cap. 8. I. 9. Cap. 9. I. 12. Cap. 10. I. 13.


sinæ. eda næt. þa ma han bötæ med bastum. en æi med garne. Ok[83] ef madr læggr næt sin.[84] þa ma han taka fiska af.[85] ok bera æi næt vp [86] þurka. [ok föræ æi[87] a stængr eda sprota. En ef han gerer æithuart[88] þetta þa er hau sæckr .vi. aurum vid biscup.


Vm hælgar hald.[89]

11 Ef[90] gester koma a hendr manne .iiij. eda fiorom flæiri. en ef han hefuer miol þa ma han lata baka sunnu dagh sem annan dagh sua mykit sem hau nöytir vid geste sinæ sæctær laust. oc slatra ok hæggiæ[91] vp millum hurd assa[92] ok bera[93] æi i bur vt.[94]


Vm lagar dags ...[95]

12 [96]Madr byriær færd sina a laugar dæghi[97] firi noon. med clyf. eda[98] lasse eda byrdl. fare medan synkt er siti kuir[99] medan[100] hæilagt er. En ef han fær [a hælgi. giældi .vi. aura.[101] En ef madr byriær færd sinæ. a friadagh[102] eda fyr i vikunni. þa ma han fara sæctær laust. Ef madr fær med skip sit a laugar dæghi.[103] þa ma han fara [med skipi[104] til lændi stadar þeget sem han vill ok kasta[105] fatum sinum vp or flödr male. ok före þegar er syngt er. ef förer a hælghi sæckr .vi. aurum [vid biscup.[106]

13 [107]Ef biorn bær smala manz l skoghe. eda dyr bitæ. þa ma hud af fla. ok föræ kiot til husa hæim. huat dæghi sem er. Ef madr kömr af landde þi er lit er cristtit ok sægiz vera skirdr. nu ef han kan næmfna præst þen er skirdi han. gudfadur. ok gudmodor. þet hældr honum vppi. En ef han missir þes. þa skal þæim fimt gera er han hefuer i husi sino at hin se skirdr at fimt. En ef han er æi þa skirdr. sæckr husbonde hans .iij. morkum[108] vid biscup. en hin fare vtlæghr.


Vm lik.

14 A allum hælghum daghum skal hialpa likum daudræ manna. nema iola dagh æi. ok langa friadag. ok æi pasca eptan firi ringinga tima. ok æi pasca dagh hin fyrsta. En ef æins huer græfuer a þæima daghum.[109] er nu ero taldr. þa er han[110] sæckr .vi. aurum vid biscup.


Jvfr. Cap. 11. I. 14. Cap. 12. I. 16. Cap. 13. I. 17. Cap. 14. I. 18.



Vm bu fall.[111]

15 Ef fall kömr i bu manz þa skal lata fla. ok vphyldæ sua[112] sunnu dagh sem annan dagh.


Vm þuat.[113]

16 Ef þuattr er vp hængdr firi hælgi. þa skal hanga kuir.[114] En ef han drepr i vatn. ok hængir vt. sidan er hæilaght er. sæckr .vi. aurum vid biscup. En ef ouan fællær. þa bere in ok hyrdi. sæctær laust. En ef lereft liggr a bliki.[115] ok er vt laght firi hælghi. þa ma kuirt liggiæ vm hælghi. en ef i vatn er drepet [a hælghi.[116] ok sidæn[117] vt aftr hængt sækkr .vi. aurum[118] vid biscup. Sunnudags nat. ok friadaghs nat. ok[119] þær netr er hæilagar ero sunnudags nattum.[120] ef madr tækr ser kouo sæckr .vi. aurum.[121]


Ne[122] kons ma fa.[123]

17 Engi skal fa kono ser sidan .iij. vikur ero til iola. ok æi fyr en .viij. daghum eptir þrettanda dagh.[124] ok æi þær .iij. vikur er nestær ero Michials mösso. engi skal ser[125] ok kono fa sidan .ix. vikur ero til pasca. En ef[126] madr tækr[127] kono a þæim timum er nu ero taldr. sæckr .vi. aurum vid biscup. En[128] madr tækr kono ser i[129] langa fastu. sæckr .iij. markum vid biscup. [En ef madr tækr ser kono a .iij. aura dæghi. sæckr .iij. aurum. þet a biscup.[130]


Vm hion skap.

18 Hiunskapr sa er mæinælaus er saman komen att gudes laghum ok manna. ok at viliæ huarstuægiæ[131] þæiræ ok annæra frændæ. þet skal huarke skiliæ karll ne kona. þo at bröyting gange a skaplyndi þæiræ. En þo at þau sægist sundr millum sin. þa ma huarke þæiræ ser til forræda læita badom þæim lifuanda[132] huarke at gudes laghum ne[133] manna. En þo at hann kuangez hænne lifuande. er fyr atte han. þa ero þau born æi arfgeng er han getr med þæiri kono ok sua hit sama ef hon giftizt adrum manne. [þa ero þau born æi arfgeng er þa gerer hon.[134] En þet þæiræ er skilnæde vældr [þa er þet[135] sakat .vi. aurum vid biscup.


