Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Møde med fremmede Stammer
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen
Myter og sagn fra Angmagssalik
Møde med fremmede Stammer
Dværgen Papikâlaq, der stjal tørret Kød fra Menneskene. Paa en Vinterplads stjæles der af det tørrede Kød, som opbevares under en Konebaad. En Aandemaner opdager, at Tyven er en Dværg, P., og hans Fæller. Han griber P., men maa slippe ham og hører ved en Klipperevne Dværgene raadspørge Aanderne, om det er saaledes, at den, der greb P., ikke var noget rigtigt Menneske. Siden hører Tyverierne op.
Igdligssiortoq (Manden, der kørte ind over Indlandsisen). For at undgaa Bopladsfællernes Haan bygger en Mand, der kun har to Hunde, af sit Briksetræ en Slæde saa stor, at hele Teltet kan staa paa den, og rejser med Kone og Barn ind over Indlandsisen, efter at Hundene er gjort stærke ved Trylleord. Med en saadan Fart løber Hundene op i et Bjørnespor, at I. slynges af, og først efter at Bjørnen er indhentet, finder Konen ham. De faar Besøg af Qagpalik. Trods Advarsel kører Q. foran næste Dag, indhentes af I.s Hunde og sønderrives. De besøger Mennesker, der bor i smaa Huse ved Bredden af en vældig Indsø med Sæler og kommer senere til Menneskeædere. Disse kender ikke Hunde, og da de vil dræbe I., lokker han dem op til Hundene, der bider dem ihjel. Siden vender I. hjem.
Qingmerqortôq (Manden med de store Hunde). En Mand, der ingen Hunde har, kaldes spottende Q. Af to Dværge faar han et Par Hundehvalpe, der vokser op til uhyre Dyr. De bider en Bjørn ihjel, og Q. bliver en vældig Hundekusk. Engang bider hans Dyr alle Bopladsfællerne og deres Hunde til Døde, hvorefter Q. bedrøvet giver dem tilbage til Dværgene.
Mákutârajik. M. er en lille Dværg, der en Dag harpunerer en Edderfugl. Paa Hjemvejen bytter M. den bort for en Spækpose med Bær, fordi han husker, at hans Kone aldrig har kunnet faa fyldt sin Spækpose. Da Konen hører om Byttet, bliver hun først opbragt; men M. beroliger hende. Der er saa mange Bær, at efter at Bopladsen har holdt Festmaaltid paa dem, kan Konens Spækpose endnu blive fyldt.
"Sæt dog Mad frem til ham!" Et gammelt Ægtepar lider Nød. Manden vandrer ind til en Nunatak paa Indlandsisen, hvor han modtages som Gæst hos et Par Indlandsboer og beværtes rigeligt. Næste Dag faar han store Kødgaver, og Indlandsboernes Søn bærer baade disse og Manden hjem.
Aqatsiaq og Igatalik (Rypekylling og Grydemanden). A. (Rypekylling) og hans Søn hører til de mellemste Timerssît (Indlandsboer), som ikke kender Kajakens Brug. Under en Sultetid kommer de til de største Timerssît, der ogsaa lider Nød. A. henter her Sjælen tilbage til en syg Pige og lønnes derfor med Angmagssætter. En ung Pige tryller en Hval til Kysten; men da den er spist, begynder Nøden atter. A. og Sønnen finder dog en Fangstplads; men en Dag møder de en Grydetrold, som fratager dem Byttet. Da dette gentager sig, dræber de Trolden ved at kaste en Løkke om ham og stikke ham med en Kniv. Af Frygt for Hævnere graver de et Par Huller i Husgangens Sidevæg, hvor de skjuler sig. Da Hævnerne kryber gennem Gangen, dræbes de efterhaanden, paa een nær. A. og Sønnen drager til Grydetroldene, som foranstalter en Aandemaning for at se, om de overgaar Gæsterne i Færdighed, og i saa Fald dræbe dem; men da A. og Sønnen viser sig at være de mægtigste, lader de dem rejse igen i Fred.
Kajakmanden, som blev dræbt af Troldungen med Jernkløerne. En Kajakmand og hans Søn forfølges af en Trold med Jernkløer og søger op paa en Isflage med Trolden efter sig. Det lykkes dem at skubbe hans Kajak i Vandet og flygte, skønt der ved Trolddom lægger sig Taage over Havet. Siden møder Manden Troldens frugtsommelige Kone og dræber hende og Troldyngelen, undtagen en, som han vil føre med hjem bag i sin Kajak; men Ungen kradser ham med sine Jernkløer, saa han kæntrer og drukner.
Naqítaimilârpara. Under en Sulteperiode jages en forældreløs Dreng bort. Han kommer til Indlandsboer, der beværter ham rigeligt. Næste Dag bærer Indlandsboernes Søn rige Kødgaver til Drengens Hjem, saa at han nu redder dem, der jagede ham bort.
Najaga, der lod Kûpajêq-Troldene udrydde, fordi de spiste hendes Søn. N. og hendes lille Søn kommer til et tilsyneladende tomt Hus. Hun opdager, at det er beboet af en Troldkvinde med skarpe Jernkløer, og flygter, men indhentes af Troldkvinden, som æder Barnet. N. naar hjem, og da man tror, at hun selv har dræbt sit Barn, fører hun Folkene til Troldenes Hus, hvor det lykkes at dræbe baade Kvinden og de andre Trolde.
Grovædertrolden, der havde et Menneske til Kone. En lille Pige forsvinder. Broderen uddanner sig til Aandemaner og følger hendes Spor ind i Landet, hvor hun er gift med en Grovædertrold. Han modtages godt af denne, men maa dræbe en anden Trold for at undgaa selv at blive dræbt og ædt. Senere besøger han atter Søsteren sammen med Kone og Barn. Medens han og Konen gaar, dræber Svogerens Søstre Barnet, men opnaar ikke at spise det. Mand og Kone forlader hemmeligt Bopladsen, men forfølges af Troldene, af hvilke en griber fat i Slæden. Han faar Hænderne hugget af, og de andre Trolde falder da over ham, medens Ægteparret undslipper.
Drengen Sorarsinak, der druknede, hvorefter hans Søstre flygtede bort og blev gift med Indlandsboer. S. drukner ved et Ulykkestilfælde, medens han er ude med sine to Søstre. Af Frygt for Straf dysser de deres Husfæller i Søvn ved en Tryllevise. forsyner sig med Sysager og flygter til Indlandsboerne, hvor de gifter sig. Den ene dør, den anden faar en Søn, der opkaldes efter S. Med Mand og Barn besøger hun sine Forældre, som Manden forsyner med Fangst af Maager. En af Kystboerne aflurer ham hans Fangstmetode, og da han nu ikke mere kan fange, rejser han i Vrede bort med Kone og Søn.
Manden, som blev gift med en Grovædertroldkvinde. En Mand gifter sig med en Grovædertroldkvinde, som føder et Barn; men da dette engang søger at slaa sin Fætter ihjel, dræber Moderen det. Siden kommer Kvindens Brødre paa Besøg, hvorefter Mand og Kone selv gæster Troldene. De beværtes med Menneskekød og undgaar lykkeligt at blive dræbt. Konen faar atter et Barn, men dræber det under lignende Omstændigheder som det første, og i Vrede jager Manden hende bort. Som Hævn dræber hun sin Mand fra et Baghold; men Svogeren hævner atter hans Død.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 368-370. København, 1921.
