Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XIV

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Svensk.gif


Samisk mand. Nordsverige, 1868
Källskrifter till Lapparnas mytologi

af
Edgar Reuterskiöld


XIV.
Ur Jens Kildals Appendix till hans verk
“Afguderiets Dempelse.”


Saavit er handiet om Hr Thomasis arbeyde udi, at omvende afgudiske lapper: men ieg har ikke giort beskrivelse över afguderiet; men, at ieg her, à parte, skulle handle om lappers afguderie, efter som ieg baade selv hördte lappers bekiendelser om det, saa og leste flittig i hr Thomasis Confessions böger om det samme, anförer ieg, for tiden, at spare, kun noget af de groveste afguderiets Poster, hvilke da blive 7.



1. Post om lappers siælers afkom, og hvor de komme hen; samt om deres legemers afkom, og deres endeligt.

Maylmen radien er lappernes överste gud, og til et barns afling, nedsender en siæl til Maderakka, hvilken hun hengiver til sine dötre Sarakka, Juxakka, og Uxakka, hvilke tilsammen boe i iorden, neden under gulvet i lappernes kiæld; Sarakka skal da lade voxe kiöd omkring siælen i moders liv, og, om der ofres til hende, da giöre god barnefödsel; saa og, mod offer, giöre menstrua. Juxakkas forretning er vel, at omvende pigebarn til drængebarn i moders liv; men hun vil have et got offer, om hun skal ville lade sig beqvemme til at forrette det, fordj, naar hun forvender pigebarn til drængebarn, da giver hun barnet hen til sin, og sin moders, og söstres, fiende Leybolmaj, som er gud for skytterie, til hvis exercitium barnet da, naar det tilvoxer, bliver tilholdet. (Disse gudinder vil ellers, derforuden, have et à parte offer for bevilgelsen til, at barnet maae komme til Leybolmaj exercitium i skytteri, saasom hand er deres fiende, hvilke hand og holder i stor foragt, saa hand, for deres skyld, ved det, de ere qvindekiönets gudinder foragter alt qvindekiön, hvor om i den her paa fylgende 2: Post.).

Uxakka skal, naar der ofres til hende, vogte paa dören, og tage vare paa barnet, naar det bliver födt, og, naar det i sin tiid begynder, at gaae, vogte det for stöd og fald.


Naar en lap döer, og hans krop forrodner, da staar den aldrig op igen: men har lappen været sine guder lydig, da kommer hans siæl ned i Jabmeajmo (som ligger et stykke nede i iorden) hvor den faar en nye krop, og, efter at lappen da, en lang tiid, har været i Jabmeaimo, kommer hand op til Mailmenradien; men har lappen ikke været sine guder lydig, da kommer hans siæl til den meget onde Rota nede i Rotaymo, som ligger ganske langt nede i jorden, hvor den og faar et nyt legem; men lappen kommer aldrig der fra, og op til Maylmenradien.



2. Post. Om den foragt, som qvindekiönet er udi for Leybolmaj.

Leybolmai foragter qvindekiönet (a) Qvindes personer værdiges ikke, at gaae omkring det kiæld, hvor i en bysse ligger; fordj den er ham, saasom en gud for skytteri, tilhörende. (b) fordj det er Leybolmai, saasom en gud for skytteri, som giver skytterne biörn, værdiges qvinders personer ikke, naar biörne-skytteren kommer hiem-bærendes med biörne-kiödet, at gaae i selskab med mænds personer, at takke Leybolmaj med sang for hand gav skytteren biörn; men de skal möde skytteren med olderbark i munden, at spröyte imod ham: og igennem den samme dör, som skytteren bær kiödet ind i lappekiældet, værdiges qvinders personer ikke, at gaae ind; men de maae gaae ind i Poskio (bag i kiældet) og, naar mænds personer har koget kiödet, værdiges qvinders personer ikke, at tage der paa med deres hænder: men der bliver af mænds personerne præsenteret dem kiöd til munden paa en stikke.



