Jesper på 3. okt. 2017 kl. 19:40

2017-10-03T19:40:35Z

Carsten: «Lys höjt, lys lavt!»

2017-10-03T08:18:40Z

«Lys höjt, lys lavt!»

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=«Lys höjt, lys lavt!»]] !! !!
|-
|}

[[Fil:ETK 03.jpg|thumb|200px|<center>Ole Melkiorsen Uglkjær (f. 1822) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.</center>]]

<center>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde I-VI|<big>Danske sagn</big> som de har lydt i folkemunde]]''' 

af
'''[[Evald Tang Kristensen biografi|Evald Tang Kristensen]]''' 1893

<big>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde I-VI|Bind II]]''' '''[[Nisser|B. Nisser]]'''</big>

<big><big>'''9. «Lys höjt, lys lavt!»'''</big></big>

</center>

128. I ''Tylstrup, Ajstrup'', ligger en gård, som har en gårdbuk. Der tjente to karle, og den ene holdt meget af gårdbukken, den anden fandt bestandig sin største fornøjelse i at drille den. En gang tog han grøden fra ham. «Det skal du få betalt,» sagde han, og næste morgen, da karlen vågnede, havde gårdbukken lagt en harve over rygningen af laden, og karlen igjen på de skarpe tænder. «Det skal du få betalt,» tænkte karlen. Der gik nu nogen tid hen. Da bad den anden karl gårdbukken om at sy noget for sig, for han var skrædder af håndværk. Da det nu blev en smuk måneskinsaften, tog gårdbukken nål og tråd og satte sig op på høstakken og gav sig til at sy. Så kom der en blåne for månen, bedst som han var i færd med arbejdet. Da blev den lille utålmodig og sagde: «Lys, lys höjt.» Den drilagtige karl stod imidlertid neden for med en slagel i hånden, og da han hørte det udråb, slog han ham over benene med slagelen. Da troede gårdbukken, at det var Vorherre, som straffede ham, for hans myndige udråb, og han sagde da meget ydmygt: «Herre, Herre, lys, som du vil.»

''Nik. Christensen''.

129. En gårdbuk sad en aften for enden af huset og lyskede sig. Der kom nogle enkelte blåner for månen, og så råbte han: «Lys höjt, du store mand!» Karlen havde stået et sted der ude og hørt det, og så gik han ind i loen og hentede hans plejel, listede sig dernæst hen bag ved ham, og, i det han sagde det igjen, slog han til ham med plejlen, te han trimlede runden om. Så troede gårdbukken, det var månen, der havde slået ham, og han råbte da: «Så højt og så sagt, som du vil.» Han skulde have smør i hans grød . . .

''Hans Kristiansen, Vokslev''.

130. På ''Norbjærggård, Gjøtrup'', var en nisse, der en aften sad og lyskede sig. Månen var noget overtrukken . . . «Lys höjt, lys höjt.» Karlen gav ham et skrald . . . «Lys höjt, lys lavt, så lys, ligesom du vil.» Han troede jo, han havde fornærmet månen.

''Lærer Kristensens kone, Væsløs''.

131. Nordligt i ''Trunderup'', imellem ''Kalvemosegården'' og ''Nisgård'', ligger ''Nissetoft''. Før den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og han sagde derfor: «Lys höjt!» Det passede ikke, og så sagde han: «Lys lavt!» Manden kunde nu høre, at det heller ikke var nissen til måde, og gav ham derfor et dygtigt rap af plejlen. Nissen, som troede, at slaget kom fra månen, udbrød da: «Lys, ligesom du vil!»

Andre fortæller, at når nissen mærkede, der kom nogne, var det han sagde til månen: «Lys lavt,» og når de så var gåede forbi, sagde han «lys höjt». Under disse udbrud faldt nissen en gang ned og brækkede sit ene ben, og fra den tid afsagde han altid: «Lys höjt, lys lavt, lys, ligesom du vil!»

