Ordregister (Strengleikar)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Strengleikar

Ordregister

ábreizl, n. Dyne.

ábrúðigr, skinsyg, jaloux.

ábyrgð, f. Ansvar; Fare, Risiko: leggja sík i á., udsætte sig for Fare.

ættingi, pl. -gjar, m. Slægtning.

afróg, n. pl. Undskyldninger, Reengjörelse for en Beskyldning.

afnefjaðr, som har mistet Næsen.

áfúsa, f. Taknemmelighed.

akrkarl (-kall), m. Agerarbeider, Bonde.

álfkona, f. en Fee.

almennilegr, almindelig.

ámæli, n. Daddel; Paatale, Indvending.

angr, m. ellers ogs. n. Sorg, Fortræd.

angra (að), plage, smerte; angrast við, gjöre Fortræd.

angraðr, bedrövet, ærgerlig.

aptrkváma, f. Tilbagekomst.

armleggr, m. Overarm.

ásjón, f. Aasyn, Ansigt.

askr, m. Ask.

askviðr, m. Asketræ.

ástarangr, m. Elskovssmerte.

ástarvél, f. Elskovskunst.

ástarþokki, m. Kjærlighed.

ástbundinn, forelsket, fængslet af Kjærlighed.

ástfólginn, höit elsket.

at, rel. part. = er.

atævi = athæfi, n. Færd, Adfærd; 2) Foretagende.

atgerðir, f. pl. Foretagender, Bedrifter.

athygli, n. Opmærksomhed, Eftertanke.

atreið, f. Turnering, Dystrenden.

auðga (að), gjöre rig.

auðlátinn, som let lemper sig, giver efter, venlig, omgængelig.

auki, m. Forögelse, Fremvæxt, Frembringelse, Afkom.

avunda (að) = öfunda, misunde.

ávúsa, s. áfúsa.

banlagaraz(?) jvf. Anm. Guiamars lioð Cap. 19.

beint, adv. lige, netop, just.

beisl, n. Bidsél.

benzl(?) jvf. Anm. Desire lioð Cap. 8.

berfœttr, barfodet.

bernskr, barnagtig, tosset.

bíða, f. Venten, Oppebien.

biðill, m. Beiler.

biðlund, f. Taalmodighed.

bila (að), svigte.

biti, m. Bid, Mundfuld.

bjuggi = bjó, præt. af búa.

blek, n. Blæk.

blíatbönd, n. pl. jvf. Anm. Guiamars lioð Cap. 17.

blíet = blíat.

blóðga (að), gjöre blodig.

blóðlát, n. Aareladning.

blóðlátinn, aareladet.

boðmenn, m. pl. Gjæster.

bokmál, m. Latin; heilagt bókmál, hellige skrift.

borðhald, n. Bordhold, Bevertning.

bráðskeytilegr, overilet, hastig.

brauðmoli, m. Brödsmule.

broddr, m. Pil.

brydda (dd), stikke (broddr, m.).

buðkagras, n. medicinsk Urt.

búms = búmst, búumst af búast, lad os gjöre os færdige.

byrla (að), være Mundskjænk (byrli, byrlari), skjænke i.

bölva (að), forbande, m. dat.

daglangt, hele Dagen igjennem; vil ek ekki hér veiða daglangt, jeg vil ikke mere jage her i Dag.

dálegr, ond, slet.

dauðvænn, som man ikke kan vente skal leve, Döden nær.

dramblæti, n. Overmod, Overdaadighed.

drambvísi, f. Storagtighed, Overmod.

drjúgr, dröi, i Overflödighed, af Varighed; drjúgast, adv. som oftest, for störste Delen; drjúgum, stærkt, voldsomt.

dugandi, dygtig, brav.

durvörðr, -varðar, m. Dörvogter.

dynr, m. Drön, Larm.

eignaðr, som besidder Eiendomme, formuende.

eignarspúsa, f. ægteviet Hustru = eiginkona.