Item.[136]

19 En sa er rettær hiunskapr. ok med retto saman komen. er[137] huarke er at frændsæml. eda siuiær[138] spiællum nermæir er.[139] en talt[140] er at laghum. En ef madr vil


Jvfr. Cap. 15. I. 19. Cap. 16. I. 20. Cap. 17. I. 21. Cap. 18. 19. I. 22.


ser kuænfangs læitæ. þa skal han læita vld frændr þa er skyldaster ero til forrædæ[141] at lagum rettom. en þui nest skal han læitæ hænnar viliæ. Nu læggiæst þer stæmpnur til. ok kömr han til fæstingar stæ(m)pnu. þa skal han taka .ij. men. þa sem viliæster ero a þæiri stæmpnu. annan af hans stæmpnu lidi ok annan af hæanar frændom.[142] ok sænda til hænnar. ok höyræ huart hænnar vili er þet[143] eda æl. En ef hon kuedr ia vid. eda þægir. þa ma hiunskapr bindæst at laghum (guds) ok manna. Ok ef han verdr bundin þa ma han[144] aldre riofua. En ef hon kuedr næi. þa ma þen hiunskap æi at lagum bindæst.


Ef kona verdr naudig.[145]

20 En ef kona verdr naudig gipt. þa ma hon sæghiæ skilning millum sin oc bonda sins. a huarium dæghi er hon vil innæn .xij. manada.[146] En ef hon byr honum [.xij. manada ok æin manad længr.[147] þa haune hon aldre huærf til skilnings.[148]


Vm vtlæght fe biscups.[149]

21 Alt þet vtlæght fe er biscup gefuer sok til. þa a han[150] þridiung. annan konongr.[151] hin þridiung æin[152] böndr þæir sem vm dömæ.


Vm suedae.

22 Det er alt ætt. er manz handa værk ganga till. þet er ef clafue kyrkir. eda fæller i bru.[153] eda væltir madr skipi a. eda læidir madr a is oföræn. eda fællir madr tre a. [ællægha fællær þet tre a. er madr hefuer æld i laght.[154] eda verdr af þui daut at fast stændr i bælki. þet er alt lofuat at eta. er syn er bane tll. En þet er suidae [verdr. örslæ sot dreper.[155] eda[156] ræidr lystr. eda[157] brada sot [kömr a.[158] þet er æi ætt.[159]


Vm imbru dagha.

23 Fiorom sinnum a .xij. manadom ero imbru dagar. þa skulu præstar biodæ. En huar madr er .xij. vættræ gamal.[160] eda .xij. vættrom ældri. skal fasta þa alla.[161] En sa er æi fastar ok etr kiot. eda huit. a imbru dagh han er sæckr .vi. aurum silfrs vid biscup. En ef madr kömr in þer sem madr etr kiot. a friædagh ok spyr. hui[162]


Jvfr. Cap.20. I. 23. Cap. 21. I. 25. Cap. 22. I. 26. Cap. 23. 24. I. 27. 28.


etr þu kiot. [ok er friædaghr.[163] ok[164] ef han suarar. ek er daghuillær. gange til skriptæ. ok böte engo fe[165] firi. En ef han etr sidæn er han væit. böte .iij. merkr biscupi.[166]


Vm kiotato.[167]

24 En ef madr etær kiot a imbrudæghi. þa er han sæckr .iij. markum[168] vid biscup. En ef madr etr kiot a langa fastu. sa madr ma æi kallaz daghuillær. þa er han vtlægr. ok fe hans alt.


Vm oatan.[169]

25 En ef madr gengr a mork ok[170] villatto ok heuer genget .xiiij.[171] döghr. ok ef hundr fylgir honum. þa skal fyr madræn eta hundin[172] en hundren ete han. En ef madr hittir[173] ros. þa skal han fyr eta rosset. en han suælti længr. En þegar han kömr i bygdir. þa skal han sægiæ til misætes sins ok gange til skriptæ. ok böte engo fe firi. En ef han löynir ok kömr vp sidæn ok verdr han sannr at þa er han vtlægr. ok fe hans altt.


Horso skylt er bua.[174]

