Pálin undir Hamri (dansk)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Pálin undir Hamri
Anker Eli Petersen
© 2005
En gang gik en mand kaldet Pálin undir Hamri fra bygden Sumba på Suðuroy, ud i udmarken for at hente syv gimmerlam (unge hunfår). Sent på dagen havde han hentet seks, og sat dem i en fårefold, og drog ud for at hente det syvende. Stjernerne var kommet op, før han fik fat på det. Uheldigvis havde han gået et godt stykke, før han kom i tanker om, at det var et gimmerlam han gik med. De gamle havde den overtro, at hvis det var sent på dagen, og der var flere får tilbage at bære, så skulle man tage vædderlammene først og lade gimmerlammene stå tilbage. Årsagen til dette var, at der i vædderlammenes horn sad noget, som virkede imod trolddom, og så kunne huldefolkene ikke få magt over en (de havde derfor ofte horn af vædderlam på sig). Han blev forskrækket da han blev opmærksom på sit fejltrin, men det var for sent til at vende tilbage.
Der gik han så med lammet, og lagde ikke mærke til andre levende væsener, før end han kom frem til en plads kaldet Akslarendi. Der mødte han en gråklædt mand, som stillede sig i vejen for ham og begyndte at genere ham. De begyndte at slås. Den hedenske (det var en huldumand), vandt over den kristne og bar ham op til skrænten af forbjerget Beinisvørð, på et sted hvor man plejede at hejse fuglefangerne ned i bjerget.
Aftenen gik, men manden kom ikke hjem. Den næste morgen drog alle folkene i bygden ud for at lede efter ham. De fandt Páls fjeldstav og lammet, og opgav derefter at lede videre.
Kort tid efter, kom Pálin frem for sin kone i drømme. Han sagde til hende, at hun ikke skulle søge efter ham, og fortalte præcis hvad der var sket - at huldumanden havde båret ham op på bjerget.
Sent den sommer fandt malkepigerne Pálin død i udmarken, splitternøgen og med forbrændte fodsåler. De sendte bud til bygden, hvorefter hanbåret hjem og begravet.