eindaga (að), fastsætte eller beramme en vis Termin, bestemt Dag.

eindagr, m. bestemt Dag, fastsat Termin, ellers alm. eindagi, m.

einkannlega, særdeles, fortrinligen.

einkennilegr, særdeles, fortrinlig, mærkelig; -lege, adv.

einn, eitt at einu, eet alene, ikkun eet.

einstapi, m. Bregne.

eldiviðr, m. Brænde.

elltr, gen. elftr ell. elftar, acc. elftr ell. elft, f. Svane.

en = er, rel. part.

endrskapa (að), skabe igjen, reproducere.

eng, gen. og pl. engjar, f. Eng, Mark.

er = ef, hvis, dersom.

fagrmæli, n. smuk, sledsk Tale.

faldr, m. Fold.

falr, m. Fal, den indhule Deel af en Pil eller Spydodd, hvori Skaftet befæstes; upp yfir falinn, op over Falen d. e. saaledes at hele Odden var trængt ind i Saaret.

falda (að) saman, folde sammen, lægge sammen.

fáls, adj. falsk, bedragersk.

fámenni, n. faa Folk.

farinn, fortabt, ödelagt.

félagskapr, m. Kammeratskab.

ferðast (að), færdes, reise.

ferstrendr, firkantet.

festar, f. pl. Forsikkring; taka við trygðar festum.

fílsbein, n. Elfenbeen (fíll, m. Elefant).

fjara uppi, s. Anm. Bisclarets lioð Cap. 3.

fjarski, m. Fjernhed, det at være langt borte; koma einum i fjarska, skaffe langt bort.

fjórfaldr, firedobbelt.

flóð, n. Flod (mods. Ebbe).

fœltr, tosset.

foldr = faldr.

forfjalar, f. pl. Forfjæle.

formáli, m. Aftale, Contract.

fórnir, f. pl. Gaver.

forvegr, m. Spor.

fóstra, f. Fostermoder, Fosterdatter.

frægja (gð), gjöre berömt, forherlige.

fremd, f. Forfremmelse, Hæder.

fresta (að), opsætte, forhale.

frœða (dd), oplære, belære.

fróu = frú, f. Frue.

frouva = frou, frú.

fuglari, m. Fuglefænger.

fullgörlega, fuldkommen.

fullkoma (að), fuldkomme, udföre, ellers fullkomna.

fulltrúi, m. höitbetroet Mand, Fortrolig.

fylgi, n. Ledsagelse; fylgismær, f. Selskabsdame.

fylsnir? Skrivfeil for fylsni, n. Skjulested, Gjemmested.

fyrirkunna (-kann, -kunna) einu, optage ilde, blive vred over.

firirverðast (-varðst), forkomme, tilintetgjöres.

fyrnska, f. gammel Tid, Oldtid; í fyrnskunni, i gamle Dage.

fönn, f. Snedynge.

gadda (að), gjennembore (eg. med et Söm, gaddr).

gange, f. Gang, Gaaen.

gangari, m. Ganger, Hest.

gangverja, f. Gangklæder.

garðr, m. = grasgarðr, Have.

garðshlið, n. Gjærdesled.

gáshaukr, m. Gaasehög.

gauð n. Gjöen.

gaumgæfa (ð), give Agt paa, lægge Mærke til. Kunde her ogsaa læses gaum gæfa d. e. gaum gefa.

gaumgæfð, f. Varetagen, Paapassen.

gaurr, m. lang Person, lang Rekel.

geðlauss, characterlös, ustadig.

gera (ð) þik at rœða við hana, skaffe dig hende i Tale.

gerða álnar víðan garð, opföre et alentykt Gjærde.

geta (gat), traktere, forsyne.

getning, f. Undfangelse.

gígja, f. Gige.

gígja (að), spille paa Gige.

gildra, f. Snare.

gildra (að), stille (Snarer) ud for.

gjarnsamlega = gjarna.

