Nibelungekvadet 24
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af
Chr. Fledelius
931.
Over Borgen Bechelarn førte dem deres Vej.
Dér tog man vel imod dem, og da forsømte ej
Rydeger og Gotelind og derhos begges Barn
til Rhin at sende Hilsen fra dem i Bechelarn.1364.
932.
Hvad Vej gennem Landene til Rhinens Bred de drog,
det kan jeg ikke sige. Intetsteds man tog
dem deres Sølv og Klæder af Frygt for Kongens Harm.
Stor var hans Vælde og frygtelig hans Arm.1369.
933.
Da tolv Døgn var ledne, da kom til Worms ved Rhin
Etzels tvende Spillemænd, Werbel og Svemmelin.
Der blev de venligt hilste af Gunthers gæve Mænd.
I Herberge gemte de Rejsetøjet hen.1370 — 73.
934.
Borghallen fyldtes, da de til Kongen gik.
Dér modtog man Gæsterne, som Ret er og Skik,
venligt Mænd at hilse i fremmed Konges Land.
Werbel fandt hos Gunther mangen en tapper Mand.1378.
935.
Da hilste dem Kong Gunther med saare høvisk Færd:
„I Spillemænd fra Hunerne, vær velkomne her
med eders Rejsefæller. Nu sige I for sand:
har jer den rige Etzel sendt hid til mit Land?"1379.
936.
De bøjed sig for Kongen; da talte Werbelin:
„Dig byder Gunst og Tjenest den kære Herre min
og Krimhild din Søster. De har sendt os hid:
til eders Gunst og Troskab sætter de deres Lid."1380.
937.
„I Bud skal være storligt velkomne os for sand.
Vilde I end tiere ride til dette Land,
da fandt I gode Venner, som I gad gerne se.
Jer skulde her i Landet kun ringe Skade ske."1385.
938.
„Hav Tak for al jer Ære," Svemmel til Orde tog.
„Jeg mægted ej at sige, om jeg var nok saa klog,
hvor kærligt eder hilser Etzel og hans Viv;
jer ædle Søster lever i idel Fryd sit Liv.1386.
939.
Om eders Gunst og Troskab minder hun jer med Flid,
og at I elsked hende saa kærligt al jer Tid.
Og frem for alt til Kongen sendtes vi Sendemænd
med Bøn, at I vil ride til Etzels Rige hen."1387.
940.
Mælte da Kong Gunther: „Om syv Nætter end
skal det kundgøres eder, hvad jeg med mine Mænd
har overlagt at gøre. Saa længe skal I gaa
i Herberg og tage, hvad Pleje I kan faa."1390.
941.
I Herberg begav sig de Mænd af Huneland.
Kaldte den rige Konge da Frænderne paa Stand.
Da raadspurgte Gunther dem, som kom derhen,
hvad de tyktes om Rejsen. Da talte mange Mænd.1397.
942.
At vist burde han ride til Etzels Rige hen:
det raadte ham de bedste, han havde dér af Mænd,
uden ene Hagen. Ham tyktes Sagen led.
Han mælte til Kong Gunther: „I øder selv jer Fred.1398.
943.
Nu har I dog i Minde, hvad vi har voldt for Daad.
Stedse maa vi vente os Ondt af Krimhilds Raad:
saa sandt jeg slog til Døde Sigfred, hendes Mand,
hvor turde vi da ride til Hunekongens Land?1399.
944.
Nu lad jer ikke narre, ihvad de Sendemænd
fra Hunelandet siger. Thi rider I derhen,
da kan I sagtens lade jer Ære og jert Liv.
Paa Hævn ruger længe Kong Etzels skønne Viv."1401.
945.
I Raadet med de andre Fyrst Gernots Tale lød:
„Om ogsaa I har Aarsag at nære Frygt for Død
i Hunekongens Rige, hvorfor skulde vi
ej gense vor Søster? vi handled slet deri."1402.
946.
Da mælte Køgemestren, Helten Rumolt, næst:
„I evner her at pleje Kynding saa vel som Gæst
efter jert eget Tykke, saa rige som I er.
I Fjendevold har Hagen vist aldrig raadet jer.1405.
947.
Vil ikke Hagen I følge, saa hør Rumolts Raad,
thi altid har jeg tjent eder tro i Ord og Daad:
I bør blive hjemme, saalunde er min Bøn,
og lade Etzel være hos Dronning Krimhild skøn.1406.
948.
Hvor kunde vel i Verden jer times større Lyst?
I Fred for eders Fjender I lever her fuldtrøst.
I skal med gode Klæder smykke vel jert Liv,
drikke Vin den bedste og favne jer fagre Viv.1407.
949.
Thi raader jeg, I bliver. Rigt er eders Land:
herhjemme eders Panter I bedre løse kan
end hist hos Hunefolket. Hvo ved, hvordan dér er?
I skal blive, Herre: det raader Rumolt jer."1409.
950.
„Vi agter ikke at blive," Gernots Gensvar lød,
„al den Stund min Søster saa vennesælt os bød,
og Etzel den rige. Hvi sige Nej dertil?
Lad den blive herhjemme, som nødig ride vil."1410.