26 Det er talt at engi madr skal fa frænkono sinnar.[175] eda[176] frændlæifuær. eda gudsiuiær. Allær ero vndir æinu sambande. Nu skal tæliæ frændsæmi þæiræ i .vi. kne ok take at siaunda. En frændlæif tæliæ i .iiij. kne ok take at fimtæ. En ef madr tækr nermæir þa ma þet[177] æi haldaz. En biscups armadr skal fa til talu man. huart sem han tæl bættrum hæillum eda værrum frændsæmi þæiræ. þa skal föræ sundr frændsæmi þæiræ med .viij. manna vitnum[178] .ij.[179] or fadærni hans. ok .ij. or modærni. ok .ij. or fadærni hænnær. ok .ij. or modærni hænnær. En ef þau sitiæ .iij. manada [fra þui.[180] er biscups armadr hefuer þæim stæ(m)pnu gorfua. þa ero þau sæk .iij. markum.[181] ef þau læida æi vitni sin a þæim þræm manadom. Þet vitni skulu þau læida a þinggi. huart sem þau gera þet þing.[182] eda annær madr a syknom dæghi. En ef þa ero[183] æi læid. þa haue enga von til þæiræ vitna sidan.[184] Nu skal gera þæim en .iij. manadar stæmpnu. ef þau viliæ æi þa en skiliæst. sæk[185] .vi. markum.[186] En skal gera þæim .iij. manada[187] stæmpnu. at skiliæ[188] hiona lagh sit. ef þau viliæ þa[189] en æi skiliæst. sæk .ix. markum[190] vid biscup. þa skal gera þæim fimt at þa se skild. ok ef þau ero þa[191] æi skild. þa ero þau bæde vtlægh. ok fe


Jvfr. Cap. 25. I. 29. Cap. 26. I. 30.


þæiræ alt. þer skal biscup af taka fyrst .ix. mærkr. sidan skal[192] þriskipta vtlæghom öyri. tækr biscup[193] þridiung. konongr[194] annan. loghmen hin þridiæ.[195]


Huar biscup skal vera.

27 Sa skal biscup vera at stole sem konongr vil. ok her er retkosen til. ok her er[196] vighdr til starfs. Ver skulum honum fe vart gefua. han skal os tidir væitæ ok alla þionosto. þa er hans æmbætte höyrir.[197] En ver skulum honum fiordong tighiundr varar. han skal os kiænne men fa. þa er han væit at kunnosto haue[198] til born at skira ok skriptæ malom varom at lyda. ok kirkiur varar med somdom at varduæitæ.[199] ok alt[200] æmbætte er os hæyrir at haua. En ver skulum honum fe vart gefua slikt sem nu er talt. tighiundir af alzskonar sæde. sua af hamal kyrni. sem af byggi.


Vm tighiund.[201]

28 En tighiund skal af akre gera. ok skipttæ i .iiij. luti. skal biscup taka fiordong. kirkia annan. prestr þen þridiæ. en fatöker men hin fiordæ. ok fare böndr sialuer[202] med þæiræ luta. ok skipti sua sem þæir viliæ suara firi gudi. En böndr skal[203] varduæita tighiund alla til þes er tind er oll. En sa er sitr iuir tighiund ok vil æi gera eptir þi sem nu er mælt. þa er han sæckr .iij. markum vid biscup. ok gere tighiund æi at sidr. En ef han sitr iuir annat arr þa er han sæckr .vi. markum. En ef han sitr hit þridiæ ar[204] sæckr .ix. markum. en þet fe a biscup. En biscups armadr. skal gera honum fimt at loken se sæcten ok tighiunden.[205] en ef þa er æi loket.[206] þa er bonde vtlægr. ok fe hans alt. skal biscup taka fyrst .ix. mærkr [er han sotte han til. sidan skipti i þria stade.[207] take biscup þridiung. annan konongr[208] en böndr þen þridiæ. Nu skal blscup koma i huarn þridiung. a huarium .xij. manadom. ok syngiæ tidir at hauut kirkiu ok færma born manna. þa odlaz han fe manna. ef han gerer sua. En ef han kömr æi sua monnum tidir at væitæ. ok ganga ængar naudsynir til þa er han af ræidu sinni.[209] En þessær ero naudsynir hans. liggr han[210] siukr. eda konongr gerer honum bod eda erchibiscup. ok fær han [at þæiræ rade.[211] þa a han at haua ræidu sinæ. þo at han kome æl. Præstar þæir aller er sitiæ at hauut kirkium[212] þæir skulu bod hæfuiæ. ok þui bode skal fylghiæ. ner biscup skal monnum tidir væitæ.[213]


Jvfr. Cap. 27. I. 31. Cap. 28. I. 32.



Vm ældz abyrgd i kirkiu.[214]

29 Præstr huar er at kirkiu sitr skal þen ælð abyrgiæst. er han heuer vid æmbætte sit. þa er han syngir monnum tidir. ok giælde .iij. mærkr .ix. allna öyris. En ef han ber til annars æld i kirkiu. ok brænnr hon vp af þui. þa skal han vp lata gera kirkiu. ok vigiæ. ok albua sem hon var adr. En ef han vil æi rökt a læggiæ.[215] eda heuer æi kost a.[216] þa skulu böndr fe hans alt haua sua mykit sem þarf til kirkiu vp gerdr.[217] En ef præste vinz æi fe til. þa skulu böndr sit fe til læggiæ. at kirkiæ se[218] buin. En præstr sa skal fara fra kirkiu. ok kome sua aptr at han hæilli[219] bondom skada sin.[220] En ef kirkiæ brænnr af annærs manz ældi. þa skal sa [lata vp gera. ok[221] albua af sinum kostnade. eda fare vtlæghr. [ok kome æi aptr fyr en han heuer hæilat bondom skada sin[222]


