Hyndlasangen (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

10. Hyndlasangen
eller Den lille Valasang

Freya.

1.

Vaagn Møbarn fin,

Vaagn op min Veninde,

Søster Hyndla!

I Hulen derinde.

Mens Mulmet raader

Vi ride i Ro

Til Valhals hellige

Gudebo.

2.

Hærfader vi bede

At være os huld,

Han gjælder og giver

De Mægtige Guld;

Hjelm og Brynje

Hermoder fik,

Sværdet i Sigmunds

Eje gik.

3.

Sejr giver han Sønner,

Og Rigdom ibland,

De Store Veltalenhed,

Jævne Forstand,

Vikinger Bør

Og Skalde Sange,

Mandemod giver han

Kjæmper mange.

4.

Til Thor hun blote

Og bede vil,

At stedse med Dig

Et ærligt Spil

Han driver, skjøndt ikke

Om ham man siger,

At gjerne han gantes

Med Jættepiger.

5.

Af Staldens Ulve

Du vælge Dig een,

Paa Gudevej er

Din Galt for seen;

Med Galtens Mile

Den render bedst,

Nu tømmer jeg op

Min stolte Hest.

Hyndla.

6.

Falsk er Du, Freya,

Med al Din Smiger,

Tydeligt nu

Dit Øje mig siger:

Som Skygge Dig følger

Din Yndling i Løn,

Ottar den Unge,

Insteins Søn.

Freya.

7.

Du drømmer nok Hyndla

I Vilderede,

Min Yndling troer Du

I Løn tilstede

Her, hvor det lyser

Af Galten min

Med gyldne Børster,

Hildesvin,

Som Dværge tvende,

Danne og Nabbe,

Mig gjorde behænde.

8.

Kom, lad os snakke

Fra Sadelbom,

Og Kongers Ætter

Vi tale om,

De Helte, som stamme

Fra Guder ned;

Ung Ottar om arvet

Kostbarhed,

Med Angantyr

Har slaaet Væd.

9.

Til Fædrenearv

Efter Frænder at faae,

Den unge Fyrste

Jeg hjælpe maa.

10.

En Harg af Stene

Han stable mig lod,

Der sprængte han Øxnes

Rene Blod;

Nu ere de Kampe

Som Glar saa glatte,

Sin Tro til Asynier

Stedse han satte.

11.

Nu regn Du op

De Slægter gamle,

I hvilke sig Mændenes

Ætter samle:

Hvo ere Skjoldunger,

Hvilke Skilfinger,

Hvilke Ødlinger,

Hvilke Ylfinger,

Hvo Hølderbaarne,

Hvo Hersebaarne,

Paa Jorderige

De meest Udkaarne?

Hyndla.

12.

Dig Ottar Instein

Avlet har,

Og Alf den Gamle

Var Insteins Fa'r,

Alfs Fader Ulf,

Ulfs Fader Søfar,

Men Svan den Røde

Har avlet Søfar.

13.

Din Fader ægted'

En smykkerig Kvinde,

Hun hed nok Hledis,

Guders Præstinde,

Var Frodes og

Friantes Datter;

Fyrster al den

Slægt omfatter.

14.

Fordum var Ale

Den vældigste Mand,

Først Halfdan højest

I Skjoldungelag,

Hans Værker stege

Til Himlens Rand,

De Hellede holdt

Berømte Slag.

15.

Ved stolten Ømund

Han mere mægted,

Med svale Egge

Sigtryg vejed,

Almvejg, den ypperste

Kvinde, han ægted,

Atten Sønner

De avled og ejed.

16.

Derfra Skjoldunger,

Derfra Skillinger,

Derfra Ødlinger,

Derfra Ynglinger,

De Hølderbaarne,

De Hersebaarne,

Paa Jorderige

De meest Udkaarne;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

17.

Hildegun hendes

Moder var,

Hvem ved Søkongen

Svava bar;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

Sligt vide Du maa,

Skal vi længere gaae?

18.

Dags Hustru Thora

Drengmoder var,

Der ypperste Kjæmper

I Æt sig samle:

Fradmar, Gyrd,

To Freker og Mar,

Am og Jøfur

Og Alf den Gamle.

Sligt vide Du maa,

Skal vi længere gaae?

19.

Med Ketil Klypsøn

De holdt tilgode,

Ham kan Du din Moders

Morfader kalde;

Først var der Kaare

Og saa kom Frode,

Men Alf var ældst

Af disse alle.

20.

Saa kom Nanna,

Nøkkves Datter,

Hendes Søn var

Din Faders Maag,

Det gamle Frændskab

Flere omfatter,

Brod og Hørve

Jeg kjendte og;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

21.

Ølmod var Isolfs

Og Asolfs Fa'r,

Skekkils Datter,

Skurhilde, dem bar;

Fyrster mange

I Slægten indgange;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

22.

Gunnar Storm

Og Grim Plovskraber,

Thorer Jernskjold,

Ulf den Gaber,

Barre, Reifner,

Brame og Bo,

Tind og Tyrfing

Og Haddinger to.

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

23.

Fødte bleve

Til Tummel og Tørn

Arngrims og

Øfuras Børn;

De Ulykkesfugles

Berserkerdands

Foer om som en Lue

Til Lands og Vands.

