Helge Hundingsbane, første Kvad (V.B.Hjort)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r
Første Kvad
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |

Heimskringla Reprint
- eller Oldemo'r
Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865
Første Kvad
- 1.
- Fjærn var den Old,
- Da Ørneskrig lød,
- Fra Himmelfjæld hellige
- Vande flød:
- I Braalund havde
- Borghild nu
- Baaret Helge
- Den høje i Hu.
- 2.
- Nat var i Borgen,
- Nornerne kom
- Og fældte Ædlingens
- Skjæbnedom:
- Blandt Fyrster han nyde
- Den største Ære,
- Blandt Konger han stedse
- Den bedste være.
- 3.
- Med Kraft de snoede
- Skjæbnens Snor,
- Om Braalunds Borg
- Et Gny der foer,
- De gyldne Traade
- Ud de spandt
- Og midt i Maanens
- Sal dem bandt.
- 4.
- I Øst og Vest
- De Ender bandt,
- Dermellem Kongen
- Landet vandt,
- Neres Søster
- Slog et Kast
- Mod Nord, det bød hun
- Holde fast.
- 5.
- Hver Sorg, der Ylfing
- Maatte bære,
- Deelte Kvinden,
- Som fødte den Kjære.
- Sulten Ravn
- I Trætop sad:
- "Nu veed jeg Nyt!"
- Til Ravn den kvad.
- 6.
- "Døgngammel Sigmunds
- Ætling staaer
- I Brynje, op
- Vor Dag nu gaaer,
- Hans hvasse Blik
- En Kriger tyder,
- En Ulveven,
- Nu Ravn sig fryder."
- 7.
- Folket han syntes
- En Døgling være,
- God Tid, man sagde,
- Er nu paafærde.
- Fra Strid drog selve
- Kongen just,
- Han bragte sin Spæde
- En Urtekost.
- 8.
- Han gav ham Navnet
- Helge at holde,
- Samt Ringstade
- Og Sigarsvolde,
- Solbjerg, Snebjerg,
- Ringstød, Højtun
- Og Himmelvange;
- Sinfjøtles Broder
- Han gav en prægtig
- Vundeslange.
- 9.
- Nu voxede op
- Ved Vennens Bryst
- Den ædle Alm
- I straalende Lyst;
- Han gav og gjældte
- Guld for Værd,
- Ej skaaned den Herre
- Sit blodige Sværd.
- 10.
- Snarligt Kampen
- Sin Fører kaldte,
- Femten Vintre
- Fylkeren talte,
- Da haarden Hunding
- Han falde lod,
- Der længe for Land
- Og Rige stod.
- 11.
- Hundings Sønner
- Siden i Bod
- For Gods og Ringe
- Ham kræve lod;
- Thi Kongen de havde
- Et Ejendomstab
- Stort at gjælde
- Og Faders Drab.
- 12.
- Ej Skadegjæld
- Dem Kongen bød,
- Ej Mandebod
- De Sønner nød;
- Et Stormvejr holdt
- Han dem tilrede
- Af jerngraa Spyd
- Og Odins Vrede.
- 13.
- Til Sværdestevne
- Krigerne gaae,
- Ved Luebjerg
- Skal Kampen staae,
- Frodefreden
- Er brudt blandt Fjender,
- Liglysten Ulv
- Om Holmen render.
- 14.
- Til Ørnens Steen
- Sig Kongen helded,
- Da havde han Hundings
- Sønner fældet,
- Alf og Ejulf
- Til Døde stedt,
- Hjørvard, Havard,
- Al Kjæmpens Æt.
- 15.
- Fra Luebjerg
- En Lysning brød,
- Af Lysningen
- Der Lyn udskjød;
- Paa Himmelvang
- En hjelmet Skare
- Med blodig Brynje
- Saaes at fare,
- Men af Spydene
- Straaler stode.
- 16.
- Fra Valen Kongen
- Strax paa Stand
- De Sydlands Diser
- Raabte an,
- Om de med Krigerne
- Ville drage
- Hjem i Nat? —
- Landserne brage.
- 17.
- Men Høgnes Datter
- Skjoldenes Glam
- Fra Hesten stiller,
- Og svarer ham:
- "Andet vi have
- At varetage,
- End Drik hos gavmild
- Drot at smage."
- 18.
- "Helge! min Fader
- Har lovet sin Pige
- Til Granmars Søn,
- Den Skrækkelige;
- Men jeg gav stolten
- Kong Hodbrod Svar,
- Som om han Søn
- Af en Rakker var."
- 19.
- "Fylkeren er her
- Om nogle Nætter,
- Hvis Vaabenstævne
- Du ej ham sætter
- Eller vil Møen
- Fra Kongen rane."
- Helge.
- 20.