Ef men bæriæst i kirkiu garde.[223]

30 En ef madr aflar manne blodz eda bens. af[224] hæmtughri hende. ok kömr blod a kirkiu eda kirkiu gard. þa skal lata þa[225] kirkiu vigiæ. ok haue sit fe vid vid[226] biscup. En ef han afrökes. eda hefuer æi fe til. þa fare[227] vtlæghr. oc kome sua aptr at han[228] böte bondom skada sin. En ef madr aflar manne blodz. at oviliæ sinurn i kirkiu eda kirkiu garde þa[229] tælghi af spon. ok kaste or kirkiu garde þer kömr æi vigxlæ til kasta skal a vighdu vatne. en ef a iord kömr þa skal vp grafua iord. ok bera or kirkiu garde. ok kasta i staden vighdu vatne.


Vm kirkiu gard.

31 Gardr skal vera vm kirkiu huariæ. Biscups armadr skal þing stæmpna a vars dæghi þegar þele er or iardu. at huar gere siu luta. gisdæn[230] sua at æi briote nidr rægn ne rot. liggiæ .vi. aurar vid lid huart. en .xij. aurar vid halfuan. en.iij.mærkr vid allan. Biscups armadr skal fimt gera bondom at vp se gor [kirkiu gardr.[231] ef þa er æi gor. sæckir .vi. aurum uid biscup.[232]


Vm högendes kirkiur.[233]

32 En ef högendes kirkiæ at falle verdr. eda brænnær vp. þa skal föræ timber a tuft a .xij. manadom. ok gor[234] a addrum. ok vigd a þridlæ. En ef æi er timbr a tuft a[235] .xij. manadam þa skaj a addrum[236] föræ timbr a tuft ok vpgera. [En ef æi er sua gort þa skaj a þridi .xij. manadom. vera vp gor kirkiæ. ok vigd.[237] en ef


Jvfr. Cap. 29. I. 35. Cap. 30. I. 37. Cap. 31. I. 38. Cap. 32. I. 39.


þa er æi gor. þa skal at fimt gor vera[238] ok vighd. En[239] þa er æi gor þa er bö þæim firi faret. er kirkien stod a. skulu frændr ok odals men löysæ þa iord med gulli ok brændo sylfri. ok allu lasta[240] lausu fe. böndr skulu til ganga ok meta iordena sua sem þæir þora[241] suæriæ at hon se værd. værdi skal þriskipta. tækr biscup þridiung. konongr annan en böndr þen þridiæ. En ef sa madr er oræigha er kirkiu a at gera. þa skal iorden[242] afla fanga til kirkiu vp gerdr. En sidæn skal iorden[243] afla till vighslu. En sidæn skal han sialfuer vid iardu sinni at taka.[244] En ef madr sæl vid værdi kirkiu bö sin. ok skill ser kirkiu vp at gera[245] ef hon fællær nidr. þa skal han sua myclæ iord i væd[246] sætiæ. sem hin er han sældi. En ef madr er oræigha er þæiri kirkiu a vp at[247] halda. þa huærnær kirkiæ þeget[248] sem hon stændr a.


Vm fordædo skap.[249]

33 Biscups armadr han ma æi koma fordædoskape huarke a karl ne kono. nema þet se heradz flöykt. mælæ[250] böndr .iij. eda þræm flæiræ. ok bera þæir vitni vm. at þæir hana þet höyrt. En ef han mæler þet. ok er þet æi heradz flöyt. þa er han sæckr .iij. markum. þa ma madr mælæ ef han[251] tækr a ser eda kono sinni. þo at þet se æi heradz flöyt. eda han tækr a barne sino. eda bui. huart sem han mæler vid karl. ne kono.


Vm hæidin blot.[252]

34 Engi madr[253] skal trua a fin eda fordædoskap. blot. eda rot. eda þet sem til hæidins doms væit. En ef madr fær til finnæ. ok verdr han[254] sannr att þi. þa er han vtlæghr. ok obota madr. ok firi gort fe sino allu. ok skal þi[255] þriskiptæ. skal konongr taka[256] þridiung. annan biscup. hin þridiæ böndr. En ef[257] bydr syn firi. þa skulu böndr þæir [sem bæstir ero[258] i[259] herade. bera han vndan.


Vm trol kono.[260]

35 En ef þet er kiænt kono at hon ridi manne. eda kono hans. eda hionom. ok ef hon verdr son at þui. þa er hon sæk .iij. markum. En ef hon sægir næi firi. [þa (a) hon standa firi .vi.manna æidi.[261] En ef sa æidr fællær. þa fællær til .iij.marka. En ef æi er fe til. [þa fare hon[262] vtlægh.


