Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Kvinden, som giftede sig med en Reje
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen
Myter og sagn fra Angmagssalik
Kvinden,
som giftede sig med en Reje
Der var engang en Fanger, som havde en smuk Kone; men de havde en Datter, der var endnu smukkere. Mange unge Mænd kom til denne Datter for at faa hende til Kone, men altid vragede Pigen dem; thi hun vilde ikke giftes. Saa gik der nogen Tid, og en Nat forbavsedes Forældrene ved at høre saadan en underlig Latter inde bag Skindtapetet:
"Uho, uhu, oho, uhu!"
Og den Latter kom altid henne fra det Sted, hvor Pigen laa. Saa opdagede de, at hun var bleven gift med en stor Reje; men Rejen skammede sig og viste sig aldrig for nogen andre der i Huset, men holdt sig inde bag Skindtapetet.
Saa kom Vinteren, og der indtraf en Tid, hvor man intet kunde fange og hvor Folk begyndte at lide Nød; straks begyndte Manden i Huset at tale om, hvor skammeligt det var, at de skulde nøjes med saadan en unyttig Svigersøn, de, som kunde have faaet saa mangen en god Fanger, blot Datteren ikke havde vraget dem.
En Dag vaagnede de op til et forfærdeligt Vejr, en Brølen af Storm, en Snestorm med Snetykning; og et Stykke op paa Dagen hørte de en vild Sang ude fra Uvejret, en Trommesang, en Glædesvise, der lød gennem Stormen, og et Øjeblik efter blev tre store Fjordsæler kastet ind gennem Husgangen og blev liggende paa Gulvet. Pigen gik straks hen og lagde dem til Rette og bad sin Moder om at fordele dem mellem Husfællerne.
Det var Rejen, der havde været ude paa Fangst i Menneskeskikkelse og nu bragte sin Fangst hjem.
De gamle fortæller, at alle Dyr kan klæde sig i et Menneskes Ham og Skikkelse.
Da Sælerne var flænset op, siger Rejens Kone:
"I maa tage alt det Kød, I vil, kun skal min Mand have det allernederste Stykke af Brystet."
Dette sagde hun, og dette Kød blev lagt til Side til Rejen.
Siden fangede Rejen til sin Kone og Svigerforældre, og man levede i stor Velstand der i Huset.
Der gik atter nogen Tid, saa blev Konen svanger og fødte Tvillinger, to dejlige Drenge. De blev snart saa store, at de kunde springe omkring paa Briksen, og endnu var der aldrig nogen, der havde set Faderen besøge sine Drenge. Men en Aften hængte Rejens Kone Sælskind op omkring sin Brikseplads, som Kvinder undertiden gør, naar de vil være alene med deres Mand. Ikke længe efter hørte man Talen og Snakken derindefra og saa denne Latter:
"Uho, uhu, uho, uhu!"
Svigermoderen var meget nysgerrig, saaledes som Kvintler kan være, og sagde:
"Det er da ogsaa saa ugemytligt at have en Svigersøn, man aldrig nogensinde kan se!"
Og saa kravlede hun hen til Skindet og kiggede ind gennem et Hul — og der sad Svigersønnen midt i et Latteranfald; men uha, hvad var dog det for en Svigersøn! En lille indskrumpen Mandsling med nogle store, store Øjne, der hang helt slappe ud af Hovedet paa ham. Svigermoderen blev saa forskrækket over dette Syn, at hun gik bagover og døde af Forskrækkelse.
Saaledes kom Rejen til at dræbe sin Svigermoder; men herefter var der aldrig nogen, som vovede at kigge ind til ham, og han levede lykkeligt sammen med sin Kone og sine Børn og fangede rigeligt til Huset.
Her ender denne Historie om Kvinden, som var gift med en Reje.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 144-145. København, 1921.