3. Post. Om Noyders, og andre afgudiske lappers runen.

Runen skier fornemmelig paa Runbomme, ellers endelig og paa andre instrumenter. Runbomme er dievelens bibel: Noyden maa kunde lese de adskillige figgurer, som staae paa den, og, iblant andet, maae hand kunde kiende guderne af deres afmalinger, som staae paa den samme, saa hand maae kiende Maylmenradien af hans afmaling, som staar paa den. Hand maae kiende Kiorvaradien af hans afmaling, som staar paa den, og saa fremdeles maae hand kiende de mange guder, som staae paa den. Hand maae bruge Runbommen saa, at hand af dievelen, ved den, kand faae at vide hvad gud (dievel) mod offer vil hielpe udj et og andet. Den giemeniste Runbommens brug er saa som fylger:

a. Noyden legger en ring paa Runbommen, og saa slaae paa den med en hammer, og ringen da beveges til den guds afmaling, som hielpen vil giöre.

b. En Noyd, som er störe i afguderiets kunst, end de giemeniste, legger undertiden baya paa Runbommen i steden for ringen, hvilken ved slaaen paa Runbommen gaar hen til den guds afmaling, som hielpen vil giöre, og saa reyser sig op i veyret, og bliver staaendes paa afmalingen (denne baya har, hen ved en halv fingers længde, er træ-kantet, og saa bred i den ene ende, at den kand staae; men er spis i den anden ende)

c. Den Noyd, som er iblant de allergroveste udj afguderiets kunst, holder Runbommen undertiden op under öret, og da giör spörsmaal til den om hvad hand vil vide, og dievelen da svarer ham med lydelig röst af Runbommen paa det, hvor om hand spörger (thi dievelen er inde i Runbommen saaledes, som dievelen var inde i svinene i de gergeseners ægen, og dievelen underviser Noyden af Runbommen hvad hand skal giöre, ret ligesom dievelen talte af slangen til Eva hvad hun skulle giöre etc.)

d. Noyder, naar de ikke har Runbomme ved handen, og giemene afgudsdyrkere, som ikke eyer Runbomme, runer saaledes ved en bysse, at de ophenger den i et baand, og saa giör spörsmaal til den om de skal giöre det eller det, da, til ney svar, beveges ikke byssen; men naar de atter spörger om de da skal giöre anderledes, saa, eller saa, da til ia svar, beveges byssen; ved et hæste-been runes og paa samme maade.



4. Post. Om Noyders Spiritibus Familiaribus.

En Noyd har Spiritus Familiares udj 2. 3. eller 4. Passé vare; nemlig

Passe vare olmaj.

Passe vare neyda.

Passe vare lodde.

Passe vare guli.

Passe vare sarva.

En Noyd har mange Passe vare olmaj, og mange Passe vare neyda, saa, at om hand end har 4. Passe vare, saa har hand dog Passe vare olmaj, og Passe vare neyda i et hvert af dem: men en noyd har gemenlig ikke meer, en een Passe vare lodde, een Passe vare guli, og een Passe vare Sarva; En hver af disse boer kun i et af hans Passe vare; dog kand det endelig vel hende sig, at en Noyd har 2. Passe vare lodde, een i et hans Passe vare, een i et andet; men 2. Passe vare guli har hand ikke; i et hans Passe vare kand hand have staaendes sin afdöde fader (eller en anden nær beslægtet) hvilken hand, efter accord, mod offer, har faaet op af Jabmeaymo til at være reyn-vogter af Passe vare paa 1. 2. eller 3. aar, og saa farer faderen (eller hvem hand har faaet til reyn-vogter) ned i Jabmeaimo igen.


Naar nu en Noyd vil have Passe vare olmay til sig, for at spörge dem om raad udj et, eller andet, da kalder hand med sin göuge-saug sin Passe vare lodde til sig, for at hand skal flyve hen, og hente til ham Passe vare olmaj; og saa som hand da giemenlig har bedre haab om et hans Passe vare, at dets olmaj skal komme til ham, end til et andet Passe vare om dets olmai komme, saa siger hand Passe vare lodde, til hvilket et af hans Passe vare hand skal flyve hen, for at begiere, at dets olmaj skal komme til ham, vil de ikke komme, saa sender hand denne lodde til et andet hans Passe vare, komme da dets olmaj, saa spörger hand dem om hvad hand trænger om, at spörge, og faar svar der paa.


Naar Noyden setter gan ud paa andre, da bruger hand fornemmelig Vurnes lodde, og Passe vare guli der til, endelig og Passe vare lodde; ellers naar det angaar store ting, setter hand og Passe vare Sarva, og Passe vare olmaj ud, hvilket gan dog ikke giör virkning uden paa afgudiske, eller vantroe mennisker (ex. g. i hemmelig aandelig behandling fik hr Thomas af lapper, som hand i en vis fiæld-bygd havde faaet alle omveudte, mange vidne (ia vidne af en hver lap i sær) at de selv, förend hand kom op i samme fiæld-bygd til dem, holt alle samtlig den störste Noyde-kionka[1] og spanderte 14. oxe-reyn til offer for at faa gan udsat paa ham; men alt gan kom med en sær fart tilbage, og Noyderne, som havde giort ganen ud, kom i stor fare.)


