Fjølsvinns Mál
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
|
|||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895
Svipdag Kvad:
1.
Hvad er det for Trold, som tøver ved Forgaard
og flakker om ved Flammen?
- Udenfor Gaarden saaes han at gaa
op imod Thursers Tilflugt. -
Fjølsvinn kvad:
2.
Hvad søger du, og hvad ser du efter?
hvad vil du Venneløse vide?
ad vaade Veie vandre du heden,
ei faar du her, Landstryger, Ly!
Svipdag kvad:
3.
Hvad er det for Trold som ved Forgaard tøver
og ei byder Vandreren Velkomst?
Ei godt Rygte giver dig Nogen
pak du dig hurtigst heden.
Fjølsvinn kvad:
4.
Fjølsvinn jeg kaldes, Kløgt jeg eier,
dog ødsler jeg ei med Maden;
inden Gaarde du aldrig kommer,
flak du fuglefri om!
Svipdag kvad:
5.
Ugjerne vende Øine sig bort,
hvor de faa Skjønt at skue;
Gaarde gløde om Guldsale,
her var det Lyst at leve.
Fjølsvinn kvad:
6.
Siig mig af hvem, Svend! du avledes
og hvilken Æt du er af.
Svipdag kvad:
Vindkold jeg hedder, Vaarkold var min Fader
og hans Fader Helkold.
7.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvo hersker vel og raader her
for Gods og gyldne Sale?
Fjølsvinn kvad:
8.
Menglad hun hedder, hendes Moder
ægted Svafrthorens Søn,
hun mon herske og raade her
for Gods og gyldne Sale.
Svipdag kvad:
9.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvad hedder Gitteret? ei blandt Guder
farligere der findes.
Fjølsvinn kvad:
10.
Thrymgjæld det hedder, det danned trende
Sønner af Solblinde;
med Fjedre fast fanges den Fremmede,
om han af Led det løfter.
Svipdag kvad:
11.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvad hedder Gjærdet? ei blandt Guder
farligere der findes.
Fjølsvinn kvad:
12.
Gjæstaabner det hedder, jeg gjorde det ganske
af Leirbrimes Lemmer;
saa jeg det støtted, at staa det skal
altid mens Ætter leve.
Svipdag kvad:
13.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvad hedder det Træ, som Kronen breder
ud over alle Lande?
Fjølsvinn kvad:
14.
Hedder Mimameid, ei veed Mange,
hvor det af Rode rinder;
hvordan det fælles de Færreste ane,
ei Ild ei Øxe det bider.
Svipdag kvad:
15.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvad Hanen hedder i høien Top
glødende helt af Guld?
Fjølsvinn kvad:
16.
Vidofner han hedder, vidt lysende
kroer han sig paa Mimameids Kvist;
saare tunge Sorger han volder
Surt og Sinmara.
Svipdag kvad:
17.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvad hedde de Hunde, der halsende om
foran Gaarden fare.
Fjølsvinn kvad:
18.
Gifr hedder en og Gere den anden,
om du det vide vil;
stærke Vægtere stedse paa Vagt,
indtil Magterne mødes.
Svipdag kvad:
19.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
om nogen Mand monne ind komme,
medens de Stridbare sove.
Fjølsvinn kvad:
20.
Vexelsøvn var dem givet,
siden til Vagt de valgtes;
en sover om Nat, en anden ved Dag,
ei baader det ind at bryde.
Svipdag kvad:
21.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
er der nogen Mad, en Mand kan dem give,
og slippe ind, mens de æde.
Fjølsvinn kvad:
22.
Vingeben to Vidofner haver,
om du det vide vil;
det er den Mad, en Mand kan dem give,
og slippe ind, mens de æde.
Svipdag kvad:
23.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
er der et Vaaben, for hvilket Vidofner
segner til Hels Sale?
Fjølsvinn kvad:
24.
Lævaten det hedder, som Lopt med Runer
laved for neden Liggjærdet;
i Segjarns Kar ligger det hos Sinmora,
ni Njord-Laase lukke.
Svipdag kvad:
25.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
kommer den tilbage, som did farer
og vil den Ten tage?