gjósa (gaus), sprudle frem med Fart og Susen.

gjörsamlega, fuldkommen, aldeles.

glyggr, m. = gluggr, gluggi, Vindu.

glýjari, m. Spillemand, Gjógler.

gnúfa, heldende med Hovedet (af Sorg).

gnúfa (fð), lude, helde med Hovedet.

goðgæt, f. Bevertning, Traktement.

góðlyndi, n. Sagtmodighed, Venlighed.

goðlyndr, sagtmodig, blid.

gradda, f. oftere pl. Trappe.

granna, f. Naboerske, Nabokone.

grasgarðr, m. Have, Urtegaard.

grávalr, m. Graafalk.

grunsemd, f. Formodning, Mistanke.

guðsifi, m. Daabsvidne.

gullgörr, arbeidet, gjort af Guld.

gyrða (rð), omgjorde, binde Sadelen med Buggjorden.

göngukona, f. omvankende Betlerske.

hafna (að), give Slip paa, lade fare, forsmaae, m. dat.

hafnarvágr, m. stor Havbugt tjenlig til Havn.

halla (að) = hallmæla, dadle, laste.

hallmæli, n. Daddel.

hálsfaðma (að), omfavne; hálsfaðman, f.

hamnar = hafnar = athafnar (ir), pl. af athöfn, f. Færd, Adfærd.

hamskiptast (pt), bytte, skifte Ham

hanagaldr, m. Hanegal.

handla (að), have mellem Hænder, haandtere; ellers höndla.

handsala (að), love höitideligen ved Haandtag.

hann, man; þá viti hann at sönnu, da vide man for vist.

hárflétta, Haarflette.

hárfléttingr, m. Haarfletning.

harpa (að), spille Harpe.

harpari, m. Harpespiller.

hasl, m. Hassel. Hasseltræ.

heilhuglega, oprigtigen, ligefrem.

heimleyfi, n. Hjemlov.

hengat = hingat, hid.

herbergja, herbyrgia (gð) v. a. herberge; v. n. tage ind, logere.

herbúinn, rustet til Kamp.

herðarblað, n. Skulderblad.

hertaka (-tók) fange, tage til Fange i Krig.

hertaka, f. Fangenskab.

hertoga, f. Hertuginde.

hesli, n. Hasselttræ.

hesliviðr, m. Hassel, Hasseltræ.

heslivöndr, m. Hasselkjep.

heyveski, f. Höviskhed.

heyveskr = hœveskr.

higsta (st), hulke.

hirðlegr, som hörer til Hoffet (hirð), hofmæssig, beleven.

hjálpsamlega, med god Hjælp, tilstrækkeligen.

hjartkolla, f. Hind.

hjúskapr, m. Ægteskab; ægteskabelig Omgang.

hlutast (að) í, blande sig i, tag Deel i, være med.

hnjóða (hnauð), banke, slaae, stöde imod.

hœglífi, n. = hóglifi, roligt, behageligt Liv.

hœlni, f. Pralen, Skryden.

hófsemd, f. Maadehold.

hór = hár, höi; hóvan grœns m. grjóts vegg, Apposition til garð.

hórdómsmaðr, m. Kobler, Ruffer.

hreinlífr, kysk.

hróplauss, uden Dadel.

hugástlega, inderlig, kjærligen.

hugfastr, fast i Huen, som ligger paa Hjerte; hugfastlega, adv. (hugfastalega er form. Skrivfeil i Cd.).

hugkœmilegr, kjær, behagelig.

hugnast (að), behage, falde i Ens Smag.

hvaðanæva, fra alle Kanter, allevegne fra.

hvelgörr, arbeidet med kredsformige Figurer.

hverflyndi, n. Vægelsind, Ustadighed.

hverflyndr, ustadig, flygtig.

hvetja (hvatta), tilskynde, opmuntre; hvæsse, gjöre skarp.

hvítill, m. Sengetæppe.

hvítna (að), blive hvid.

hyggja (hugða) at, betragte.

höfn, f. Foster.

höfudráðgjafi, m. fornemste Raadgiver.

höfuðsynd, f. stor Synd.

hörpusláttr, m. Harpespil.

i, m. dat. iblandt.

iðinn, flittig, flink.

iðna (að), arbeide, sysle med.

ifanarlaust, utvivlsoml.

ifask (að) í, mere Tvivl, være i Uvished.

illmæla (lt), bagvaske, tale ilde om.

illmálugr, bagtalersk.

illveðri, n. Uveir.

ilma (ð), dufte.