En Noyd setter undertiden gan ud mod en anden Noyd, hvilken da setter sin gan ud mod ham igen; og da settes Passe vare Sarva ud paa begge sider, saa som de ere sterke til at gaae i strid., Naar saadant skier, da er det aarsagen, at der er den skik iblant lapper, at hvad for en Noyd, som er god for med sin gan, at holde andre Noyder fra sig, hand bliver udvalt til menighedens Noyd, og da faar den almindelige aarlige noyde-lön af hver mand. Naar nu 2. Noyder staar i val, hvem der skal blive menighedens Noyd og faae noyde-lönen, da bliver det den, som med gan er sterkeste; naar nu 2. Noyder har hver sat sin Sarva ud til striid mod hverandre, da gaar det saaledes til, at just det samme som overgaar disse stridende Sarva til at vinde, eller tabe, det selvsamme overgaar Noyderne selv til seyer, eller ikke seyer; stanger den ene Sarva hornet af den anden, da bliver den noyd syg, hvis Sarvas horn blev afstanget; dræber den ene Sarva den anden, da dör den Noyd, hvis Sarva blev dræbt; det skier og i denne striid, at saa træt, og udmattet, som en stridende Sarva bliver, saa træt og udmattet bliver den Noyd, som hand (samme Sarva) strider for. Udi slig Noydens udmattelse kand det undertiden skie, at der kommer een af hans Passe vare neyda, og giver ham til vederqvegelse af Passe vare kiase, at drikke.


Naar det hender sig, at en Noyd er saa stærk, at hand har 2. Passe vare sarva, een i et hans Passe vare, een i et andet, da er hand frie fra, at nogen anden Noyd, som har kun een Sarva, tör vaave sig til, at sette gan imod ham, i haab, at overvinde ham; men selv bliver, uden hinder, menighedens Noyd, og giör da lapperne hvad tieniste hand af dem bliver begiert, at giöre, for à parte betaling derfor; og, iblant anden tieniste, som hand giör, saasom den fornemste, er at hand, naar det begieres, giör reyse til Jabmeaymo: dette skier saasom fylger:


Naar en lap bliver ganske haart syg, da trois, at hans siæl er kommen ud af hans legem, og ned i Jabmeaymo, og Noyden og alle naboe-lapper, og slægtninge blive hentet, og noyde-kionka bliver holdet. Samlingen beder da for den syge udj giöuge-sang, at Jabmeakka for offer vil slippe den sygis siæl fra sig, at hun kand komme i hans legem igen. Noyden runer i samme indhold; hand drikker og brændevin, og giör sig meget til; gaar hæftig omkring i tul paa knæerne; tager gloende ild i hænderne; skiærer paa sin haand med en kniv; tager Runbommen, at slaae paa; og naar hand da længe med stor iver saaledes har forholdet sig, falder hand död ned til jorden, og der bliver liggendes aande-lös 3: korters tiid, da hand, i midlertid, i sin Passe vare guli giör en reyse ned i Jabmeaimo for der, at accordere med Jabmeakka om offer til hende, for hun skal lade ham faae den syges siæl op med sig fra Jabmeaymo, og til den syge igen, og, saa som det i Jabmeajmo giælder paa Noydens löfte, om saa, og saa stort offer til siælens lösning der fra, saa giælder det og undertiden paa Noydens giesvindighed, at hand, ved sin Passe vare guli hielp, dödningene u-formærket, kand faae siælen hen fra dem snappet. Og al den tiid, Noyden ligger aande-lös, maae absolut en qvindes person idelig, og u-afladelig, giöuke paa ivrigste maade, en deel, for, at paaminde ham om hans forretning i Jabmeaymo, og, een deel, for, at faae ham til livs igen; og for denne saadan en höy fornöden göngen, faar hun betaling af Noyden. Naar Passe vare guli har fördt Noyden u-skad op af Jabmeaymo, og til hans legem igen, da begynder hand at drage aanden, og röre sig, og saa forteller hvorledes hans reyse gik af, og hvor stort et offer hand maatte udlove til Jabmeakke, förend hand, ved sin Passe vare Guli hielp, fik den syges siæl fra hende, som hand da havde op med sig til den syge.


