Sproglige anmærkninger af K. B. Wiklund
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Temaside: Samisk religion og mytologi
Samiske fortællinger
Sproglige anmærkninger
af K. B. Wiklund
Carsten Lyngdrup Madsen, 2023
Ved udgivelsen af de her foreliggende tekster af Johan Turi var det udelukket at trykke dem ordret fra forfatterens manuskript af grunde, som allerede er udførligt beskrevet af Professor Vilhelm Thomsen i hans forord til Muittalus Sámid Birra. Turis retskrivning er så mangelfuld, at en hel del øvelse er nødvendig for overhovedet at forstå hans tekster, og det ville ikke give mening at pålægge sprogforskeren en sådan opgave. Fonologien i Kautokeino-dialekten kan studeres med større fordel andre steder og er for nylig blevet grundigt undersøgt af Professor Konrad Nielsen. Den primære værdi af teksterne set ud fra et sprogligt synspunkt er ikke fonetisk, men leksikalsk, fraseologisk og syntaktisk. Derfor har jeg fundet det rigtigst ikke kun at foretage de mest nødvendige rettelser i Turis ortografi, men at gå hele vejen og transkribere hans tekst i overensstemmelse med de regler, der gælder for det norsk-lappiske skriftsprog, i den justerede form, som Professor Nielsen har foreslået og brugt og som sandsynligvis vil blive den mest brugte i fremtiden. Visse særpræg, der er karakteristiske for Kautokeino-dialekten, har jeg ladet stå uændrede, i overensstemmelse med Professor Nielsen, for at bevare det lokale præg så vidt muligt uden at hindre forståelsen og anvendelsen af teksterne. Enkelte mindre forenklinger er foretaget for at bringe teksterne i overensstemmelse med det ældre skrift-sprog. Blandt afvigelserne fra den nye form for skrift -sprog er følgende de vigtigste:
1) Forskellen mellem det "klare" a og det "mørke" å er udslettet; f.eks. er alb'me "himmel" skrevet i stedet for ål’bme. Forskellen mellem disse to lyde er så ubetydelig i Kautokeino-dialekten, at det næppe fortjener at blive understreget i et værk af denne art, desto mere hvis den å-vokal skulle forlænges, ville den skulle skrives som et a, hvis dialektens særpræg skulle angives korrekt, f.eks. bållat "at frygte" i stedet for bållåt. Selv før lang tenuis og tenuis affrikat ville det næppe være korrekt at skrive å; i dialekten findes den samme vokal f.eks. i ač'če "far", åč’čel "hurtig og dygtig til arbejde", åččel "at være hurtig og dygtig", ak'ka "kone" og åkke "alder", se Nielsen's Lappisches Wörterbuch.
2) I stedet for eæ er skrevet æ.
3) Den historisk motiverede e i ubetonede stavelser er bevaret her, som i det ændrede skrift-sprog; f.eks. bar'dne "søn", ikke bar'dni. Det ville gøre teksten unødvendigt vanskelig at forstå, hvis den hyppigt forekommende dialektiske i blev introduceret her.
4) Af samme årsag er det historisk motiverede i bevaret i stedet for den dialektiske e i anden og fjerde stavelse, f.eks. dakki "de lavede", ikke dakke.
5) I tostavelses adverbier og partikler bevares det afsluttende -o i anden stavelse, som det er sædvanligt i ældre skrift-sprog, f.eks. alo "konstant", ikke alu.
6) Alle macroner og accenter ved vokaler og diftonger er fjernet.
7) Den svage variant af p mellem vokaler er her (stumt) b, ikke v, f.eks. appo "brug, nytte", gen. abo.
8) Den svage variant af k mellem vokaler er her (stumt) g, ikke ǥ, f.eks. akke "alder", gen. age.
9) d mellem vokaler, efter anden stavelse, er en spirant, som i de andre dialekter, som det norsk-lappiske skrift-sprog er bygget på; det skrives alligevel som d, som i skrift-sproget, f.eks. aledit "forhøje", ikke aleđit.