Ef madr vil præst haua.[263]

36 Ef madr liggr siukr i herade. ok vil han at præstr lese iuir honum. gere hæst mote honum. eda skip. ef þes þarf vid. þa er præstr skyldr at fara til hans. ok lesa


Jvfr. Cap. 33. I. 41. Cap. 34. I. 45. Cap. 35. I. 46, Cap. 36. I. 47.


iuir honum lestr .iij. kauplaust. En ef han vil lata lesa flæiri þa skal pæninga firi gefua sua sem þæir verda a satter.[264] Nu[265] ef madr vil lata husla sik eda scripta. þa gere han hæst mote præste. þa a han at fara huart sem er daghr eda nat. En ef han vil lata olea sik. þa haue hau med ser præst. edr diakn. ok þer firi a præstr aura .ij. En ef naudsynir verda [i flæirum stadum[266] i sokn hans þa a han at fara i .iij. stade sitiæ[267] þer at natsæte.[268] sem han kömr sidaste. syngiæ[269] þer iuir liki. ok fylgiæ[270] þi til kirkiu vm morgenen eftir. gegna[271] þer allum ok syngiæ þer salomösso. firi alldra þæiræ sal. ok vigiæ grof. ok syngiæ iuir liki þæiræ. þa odladz han legkaup[272] af allum þæim.


Vm leghkaup.[273]

37 Tolf alnar ero att[274] legkaupi a lændom manne. ok kono hans .ix. alnar at syni hans ok dötr. til þes er þau ero fiortugh. sidæn skulu vera .vij. alnar at leghkaupi. Sua ok [af hauldbornom manne. ok kono hans. ok barnum[275] En þæim manne sem han[276] er löysyngiæ son. þa[277] ero .iiij. alnær at legkaupi. En .iij. alnær firi löysyngiæ. pæning vegen firi anaudgan man. En firi huarn man er .iij. vættræ er.[278] eda .iij. vættrom ældri. þer skal gefua fultt leghkaup firi. en ol þau sem yngri ero pæning vegen. Væd skal læggiæ præste halfuu mæiræ en leghkaup er til. haue löyst vt at siaund. ællægha se[279] foruædi. Huar þæiræ manna er gerer hafuut tighiund. eda akr tighiund han a æi at gera leghkaup firi sik. En ef bod koma[280] præste at han skal fara til liks. ok vil han æi fara ok ganga engær naudsynir til. þa er han af þui leghkaupi. þet ero naudsynir hans ef han liggr[281] siukr. eda sar. þa skal han haua halft leghkaup. En ef madr fær or herade. ok verdr þer daudr. þa skal sa haua halft leghkaup er syngir iuir liki hans. ok halft soknar præstr hans. ok skal han[282] vighiæ mat[283] ok mungat at ærfui hans.


Vm ærfui.[284]

38 Nv skal præste biodæ. ok kono hans til ærfuis. ok manne med þæim. sitiæ skal[285] han i andueghe ok kona hans i hia honum. En[286] ærfui ero .iij. sænnr[287] i syslu hans þa skal han koma i alla þa .iij. stade. at[288] vighiæ mat ok mungat ok vera at þi ærfui sem hælst vil han. nema sua bere naudsyn til. at han ma æi koma i alla þa[289] stade.


Jvfr. Cap. 37. I. 48. Cap. 38. I. 49.



Vm legar stad.[290]

39 Lændæ men[291] skal graua nest kirkiu. konor þæiræ. ok born þer nest hauldborna men. þæiræ konor. ok born. ok þa löysingiæ. vttaste þrælæ nest kirkin garde. ok ambottor. Sua skal man nidrgrafua. at æi grafue annan vp þen sem limum loder[292] saman. eda hold eda har er a. [293]ef græfuer sua.[294] sæckr .vi. aurum vid biscup. En sua skal lik grafua. at alnar þyk iord se firi ofuan kistu. En ef skiæmbræ græfuer nidr sæckr .vi. aurum. Engi a at grafua i annærs ættær haugh. nema vili sæckiæst auundr rette vid ærfuingiæ hins dauda. En ef madr græfuer manz bæin vp. ok ber or kirkiu garde sæckr .vl. aurum. vid ærfuingiæ. þa skal alla grafua i kirkiu garde er hæuer ero.[295] ok alla þa er æi ero vbota men.[296] Madr sa er særer sik sialuan. ok idræz værka sinnæ. ok verdr[297] þat gort i viti. ok gengr til skripta. þa er han græfuer i kirkiu garde. ef han döyr af þui sare. En ef han særer sik sialuer ok idræz æcki værka sinnæ. þa er han æi kirkin græfuer.[298]


Vm vtlæga men.[299]

40 Gridnidingar. trygrofue. hæimsoknar vargar. þiofuar dömddr. drottens suikarar. morduargar. brænnu vargar. þæir ero aller obota men ok æi græfuer i kirkiu garde.[300] En ef han er grauen þa er han misgrauen. han skal vp graua. ok föræ or kirkiu garde. en þen er grof giælde biscupi .iij. merkr.


Vm dauda men.[301]

41 Engi skal daudan man længr inni haua. en til fimtar. nema naudsyn liggi vid. især oförer.[302] eda snionaud. þa skal lik föræ i vthus. ok hyliæ med staurum. eda strae. ok fara[303] þegar er fört er. En ef[304] længr heuer inni. en vm fimt naudsynæ laust. þa er sa sæckr .iij. markum vid biscup.