Nu dette er sagt om Noyderne, og deres Spiritibus familiaribus, hvor af seis, at de ligge saare dybt udj afguderie, og fordj de ere saa haart förbundne til dievlene, har de nöd for at blive frie fra dem, naar de vil omvende sig, besynderlig om de ere omdöbte, og har faaet nemo guli i omdöbelsen; item har brugt Maylmenradiens og Sarakkas alterens Sacrament, hvor om i de 2: her paa fylgende Poster.



5. Post. Om lappernes omdöbelse.

Naar enten en Noyd, ved runen, eller en anden afgudiske lap, i drömme, faar den videnskab, at et sygt barn har sin sygdom af Præstens Daab, og af det navn, som Præsten har lagt paa det; da omdöber en afgudiske lap det saaledes: Hand legger nemo skielo (navn-ring) i vand, öser saa af vandet, som nemoskielo ligger udj, paa barnet, og siger: Jeg löuker dig i navn Maylmenradiens (Kiorvaradiens, eller en andens) og du skal have det navn N. (et gement og brugeligt navn) og med det navn skal du have god helse (nemo skielo skal barnet altid bære paa sig) Og, om barnet er et drænge-barn, faar det undertiden nemoguli (navn-fisk) hvilket hielper til, at det med tiden kand blive en stor Noyd, og da gaar nemo guli siunlig for Noyden över elve og kiær, hvor der er vanskeligt for ham, at komme frem.



6. Post. Om Maylmenradiens og Sarakkas alterens Sacrament.

Een deel lapper pleyer, om morgenen paa deres kirke-vey, förend de kommer til kirken, at gaae til Guds Bord, udj bröd, eller ost, sede Maylmenradiens legem, og i vand drikke Sarakkas blod.



7. Post. Om lappernes ofringer.

Der ofres af afgudiske lapper, aarlig, hvert höst, en oxe af reyn, eller andet fæe, til Maylmenradien fordj, at saasom hand er lappernes överste gud, hand da ikke skal lode verden nedfalde, og at hand skal give dem lykke til reyn; og ved ofre alteret settes ham til ære en stytte med en klift i enden, kaldet Maylmen stytto, som hand skal opstytte verden med, hvilken stytte skal være over-smurt med den oxes blod, som bliver ham ofret, og det tegen, som hand giver til, at hand har behag til offeret, er, at hand ved Noydens slaaen paa Runbommen med en hammer, lader dens ring gaae til det överste af den, ved den side af den, som vender mod den höyre haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hans bolig er saa höyt oppe frem for de andre guders boliger, at hand boer hen mod oppe under stiernene, foruden denne aarlige ofring til Maylmenradien, skier der og partikulere ofringer til ham for adskilligt, og, blant andet, naar förmörkelser skier i soel eller maane, da lover lapperne offer til ham for at hand skal borttage formörkelserne, paa det, at soel eller maane skal komme til at skinne igen paa jorden.


Til Kirvaradien, en gud for iordens gröde, som er mindre, end Maylmenradien ofres og aarlig hvert höst en oxe af reyn, eller andet fæe, til den ende, at hand skal aarlig give skiön gröde paa jorden, og et ungt træ med löv, grene og rod af iorden opgravet, settes, ham til aäre, ved ofre-alteret, saaledes, at toppen bliver vendt til jorden; men roden op mod himmelen, hvilket og oversmöres med den oxes blod, som bliver ofret til ham, og det tegen, som hand giver til, at hand har behag til offeret, er at nand, ved slaaen paa Runbommen, lader dens ring gaae hen op under Mailmenradiens afmalning paa den, til den sido af den, som vender mod den venstre haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hand er en gud, som boer saa langt neden under stiernene, at hans bolig er neden under Maylmenradiens bolig.


Til Rananeyda ofres og aarlig, hvert höst, en oxe af reyn, eller andet fæe, til den ende, at hun i betids om vaaren skal giöre fiældene gröne, at reynen kand faae nyt græs, at æde, og hende til ære settes ved ofre-alteret en rok og snælle, hvilke blive oversmurdte med den oxes blod, som bliver hende ofret, og det tegen, som hun giver til, at hun har behag til offeret, er, at hun ved slaaen paa Runbommen, lader dens ring gaae hen op under Kiorvaradiens afmaling paa den til den side af den, som vender mod den venstre haand, der er det og, som hun staar afmalet, hvilket betegner, at hun er en gudinde, som boer, saa langt neden under stiernene, at hendes bolig er neden under Kiorvaradiens bolig, og derfor er en gudinde, som er mindre, end Kiorvaradien.