- "Frygt kun ej
- For Isungs Bane,
- Vist jeg mine
- Fjender fælder,
- Før mig Døden
- Overvælder."
- 21.
- Fra Stedet Herskeren
- Bud udsendte
- I Luft over Hav
- For Hjælp at hente,
- For overflødigt
- Guld i Løn
- At byde hver Kriger
- Og Krigers Søn.
- 22.
- "Beder dem rask
- Til Skibs at gaae,
- Rustningen skal
- Ved Brandø staae."
- Der Fyrsten venter,
- Did Mændene fare
- Fra Hedinsø
- I talrig Skare.
- 23.
- Der fra Strande
- Ved Stevnnæs skred
- En Krigerflaade
- Med Guld bered;
- Men Helge da
- Til Hjørleif meldte:
- "Haver Du mønstret
- De stolte Helte?"
- 24.
- Lod da Kongesøn
- Anden høre:
- "Seent er at tælle
- Fra Traneøre
- Langsnablede Skibe
- Med Ledingstrop,
- Som nu fra Ørvesund
- Sejle op."
- 25.
- Hundreder tolv
- Af sikkre Mænd,
- I Højtun Hælvten
- Mere end
- Af Kongens Hær,
- Vante vi ere
- Til Krigens Færd.
- 26.
- Stavntjældene bort!
- Føreren bød,
- Da vaagnede al
- Det Mandetal,
- For Heltenes Øjne
- Dag frembrød,
- Paa Varinsfjord
- Til Skibets Mast
- De Ædlinge gjorde
- Sejlet fast.
- 27.
- Aarerne knaged,
- Jernene klang,
- Vikinger roede,
- Skjoldene sang,
- Kongens Flaade
- Fra Landet snart
- Under Ædlinge
- Skjød sin Fart.
- 28.
- Det gav Brøl,
- Da langen Kjøl
- Og Øgers Datter
- Hinanden mødte,
- Som Brænding imod
- En Klippe stødte.
- 29.
- Helge lod hisse
- Sejl i Top,
- Bølge fulgte paa
- Bølge i Trop;
- Øgers vilde
- Datter raste,
- Styrlinegangeren
- Vilde hun kaste.
- 30.
- Men over dem Sigrun,
- Den tappre Mø,
- Bjergede Mandskab
- Og Skibe af Sø;
- Ved Gnipalund Kongens
- Havhjord til Land
- Blev vristet med Kraft
- Af Haanden paa Ran.
- 31.
- I yndig Bugt
- De Aftenen nød,
- Smukt rustede Skibe
- Ved Kysten flød;
- Men Landets Herrer
- Fra Svarinehøje
- Harmfulde holdt
- Med Hæren Øje.
- 32.
- Gudbaarne Gudmund
- Spurgte der:
- "Hvo monne raade
- For denne Flaade,
- Og føre iland
- Den stærke Hær?"
- 33.
- Sinfjøtle svared
- [Op fløj i Raa
- Det røde Skjold
- Med Guldrand paa;
- Den Sundvogter var
- Saa rap i Munde,
- Med Ædlinge Ord
- Han skifte kunde]:
- 34.
- "Naar i Aften
- Du Svinene mætter
- Og Velling for Eders
- Tæver sætter,
- Saa siig: Fra Østen
- Ylfinger her
- Til Gnipalund kom
- I Kampbegjær."
- 35.
- "Der kan Hodbrod
- Helge finde,
- En Fyrste, som ej
- Har Flugt isinde,
- I Flaadens Midte
- Han holder Stand,
- Ofte Ørnene
- Mættede han,
- Mens Du ved Kværnen
- Kyssed Ternen."
- Gudmund.
- 36.
- "Fylker! Du gamle
- Minder glemmer,
- Naar her en Ædling
- Med Løgn Du skjæmmer
- Egne Brødres
- Bane Du var,
- Med Ulveretter
- Dig lækkret har,
- Saar Du sugede,
- Kold om Mund,
- Og krøb i Hulen
- Som Allemands Hund.
- Sinfjøtle.
- 37.
- "Paa Varinsø
- En Vølve Du var,
- Og Løgnepose
- Som Ræven Du bar;
- Den Eneste, Du vilde
- Have til Mand,
- Det var Sinfjøtle
- I Brynjestand."
- 38.
- Et Trold af Valkyrie
- Var Din Kvind!
- Uregjerlig
- Og ilter i Sind,
- Saa alle Alfaders
- Einherjer maatte
- For Din Skyld slaaes,
- Du Sledskepotte!
- Ni Ulve ved Saganæs
- Avlede vi,
- Og jeg var Fader
- Til alle ni.
- Gudmund.
- 39.
- Ej var Du Fenris-
- Ulves Fader,
- Skjøndt selv en gammel
- Ulv Du lader,
- Siden paa Thorsnæs
- Dig en Stund
- Jættinder gilded
- Ved Gnipalund.