ílutast (að), s. hlutast í.

inna (nt), opregne; inna upp dagleið, tilbagelægge en Dagsreise.

innsigla (að), forsegle.

ístig, n. Stigböile.

jamfríðr, ligesaa smuk.

jarla, f. Jarlekone, Grevinde.

játta (játta ell. játtaða), sige ja til, indrömme, tilstaa; j. einum eins ell. eitt, tilstaa En noget.

Jónsvaka, f. St. Hans Dag.

jungfrú, f. Jomfru.

kapalin, m. Kapellen.

kertastika = kertistika, f. Lysestage.

kistill, m. liden Kasse.

klæðna, uregelm. gen. pl. af klæði, jvf. fylkna i fylkna þing.

klandalauss, dadelfri, fri for Tiltale.

klefi, m. lidet Sideværelse.

klokka, f. Klokke; klokkari, m.

koddi, m. Hovedpude.

kœla (ld), kjole.

kolla, f. Dyr af Hunkjönnet uden Horn (her = hjartkolla).

koma upp, blive bekjendt, rygtes; koma við, komme til, indtræffe; k. einu af, afskaffe, bringe til at ophöre.

kostr, m. Kaar, Vilkaar; engum kosti, paa ingen Betingelse, paa ingen Maade.

kotungr, m. fattig Mand, Beboer af en ussel Hytte (kot, n.).

kröptugr, kraftig.

kult, n. Sengeteppe.

kúrseta, f. stille, kjedeligt Ophold(af kúra(ð), ligge stille; man kan vel ikke godt antage Skrivfeil for kyrrseta).

kvelda (að), blive Aften, aftnes.

kvennmaðr, m. Kvinde.

kváma, f. Komme, Ankomst.

kvángask (að), gifte sig, tage sig en kone.

kvenska, f. kvindelig Færdighed, fortræffelig Egenskab.

kvirr = kyrr, rolig, stille.

kvísl, f. Gren, Forgrening.

kyngóðr (comp. kynbetri, superl. kynbeztr), af god (fornem) Herkomst.

kynjaðr, som har sin Herkomst fra; vel k. = kyngóðr, af god Slægt.

kögurr, m. Teppe.

lag, í fyrra lagi, tidligen.

lakr, daarlig; alm. i compar. lakari = lat. deterior, daarligere, mindre god.

lampi, m. Lampe.

lán, n. Overdragelse, Laan; pl. Gaver (Guds)

laufskáli, m. Lövhytte.

laug, f. Bad; lauge (að), bade.

laugargerð, f, Tilberedelse af Bad; ganga um l., lave Badekarene tilrette.

laugarker, n. Badekar.

laza (að), smykke med Baand eller Snorer.

leg, n. Gravsted, Gravmæle.

leiga, f. Sold, Lön = máli, m.

leiguriddari, m. Ridder som er i Ens Sold.

leita (að) vid, forsöge, bestræbe sig for.

léttlætiskona, f. letfærdigt Fruentimmer.

leyna (d) einn, skjule for En, einu, noget; sjælden leyna eitt, skjule noget; l. einn eitt, noget for En (l. celare aliquem aliquid).

lífi, n. Liv. Levnet.

listugr, flink, dygtig, listig; listulega, adv.

lítillæzc for lítillætizc, altsaa af lítillátast (præt. -lézt) = lítillætast (præt. -lættisc).

