Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – De første Mennesker

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Myter og sagn fra Grønland er illustreret af den østgrønlandske kunstner Kaarali, 1921

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen


Myter og sagn fra Angmagssalik
De første Mennesker


Der var engang for længe, længe siden en Tid, hvor alle Menneskene levede oppe i Himlen og var udødelige. Men saa styrtede en Mand ned og avlede en Datter med Jorden. Deres Afkom var meget frugtbart og overfyldte snart Jorden. Da kom der et mægtigt Jordskælv, som spaltede Landene i store Revner, hvori mange Mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske, som man kalder Ingnerssuit: De store Ildboer.

Deres Land er gaadefuldt og vidunderligt, og kun Mennesker, der forstaar sig paa skjulte Ting, kan komme derind. Naar man gaar ind i Jorden, lige paa det Sted i Havstokken, hvor Hav og Land mødes, vil der aabne sig store Udsyn til helt nye Egne af Jorden. Her bor de store Ildboer. De ligner ganske Overfladens Beboere, men mangler Næse; de bor i Huse, der er byggede ligesom Menneskenes, og lever deres Liv og driver Jagt paa Havet ganske som disse. Den, som ikke forstaar sig paa Trolddom, maa helst undgaa dem; thi han glemmer let sin Hjemrejse og kommer da aldrig tilbage til Overfladen mere. Kun de store Aandemanere møder ofte Ingnerssuit og anvender dem gerne som Hjælpeaander. De er dygtige Kajakroere, beskytter Aandemanerne, naar disse overfaldes af Storm paa Havet, og giver dem ogsaa Fangst.

Alle Østgrønlænderne stammer fra nogle ganske faa Familier; thi da Menneskene var bleven mange og overfyldte Bopladserne, steg Havet pludselig og skyllede hen over alle Lande; kun de allerhøjeste Tinder ragede op over Bølgerne, og de var saa stejle, at ingen Mennesker kunde bestige dem. Men inde i den store Angmagssalikfjord var der et stort, massivt Fjæld, Qerrorssuit, der endte uden nogen Tinde; herop flygtede Menneskene og opslog deres Telte, og de var de eneste, der reddede sig fra at drukne. Fra dem stammer alle Østgrønlænderne.

Der er dem, der tror, at Havet endnu en Gang under en mægtig Flod vil oversvømme alle Lande; men ingen, selv ikke de største Aandemanere, ved noget om, naar det bliver.

De gamle har ogsaa fortalt, at engang vil alle Ferskvandssøer udtørre, og da vil Menneskene dø af Tørst.

Dette er alt, hvad der vides om Jorden og de første Mennesker, der kom fra Himlen.

Det siges, at efter Døden vender mange Mennesker tilbage igen til Himlen. Og naar Nordlysene bølger frem og tilbage, da er det de afdødes Aander, som spiller Bold med Dødningehoveder.

Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, ss. 71-72. København, 1921.