- 40.
- Du hjemme laae
- Som Siggeirs Stifsøn
- I Bænkevraa;
- I Skoven ude
- Du lærte Dig til
- Som Ulv at tude;
- Du fik til Tak,
- Da Spyd i Din Broders
- Bryst Du stak,
- Allandsens Ulykke,
- Berømt Du blev
- Ved et Skjelmsstykke.
- Sinfjøtle.
- 41.
- Du var paa Braavalle
- Granes Brud,
- Guldbidslet og færdig
- At fare ud,
- Til ned ad Bakke
- Jeg traved Dig træt,
- Dit Drog! Jeg sadled Dig
- Før Du fik ædt.
- Gudmund.
- 42.
- Som en uvorn
- Dreng Du sprang,
- Da Gulners Geder
- Du malked engang;
- En anden Gang var Du
- I Jætteflok
- En lurvet Tøs.
- Har Du nu faaet nok?
- Sinfjøtle.
- 43.
- Før ved Ulve-
- steen jeg vilde
- Lave Dig selv
- Til Ravnegilde,
- End for Eders Tæver
- Mad anrette
- Og mæske Sviin —
- Men Pokker maa trættes!
- Helge.
- 44.
- Sinfjøtle! det var Eder
- Større Hæder
- At yppe Kampen
- Som Ørnen glæder,
- End her med unyttige
- Ord at trættes,
- Skjøndt Heltes Vrede
- Derved, lettes.
- 45.
- Ej Granmars Sønner
- Mig hue saa lige,
- Dog sømmer det Fyrster
- Sandt at sige;
- Ved gyldent Mærke
- De Tegn os bringe,
- At Mod de have
- Til Sværd at svinge.
- 46.
- Nu satte Man Rap
- Og Slank i Rend,
- Ad duggede Dale
- Til Solhjem hen
- Ad mørke Høje
- Paa Kraft de foer,
- Krigshavet bølged,
- I Mændenes Spor.
- 47.
- Kongen de mødte
- Ved Borgeled,
- Om fjendtlige Fyrster
- De bragte Besked;
- Ude stod Hodbrod
- Med Hjælmen paa,
- Der sine Slægtninges
- Ridt han saae:
- "Hvi ere Niflunger
- Harmoptændte?"
- 48.
- "Hurtige Kjøle
- Paa Strand her rendte
- Rakke-Hjorte[1],
- Med Ræer lange,
- Glatte Aarer,
- Skjolde mange,
- Herlig Kongshær,
- Ylfingers Lystfærd."
- 49.
- Femten Flokke
- Alt ginge iland,
- Paa Søen er end
- Syvtusind Mand,
- Her ved Gnipalund
- Ligge i Havne
- Blaasorte Snekker
- Med gyldne Stavne,
- Der ere mange
- Store Ætter,
- Sværdthinget Helge
- Ej, længer opsætter.
- Hodbrod.
- 50.
- "Til Høvdingstævne
- Iilheste vi sende,
- Til Sparinshede
- Sporsnuser sig vende,
- Til Mørkved Skummer
- Og Krybbider rende;
- Hjemme nu sidde
- Ingen Mand
- Af dem, som Sværdet
- Svinge kan."
- 51.
- "Høgne og Sønner
- Af Ring I samle,
- Atle, Yngve
- Og Alf den Gamle;
- Gjerne disse
- I Krigen drage,
- Vel vi skulle
- Mod Vølsunger tage."
- 52.
- Eet Glimt ved Ulve-
- steen det var,
- Da dunkle Vaaben
- Man sammenbar;
- Helge var stedse,
- Hvor Man stred,
- Hundings Bane
- I forreste Led.
- Hidsig paa Strid
- Han ej forstod
- At flye den Fyrste
- Med Kjærnemod.
- 53.
- Hjælmmøer fra Himlen
- Paa Luftig Sti —
- Kampgnyet voxed —
- Stod Kongen bi;
- Kvad da Sigrun:
- — Fra Ravnens Lund
- Hun daled i Flugt
- Til Jordens Grund —
- 54.
- "Hil Dig, Konge,
- Magten nyd!
- Ætling af Yngve,
- Lev i Fryd!
- Flugtskyende Hersker
- Du fælded paa Val,
- Ham, som voldte,
- At Kjæmpen døde.
- Med Ære, Konge!
- Du eje skal
- Rigen Mø
- Og Ringe røde."
- 55.
- "Hil Dig, Konge!
- Du baade omfatter
- Rings Stade
- Og Hognes Datter,
- Sejer og Lande:
- Nu Fred skal stande."
Noter:
- ↑ "Rakke-Hjorte", d. e. Skibe.