Vm konor.[305]

42 Dær konor ero .xvij. er madr verdr vbota madr firi. ef han liggr med þæim. eda fær fange. Ein er modr. .ij. er dotter. .iij. er syster. .iiij. er sonar dotter. .v. er dottor dotter. .vi. er brodor dotter. .vij. er systur dotter. .viij. er stiughmodr. .ix. er sonar kona. .x. er brodor kona.[306] .xi. er stiugdotter. .xij. er moder kono manz. .xiij. er systir kono manz. .xiiij. er fadur systir. .xv. er modor systir. .xvi. er fadur modr. .xvij. er


Jvfr. Cap. 39. 40. I. 50. Cap. 41. I. 51. Cap. 42. I. 52.


modor moder. En sa madr er liggr med æins huærri þessære kono han hefuer firi gort fe ok fridi lande ok lausum öyri. fare a land hæidit þo vil han æi cristin vera.


Vm gudsiniær.

43 Nv er þet þui nest at ængi madr ma haua likams losta vid gudsiuiæ sin. En gudsiuiær ero þrefaldner. hin fyrsti millum þers barns. er skirt verdr ok þes er skirir. eda þui hældr til skirndr. Addrar gudsiuiæ(r) ero. millum þes ' er barn skirdi. ok þes er a barne helt. ok fædgina barnsens. þridiæ millum barns þes er skirt er ok kiotlægs barns þes er skirir. eda til skirndr hældr. ok firi þui ero præstar gudsiuiær vid ol þau born er þæir skira ok ol þæiræ fædgini. ok ma præstens barn vid engan þen likams losta drygiæ. er þen præstr heuer skirt. Hældr madr a barne manz til skirndr þa a fadr ok moder barnsens ok sua barnet. gudsiuiær vid kono þes. er barne hældr til skirningar. þo at hon haue æi a barne haldet. þa er þet var skirt. heuer madr gudsiuiæ sin at likams losta. þa skulu þau skiliæst. ok ganga til scripta. ok giælde huart þæiræ .iij. mærkr biscupi.


[307]En ef madr sættezs.

44 En æf madr sættezs vid þen mann er leget hæfer kono hans ok hinn same liggr med hænni annat sinni siden þa er han trygrofe firigort fe ok fridi etc. en biscup take .iij. mærkr silfrs af fe hans. En ef madr dryir likamzs losta vid nokot annat kuikuindi en kono. ok verdr han at þui sannr þa er han vtlægr ok fe hans allt vid konong en biscup take af .iij. mærkr ser af hans fe.


Jvfr. Cap. 43. I. 53.





Noter:

  1. Her hafuer vp christin bolkr ok sægir horsso barn skal fördæ. — Overskr. D.
  2. nu þui — D.
  3. barne — tilf. D.
  4. at — D.
  5. At föra barn til skiringar. — Overskr. D.
  6. þa skulu þan (þau?) — D.
  7. [ mgl. D.
  8. Opfrisket i C. med en nyere Haand; cristnuD.
  9. barne — D.
  10. færd — D.
  11. hiuliæ — D.
  12. hunder — D.
  13. fenædr — D.
  14. þan sem — D.
  15. kono — tilf. D.
  16. naudlegha — D.
  17. eda — D.
  18. blodoght. — D.
  19. handalik — D.
  20. gek — D.
  21. med .ij. konom skilrikom — D.
  22. ok — tilf. D.
  23. fælz — D.
  24. manz — D.
  25. Vm ef .ij. hion fara med barne sino til skir ... — Overskr. D.
  26. ok söker barn sot a læidu. ok mughu þau — D.
  27. [ eda — D.
  28. hæidit — D.
  29. þa — mgl. D.
  30. ok æi skiæ — D.
  31. Vm ørkymble. — Overskr. D.
  32. at — tilf. D.
  33. ero — D.
  34. ok — mgl. D.
  35. þa — D.
  36. sidæn — mgl. D.
  37. gere — D.
  38. Vm þat barn er hærliki er a. — Overskr. D.
  39. er — D.
  40. þeim — tilf. D.
  41. meda(n) sem ma. — D.
  42. ero vm — D.
  43. a — tilf. D.
  44. skird — D.
  45. dags — mgl. D.
  46. skird — D.
  47. epter — tilf. D.
  48. [ Jons mösso eptan. — D.
  49. [ þen sama eptan. — D.
  50. [ Ef — D.
  51. vm — tilf. D.
  52. En — D.
  53. sit — tilf. D.
  54. han — D.
  55. silfrs — tilf. D.
  56. barn — tilf. D.
  57. þet — mgl. D.
  58. æin — mgl. D.
  59. þen — D.
  60. Vm hælgar hald. — Overskr. D.
  61. þen — tilf. D.
  62. hin — tilf. D.
  63. mössa — D.
  64. er — tilf. D.
  65. er — tilf. D.
  66. Mari mössæ i langafastu — D.
  67. sin — D.
  68. samhæilaghir - D.
  69. þeir — D.
  70. ero — D.
  71. [ mgl. D.
  72. Ef madr verdr a værki tækin. — Overskr. D.
  73. hælgr. — D.
  74. daghr er — D.
  75. hans — mgl. D.
  76. vid biscups arman. — D.
  77. þæiri — D.
  78. [ mgl. D.
  79. med — mgl. D.
  80. med ræipi. — D.
  81. Vm gildri. — Overskr. D.
  82. [ mgl. D.
  83. En — D.
  84. vt — tilf. D.
  85. ef i ero. — tilf. D.
  86. a land vp at — D.
  87. [ mgl. D.
  88. æina huartt — D.
  89. Horso mykit baka ma a hælghi. — Overskr. D.
  90. En ef — D.
  91. hængia — D.
  92. hurda hælæ — D.'
  93. bere — D.
  94. til varduæislu. — tilf. D.
  95. Ef madr byriær færd sinæ a hælghi. — Overskr. D.
  96. En — tilf. D.
  97. l. dagh — D.
  98. eda — mgl. D.
  99. eller kiur; saal. Afskr. No. 77. a. i den arnamagn. Saml.; vere kiur — D.
  100. sidan — D.
  101. [ sidan hæilaght er. sæckr .vj. aurum silfrs vid biscup — D.
  102. friadaghen — D.
  103. l. dagh — D.
  104. [ mgl. D.
  105. kaste — D.
  106. [ silfers. — D.
  107. Item. — Overskr. D.
  108. þa er husbonde hans sæckr .vj. aurum — D.
  109. a þessom timum — D.
  110. sa er — D.
  111. Ef fal kömr i bu manz. — Overskr. D.
  112. sua — mgl. D.
  113. Ingen Overskr. og ingen Cap. Afd. — D.
  114. kiur — Afskr. 77. a. qv.; ligesaa D.
  115. I C. har oprindelig staaet: husi, hvilket er overslettet og over Linien skrevet med samme Haand: bliki.
  116. [ indsk. efter hængt — D.
  117. sidæn — mgl. D.
  118. silfrs — tilf. D.
  119. eda — D.
  120. er samhælghær ero sunnu dæghi. — D.
  121. silfrs vid biscup. — tilf. D.
  122. Skrivfeil f. ner?
  123. Vm brullaups giærdir. — Overskr. D.
  124. jola. — tilf. D.
  125. ser — mgl. D.
  126. ef — mgl. D.
  127. ser — tilf. D.
  128. ef — tilf. D.
  129. vm — D.
  130. [ mgl. D.
  131. bæggiæ — D.
  132. lifuandom — D.
  133. ok — D.
  134. [ mgl. D.
  135. [ er — D.
  136. Vm hion. — Overskr. D.
  137. at — D.
  138. siuiæ — D.
  139. er — mgl. D.
  140. lofuat — D.
  141. er nanaster ero — D.
  142. frændom — mgl. D.
  143. þet — mgl. D.
  144. þet — D.
  145. gift — tilf. D.
  146. of æin manad længr. — tilf. D.
  147. [ iuir þet — D.
  148. skilninggær. — D.
  149. Ingen Cap. Afd. — D.
  150. konongr — D.
  151. biscup — D.
  152. hin þridiæ — D.
  153. brun — D.
  154. [ mgl. D.
  155. [ er döyr af örslo sot. — D.
  156. eda — mgl. D.
  157. eda — mgl. D.
  158. [ mgl. D.
  159. etanda. — D.
  160. er — tilf. D.
  161. Herefter har i C. staaet: ef han, hvilke Ord igjen ere overstregede; i Margen ligeudenfor denne Linie er skrevet med mindre Stiil, men, som det synes, med samme Haand: er hæil; men uden noget Mærke hvor det henhörer, eller skal indskydes. Papirs-Afskriften af denne Mbr., i den arnamagn. Saml. No.77. a. qv., indskyder her i Linien Ordene: ef han er hæil. I D. findes de ikke.