Fjølsvinn kvad:
26.
Den kommer tilbage, som did farer
og vil den Ten tage,
om han fører med, hvad Faa eie,
til det lysende Lers Dis.
Svipdag kvad:
27.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
er der en Skat, Mænd kan sig skaffe
og gjøre Gygen glad?
Fjølsvinn kvad:
28.
Den blinkende Le under Kappen bring,
i Vidofners Vinge sidder,
og ræk Sinmara, før hun er rede
at give dig Vaabnet til Værge.
Svipdag kvad:
29.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvad den Sal hedder, der hegnet er
med legende Galder-Lue?
Fjølsvinn kvad:
30.
Lyr den hedder, og længe den maa
svæve paa Sværds-Odde;
Frasagn monne Mennesker kun
om den Hal høre.
Svipdag kvad:
31.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvo blandt Guder har inden Gaarde
bygget hvad skjønt jeg skuer?
Fjølsvinn kvad:
32.
Une og Ire, Bare og Jare,
Var og Vegdrasel,
Dore, Ore, Delling, med dem var
den lemme-skjælvende Loke.
Svipdag kvad:
33.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og jeg vide vilde:
hvad Bjerget hedder, hvor Bruden jeg ser,
den vidtnavnkundige, hvile?
Fjølsvinn kvad:
34.
Lyfjabjerg det hedder, og længe var det
Syges og Saaredes Hjelp:
er end en Viv aldrig saa syg,
karsk derop hun klatrer.
Svipdag kvad:
35.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og gjerne vide vilde:
hvad hedde de Mø'r, for Menglads Knæ
sidde endrægtig sammen?
Fjølsvinn kvad:
36.
Hlif hedder een, den anden Hlifthrasa,
den tredje Thjodvara,
Bjørt og Bleg, Blid og Frid
Eir og Aurboda.
Svipdag kvad:
37.
Siig mig, Fjølsvinn! hvad jeg fritter om
og gjerne vide vilde:
bjerge de dem, der bloter til dem,
om han af Trængsler trues?
Fjølsvinn kvad:
38.
Hver en Sommer blotes til dem
paa indviet Offersted:
aldrig saa haardt en Helt betrænges,
de kan ham af Faren frelse.
Svipdag kvad:
39.
Siig mig, Fjølsvinn ! hvad jeg fritter om
og gjerne vide vilde:
er der ingen Mand monne i Menglads
søde Arme sove?
Fjølsvinn kvad:
40.
Ei findes Mand, monne i Menglads
søde Arme sove,
foruden Svipdag, ham sollys Mø
blev til Brud lovet.
Svipdag kvad:
41.
Slaa Porten op! gjør Plads for mig.'
her kan du Svipdag se!
dog gaa at vide, om Godvillie
Menglad monne mig unde.
Fjølsvinn kvad:
42.
Hør du, Menglad! en Mand er kommen,
gak din Gjæst at se!
Hundene hilse, Hus er oplukket,
jeg troer, det er Svipdag selv.
Menglad kvad:
43.
Grumme Ravne skal i høien Galge
rive dig Øinene ud,
hvis slet du lyver, at langveis kom
den Svend til Salene mine.
44.
Hveden foer du? hveden færdedes du?
hvad hedder du i dit Hus?
af Æt og Navn skjal jeg Jærtegn nemme,
om jeg blev dig til Brud lovet.
Svipdag kvad:
45.
Svipdag jeg hedder, Solbjart hed Fader
deden foer jeg ad vindkolde Veie;
Urds Ord kan Ingen modstaa,
om end uden Skjel det skikkedes.
Menglad kvad:
46.
Vær velkommen! min Villie er sket,
kort lader Kysset vente;
længst Savnet er kjærest Syn,
naar En en Anden elsker.
47.
Længe jeg sad paa Lyfjabjerg,
bied dig Døgn og Dage;
nu er vundet hvad jeg vented;
at du kom, Helt! til min Hal.
48.
Traa jeg havde og har til din Favn,
og du til mig at minde;
nu er det sandt, at sammen vi skal
leve vore Aar til Ende.
