Lindorme under gårde 2

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

E. Lindorme og småkryb

4. Lindorme under gårde


29. Stubbergård må aldrig være fri for folk. Hver gang manden rejste ud, forbød han det, ellers faldt gården ned, sagde han. Det var en dag, de var rejst ud hveren så nær som en røgter, og så kom han i tanker om, han vilde ikke være ene hjemme, og han bandede på, at han vilde endda gjærne se, om det også kunde falde. Han gik derfor ud vesten gården, men så begyndte det at brage, og det blev mere og mere. Han så sig om og blev lidt forskrækket, og så rendte han tilbage igjen ind i gården. Da holdt det op. Men de mente også, at en lindorm lå under Stubbergård med den ene ende og under Landting med den anden, og så var det lindormen, der rørte sin hale. Det troede de da. Der var også én mand, der ejede begge gårde.

J. Villadsen, Ramsing.


30. Stubbergård i Sevel er ikke noget nu imod, hvad den var far mæ sinnd (før om dage), da var der efter de gamles fortælling en mængde herligheder, som tilhørte den. Den skal have haft syv kirker, syv møer (?) og syv søer, syv drivende plove og syv gange halvfjerdsindstyve vinduer i borggården. Der fortælles, at der i sin tid skal have ligget en lindorm under borggården, og den vilde ikke tåle ild i gården om natten, da den så vilde rejse sig og ryste bygningen om. Derfor blev det løfte udtrykkelig afkrævet hver pige, der vilde fæste sig til gården, at hun måtte sørge for, at al ild på gården var slukket efter solens nedgang.

M. M.


31. Gården Stubbergård er bygget på en holm ud i siden af søen, og uden for den er en mindre ubebygget holm, der i grunden skal stå i forbindelse med den anden, og i denne mindre skal der have været en lindorm, om hvilken der siges, at den skal omvælte gården, dersom den en gang bliver blottet for mennesker. En gang skal det og være sket, at intet menneske var på gården uden et toårs barn, som sov, mens de andre gik ude på marken. Imidlertid vågnede det op, og da det ingen så inde, skal det være løbet ud af huset og ned i porten, skrigende, fordi det var ene. Dette fik folkene at høre, hvorpå de alle ilede hjem og så da gården gynge op og ned og store bølger rejse sig i søen, som om alt skulde forgå. Men de trådte uforsagt inden porten, og alt blev da roligt og kom til at stå i sin gamle orden.

Lærer Hansen.


32. I gravene omkring herregården Søby-Søgård er der en fæl stor lindorm, som arbejder på at få gården undergravet, så at den kan synke, hvilket også vil nå sig en gang ved juletid. De gamle herskaber har derfor heller ikke villet bo på gården til höjtiden, fortæller man, men er rejst anden steds hen. Undertiden bliver vandet i gravene tykt og plumret, det er, når lindormen er rigtig vred og mudrer stærkere op i bunden.

P. Jensen, Kværndrup.


33. En lindorm ligger under Astrup med sin hale, og hovedet ligger henne under Lævverbakke sønder på fra gården. Når den trækker halen til sig, så søkker Astrup, og så flyder Eskjær, og så brænder Nörgård.

Kristen Mortensen, Vejsmark.


34. Der ligger en lindorm helt uden om Astrup vig. Halen af den ligger under Astrup hovedbygning, og når den tager den til sig, skal bygningen søkke. I det samme skal Nörgård brænde, og Eskjær skal flyde.

Jebjærg højskole.


35. Så længe der er en ordentlig kone på Astrup, kan lindormen ikke komme til at bide sig i halen . . . . Nørgård brænder, og Astrup og Eskjær synker.

Jebjærg højskole.


36. Herregårdene Nörgård og Astrup i Salling er byggede på en lindorm, den ene på hovedet, og den anden på halen. Der skal komme den tid, da lindormen trækker halen til sig, og da falder den ene gård. Samtidig skal den spy ild op i den anden gård, og så skal den forgå.

En karl på Testrup højskole.


37. I det sydøstlige hjørne af staldladen (man siger også koladen) på gården Langesø i Vigerslev findes indmuret på væggen en tavle med en del figurer i, der er overslyngede af en lindorm, og om denne tavle fortæller folk, at hvis den bliver taget bort, vil der komme uro på gården. Der er nemlig en stor allé med meget store linde, og under disse vil en lindorm tage bolig, når lindene bliver hundrede år gamle. Men så længe denne plade findes i muren, vil den beskytte gården mod ormens ødelæggelse.

En karl på Testrup højskole.


38. Min fader var langt ude fra Horsens-kanten. Han tjente på Bygholm, og der var en lindorm. Så gik den op og vilde tage deres lam og kalve på marken, og så gjorde de et skafut til folk at se i, hvordan det gik, for så lod de en tyr gå imod den, og den gjorde kål på den lindorm. Da de skulde til at se efter i bjærget, havde den syv unger.

Ane Marie Madsdatter, Brovst.


39. I herregården Søbos have, et par mil nordvest for Fåborg, står en ældgammel, halvudgået lind, der tidligere har stået i en nu bortryddet skov. Når denne lind forgår, så skal også Søbo forgå, idet en lindorm, som ligger under træets rod, da kommer frem og vælter Søbo ud i søen. Lindormens billede påvises i træets bark, idet nogle striber eller udbolninger i barken, navnlig omkring hullet på stammens side, siges at være et billede af det frygtelige dyr underneden. Desuden har ormen tidligere ofte været set, især af gårdens piger; når de om morgenen tidlig kom ud for at se til lærredet på blegen, var det ikke sjældent, at den var kommen frem af skoven og lå på blegepladsen og badede sig i morgensolen. Den er af størrelse omtrent som en nyfødt kalv, på den ene side ligner den også en kalv, men på den anden ser den ud, som den var af bare glas. Linden har oftere været solgt på auktion — to gange véd man med vished — mens den var omgiven med skov, men når det kom til stykket, kunde eller turde ingen tage den, eller måske den igjen blev kjøbt af vedkommende ejer på gården; man véd ikke ret, hvordan det har hængt sammen dermed, men så meget er vist, at den gamle lind nu er det eneste, der er tilbage af den tidligere skov på dette sted. Der har også været gjort forsøg på at brænde den, hvoraf den endnu bærer spor. Ilden havde fænget i trøsken oppe i den hule stamme, hvor det var vanskeligt at komme til at slukke den, men der blev anvendt alt muligt derpå, og det kostede også store anstrængelser, inden den blev fuldkommen slukket. Om dette forsøg var gjort af kådhed eller af ondskab, vides ikke. Omegnens beboere ser bevis for sagnets pålidelighed i den kjendsgjerning, at efterhånden som linden svinder hen af ælde, svinder også gården. Søbo har nemlig i dette århundrede haft flere forskjellige ejere, som alle har søgt at gjøre sig den så indbringende som mulig. Bøndergodset er solgt fra, skovene for en del ødelagte, og en stor del af selve gårdens jorder bortsolgte. Også bygningerne er svundne ind til et par lader og en stump af hovedbygningen.

A. H. Schade.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.