Finnur Jónsson biografi

Fra heimskringla.no
Gå til: navigasjon, søk
Heimskringla takker alle som har støttet prosjektet i 2014. Vi ønsker dere alle en god jul og godt nytt år! Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Finnur Jónsson
Finnur Jónsson
Finnur Jónsson
Finnur Jónsson
Finnur Jónsson
Biografisk oversigt

Finnur Jónsson
(1858-1934)


Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)

Jónsson, Finnur, f. 1858, nordisk Filolog. F. J., Søn af Jón Jónsson Borgfirðingur og Anna Guðrún Eiríksdatter, fødtes 29. Maj 1858 i Kjøbstaden Akureyri (Øfjord) i det nordlige Island, hvor Faderen var Bogbinder; 1865 flyttede han med Forældrene til Reykjavik, da hans Fader, der her kom til at tjene sit Brød som Politibetjent, men som i øvrigt er en ivrig Bogsamler og ikke ubekjendt avtodidaktisk Litterat, vilde lade sine Sønner nyde godt af den frie Latinskoleundervisning med tilhørende Stipendier. Fra Reykjavik Skole blev F. J. Student 1878, tog ved Kjøbenhavns Universitet filologisk Embedsexamen 1883 og kastede sig derefter udelukkende over Studiet af Islands gamle Sprog og Litteratur, hvormed han allerede som Student havde syslet. 1884 vandt han den filosofiske Doktorgrad for sin Afhandling: «Kritiske Studier over en Del af de ældste norske og islandske Skjaldekvad». Efter en foreløbig Udnævnelse paa 3 Aar har han fra 1890 været ansat som midlertidig Docent ved Universitetet i nordisk Sprog og Litteratur. 7. Nov. 1885 ægtede han Emma Herazcek, Datter af Hofsværdfeger H. i Kjøbenhavn. F. J., der producerer hurtig og energisk og tillige er i Besiddelse af en ualmindelig Arbejdskraft, har allerede en forholdsvis rig Forfattervirksomhed at se tilbage paa. Han er en fremragende Haandskriftlæser, hvem adskillige Textudgaver skyldes; fremhæves kan «Egils saga Skallagrimssonar» (1886-88) - ogsaa udkommen i en tysk, kommenteret Udgave -, «Codex Regius af den ældre Edda» i fototypisk og diplomatisk Gjengivelse, i Forening med Professor L. Wimmer (1891), «Hauksbók» (fra 1892), «Heimskringla» (fra 1893); af den ældre Edda er desuden udkommet en Haandudgave paa tysk Forlag (1888-90). En udførlig Behandling af Oldlitteraturen har han paabegyndt i det omfattende Værk: «Den oldnorske og oldislandske Litteraturs Historie», hvoraf 1. Bind udkom 1894; men allerede 1887, ved den fortjenstlige Afslutning af den Arnamagnæanske Udgave af Snorra Edda, havde han gjennem de heri indeholdte latinske Skjaldebiografier behandlet et enkelt Afsnit af denne. Hans Specialstudium er Skjaldedigtningen vedbleven at være, hvorom saa vel de hans Textudgaver (særlig Egils Saga) ledsagende Berigtigelser af og Kommentarer til Kvadene som hans, særlig i «Arkiv for nord. Filol.» og «Aarb. for nord. Oldkynd.» optagne Afhandlinger af versfortolkende og metrisk Indhold vidne.) Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1885.)
Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)


Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)