10) Turi bruger tk i stedet for skrift-sprogets ŧk, f.eks. matke "rejse".
11) I stedet for t mellem vokaler, efter anden stavelse, bruges her h, f.eks. jugahit "at lade drikke", ikke juǥatit.
12) Endelser på -d og -g efter vokal har begge i de fleste tilfælde ændret sig til -t (det vil sige -ɔt), som igen nogle gange er forsvundet helt (eller er blevet tilbage som et -ɔ). "Dette -t skrives her f.eks. viel'gat "hvid" for viel’gad, allat "høj" for allag. Hvor Turi har beholdt endelsen -g (skrevet -g eller -k), på grund af påvirkning fra oblik kasus eller måske også fra skrift-sproget, kan dette også forefindes i teksten. I nogle tilfælde har han endda ændret endelsen -b til -t, som derefter også er blevet bevaret uforandret.
13) I stedet for skrift-sprogets endelse -k og -p er der her anvendt endelsen -t; f.eks. samet "samerne", ikke samek; gullat "vi hører", ikke gullap. I de få tilfælde, hvor Turi skriver -k og -p i den originale tekst, er denne stavemåde bevaret.
14) Endelsen -st er ændret til -s; f.eks. inessiv-elativ goađes "i, ud af kåten", ikke goađest.
15) I Turis udtale høres endelsen -n generelt i stedet for -m; mærkeligt nok skriver han dog meget sjældent -n. Hans stavning i den originale tekst er her bevaret i alle tilfælde.
16) Den svage variant af -r'bm-, -r’dn- lyder her -rbm-, -rdn-, ikke -rm-, -rn-; f.eks. ar'bmo "nåde", gen. arbmo; bar'dne "søn", nom. plur. bardnet.
17) I stedet for ŋ, bruges her nj; f.eks. manjeb "hindring, bagest", ikke maŋeb; jiednja "is", ikke jiegŋa. Før en guttural bruges dog Iŋ'ga osv.
18) Hvad angår endelserne, er det tilstrækkeligt at nævne, at genitiv flertal her ender på -id, at komitativ flertal skrives -guim, i overensstemmelse med Turis udtale af diftongen, og som han generelt skriver det, og endelig, at 3. person ental nutid af ije-stammer og 3. person flertal datid af trisyllabiske stammer ender på -i.
19) De finske ord, der findes spredt i stort antal, skrives i overensstemmelse med lappisk retskrivning, bortset fra hvor de optræder i en hel finsk sætning.
De tekster, der er skrevet af Johan Turis nevø, Per Aslaksson Turi, er skrevet i Jukkasjärvi-dialekten, der mere eller mindre blandes med Kautokeino-elementer, som bruges af den yngre generation af Jukkasjärvi-lapper, hvis forældre er kommet fra Kautokeino. Da disse tekster er skrevet med en ret konsekvent retskrivning og en god forståelse for dialektens fonetiske karakteristika, er det hensigtsmæssigt at udgive dem uden ændringer. Det har kun været nødvendigt at ændre hans mangelfulde tegnsætning og brug af store bogstaver. I sine tidligste tekster bruger han ofte -k i stedet for -t, både når det er på sin plads og når det ikke er, tydeligvis under indflydelse af skrift-sproget. Senere forsvinder disse -k'er. Hans stavning følger overalt originalen. I Per Turis dialekt er š blevet til s, og derfor findes bogstavet š slet ikke i hans tekster. På visse steder bruger han dog et overkrydset s, hvor andre dialekter (også Kautokeino-dialekten) har š. Dette anføres her som š.
Lars Larsson Nuttis tekst er også trykt uden ændringer.
Min dybeste tak går til Professor Konrad Nielsen for hans yderst værdifulde kommentarer i diskussionen om transskriptionen og gennemgå Johan Turis tekster.
K. B. Wiklund.