Læst i det kongelige nordiske oldskrift-selskabs aarsmöde
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Af
1862
Læst i det kongelige nordiske oldskrift-selskabs aarsmöde
paa Christiansborg den 29. mai 1857
Ved det Nordiske Oldskrift-Selskabs sidste Aarsmöde her paa Slottet blev det Spörgsmaal atter bragt paa Bane, hvorledes det havde været muligt for vore Forfædre i Steenalderen., uden de nu brugelige mechaniske Midler, at behandle de store Steenmasser, hvoraf deres Gravkamre bleve byggede, og i Særdeleshed at hæve de store Overliggere eller Gravkammer-Dækstene op paa deres Leie.
Jeg har allerede for flere Aar tilbage udtalt en Mening derom; det var i Aarsmödet den 21de Marts 1853. Men jeg betragtede dog kun denne min Mening som et förste Forsög, der kunde behöve deels en nærmere Bestemmelse: deels en videre Udförelse. Jeg er derfor i mine Fritimer stundom kommen tilbage paa den samme Gjenstand, har betragtet den fra flere Sider, og kunde maaskee nu være istand til at give en deels rigtigere, deels fuldstændigere Fremstilling.
I mit tidligere Foredrag havde jeg nærmest indskrænket mig til det ene Punkt: Hvorledes Steenalderens Mennesker have været istand til at hæve de store Overliggerstene op paa Gravkamret. Her vil jeg nu yttre mig om Gravkammer-Bygningen i det hele: Om Tilveiebringelsen af Materialet, Bearbeidelsen af samme, Transporten deraf og selve Bygningsværket.
Jeg troede forhen, at man i Steenalderen havde været noget bunden med Hensyn til Valget af det Sted, hvor et större Gravkammer byggedes, eller at man var nödt til at vælge et Sted, hvor den store Overligger allerede forud laa paa Jorden; jeg troede, at man ikke indlod sig paa at löfte Overliggeren, men at man undergravede den og byggede Gravkamret ned i Jorden. Nu er jeg derimod ved nærmere Overveielse bleven bragt til at modificere denne Anskuelse derhen, at Gravkamret virkelig kunde bygges paa et vilkaarligt valgt Sted, og jeg skal, förend jeg viser dette nærmere, angive mine Grunde til denne Mening.
For det förste er det da i sig selv ikke rimeligt, at de Gamle kunde have været tilfredse med, at lade Tilfældet bestemme, hvor et Gravkammer skulde bygges. Vistnok tör man antage, at de store Rullestene i den fjeme Oldtid fandtes i langt större Mængde paa vore Marker end nuomstunder; men man tör ogsaa antage, at de snart bleve forbrugte i de befolkede Egne, og da Gravkamrene upaatvivlelig byggedes i Nærheden af Boligerne, vilde Forraadet af store Stene paa disse Steder snart være medgaaet. De maatte da hidföres andensteds fra. For det andet vil man ofte befinde, at Gravkamrets Dække bestaaer af flere Overliggere, der öiensynlig ere lagte tilrette efter hinanden, hvilket neppe kan være et Værk af den Naturrevolution, hvorved Bullestenene efter Naturkyndiges Mening ere fremkomme hos os. For det tredie vil man bemærke, at Overliggeme næsten altid vende en flad Side nedad, hvorimod man ved Opgravning af store Stene paa Marken i Reglen stedse vil finde, at de netop med deres spidse og ujævne Dele have boret eller viklet sig dybt ned i Jorden, hvilket da heller ikke kunde være anderledes efter geologiske Theorier. Dersom man altsaa - som jeg tidligere antog - havde bygget Gravkamret under Stenen ved en Underbygning, saa vilde man aldrig eller dog kun yderst sjeldent have faaet en flad Side til Loft, hvad Erfaring viser, at snart alle Gravkamre have.
Det er disse Bemærkninger, der have foranlediget mig til at modificere mine tidligere Anskuelser og at optage paany det hele Spörgsmaal om Gravkamrenes Bygningsmaade og Overliggerstenens Anbringelse. Jeg skal nu i Korthed meddele Resultatet, hvortil jeg ved gjentagne Overveielser, tildeels endog ved anstillede Experimenter, efterhaanden er kommen.