Naar nu en Noyd, eller en anden giemen afgudiske lap, vil ofre en oxe af reyn, eller andet fæe, til een af fornævnte guder, eller fornævnte gudinde, beder hand sin slægt og naboer til sig, og saa gaae de alle til skovs med de bæste klæder paa, som de eyer, naar de komme hen mod den plads, hvor paa offeret skal skie, og har oxen med sig, da tager Noyden, eller lappen, som offeret skal giöre, sit belte af sig, og, til ydmygheds tegen, henger det över sine skuldre, og baade hand og alt folket, som hand har med sig, ydmyge sig saa dybt, at de gaae, til ydmygheds tegen, med staver, dybt krommendes mod iorden hen til pladsen, hvor paa offeret skal skie, og, naar oxen er slagtet, da skier blodsmurningen over det træ af de fornævnte træer, som hör til guden, eller gudinden, som offeret da giöres til, og det de af oxen til offer aflegger, er begge hornene, hans pudenda (kniv) et stykke af tuugen, et stykke af lungen, et stykke af hiertet, alle benene, hvor af intet (been) maae brydes, til den ende har Noyden, eller lappen, som ofrer, saa mange mennisker til et ofremaaltid samlet, at de kand æde kiödet af alle benene: thi benene med alt dette andet opnævnte annammer guden, eller gudinden, som ofres til, saasom et tienligt offer: thi hand, eller hun, skaber selv kiöd paa benene, og giver oxen liv i sit hiem, og har saa der en fuldkommen og levande oxe.


Det alter, hvor paa Noyden, eller lappen, som ofrer, legger offeret, er enten en höy steen, eller en klift i et stort træe, hvilken klift er ikke mere, end en favn fra iorden, og opreyses da ved saadane oferaltere det træe af de tit bemælte blod-smurdte træer, som hör hen til guden, eller gudinden, til hvilken offeret skier.


(Jeg maae, for vitlöftighed, at skye, gaae forbie nogle af de paa Runbommen afmalede guder, som ofres til paa forige maade: men om nogle gudinder, og den onde Rota, hvilke ofres til paa en anden maade, vil ieg dog handle lidt.)


Maderakka, Sarakka, Juxakka og Uxakka, af hvilke den förste er moderen; men de 3. sidste ere dötrene, boer, som för er sagt, baade nede i jorden under lappe-kiældet, saa og staae de afmalede hen mod det nederste af Runbommen, moderen, Maderakka, paa den side af den, som vender mod den höyre haand; men dötrene paa den side af den, som vender mod den venstre haand.


Og naar der hugges med öxe, eller brugis anden banken, i lappekiældet seent om afterne, da fortörnes de; men lade sig dog ved ofringer til freds stille, som skier saaledes, at der bliver seymet[2] brændevin ned paa jorden til dem; saadan seymen skier og til dem for god barnefödsel, og for fosteret: Saa og bliver af frugtsommelige qvinder lagt til dem kiöd og ost; samt bliver af frugtsommelige qvinder med deres veninder ædet Sarakka til ære en gröd, kaldit Sarakkas gröd: Ellers for à parte hielp, som de enten skal giöre en frugtsommelig qvinde, og hendes foster, eller for anden ting skyld, vil de have af dette slags creatur til offer: Nemlig qvier, kalve, faar, lam, gedder, kied, grise, katte, haner etc. Ved Noyders runen, eller i giemene afgudiske lappers drömme, give de tilkiende hvad creatur af disse opnævnte de forlange, efter tienistens beskaffenhed, som de giöre; saa og give de ved samme runen, eller drömmere tilkiende hvad farve det creatur skal have, som de udvælger, hvilket da bliver sat levendes ned i iorden til dem, og bliver saa qvalt ved jords kastelse over det; men er det en hane, som bliver nedsat til dem, da bliver hand ikke qvalt af jord; men bliver giort stenreysning over ham, saa hand kand leve for at skal gale nede hos dem indtil hand döer af hunger.