litlauss, bleg.

ljósta (laust) einu upp, opdigte.

loða (dd) við, hænge ved.

lofsæla, f. almindelig Agtelse og godt Lov.

lofsæll, agtet, hædret.

lok, n. Laag.

makr, bekvem, passende; brugeligere i compar. makari.

malmari, m. = det alm. marmari, Marmor.

mánaðr, gen. -ðar, pl. -ðir ell. -ðr, m. Maaned.

manga (að), handle, hökre.

margfrœði, n. mangfoldig Kundskab.

margfróðr, særdeles bevandret i gamle Sagn.

með = við, imod.

meina (að), gjöre Meen, Ondt.

metnast (að), hovmode sig, være stolt.

mikillæti, n. Storhed, Herlighed; ellers Stolthed.

mikillátr, stolt, stor paa det.

minka (að), impers. m. acc. snjóinn

minkaði, Sneen tog af.

misfalla (-féll), falde, træffe sig uheldig.

miskenna (nd), tage feil af, ikke kjende.

miskunnari, m. en som ynkes over, er naadig.

mislíkan, f. Mishag.

mismæla (lt), tale ilde om, einum.

missari, misseri, n. et Halvaar.

mistaka (-tók), gjöre et Feilgreb, Misgreb.

misverk, n. Synd, Misgjerning.

misverki, m. = misverk.

mjóhundr, m. Jagthund, Mynde.

mundangshóf, n. det rette, passende Forhold.

munklífi, n. Kloster.

munnlaug, f. Vaskevandsfad. (eg. mundlaug, af mund, f. Haand).

múta (að), fælde Fjær (om Fugle); mútaðr, som har fældet.

mykla = mikla (að), forherlige, ophöie, gjöre stor.

myrda(ð), ombringe hemmeligen.

nagli, m. Nagle.

nálægr, nærliggende, nær; n. frændkona, Nærpaarörende.

nátta (að), blive Nat; náttaðr, overfalden af Natten.

náttverðr, -ar, m. Aftensmad.

nauð, s. hnjóða.

negling, f. Sammennaglen.

neikvæða (dd), negte, fornegte.

netja (að), indvikle som i et Net; ínetjaðr (net, n.).

nóndagstími, m. Tiden ved Klokken 3 om Eftermiddagen.

norrœna (að), oversætte paa norsk.

nóti, m. Node, Musiktegn, Melodi.

nunna, f. Nonne.

nunnusætr, n. Nonnekloster.

nýbrettinn, som elsker forandring (i den fr. Orig. noveler).

nýsleginn, nylig slagen, afmeiet.

nývaxinn, nylig opvoxen, ung (om et Træ).

nökkvidr, nögen.

œrsla, f. Galskab, Raseri.

ofanverðr, som hörer til det överste af noget; á o. fjallinu, oppe paa Fjeldet.

ofdirfð, f. for stor Dristighed, Dumdristighed.

ofstark, n. Overmod(?).

óhófsamlega, umaadeligen.

olnbogi, m. Albue.

opinn, aaben; paa Ryggen, med Benene i Veiret.

orða (að), tale, före Snak om.

óst = ást, f. Kjærlighed.

ósynjum (ellers ósynju, at ósynju), uden Aarsag, unyttigen.

pikisdagar, m. pl. Pindsedagene.

piparr, m. Peber.

prímamál, n. pl. Kl. 6 om Formiddagen.

purpura, n. Purpur, almind. purpuri, m.

púsa, f. Hustru.

púsa (að), ægte, ogs. p. (sér) púsast; trolove.

púsi, m. Ægtefælle.

ragr, rög, ragt, feig, kujonagtig.

rannsak, n. Undersögelse.

refill, m. Tæppe, Tapetseri.

refsingastjóri, m. jvf. Anm. Equitans lioð Cap. 2.

rekkjusveinn, m. Kammersvend.

réttleiðis, adv. den lige Vei, ligefrem.

