Nibelungekvadet 32
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af
Chr. Fledelius
.
1288.
Alle Blødels Kæmper var rustede til Strid:
med tusind Pansersærke forføjed de sig did,
hvor Dankvart ved Bordene med Gunthers Svende sad.
Da yppedes blandt Helte det allerstørste Had.1858.
1289.
Dér den Herre Blødel stod frem for Dankvarts Bord,
Marskalken hilste ham med vennesæle Ord:
„Velkommen her i Huset, min Herre Blødel, vær!
Jeg undres ved jert Ærind: hvad melder I os her?"1859.
1290.
„Spar din Velkomsthilsen," ung Blødels Gensvar lød,
„thi at jeg hid er kommen, vorder din visse Død,
saa sandt din Broder Hagen slog Sigfred ihjel;
det skal hos Huner bøde dine Helte og du selv."1860.
1291.
„Nej nej, Herre Blødel," Dankvart til Orde tog;
„da maatte haardt vi angre, at hid til Fest vi drog.
Jeg var et lidet Barn kun, da Sigfred lod sit Liv:
jeg ved ej, hvi mig laster Kong Etzels ædle Viv."1861.
1292.
„Hvordan det dermed har sig, derom jeg ved ej stort:
Gunther og Hagen, dine Maage, har det gjort.
Nu værg eder, hjemløse: Døden er jer vis,
kun om I lader Livet, er Krimhild tilfreds."1862.
1293.
„Vil ikke mod Ord I tage," mælte Dankvart snart,
„saa angrer jeg min Beden: langt bedre var den spart."
Den raske, kække Kæmpe fra Bordet sprang i Hast:
han tog i Haand et Stridssværd, stort og langt og hvast.1863.
1294.
Saa lynsnart han Sværdet imod ung Blødel svang,
saa ned foran hans Fødder Heltens Hoved sprang.
„Her har du Morgengave," Dankvart mælte saa,
„med Nudungs Brud, du tænkte til Hjertenskær at faa.1864.
1295.
Man faar i Morgen give hende en anden Mand:
ønsker han sin Medgift, gaar det ham og saadan."
En saare ærlig Hune havde til Helten sagt,
hvad onde Planer Dronningen imod dem havde lagt.1865.
1296.
Nu saa ung Blødels Stridsmænd deres Herre hugget ned,
thi undte de de fremmede ej længer nogen Fred.
Med dragne Sværd de hastigt mod Svendene sprang frem
i deres vilde Vrede: dog snart det angred dem.1866.
1297.
Højt raabte Dankvart alt Gunthers Følge til:
„I ser, ædle Svende, hvad her os times vil.
Værg jer nu, I hjemløse, tvungne svart af Nød,
saa at I her til Hobe kan faa en pletfri Død."1867.
1298.
Hvo som Sværd ej havde, ned foran Bænken tog,
og mangen en lang Skammel de op fra Gulvet drog:
de rhinske Svende ønsked nu selv ej længer Fred:
tunge Stole greb de og hugged Buler med.1868.
1299.
Hvor frygteligt sig værged de hjemløse Mænd!
De drev de veludrustede af Huset bort igen:
fem Hundred eller flere af dem dog Livet lod.
Da var den rhinske Stridsskare rød og vaad af Blod.1869.
1300.
Om føje Tid da meldtes den frygtelige Færd
til Drotten Etzels Kæmper (det gik dem saa nær),
at Blødel laa ihjelslagen med sit Følge boldt:
det havde Hagens Broder med Gunthers Svende voldt.1870.
1301.
Før Kongen selv erfor det, rusted gram i Hu
sig to Tusind Huner eller og fler endnu.
De ilte did til Svendene, det maatte være saa,
og lod ej Een af Følget derfra med Livet gaa.1871.
1302.
Til Huset kom de troløse med en mægtig Hær.
De hjemløse Svende greb kækt til deres Sværd.
Hvad hjalp det snare Mod dem? De fandt dog deres Død:
en føje Stund derefter yppedes Gru og Nød.1872.