  162. hinD.; udentvivl feillæst i Mbr.; saameget mere som Afskriften af C. No. 77. a. qv. i den arnamagn. Saml., hvilken er med samme Haand som D., ligeledes her læser: hin.
  163. [ en adrer men fasta. — D.
  164. en — D.
  165. fe — mgl. D.
  166. biscupi — mgl. D.
  167. Vm kiot. — Overskr. D.
  168. silfrs — tilf. D.
  169. Ef madr genger a villatto. — Overskr. D.
  170. eda — D.
  171. fimtan — D.
  172. fyr — tilf. D.
  173. eter — D.
  174. ma — tilf. D.
  175. sinæ — D.
  176. eda — mgl. D.
  177. þet — mgl. D.
  178. vitni — D.
  179. .iij. — D. urigtigt.
  180. [ sidæn — D.
  181. vid biscup. — tilf. D.
  182. kin — D.
  183. er — D.
  184. optær — D.
  185. sækr — D.
  186. silfrs vid biscup. — tilf. D.
  187. manadar — D.
  188. at þau skili. — D.
  189. þa — mgl. D.
  190. silfrs — tilf. D.
  191. at skiliæ hiona lagh sit. ef þa ero — D.
  192. skal — mgl. D.
  193. konongr — D.
  194. biscup — D.
  195. hin þridiæ böndr ok loghmadr. — D.
  196. her er — mgl. D.
  197. ok alt æmbætte þet sem honom vardar. — D.
  198. heuer — D.
  199. vp at halda. — D.
  200. þet — tilf. D.
  201. tighiundr — D.
  202. sialuer — mgl. D.
  203. skulu — D.
  204. ar — mgl. D.
  205. thigiundr ok sæcten med. — D.
  206. loken — D.
  207. [ af fe hans ok sidæn þreskiptæ vtlæghom oyri — D.
  208. konongr — biscup — D.
  209. þa tolfma(na)da. — tilf. D.
  210. ef han er — D.
  211. [ þæiræ ærende. — D.
  212. kirkiu — D.
  213. skal koma. at vita monnum tidir. — D.
  214. i k. — mgl. D.
  215. vit æi vp lata gera. — D.
  216. til — D.
  217. gerdær. — D.
  218. verde — D.
  219. haue hæilat — D.
  220. fe sit. — D.
  221. [ mgl. D.
  222. [ til þes er han heuir kost til at gera kirkiu vp. — D.
  223. Vm blod i kirkiu — Overskr. D.
  224. bena i kirkiu. eda kirkiu garde — D.
  225. skal sa lata — D.
  226. Saaledes baade i C. og D.
  227. han — mgl. D.
  228. han — mgl. D.
  229. þa — mgl. D.
  230. föran — D.
  231. [ mgl D.
  232. En æi er gor at fimt sæckir. sem fyr sægir. — D.
  233. kirkiu. — D.
  234. gera — D.
  235. at — D.
  236. tolf munadom — tilf. D.
  237. [ en ef er þa vp gort. þa skal a þridiu vpgera ok vighæ. — D.
  238. vera — mgl. D.
  239. ef — tilf. D.
  240. lastar — D.
  241. viliæ — D.
  242. iord — D.
  243. hon — D.
  244. take h. s. v. i. s. aptr — D.
  245. En — tilf. D.
  246. at — tilf. D.
  247. skuldi vppi — D.
  248. til þairi jærder — D.
  249. Overskr. mgl. D.
  250. þet — tilf. D.
  251. madr — D.
  252. Vm finne. — Overskr. D.
  253. madr — mgl. D.
  254. han — mgl. D.
  255. fe — tilf. D.
  256. tæker k. — D.
  257. han — tilf. D.
  258. [ bæstu — D.
  259. þui — tilf. D.
  260. ridu. — D.
  261. [ syni med settær æidi. — D.
  262. [ fare — D.
  263. horso prestr skal fara i naudsynir. — Overskr. D.
  264. sem þeim ber asamd. — D.
  265. in — D.
  266. flæiri — D.
  267. vere — D.
  268. natseto — D.
  269. syngi — D.
  270. fylgi — D.
  271. gegne — D.
  272. loghkaup — D.
  273. loghkaup. — D.
  274. att — mgl. D., som derímod her har et lidet aabent Rum.
  275. [ Ef hauldboren madr andas. ok kona hans. ok barn .vij. alner i leghkaup. — D.
  276. han — mgl. D.
  277. þa — mgl. D.
  278. gamal — tilf. D.
  279. i — D.
  280. eptir — tilf. D.
  281. er — D.
  282. ok han skal ok — D.
  283. vatn — D.
  284. Vm ærfuis gerdir. — Overskr. D.
  285. skal — mgl. D.; derimod her aaben Plads for eet Ord.
  286. ef — tilf. D.
  287. sænnr — mgl. D.
  288. ok — D.
  289. þa — mgl. D.
  290. Overskr. mgl. D.
  291. alla — tilf. D.
  292. sem lode binum (limum?) — D.
  293. En — tilf. D.
  294. sua — mgl. D.
  295. ero — mgl. D.
  296. ok æi haua obota værk gort. — D.
  297. er — D.
  298. æi græfuer i kirkiu garde. — D.
  299. Huarn graua skal i kirkiu garde. — Overskr. D.
  300. æi i kirkiu grafuer. — D.
  301. Horso længi lik skal inni haua. — Overskr. D.
  302. oför — D.
  303. fare — D.
  304. ef — mgl. D.
  305. er madr verdr obota madr. — tilf D.
  306. Her ophörer D. Arne Magnussön bemærker paa en vedheftet Seddel, at i Membranen, efter hvilken D. er skreven, var ved Slutningen nogle Blade bortrevne, paa hvilke udentvivl Enden af denne Christenret, ligesom og maaskee nogle Retteböder, have staaet.
  307. Hele dette Capitel synes at være skrevet med en anden Haand end det Övrige.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.