reykja (kt) röge.

reyrvaxinn, sivbevoxet.

riðusótt, f. Feber.

ríkisstjóri, m. Rigsstyrer.

ríkulega; prægtigen.

rœkt, f. Omhu, Omsorg.

róp, n. Bagvaskelse.

róplauss, uberygtet; r. ok svá svivirðinga (sc. laus), eg. hróplauss.

rópa, hrópa (að), före i Vanrygte.

runnr, m. Busk, Krat.

sæta (tt), passe op, lure paa; s. einum.

sakir, formedelst.

saklaust, uden Aarsag.

samfallinn, harmonerende, overeensstemmende.

samfelling, f. Sammenfælding, Fuge.

samkund, f. = samkunda, Forsamling.

samræði, n. Enighed, Forsoning.

samvist, f. Samvær, Samliv.

samþykkilega, samdrægtigen.

samþykkr, enig; á eitt.

sannfrœða (dd), belære, undervise.

sauma (að), sömme, brodere.

siða (að), lære gode Sæder.

siðgoðr, beleven.

siðvenjulegr, sædvanlig; til siðvenjulegs burðar í tíma (form. Skrivfeil for burðar tíma).

sinn = þeirra.

sjá (sá), see; sjá af einu, undvære, være foruden.

sjóm = sjám, af sjá.

sjónhverfing, f. Synsforblindelse, Hexeri.

skartsamr, tilböielig til Stads og Overdaadighed i Klæder; koket (skart, n. Stads, Pragt i Klædedragt).

skemtanarsamlegr, morsom, fornöielig.

skera (skar) or, fælde Dom i, afgjöre (heraf orskurðr, m.).

skil, n. pl. kunna skil ok skynsemd, være kommen til Skjelsaar og Alder.

skírnarhald, n. Holden over Daaben.

skjalfr = skelfr.

skjóta (skaut) einu til, henskyde til, overlade Afgjörelsen til.

skunda (að), skynde paa, haste med, m. dat.

skundi, m. Skyndsomhed, Hast.

skurðr, gen. -ar, pl. skurðir, m. Udskjæring, udskaaren Zirat.

smásmugall, subtil, nöieseende.

snjófall, n. Snefald.

snyrtilega, elegant.

soðinn, kogt (af sjóða, sauð).

soðna (að), koge, blive kogt.

sœra (ð), besværge.

sortna (að), blive sort, blegne.

sparhaukr, m. Spurvehög.

spjótlag, m. Spydstik.

sporrakki, m. Stöver, Jagthund.

sprengja (gð), sprænge.

spúsa = púsa.

spúsi, m. Ægtemand.

staðfesta, f. Bestemthed, Sikkerhet.

stæla (d), staalsætte.

stafkerti, n. Lys.

standast einum, staa sig imod.

stappa (að), stöde, stampe.

steik, pl. -ar, f. Steg.

steinþildr, belagt med Steen.

steinþró, f. Steenkiste.

stíga (steig) yfir, overvinde.

stjúpfaðir, m. Stiffader.

sturla (að), forfærde, forskrække.

stöðuvatn, n. Dam, stillestaaende Vand.

sumra (að), blive Sommer, somres.

sundrskiptilegr, forskjellig.

sundrþykkja, f. Uenighed.

svá sem segi, saa at sige.

svefnbúr, n. Sovekammer.

sýsa (st), udrette, udföre, = sýsla.

söx, n. pl. en Sax.

telja at, dadle, kritisere, paatale.

tér, s. tjá.

tíðaveizla, f. kirkelig Forretning (veita tíðir, forrette Gudstjeneste).

tigurlega, værdigen, som det anstaaer Ens Værdighed (tign).

tilbrigði, n. pl. Natur, Charakter.

tilfýsilegr, önskelig, verd at attraae.

títt, paa Færde; þat sem þar var títt.

tjá (tér, téði), nytte, hjælpe.