Dette: «Lys höjt, lys lavt, lys, ligesom du vil,» kan man stundom høre anvendt som et mundheld her på egnen.

''P. J., Kværndrup''.

132. En aften sad en gårdbuk i ''Brovst og så i sin skjorte. Da kom der en sky for månen. Han blev ærgerlig og sagde: «Lys höjt!» Karlen og drengen der på stedet vilde gjærne drille gårdbukken en smule, og da de nu hørte, hvad han sagde, gav de ham et træk over benene. Da blev han forskrækket og sagde: «Lys höjt og lavt, som du vil.» De gav ham endnu et rap. Da blev han så fornummen, at han tav ganske stille; men da de tredje gang slog til, så mærkede han, hvem det var, og besluttede at hævne sig. Bar dem ud på brønddiget, og de måtte der ved den mindste bevægelse falde i vandet. Han løb hele tiden omkring brønden og sagde: «Tehi, tehi, tehi! den lange og den stakken! tehi, tehi, tehi, den lange og den stakken!» Det sagde han for at få dem vågne, men de blev dog ved at sove, til gårdens folk kom op og fik dem båret ind.

''Nik. Christensen''.

133. Gårdboen sad på mønningen af ''Nøragergård'' og lyskede sin skjorte. Blåne for. «Lys höjt, du store mand.» En karl tog en snebold og slog ham under øret med; men det kom han hårdt til at fortryde. Lå i en snedrive om morgenen.

''Nik. Christensen''.

134. Nissen, der bøder sine bukser. «Ly-ly-ly-ly-lys höjt, ly-ly-lys lavt, lys, ligesom du vil.»

''D. J''.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. okt. 2017 kl. 19:40
Linje 49:		Linje 49:


−	132. En aften sad en gårdbuk i ''Brovst og så i sin skjorte. Da kom der en sky for månen. Han blev ærgerlig og sagde: «Lys höjt!» Karlen og drengen der på stedet vilde gjærne drille gårdbukken en smule, og da de nu hørte, hvad han sagde, gav de ham et træk over benene. Da blev han forskrækket og sagde: «Lys höjt og lavt, som du vil.» De gav ham endnu et rap. Da blev han så fornummen, at han tav ganske stille; men da de tredje gang slog til, så mærkede han, hvem det var, og besluttede at hævne sig. Bar dem ud på brønddiget, og de måtte der ved den mindste bevægelse falde i vandet. Han løb hele tiden omkring brønden og sagde: «Tehi, tehi, tehi! den lange og den stakken! tehi, tehi, tehi, den lange og den stakken!» Det sagde han for at få dem vågne, men de blev dog ved at sove, til gårdens folk kom op og fik dem båret ind.	+	132. En aften sad en gårdbuk i ''Brovst'' og så i sin skjorte. Da kom der en sky for månen. Han blev ærgerlig og sagde: «Lys höjt!» Karlen og drengen der på stedet vilde gjærne drille gårdbukken en smule, og da de nu hørte, hvad han sagde, gav de ham et træk over benene. Da blev han forskrækket og sagde: «Lys höjt og lavt, som du vil.» De gav ham endnu et rap. Da blev han så fornummen, at han tav ganske stille; men da de tredje gang slog til, så mærkede han, hvem det var, og besluttede at hævne sig. Bar dem ud på brønddiget, og de måtte der ved den mindste bevægelse falde i vandet. Han løb hele tiden omkring brønden og sagde: «Tehi, tehi, tehi! den lange og den stakken! tehi, tehi, tehi, den lange og den stakken!» Det sagde han for at få dem vågne, men de blev dog ved at sove, til gårdens folk kom op og fik dem båret ind.

	''Nik. Christensen''.		''Nik. Christensen''.

«Lys höjt, lys lavt!» - Revisjonshistorikk

Jesper på 3. okt. 2017 kl. 19:40

Carsten: «Lys höjt, lys lavt!»