Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. X

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Svensk.gif


Samisk mand, 60 år. Nordsverige, 1868
Källskrifter till Lapparnas mytologi

af
Edgar Reuterskiöld


X.
Simon Kildals och Lennart Sidenius’
bestyrkande af Forbus’ relation.


Da Forbus under sin vinterresa i Lappmarken 1727-28 icke där träffade någon norsk missionär, ehuru han förut aftalat ett möte med Jens Kildal, afsände han, före den 1 jan. 1728, till tvänne norska missionärer sin relation om lapparnas afguderi med begäran om dess bestyrkande etc. (jfr ofvan s. 46). Dessa missionärer voro Simon Kildal och Lennart Sidenius. Möjligen har äfven någon eller några andra missionärer bestyrkt hans framställning, enär man i manuskriptet S 50 i Upsala Universitetsbibliotek finner en afskrift af ett oundertecknadt instämmande i hans relation. Simon Kildals och Sidenius’ uttalanden återgifvas i Jens Kildals dedikation af »Afguderiets Dempelse» till dem och lyda, med Jens Kildals ingress, på följande sätt[1]:


- - - Denne Prædikens Appendix indeholder, blant andet, at lapperne har havt en stor hob guder, og at lapperne, paa alle steder, har været afgudsdyrkere, hvilket er det, som Du, kiære Broder! skriftlig, under haand og segel, statfæstede sant, at være, da en vis u-benævnt [i marginalen: »det var Provesten af Torne i Sværik»] fornemme mand (ikke af sönden) sendte et Skrift til Dig, kiære Broder, hr Simon Kiildahl! og hr Linnert Sidenius, hvilket handlede om, at alle lapper har været afgudsdyrkere, og, at de har havt mange guder: thi denne visse u-benævnte mand begierte i Skriftet, at Du, min Broder! og hr Sidenius, vilde statfæste begge disse ting. Din, min Broders, statfæstelse lyder, saasom den befindes efter originalen, saasom fylger:


Jeg salvâ conscientiâ, et qvidem, in conspectu Dei, bevidner, at, blant mange lappe-guder som ieg ikke er synderlig bekant om, ere disse mig bekante


Passevare Olmaj.
Passevare Neyda.
Passevare Sarva.
Passevare Guli.
Vurnes lodde.
Jabme akka.
Poskio akka.
Mader akka.
Maylmen radien.
Kiorva radien.
Rana Neyda.
Biex olmaj.
Nemo guli.
Leyb olmaj.
Sarakka.
Passevare lodde.
Ux akka.
Kiase olmaj.


Disse vare dyrkede i Folerne[2], Saltdalen, og Lapmarken, som grænser til nor- og sör-huttene[3], hvilket ieg oprigtigt har faaet, at vide af lapper, som ieg har havt i hemmelig aandelig behandling, da de vare blevne omvendte.


Dette bevidner ieg

Nor-follen d: 23. Sept.

Aô 1728.

Simon Kiildahl.

(L: S:)


[Ur dedikationen till Sidenius efter en liknande ingress som den till Simon Kildal:]


Jeg har befundet, at lapperne har havt efterfylgende guder:


Passevare olmai.
Passevare neyda.
Passevare sarva.
Passevare guli.
Vurnes lodde.
Nemo guli.
Poskio akka.
Mader akka.
Ux akka.
Jabme akka.
Maylmen radien.
Kiorva radien.
Rana neyda.
Passevare lodde.
Leyb olmaj.
Sarakka.
Biex olmaj.
Kiase olmaj.


Disse har været de fornemste guder, blant lapperne: men de har ellers havt mangfoldige andre, Umeå, Pita og Jngermand lands[4] lapper, som skatter baade til Norge, og Sværik, har, sandelig! giort deres bekiendelser, og tilstaaet deres afguderie, hvilket har været forferdelig grovt. J övrigt undertages ingen lap, sör eller nor, fra, at have brugt afgudsdyrkelse; men Maylmenradiens og Sarakkas alterens sacrament har kun været brugt sör i landet: men ikke nor.


Saaledes at være, som sagt er, det bevidner ieg.

Linnert Sidenius.

(L: S:)


og beder Jens Siursön, som var med hr Thomas i fiældene, da hand der arbeyde paa lapper til omvendelse, at hand dette med mig vil besegle

Jens Siurssön.

(L: S:)


Saa og beder ieg Niels Nielssön, Skolemester i Follerne, at hand og saa dette med mig vil besegle.

Niels Nielssön.

(L: S:)

Buxnæs d: 23. Julii

1728.




Fodnoter

  1. Till sina hufvuddelar redan meddelade hos Qvigstad, s. 86f.
  2. Nord- och Sör-Folden.
  3. Kvikkjokk och Silbojokk.
  4. Ångermanlands.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.