951.
Dertil svared Hagen: „Hvad jeg har mælet her,
lad det ej krænke eder, ihvad der end jer sker.
Jeg raader eder i Troskab, at vil jert Liv I vare,
da skal til Hunefolket I vel rustet fare."1411.
952.
„Dit Raad jeg følger villigt," mælte Kongen paa Stand.
Budsvende han sendte saa vide i sit Land:
han opbød af Helte tre Tusind eller fler.
De tænkte ringe Skade at faa af denne Færd.1412.
953.
Da bød Hagen af Tronje Dankvart Broder sin
at føre firsindstyve af begges Mænd til Rhin.
Ridderligt kom de dragende, i Harnisk alle Mand,
og førte stærke Vaaben didhen til Gunthers Land.1413.
954.
Da kom den kække Folker, en ædel Spillemand;
ham fulgte tredive Helte paa Tog til Huneland:
de bar saa gode Rustninger som nogen Drot paa Jord.
Han kundgjorde Gunther, at med til Fest han for.1414.
955.
Hvem Folker monne være, det skal I høre med.
Han var en ædel Herre, og i hans Tjenest red
talrige gode Kæmper i de Burgunders Land.
Fordi han kunde fedle, kaldtes han Spillemand.1415.
956.
Alt tyktes Krimhilds Sendemænd, der gik for lang en Tid:
de frygted, deres Herre skulde laste deres Flid.
Daglig de begærte nu Hjemlov at faa.
Dog dette hindred Hagen: med Kløgt han gjorde saa.1416.
957.
Han mælte til sin Herre: „Vi bør os vogte vel,
at ikke de faar Hjemlov, før vi kan ride selv
syv Dage efter paa Færd til Etzels Land.
Har Nogen Ondt i Sinde, des før det røbes kan.1417.
958.
Da kan Krimhild ogsaa kun faa en stakket Frist
til at raade Skade mod Nogen med sin List.
Har hun det dog i Sinde, byder vi hende Trods:
mange kaarne Helte skal ride did med os."1421.
959.
Skjolde med samt Sadler og Vaaben af al Art,
som Heltene tog med sig paa deres Hunefart,
var nu til Hobe rede for mange kække Mænd.
Thi lod man Krimhilds Sendebud for Gunther kalde hen.1422.
960.
Da de var stedt til Hove, Gernots Tale lød:
„Gunther agter at gøre, hvad os Kong Etzel bød.
Med Glæde vil vi komme til Ridderfesten hist
og gense vor Søster: det maa I tro for vist."1423.
961.
Mælte da Kong Gunther: „Nu sig os, om I kan,
naar skal Festen være i Hunekongens Land,
eller hvad Tid vi ventes?" Da mælte Svemmelin:
„Ved forestaaende Solhverv venter de jer fra Rhin."1424.
962.
Da bød den rige Fyrste (han var dem begge huld)
for al sin store Gavmildhed at bringe dem sit Guld,
lagt paa brede Skjolde: han havde nok deraf.
Paa samme Vis hans Frænder i rigt Maal dem gav.1427.
963.
Fik Etzels Bud da Hjemlov, og Afsked de tog
med Riddersmænd og Fruer. Glad paa Vej de drog.
Gernot lod dem skærme, til de i Svaben red,
af sine gode Helte, saa ingen Mén de led.1433.
964.
Da de skiltes fra dem, som skulde skærme dem,
gav Etzels Herredømme dem Fred, hvor de kom frem,
saa Ingen deres Klæder og Heste fra dem tog.
Til Etzels Rige atter i svar Hast de drog.1434.
965.
Da de red over Vejen, der gaar om Bechelarn,
det kundgjordes Rydeger, hin Ridder velforfarn,
og ligesaa Fru Gotelind, hans Ægteviv prud.
Hun glædte sig af Hjerte ved at høre deres Bud.1436.
966.
Med Budskabet hasted de Spillemænd af Land.
Etzel traf de atter i Borgstaden Gran.
Hvad Hilsen paa Hilsen man dem forkynde bød,
det sagde de Kong Etzel. Han blev af Glæde rød.1437.
967.
Dér nu Dronning Krimhild hørte det visse Bud,
at hendes Brødre agted til Huneland sig ud,
da glædte hun sig saare: saa rig Løn hun gav
de Spillemænd, at Ære hun selv vandt deraf.1438.
968.
Gik da den ædle Dronning for Kongen frem at staa.
Med øm Tale mælte hun til sin Husbond saa:
„Hvor huer jer det Budskab, min Herre Etzel kær?
Hvad stedse var min Villie, det er nu saare nær."1443.
969.
„Din Villie er min Lykke," gav Kongen hende til Svar.
„Jeg glædtes aldrig mere for de Maage, selv jeg har,
om de vilde mig gæste i mine Lande nu.
Ved dine Frænders Budskab svandt Sorgen af min Hu."1444.
970.
Befol da Kongens Hofmænd at rejse Hobetal
af Borde og af Bænke i Salshus og Hal
til Kongens kære Gæster, som nu i Vente var.
Ved dem blev hans Glæde engang til Kvide svar.1445.