Jabme akka staar aller nederst paa Runbommen, paa den side af den, som vender mod den höyre haand, og af saadane creatur, som disse fornævnte vil hun have til offer, og giver ved Noyder tilkiende hvad for et hun, efter tienistens beskaffenhed, som hun giör, udvælger, hvilket skal være af sort farve; og vil, saasom de forige, have det qvalt i jorden; uden det er hane, thi med ham forholdes saasom för er sagt.


Rotas afmaling staar allernederst paa Runbommen paa den side af den, som vender mod den venstre haand, hand er saare ond, og undertiden plager en lap med en sær ond sygdom; men da bliver hand gierne ved offer til Maylmenradien frelst fra hans plage; men skulle Maylmenradien ikke kunde frelse ham, da nödes lappen til at ofre til Rota selv for at hand skal god villig fare fra ham; og til offer, graver en hest ned i iorden, till den ende, at Rota paa den skal ride fra ham, og ned i hans hiem, Rotaymo.


Nu saa har ieg da beskrevet noget af de groveste afguderiets Poster, som har været i brug blant lapper.


Ur inledningen till Afguderiets dempelse må äfven följande tvänne partier meddelas:



__________________


Lector hr Thomas von Vestens anmærkninger om lappe-guder, og andet,
som hand i hans tiid (Syv aar förend hand döde) fast-satte saa at skulle forstaaes, saasom fylger:


Maylmenradien = Verdens raadere (denne er Jupiter).

Kirva radien = Raabs raaderen (Kiorva radien maae raabe Maylmenradien om hielp udj raaden over verden, saa Kiorva radien er en under-raader over verden, og er en gud for jordens gröde. Denne er Saturnus.)

Rana neyda = en gudinde. (denne qvinde, hvilken er for jordens gröde, dyrkes med ligesaa store ofringer, som Maylmenradien og Kiorva radien, af aarsag, hun er den störste af alle gudinder, og kaldes til ære, for det gröne græs, hun giver, Rana-neyda, en grön jomfru, hvilket navn er anseeligere, end en grön qvinde. Denne er Isis.)

Horagallis = Torden. (Torden, en blaa-klæd mand i skyerne, hvilken beloves offer, naar hand tordner, og lyner, for haart, at hand skal ikke giöre skade. Denne er Aeolus.)

Kiase olmaj = en mand for vandet. (Kiase olmaj beloves offer, at hand skal ikke giöre skade til vands. Denne er Neptunus.)

Sarakka = Skile-qvinde. (denne skiller barnet fra moderen i barns nöd: hun er Juno.)

Spiritus familiares ere

Passe vare olmaj = de hellige fiælds mænd.

Passe vare neyda = de hellige fiælds jomfruer.

Passe vare sarva = de hellige fiælds oxe-reyn.

Passe vare guli = de hellige fiælds fisk.

Vurnes lodde = ondfugel, gan-fuglen.

Passe vare lodde = fulen, som sendes omkring til de hellige fiælds mænd. Denne er Mercurius.



________________


Min forklaring over faae (blant mange) lapp-guder, og, deriblant, lappe-guders,
og andre ords, oversettelse af lappiske paa dansk.


Der er en ganske liden dör inderst i lappe-kiældet, hvilken altid er tillugt, uden, naar qvinders personer, for deres u-værdigheds skyld for Leybolmaj, older-manden, nödes til at gaae ind ad den dör.

Poskio = Det inderste rom af lappe-kiældet.

Poskio-akka = Qvinden, som boer under Poskio, nede i iorden.

Vurnes lodde = Ond fugel.

Leybolmaj = En mand for skytterie. (Denne Leybolmaj vil have offer, om hand skal tillade skytteren, at faae biörn i hans skov, olderskoven, hand holder alle qvinders personer i stor foragt, og, for deres skyld, forakter Maderakka, Sarakka, Juxakka og Uxakka, af aarsag, de ere qvindernes gudinder, om hvilke mere herefter.)

Jabme = En dödning.

aimo = land, sted, eller ort.

Jabme-akka = Dödningernes qvinde, herskerinde, og raader over dödningerne.

Passe-vare = hellige fiæld.

Giöugen paa Passe vare — Sang paa hellige fiæld.

Noyd = en viis mand, en Runmand.



Fodnoter

  1. Detta hade skett på nyåret 1723 i Fiplingsmarken och Foldalen på gränsen mellan nuv. Nordlands och Nordre Trondhjems amt. jfr Hammond, ss. 450 f., 454. Noyde-kionka = nåidförsamling, jfr s. 26, not 1.
  2. = utgjutet; jfr s. 34, not 1.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.