tjóa (tjóði), hjælpe, nytte.

tog, n. Dragen, Trækken; leiða i togi, have i Ledebaand.

tómlega, langsomt, i Ro og Mag.

tortrygð, f. Mistillid.

tortryggleikr, m. = tortrygð.

trúfesta (st), forsikre ved sin Tro.

trý, trýr = trúi, trúir af trúa.

tryggva (gð), forsikkre, tilsikkre.

tunglskin, n. Maaneskin.

tvefalda (að), fordoble.

tvíburur, f. pl. Tvillinger, alm. tvíburar, m. pl.

tönn, f. Tand; innan tanna sér, ved sig selv.

úbœtilegr, som ikke raades Bod paa.

úbrigðilegr, uforanderlig.

úgæfa, f. Ulykke.

úhófsamlegr, umlaadelig, overvættes, jvf. óhófsamlega.

úhófsamr, umaadelig.

úlétt, frugtsommelig.

um, hen igjennem, over; um skóginn; honum er um þat, han synes om, holder af; búa um urugt, være tryg, sikker

umlýz = umlýzt af hlýðast um, lytte omkring sig, forhöre sig allevegne omkring.

umsætr, n. Efterstræbelser, Baghold.

una (nd), være tilfreds, fornöiet.

uppneyta (tt), opbruge, forbruge.

uppstaða, f. Opstaaen.

uró, f. Uro; úróar eldr.

utanlendis = utanlands.

útifugl, m. vild Fugl, mods. alifugl.

útlægja (gð), forvise, gjöre fredlös.

vagga, f. Vugge.

valda (veld, præt. voldi), raade over, beherske, m. dat; volde, foraarsage.

válka (að), volde Besvær, Möie, válkast í.

valskr, fransk.

van = vanr; anal. m. son = onr, vin = vinr.

vápnhestr, m. Stridshest.

vargulfr, m. Varulv.

varkynna (nd), ynke, föle Medynk med.

varnaðr, m. Varetægt.

varzla, f. Borgen, Caution.

veggjaðr, forsynet med Vægge, Muur.

veiði, f. indecl. Jagt, alm. veiðr, veiði f., gen. veiðar.

veiðimörk, f. Jagtstrækning.

véla(t) um, befatte sig med, tage sig af.

venjulega, sædvanligen.

veslingr, m. ulykkelig Person, Usling.

vetta = vætta, vænta.

viðrkomandi, tilkommende, fremtidig; mods. verandi.

viðrleita, s. leita við.

viðrrœða, f. Samtale.

viðvindill, m. Caprifolium, Gjedeblad.

vildr, kjær, god, comp. vildri, superl. vildastr.

vinsælazt (ld), blive vennesæl.

virkja (kt), pleie, behandle med Omhu.

vísti = vísaði af vísa (að): víst = vísat.

vörzlumaðr, en Borgensmand, Cautionist.

yfir, adv. oven over; yfir í hvítum skinnkyrtli, ovenover i d. e. uden paa havde hun en hvid o. s. v.

yfirlitr, m. Ansigtsfarve, Udseende.

yndilegr, glædelig, fornöielig.

ynnilegr, elskelig.

yrinn = œrinn, tilstrekkelig, nok.

þarkváma, f. Didkomst.

þekkiazt (kt), behage.

þengat = þangat, did.

þjóðgata, f. Alfarvei.

þokkaðr, afholdt.

þokkazt einum, vinde Yndest hos, behage.

þungleikr, m. Upasselighed, Ildebefindende.

þunnmeginn, adj. afkræftet, mat.

þurfi, adj. som trænger til, behöver.

þurft, f. Trang, Behov, Fornödenhed.

þyngia (gð); honum þyngist, han bliver sövnig.

þögn, f. Taushed.

öngja = öngva, pine.

öngr, trang, snæver; streng; önglega, adv.

öngva (gð), bringe i Knibe, Betryk.

öskra (að), fare sammen af Rædsel, gyse.