1303.
Om Under skal I høre en fast utrolig Ting.
Ni Tusind Svende laa dræbte trindt omkring
og tolv Helte derhos, den gæve Dankvarts Mænd.
Ham saa man ganske ene blandt sine Fjender end1873.
1304.
Kampbulderet døde, til Ende Gnyet gik.
Da kasted over Skuldren Dankvart sit Blik.
Han mælte: „Ve for Venner, som jeg har mistet her!
Ak, ene mellem Fjender jeg nu tilbage er."1874.
1305.
Da regned tætte Sværdslag over den enes Liv.
Thi maatte siden græde mangen en Helts Viv.
Sit Skjold trak han opad og sænked Remmen god:
han væded mangen Brynje med Kæmpers stride Blod.1875.
1306.
„Saa ve mig for min Vaande," mælte Helten prud.
„Nu vig, Hunekæmper, og lad mig slippe ud,
saa Vejr og Vind kan svale mig kamptrætte Mand."
Da saa man Kæmpen knejse og gaa derfra paa Stand.1876.
1307.
Saalunde træt af Striden han ud af Huset sprang.
Eja, hvor atter Sværdhug paa Heltens Hjelm der klang!
Hvo tilforn ej skued hans understærke Hand,
sprang til at for møde den gæve rhinske Mand.1877.
1308.
„Gud give," mælte Dankvart, „jeg havde her den Svend,
som til min Broder Hagen mit Budskab bragte hen,
at jeg for disse Kæmper stedes i svarlig Nød!
Han hjalp mig i min Vaande eller fandt hos mig sin Død."1878.
1309.
Da mælte Hunekæmper: Vær du dit eget Bud,
naar vi som død dig bærer hen til din Broder prud.
Da skal Gunthers Frænde for Alvor føle Sorg.
En svar Mén du voldte Kong Etzel i hans Borg."1879.
1310.
„Lad fare eders Trusler og bedre Plads mig giv!
Hvis ej, skal Brynjen vædes om En og Andens Liv.
Jeg vil melde ved Hove mit Bud med egen Mund
og klage mine Herrer min Nød af Hjertensgrund."1880.
1311.
Da tyktes Etzels Kæmper saa frygtelig hans Færd,
at ikke de turde anfalde Kæmpen mer med Sværd.
De skød saa mange Lanser i Heltens Skjolderand,
at deres store Tyngde tvang Skjoldet af hans Hand.1881.
1312.
Da det var tabt, de tænkte, at sagtens de ham vog.
Eja, hvor dybe Vunder han gennem Hjelme slog!
Da segned tapre Helte for ham i Hobevis;
thi vandt den kække Dankvart for Helte Lov og Pris.1882.
1313.
Fra begge Sider kom de og stormed løs paa ham.
At end det var for tidligt, mangen Helt fornam,
Da gik han sine Fjender forbi, som paa en Jagt
et Vildsvin mod Hunde: hvor var han uforsagt!1883.
1314.
Al hans Vej var vædet af Heltes hede Blod.
For vist kunde en Kæmpe, som ganske ene stod,
aldrig stride bedre, end ham man stride saa.
Man skued Hagens Broder herligt til Hove gaa.1884.
1315.
Mundskænke og Køgemestre hørte et Sværds Klang.
Af sine Hænder Drikken Mangen hastigt svang
og en og anden Spise, bestemt for Kongens Bord:
da mødte ham for Trappen en Fjendeskare stor.1885.
1316.
”Hvad nu, I Køgemestre?" mælte den trætte Mand.
„I burde pleje Gæsterne, saa godt man pleje kan,
og sætte eders Herrer for Borde Spise god,
mens mine kære Fyrster I Bud mig sige lod."1886.
1317.
Naar Nogen i sin Kækhed paa Trappen mod ham sprang,
mod En og Anden af dem saa tungt han Sværdet svang,
at skrækslagne maatte for Ridderen de fly.
Han vandt sig med sin Styrke navnkundigt Heltery.1887.
