Nibelungekvadet 22
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af
Chr. Fledelius
874.
Etzels Magt og Vælde var kendt viden om,
saa at til alle Tider til Hove hos ham kom
de ypperligste Helte af størst Navnkundighed,
Hedninger og kristne: med Etzel de nu red.1274.
875.
Hvad knap mere hændes, hos ham tog stedse Bo
kristne ikke mindre end Mænd af hedensk Tro.
Hvordan Enhver end leved efter sin Tro og Skik,
saa gavmild var Kongen, at Alle fuldtop fik.1275.
876.
Hun blev i Treisenmure til fjerde Dag derpaa.
I den Tid paa Vejen ej Støvet stille laa,
men føg omkring i Luften, som om det var en Brand,
dér nu Etzels Helte red gennem Østrigs Land.1276.
877.
Saalunde hørte Kongen da ogsaa saare grant,
og svar Sorg og Kvide ham af hans Hjerte svandt,
hvor herligt Dronning Krimhild red igennem hans Land.
Til Mødet med den fagre han skyndte sig paa Stand.1277.
878.
Paa Vejene for Etzel i Plade og i Staal
red der kække Kæmper med alskens Tungemaal,
Hedninger og kristne i mangen prægtig Flok.
Til Mødet med Fru Krimhild kom de herligt nok.1278.
879.
Af Russere og Grækere saa man mangen Mand:
dér red de Polakker og de fra Vallakland
vævre gode Heste, som de drev kraftigt frem.
Paa deres Skik man kendte hver enkelt Skares Hjem.1279.
880.
Fra Landet omkring Kiew red mangen Kæmpe prud,
og vilde Peskenærer. De sendte deres Skud
fra Buen efter Fugle, som sig i Luften svang:
saa stærkt spændte de Buen, som deres Pil var lang.1280.
881.
For Hunekongen Etzel red der et Følge stolt,
glad det var at skue, høvisk, rigt og boldt,
vel fire og tyve Ædlinge, en Fyrste hver især:
kun Eet de begærte, at skue Fruen dér.1282.
882.
Hertugen Ramung af Vallakkers Land
sprængte frem for hende med syv Hundred Mand:
man saa dem komme farende ret som et Fugletræk.
Da kom Fyrsten Gibek alt med sin Skare kæk.1283.
883.
Hornbog den raske vel med tusind Mænd
vendte sig fra Kongen og red mod Fruen hen.
Med Kampskrig de larmed, som det var Landets Sæd.
Ogsaa hunske Maage i mangt et Dystløb red.1284.
884.
Da kom Havart af Danmark, en Helt berømmelig;
med ham rasken Iring, som kendte ej til Svig,
og Irnfred af Tyringen, en Ridder saare bold:
de modtog Fru Krimhild med Ære mangefold.1285.
885.
Kom Hunekongen Etzel; ham red Herr Didrik næst,
fulgt af sine Fæller. Dér kom og til Hest
mangen en ædel Ridder, navnkundig, bold og god.
Højlig maatte frydes den skønne Krimhilds Mod.1287.
886.
Da løfted man af Hesten den stolte Dronning dér.
Den saare rige Etzel han tøved ikke mer,
men svang sig af sin Ganger med sine kække Mænd:
med glad Aasyn saa man ham gaa mod Krimhild hen.1289.
887.
Tvende rige Fyrster, saalunde er os sagt,
gik med Dronning Krimhild og bar hendes Dragt,
da Hunekongen Etzel hende i Møde drog,
og hun den ædle Fyrste med venligt Kys modtog.1290.
888.
Al den Tid, da Etzel ved Krimhilds Side stod,
da higed, som bestandig, mod Leg de unges Mod:
de red mangt et Dystløb med djærve Lansestød,
Hedninger og kristne, som hvers Skik ham bød.1293.
889.
Lanser sprang isønder trindtom med Gny og Gjald.
Landets Mænd var komne didhen i Hobetal
og derhos Kongens Gæster, mangen en ædel Mand:
da førte den rige Konge Fru Krimhild bort paa Stand.1295.
890.
Dér saa de tvende knejse et herligt Telt dem nær,
og trindtom var Hytter rejste paa Marken dér,
saa efter Dagens Møje man kunde didhen ty.
Dér anviste Helte de væne Møer Ly.1296.
891.
Da blev fra Vaabengnyet de bolde Kæmper kaldt.
Ærefuldt de standsed Buhurten overalt.
Hele Etzels Skare til Hytterne gik hen,
hvor trindtom man hused de gæve Riddersmænd.1299.
892.
Dagen var nu omme: en Nats Hvil de fandt,
indtil den lyse Morgen skinnende oprandt.
Da svang sig atter i Sadlen de bolde Riddersmænd:
eja, hvad Gammen yppedes til Kongens Pris igen!1300.
893.
Hunerne bød han handle i alt til Landets Pris.
