Grottesangen (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

4. Grottesangen

Grotte hed en Kværn, som Kong Frode ejede, den malede hvadsomhelst han vilde, — Guld og Fred; Fenja og Menja hed Mølleternerne. — Da tog Søkongen Mysing Grotte og lod den male hvidt Salt paa sine Skibe, indtil de sank i Petlandsfjord; der er siden et Svælg, hvor Søen falder i Grottes Øje, og naar Kværnen fnyser, saa fnyser Søen; deraf blev Havet salt.

1.

Tilhuse hos Kongen

Kom vi nu,

Fenja og Menja

Med fremviis Hu;

Fredlevssønnen

Frode binder

I Trælleaag

De mægtige Kvinder.

2.

De ledtes hen,

Hvor Kværnen laae,

I Gang de satte


Kampen graa;


Ej Rist og Ro

Af ham de nød,


Før Ternesangen

For ham lød.

3.

Tavshedsbryderens

Brummen lyder,

Kværnen staaer,

Stenen gaaer,

Meer at male

Han Møer byder.

4.

Med Oplyd svunge

De Stenen i Rend,

Da søvnede Frodes

Fleste Mænd,

Kvad saa Menja

Denne Sang —

Nu havde hun faaet

Sin Mølle paa Gang:

5.

Paa Lykkekværnen

Vi male Frode,

Rig og sæl,

Velstand den gode:

Paa Guld han sidde!

Paa Duun han sove!

Med Lyst han vaage!

Vort Værk vi love.

6.

Her skal Ingen

En Anden skade,

Ej pønse paa Ondt,

Ej dræbe lade;

Ej svinges det hvasse

Sværd af Haand,

Om Broders Bane

End træffes i Baand.

7.

Hans Ord ej lød,

Før saa han bød:

"Sover ej længer,

End Hanen paa Stang,

Sover kun, mens

Jeg nynner min Sang!

Menja.

8.

Er, Frode! Du end

En veltalende Mand,

Paa Trællekjøb havde

Du liden Forstand;

Du valgte paa Huld

Og gode Kræfter,

Men Ætten spurgte

Du ikke efter.

9.

Haard var Hrungner

Og Hrungners Fa'er,

Endnu stærkere

Thjalfe var;

Ide og Ørner

Vor Stamslægt alle,

Bjergrisebrødre

Vi Fædre kalde.

10.

Ej skulde Grotte

Fra Fjældet graa,

Ej haarden Hald

Fra Jord udgaae,

Ej skulde Bjergmø

Møllen vende,

Havde blot Nogen

Nys om hende.

11.

I Vintre ni

Under Jorden var

Og voxed det stærke

Søsterpar,

Storværk Møerne

Syslede med,

Klippesæder

Vi flytted afsted.

12.

Fjælde vi vælted

I Risers Hjem,

Grunden skjælvede

Under dem,

Rullestene

Og Kampeskrog

Slynged vi did,

Hvor Mænd dem tog.

13.

Siden vi traadte

I Folkestand,

Fremvise tvende,

Paa Sverrigs Land,

Brøde Skjolde

Og Bjørne vog,

Gjennem graasærket

Hær vi drog,

Styrted en Fyrste,

En anden vi støtted,

Den brave Guttorm

Vor Bistand nytted,

Først Hvile Man nød

Ved Forfølgerens Død.

14.

Saa fore vi fort

I nogen Tid,

Da vare vi holdte

Som Kjæmper i Strid,

Af Vunder lode vi

Blodet springe

For skarpe Spyd

Og væded vor Klinge.

15.

Nu ere vi komne

Til Kongens Land,

Miskundløse

I Trællestand;

Vi fryse om Hoved,

Gruus slider vor Fod,

Fredsværket vi drage

Med sorrigfuldt Mod.

16.

Haanden ej længere

Halden skal svinge,

Jeg har ej mere

Til Mølle at bringe;

Her er om Hvile

For Haand dog ej Tale,

Førend Kong Frode

Faaer nok af at male.

17.

Hænder nu haarden

Haandskaft holde,

Vaaben, som blodigt

Fald skal volde.

Vaagn Frode! vaagn op!

Hvis Du vil opfange

Møernes Sandsagn,

Møernes Sange.

18.

Østen for Borgen

En Ild jeg skuer,

Manddrab forkynde

Dens varslende Luer,

Paa Stand nu kommer

En Hær tilstede,

Byen den brænder,

Budlungers Sæde.

19.

Ej skal Du længere

Lejrestol holde,

Ringene røde

Og Kværnen, den bolde.

Søster! Sæt skarpere

Skaftet i Gang,

Ej blodig Kamp

For vor Vugge man sang.

20.

Nu mol min Faders

Mø med Vælde,

Thi Folkemasser

Hun saae dem fælde;

Store Støtter

Fra Rammen sprang,

Jernvarder;

Hold Møllen i Gang!

21.

Mere vi male;

Halvdaners Pode,

Yrsas Søn,

Skal hævne Frode;

Begge vi vide,

Han for sin Moder

Baade skal hedde

Søn og Broder.

22.

Saa mole de Møer

Et mægtigt Værk,

Thi Jættehuen

Var ungdomsstærk.

Da skjælvede Skaftet,

Sig Rammen forskjød,

Itu den svære

Hald sig brød.

23.

Et Ord de Bjergkvinder

Høre lode:

Ret som vi sagde,

Vi maled' for Frode,

Til Enden de Møer

Ved Møllen stode.