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

24.

Jeg kjendte baade

Hørve og Brod,

I Rolf den Gamles

Hird de stod,

Fra Jørmunrek

De alle stamme,

Paa Sagnet Du agte,

En Maag af Sigurd,

Den Folkegramme,

Der Fafner ombragte.

25.

Af Vølsungsstammen

Den Konge var,

Af Hrødungsstammen

Hjørdis var,

Men Ødlingsstammen

Ejlime bar;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

26.

Gunnar og Høgne,

Afkom af Gjuke,

Søstren Gudrun

Paa samme Maade,

Ej var Guttorm

I Æt med Gjuke,

Skjøndt en Broder

Af disse baade;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

27.

Avlet Harald

Hildetand var

Af Rørik Slyngering,

Aude ham bar,

Ivars Datter,

Den grundrige Aude,

Men Randver til Fader

Radbard havde;

Det Heltehold

Var i Guders Vold;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

28.

Elleve Aser

Blev der talt,

Der Balder paa Dødning-

Lejet faldt;

Vale var værdig

Til Hævn at tage,

Sin Broders Bane

Han tog af Dage;

Din Æt tilhobe,

Ottar, Du Taabe!

29.

Burs Arvtager

Gav Balder Liv,

Frey tog Gerda

Gymsdatter til Viv,

Af Ørbodes og

Jætters Æt,

Ogsaa i Frændskab

Med Thjasse stedt,

Den Pragtglade;

Hans Datter var Skade.

30.

Meget er sagt,

Mere vi vide,

Giv nøje Agt!

Vil Du længere skride?

31.

Blandt Hvednas Sønner

Bedst Hake dog var,

Hjørvard Hvedna

Avlet har,

Hrimner var Heids

Og Hrosthjovs Far.

32.

Fra Vidolf stamme

Vøler alle,

Fra Vilmeid stamme

Spaamænd alle,

Fra Sortehoved

Sejdmænds Ætter,

Fra Ymer komme

Alle Jætter.

33.

Meget er sagt,

Mere vi vide,

Giv nøje Agt!

Vil Du længere skride?

34.

I Tidens Morgen

Een blev baaren,

Af Gudeslægten

I Kraft udkaaren,

Ni Jættekvinder

Ved Jordens Rand

Fødte den fred-

begavede Mand.

35.

Ham bar Gjalp,

Og ham bar Greip,

Ham bar Eistla

Og Angeyja,

Ham bar Ulfrun

Og Eyrgjafa,

Imd og Atla,

Jernsaxa.

36.

Han blev næret

Af Jordens Kraft,

Af svalkolde Sø,

Af Soningssaft;

Meget er sagt,

Mere vi vide,

Giv nøje Agt!

Vil Du længere skride?

37.

Ulv avled Loke

Ved Angerbode,

Ved Sudleføre

Han Sleipner bar,

En Hex man fælest

Af Alle troede,

Af Byleists Broder

Hun kommen var.

38.

Af Hjertebrand Loke

Fik sit Sind,

En Kvinde-Husteen

Halvsveden han fandt;

Da brændte sig Lopt

Paa den onde Kvind,

Hvert jordisk Utyske

Deraf vandt.

39.

Stødviis stiger

Havets Vand

Mod Himlen og sænker sig

Ned over Land;

Men Luften arges

Og Sneefald komme

Med snelle Vinde,

Da vil man finde

At Regntid er omme.

40.

Een blev baaren,

Større end Alle,

Jordens Fylde

Var hans Amme,

Drotten den Rige

De ham kalde,

Nær beslægtet

Med hver en Stamme.

41.

Da kommer en Anden

Med større Magt,

Han, hvis Navn

Jeg ej tør nævne;

Faa have længere

Forudsagt,

End Odins og Ulvens

Sammenstævne.

Freya.

42.

Ræk min Gjæst

En Mindedrik,

Saa at han Ord

For Ord fremsætter

Paa tredje Morgen

Den Lære, han fik,

Naar han og Angantyr

Regne Ætter.

Hyndla.

43.

Pak Dig bort,

Nu sove jeg vil,

Her faaer Du ej flere

Smukke Ting;

Om Nat, Du Lystbrand!

Er ude paa Spil,

Som Hejdrun farer

Med Bukke omkring.

44.

Rasende løb Du

I stadig Begjær,

Flere dit Forklæde

Kom for nær;

Du Lystbrand ude

Om Natten farer,

Som Heidrun løber

Med Bukkeskarer.

Freya.

45.

Ild jeg skal

Om Ividien slaae,

At bort herfra

Du ikke kan gaae;

Du Lystbrand ude

Om Natten farer,

Som Heildrun løber

Med Bukkeskarer.

Hyndla.

46.

Ild seer jeg flamme

Og Jorden brænde,

Om Livet vil man jo

Gjerne tinge;

Giv Du da Ottar

Drikken ihænde,

Af Edder fuld

Den Vanheld bringe!

Freya.

47.

Dit Vanheldsord

Har ingen Kraft,

Skjøndt Ondt Du maner,

Du Jættebrud!

Fortære han skal

Den dyre Saft;

Nu Gunst for Ottar

Hos hver en Gud!

---