Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Beretninger om Drab og Hævn

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Nidvise mellem Kuitse og Kangaitsukâk. Det er Kuitse der svarer. – Kaarali, 1921

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen


Myter og sagn fra Angmagssalik

Beretninger om Drab og Hævn



Qalulâjik. Q. rejser ind i en Fjord for at undersøge, hvorfor Kajakmændene plejer at forsvinde der. Han bortføres af en Kæmpe, som bærer ham til en Sø, fuld af Lig. Ved Trolddom berøver Q. ham Kræfterne, slæber ham til Søen og drukner ham. Som Bevis paa sin Bedrift tager han Kæmpens Bukser med tilbage.


Nakivat (Den stærke). N. har to Brodersønner. Engang, medens N. og hans Broder er paa Rejse, overfalder N.s Hunde Børnene og bider det ene ihjel. Ved Hjemkomsten jages N. ud af Huset af den fortvivlede Fader, der trods sin Vrede ikke kan tage Hævn over Broderen, og siden mødes de, tilsyneladende som om intet er sket. En Dag tilkøber Faderen sig dog onde Trylleord for at ramme N., der netop er paa Hjemvejen fra et Besøg. N. opdager det og fremsiger en uniorsaut, en Tryllevise, der afvender en andens Virkning. Den kan dog hverken beskytte alle hans Slædehunde eller hans venstre Arm, som visner. Siden opgiver Broderen sine Hævntanker.


Sipilâjik. Ved en Boplads plejer Fangerne at forsvinde under deres Fangst. En Dag møder S. en fremmed Storfanger, og da denne forgæves stræber ham efter Livet, opdager man, hvem Morderen er. Senere tager Storfangeren Land samme Sted som S. Paa Rejsen derfra tager S. Blodhævn, og ogsaa Morderens yngre Broder dræbes. En tredie Broder, en fredelig Mand, vil ikke øve Blodhævn derfor, men for at vise, at det ikke skyldes Frygt, tager han en Hund, en Hvallænser og nogle Fangeliner fra den stærkeste Mand paa S.s Boplads.


Den gamle, der blev gal, da han vilde hævne sin Søn, og Fortællingen om Kagtormigssaunertôq, Manden, der var saa voldsom til at slaa med Benbeslaget af sin Kajakaare. En Fangers Søn myrdes. Fader og Svoger drager ud for at hævne ham, og Faderen laver et Trolddyr, der dræber alle paa en Teltplads, undtagen to Kvinder. Da Faderen selv ser Trolddyret, bliver han vanvittig. Svigersønnen vender hjem med Kvinderne. En Konebaad ankommer med to gamle Mænd og en Dreng. For at adsprede sig ror den ene gamle til Stedet, hvor den gale holder til. Da denne anfalder ham, dræber han ham med Kajakaaren. Svigersønnen ønsker trods Advarsler at se den Amulet, der giver Aaren Kraft, og dør ved Synet. Den gamle opretholder Livet ved at dræbe selv Hvalros og Bjørn med sin Aare.


Manden fra Sigssungassormiut, der blev myrdet og siden hævnet af sin Søn. En Storfanger myrdes af fire Brødre. Enken gifter sig med en gammel, skeløjet Mand, der opdrager den myrdedes lille Søn til at hævne Faderens Død. Da han omsider er stærk nok, dræber han under et Gæstebud den ene af Morderne. Siden møder de en anden af Brødrene i Kajak og dræber ham. De to efterlevende Brødre lader de derimod i Fred.


Amaukasia, som ombragte Kajakmændene, naar de roede ind i Fjorden. Ved en Boplads forsvinder Fangerne jævnligt under Fangsten. Engang inde i Fjorden lokkes en af de tiloversblevne til Land af en Kvinde, der bærer et Barn i Pelsen. I Huset sætter hun Menneskekød frem for ham, hvorpaa han flygter, forfulgt af Kvinden. Siden ror han igen ind i Fjorden, men lader sig ikke lokke af hendes Indbydelse. Ramt af hans Spot paastaar hun, at kun Barnet spiser Menneskekød, hvorpaa Manden vedblivende driller hende, til hun i Hidsighed slaar det ihjel mod Stenene og klagende løber bort.


Anorârssuaq, Storfangeren, der var lige dygtig til at dræbe Sæler og Mennesker. A. er Voldsmand og Morder. To smaa Sønner af et af hans Ofre opøver sig til Hævn og tager efter mange Aars Forløb Land ved A.s Boplads. Om Natten søger A. at flygte med sin Familie, men Brødrene styrter ham i Vandet og dræber ham, hvorpaa de drukner hele hans Husstand.


Storfangeren fra Kingigtorajik. En Storfanger myrdes, og hans Søn opøver sine Kræfter for at tage Hævn. Han viser Fjenderne sine Kræfter ved at dræbe en Bjørn ved et Kast med sin Lænser og en Klapmyds med et Næveslag. Siden knuger han en af sine Fjender til Døde.


Fangeren, som havde en Tupilak bag paa Kajaken. Da Fangerne paa en Boplads stadig forsvinder, finder den sidst overlevende paa at binde en Senesnor fra sin Harpunspids til Skulderen. Da han møder en Kaiak med en Tupilak paa Agterdækket, skræmmer han først denne ved at bevæge Harpunspidsen, hvorpaa han harpunerer den. Kajaken flygter bort.


"Du vil dø, saa dø da!" En Storfanger mister sin Kone og begraver hende. Da deres lille Søn imidlertid et Par Gange erklærer at have set sin Moder, undersøger Manden Graven og finder den tom. Konen har spillet død for at følge en fremmed. Under Flænsning af en Hval træffer Manden den bortløbne og dræber hende under Udraabet: "Du vil dø, saa dø da!"


Ulykkesdyret, der blev fanget. Et gammelt Ægtepar holder meget af en Hund, som har tilhørt deres afdøde Søn, men tvinges til at sælge den og faar den død tilbage. Da Køberen, en Storfanger, selv mister en Søn, laver de gamle af dennes Lig et Ulykkesdyr, som dræber alle Storfangerens senere fødte Børn. En Aandemaner opdager Dyret, faar det lokket ind i en Kajakpels og dræbt.


Dengang den kære Husfader fra Kingigtorajik nær var bleven dræbt. En gammel Storfanger og Aandemaner overfaldes af to Brødre og reddes kun, fordi hans Søn og Svigersøn kommer hjem. Brødrene flygter, men deres Fætter, som ikke har deltaget i Drabsforsøget, modtager rige Gaver. Siden udfordrer en af Voldsmændene den gamle til Sangkamp, men beskæmmes og rejser bort.


Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 371-373. København, 1921.