Jónsson [joun.så.n], Finnur, isl. Filolog, f. 29. Maj 1858 paa Akureyri i det nordlige Island. Hans Fader Jón Jónsson Borgfirðingur (1826—1912) var en ivrig Bogsamler med litterære Interesser og skrev en historisk Afh. om Bogtrykkerkunsten paa Island (»Prentsmiðjusaga« [1867]) og et kortfattet bibliografisk og biografisk Arbejde om isl. Forfattere i Tiden fra 1400—1882 (»Rithöfunda-tal« [1882]). J. blev Student fra Reykjavik 1878, cand. philol. 1883. Efter at have disputeret for Doktorgraden (»Kritiske Studier over en Del af de ældste norske og islandske Skjaldekvad« [1884]) fortsatte han sine Studier og virkede som Privatdocent ved Universitetet, indtil han 1887 blev ansat som midlertidig Docent i nord. Filologi, 1898 som Prof. S. A. blev han Medlem af det danske Videnskabernes Selskab. J. er udrustet med en overordentlig Arbejdsevne og Energi og har en meget rig Forfatter- og Udgivervirksomhed at se tilbage paa. Han er en fremragende Haandskriftlæser og har leveret kritiske Udgaver af en Mængde isl. Oldskrifter, saaledes »Egils saga« (1886—88), »Islendingabók« (1887), »Sæmundar edda« (1888—90), »Heimskringla« (1893—1901), »Kringla og Jöfraskinna« (1895), fire oldislandske Rimur (1896), en fototypisk og diplomatisk Udgave af den ældre Edda (1891, med Professor Wimmer), »Hauksbók« (1892—96, med Eirikur Jónsson), »Fagrskinna« (1902—03), »Njála« (1908), »Íslenskt málskáttasafn« (1920), »Konungs Skuggsjá« (1920 —21) m. fl. J.’s største Udgiverarbejde er imidlertid hans Udg. af »Den norsk-isl. skjaldedigtning« (1908—15), hvor han har samlet alt, hvad der findes bevaret af Skjaldedigtningen indtil Tiden omkr. 1400. Dette Værk er i to Afdelinger, hvoraf den ene indeholder nøjagtig Tekst efter Haandskrifterne, den anden rettet Tekst med Tolkning. Et stort Udgiverarbejde er J.’s »Rimnasafn« (1905, fortsættes), en Samling af de ældste isl. Rimer. J.’s Udgaver udmærker sig ved kritisk Sondring imellem de forskellige Haandskrifter og nøjagtig Gengivelse af de bedste af disse samt ved en grundig Fortolkning af Versene o. fl. praktiske Hjælpemidler. Den oldislandske og Oldnorske Digtning er vedbleven at være J.’s Specialstudium, og han har offentliggjort navnlig i »Aarbøger f. nord. Oldkh.« og i »Arkiv f. nord. Filologi« Resultaterne af talrige Undersøgelser om forskellige Spørgsmaal vedrørende den. Desuden har han forøget og paany udgivet Sveinbjörn Egilsson’s berømte Ordbog over det norsk-islandske Skjaldesprog, Lexicon poeticum (1912—15); dette er en fuldstændig omarbejdet Udgave. J.’s Hovedarbejde er »Den Oldnorske og oldislandske Litteraturs Historie« I—III Bd, 1894—1902, ny Udgave 1920 flg., der er lige saa udtømmende, som den er grundig, og en uundværlig Haandbog for alle, der beskæftiger sig med den oldislandske og Oldnorske Litteratur. Han har ogsaa leveret en kortere Fremstilling af den samme Litteratur paa Islandsk (»Bókmentasaga Íslendinga« [1904—05]) og paa Dansk (»Den islandske Litteraturs Historie« [1907]). Hans sidste litteraturhistoriske Arbejde er »Udsigt over den norsk-islandske Filologis Historie« (1918). Af J.’s grammatikalske Arbejder kan nævnes »Det norsk-islandske Skjaldesprog omkr. 800—1300« (1901), »Islandsk Sproglære« (1905) og »Málfræði islenskrar tungu« (1908). Af meget talrige Afhandlinger maa særlig fremhæves »De ældste Skjalde og Kvad« (i »Aarh. f. nord. Oldk.« 1895) i Anledning af Prof. S. Bugge’s Bog om den ældste Skjaldedigtningshistorie, »Tilnavne i den islandske Oldlitteratur« (smst 1907), »Oldislandske Ordsprog og Talemaader« i Ark. f. nord. Fil. XXX samt islandske Gaardnavne, »Bæjanöfn á Islandi« (i »Safn til Sögu Íslands« IV). Somrene 1907—09 foretog J. sammen med Kaptajn Daniel Bruun paa Carlsbergfondets Bekostning Udgravninger af nogle Ruiner (Templer o. l.) paa Island, hvorom de har offentliggjort Afhandlinger i »Aarb. f. nord. Oldkynd.« og i »Videnskabernes Selskabs Forhandlinger«, J.’s nyeste Arbejde er: »Norsk-islandske Kultur- og Sprogforhold i 9. og 10. Aarhundrede«. (1921). (Litt.: Halldor Hermansson, Icelandic authors of today i Islandica, Vol. VI [Ithaca, N. Y. 1913]).
B. Th. M.

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)


Bibliografi

Værker

Artikler

Biografiske artikler

Titler i E-Bibliotek

Eksterne henvisninger


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.