Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Ravnen, som friede til Spurven
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen
Myter og sagn fra Angmagssalik
Ravnen,
som friede til Spurven
Der var engang en lille Spurv, som havde en Mand, der var meget flittig til at flyve ud paa Fangst. Længe blev han borte, og altid kom han hjem med et eller andet Dyr i Næbbet. Engang fløj han ud, men kom ikke tilbage igen, og da den lille Spurvekone længe havde ventet paa ham, gav hun sig tilsidst til at græde. Saa kom en Ravn hen til hende, og idet den hoppede rundt omkring hende paa Jorden, søgte den at tiltrække sig hendes Opmærksomhed; men da den lille grædende Spurvekone saa Ravnen, sang hun saaledes:
- Gid dog den grimme
- Ravn, der har saa stygt et Haarlag
- og saa sort en Pels,
- vilde flyve sin Vej!
Men Ravnen sprang blot endnu ivrigere omkring hende og sang:
- Jeg er en, der altid synger,
- qau — qau — qau — qau —!
- Hvorfor vil du ikke ha’ mig,
- mig med det stygge Haarlag,
- mig med det stride Skæg?
Og Spurven svarede igen:
- Jeg vil ikke have dig,
- fordi du er saa styg,
- fordi du har saa stridt et Skæg,
- og fordi du har saa grim en Pels!
Men da fløj Ravnen helt hen til Spurven og sang:
- Hvorfor begræder du
- din uduelige Mand?
- Ham, som kun kunde flyve om bag Fjældene
- og sanke elendige Orme til dig!
Og da den lille Spurv hørte disse Ord, lettede den og fløj bort, idet den flygtede for den nærgaaende Ravn. Men Ravnen hoppede lige hen paa det Sted, hvor Spurven havde siddet, og var saa vigtig, at den nær var gaaet bagover.Her ender denne Historie, og det er Fortællingen om Ravnens Frieri til Spurven.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 147. København, 1921.