De red fra Tuln til Wien; dér saas skarevis
de ædle fagre Fruer i saare skønne Skrud:
med stor Ære modtog de Etzels Dronning prud.1301.
894.
Alt, hvortil de trængte, i rige Maader stod
rede til deres Komme. Mangen Helt fuldgod
glædte sig til Gnyet. Man gav dem Hus dernæst.
I stor Fryd begyndte Kong Etzels Bryllupsfest.1302.
895.
Det traf, at Brudefærden faldt paa en Pinsedag,
da Dronning Krimhild hvilte i Etzels Favntag
i Byen Wien, og aldrig tjente hende for sand
saa mange ædle Kæmper hos hendes første Mand.1305.
896.
Gavmildt vandt hun Helte, som aldrig før hun saa.
Mange blandt dem mælte til Gæsterne derpaa:
„Vi tænkte, at Fru Krimhild var uden Gods og Guld:
her ypper hun med Gaver en Gerning underfuld."1306.
897.
Bryllupsfesten vared vel sytten Dage ved,
og neppe ved man mere om nogen Drot Besked,
hvis Brudefærd var større: vi har ej hørt derom.
Enhver bar nye Klæder, som med til Festen kom.1307.
898.
Aldrig sad hun, tror jeg, tilforn i Nederland
imellem saa mange Kæmper. Og tænker jeg for sand:
havde end Sigfred Rigdom, til ingen Tid han vandt
saa mange ædle Kæmper, som hun hos Etzel fandt.1308.
899.
Selv til eget Bryllup gav Ingen nogen Gang
saa mangen en rig Kappe, saa rummelig og lang,
eller saa gode Klæder, var der end nok deraf,
som her til Krimhilds Ære de alle gavmildt gav.1309.
900.
Hos Huner som hos Gæster var Eet aabenbart,
de ønsked ikke at spare paa Gods af nogen Art:
hvad man af dem begærte, det gav de villigt bort,
saa mangen gavmild Ridder kom selv med Skrud til kort.1310.
901.
Hvordan hun sad hos Sigfred, den ædle rhinske Drot,
det randt hende i Tanke, og hendes Blik blev vaadt.
Det skjulte hun med Omhu, at Ingen blev det var.
En stor Ære skete hende efter Kummer svar.1311.
902.
Attendedagens Morgen red de fra Wien paa ny.
Da klang der Hug paa Skjolde, og Lanserne gav Gny,
dem kække Helte førte til Ridderleg i Hand.
Saalunde kom Kong Etzel ind i det hunske Land.1315.
903.
I Heimborg det gamle søgte de Natterast.
Hvor mange Folk dér mødtes, er ej at sige fast,
og hvilke gode Stridsmænd man skued deriblandt.
Eja, hvor skønne Fruer i hans Hjemstavn man fandt!1316.
904.
I Misenborg det rige satte de sig om Bord.
Da saa det ud paa Vandet som paa den faste Jord;
Mennesker og Heste dækked den hele Flod.
De vejtrætte Fruer fandt Hvilen saare god.1317.
905.
Man havde bundet sammen mangen en Baad ved Baad,
saa Ingen mærked Strømmen og blev af Bølgen vaad.
Derover havde man draget Sejldug bred og god,
som var de end paa Landjord og ej paa nogen Flod.1318.
906.
Imens var disse Budskab til Etzelborgen meldt.
Da glædte sig derinde mangen en Mø og Helt.
Den Terneflok, som forhen Heike paa Sinde laa,
skulde nu og hos Krimhild glade Dage faa.1319.
907.
Dér stod de da og vented, mangen en ædel Mø,
som længe havde sørget, for Helke maatte dø.
Syv Kongers Døtre befandt sig deriblandt:
i dem Kong Etzels Rige sin Pris og Ære fandt.1320.
908.
En Ungmø, hed Herrat, raadte for alle dem,
Helkes Søsterdatter, hvis Dyd gaar ej i Glem,
trolovet med Didrik, Barn af en Konge bold,
Næntvins Datter: siden hun pristes mangefold.1321.
909.
De glædtes til, at Gæsterne kom did til Etzels Land,
og holdt til deres Velkomst hans Borg i prægtig Stand.
Hvo skildrer Etzels Livslykke efter denne Dag?
I ingen Hunedronning fandt Folket mer Behag.1322.
910.
I Magt og Vælde raadte Fru Krimhild sidenhen
for alle Kongens Maage og for hans gæve Mænd,
saa ingen Sinde Helke med større Vælde bød,
end de nu maatte tjene Krimhild til hendes Død.1325.
911.
Da stod i saadan Ære hans Kongsgaard og Land,
at her fandt alle Dage enhver Riddersmand
den Tidkort, hvorefter higed hans Sind og Mod,
at vinde Gunst hos Kongen, hos Krimhild Gave god.1326.
