JJ.Sandal på 20. des. 2013 kl. 22:09

2013-12-20T22:09:11Z

JJ.Sandal: Ørvarodds Levnetskvad (CCR)

2013-01-13T17:47:39Z

Ørvarodds Levnetskvad (CCR)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ørvarodds Levnetskvad (CCR)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Skjaldekvad]]'''</big> '''Ørvarodds saga''' 

Oversat af [[C. C. Rafn]] København, 1826

<big>'''Ørvarodds Levnetskvad.'''</big> (Ævidrápa Örvar-Odds)</center>

<blockquote>1. Lytter Kæmper!
 Og jeg kvæde vil
 Om vaabentapre
 Venner mine;
 Seent maa jeg falde,
 Seer jeg, det ej hjælper
 Skovens Skytte
 Skjæbnen at modstaae.
 
 2. Fostret jeg blev,
 Efter Faders Raad,
 I min Barndom
 Paa Berurjoder;
 Savned jeg intet,
 Selv jeg nytted
 Alt de Gode, som
 Ingjald havde.
 
 3. Voxte vi begge
 Paa Berurjoder,
 Asmund og jeg,
 Op i vor Barndom;
 Os til Gammen
 Gjorde vi Pile,
 Spyd vi skæfted,
 Og Skibe bygged.
 
 4. Sagde mig Vølven1)
 Sande Prøver,
 Men jeg vilde dem
 Ikke høre;
 Ytred jeg for Ingjalds
 Unge Søn,
 At jeg færdes vilde
 Til Fædres Bolig.
 
 5. Stridvante Asmund
 Ofte loved,
 Medens han leved,
 Mig at følge;
 Ytred jeg for Gubben,
 At jeg aldrig vilde
 Atter komme her,
 Nu er jeg Edbryder!
 
 6. Lode vi Raaen
 Paa Brændinger fare,
 Haardtrukken stod den
 Fjærnt fra Masten;
 Kom vi til de stejle
 Kippers Ø,
 Der hvor Grim
 Over Gaarden raaded.
 
 7. Saae jeg Gaarden
 Med Glæde altid,
 Toge de Klippefolk
 Kjærlig mod mig;
 Vist maatte jeg
 Med Venner mine
 Guldet skifte
 Og Gammentalerr.
 
 8. Vist jeg maatte
 Om Vaaren fare
 I Brynjethings Gilde
 Bjarmer at besøge;
 Siden hilste jeg
 Sigurd og Gudmund,
 Den Færd med Frænder jeg
 Fare vilde.
 
 9. Kjække vi vare
 Paa Krigsskibe,
 Frænder tre
 Til Toget et føre;
 Tapre Roerkarle
 Tage vilde
 Det Gods, som tilhørte
 Gamle Finner.
 
 10. Uden Skade
 Med Skibe vi landed,
 Der hvor Bjarmer
 Bøjgder ejed;
 Alt med Ild vi
 Ødelagde,
 Til vi den raske
 Raadmand fanged.
 
 11. Sagde han, at Kæmper
 Sige kunde han,
 Hvor det til Guld
 Var let at komme;
 Han bad os gange
 Længere Vej,
 Om mere Gods vi
 Eje vilde.
 
 12. De Borgmænd vare
 Hurtig tilrede
 Højen at værge
 Og i Kile at fylke2);
 Lode vi Kæmper.
 Før deden vi fore,
 Meget mange
 Miste Livet.
 
 13. Skyndsomt jeg ilte
 Til Skibene ned,
 Da de Flygtende vare
 I Moser jagne;
 Borte var baade
 Baade og Skibet
 Og Folk tillige,
 Da ned vi kom.
 
 14. Hurtig jeg tændte
 I trange Skov
 Oppe paa Landet.
 En luende Ild;
 Saa at i friske
 Træer lode vi
 Hede Luer
 Mod Himlen spille.
 
 15. Saae vi nu hurtig
 Til Landet ile
 Herlige Skibe
 Med skjønne Tropper;
 Fro da bleve
 De, som Farten styred,
 Frænder mine,
 Da de funde mig atter.
 
 16. Lode Skibene
 Skride for Vinden
 Raske Drenge
 I rædsomt Uvejr;
 Syntes Kæmper
 Sand var paa Dækket,
 Land-Haab tabt,
 Ej jeg det agted.
 
 17. Kom vi til stejle
 Klippers Ø
 Silde om Somren
 Med Sejlene revne;
 Folk sig skyndte
 Skibe paa Ruller
 Op i Land
 Til Leje at drage.
 
 18. Telte vi sloge,
 Men de, som kunde,
 Ginge med Buer,
 Bjørne at jage.
 Lode vi paa Øen
 Lue i Vejret
 Et brændende Baal,
 Bjørnen stod foran.
 
 19. Sagde Fjældboer,
 At de flytte os vilde
 Bort fra Øen,
 Om ej vi fore;
 Tyktes ej Kæmper om
 Kamp at holde,
 Thi meget høj var
 Jætters Konning.
 
 20. Voved de sig ikke
 Nær til Øen,
 Da de drabelige
 Jætter fremkom;
 Folkene opførte
 Foran Bjerget
 En vældig Væg,
 Var jeg der med.
 
 21. Gik jeg da frem
 Med Guses Pile
 Op imellem
 Øen og Bjerget;
 Jeg i Øjet
 Jætinden skød,
 Men Bjergfruen
 Foran i Brystet.
 
 22. Da fik jeg et Navn,
 Som jeg bære vilde,
 Da mig fra Fjældet
 Jætinder nævnte,
 Sagde, at de agted
 Ørvarodd at give
 Hurtig Bør til
 Bort at rejse.
 
 23. Færdige vi hurtig
 Fore deden,
 Bort fra Øen,
 Da Bør os gaves;
 Kom vi uskadte
 Hjem derfra,
 Glæded os med Frænder
 Og hulde Venner.
 
 24. Vare vi alle
 Den Vinter sammen,
 Ved Guld vi os glæded
 Og Gammentaler;
 Trukke Folk,
 Da Frosten standsed,
 Dejlige Skuder
 Ud paa Søen.
 
 25. Sejled vi siden
 Sønder med Landet,
 Uden Hinder,
 Med trende Skibe;
 Væntede Bytte,
 Hvor vi det vidste,
 Og alle Elvarskjær
 Undersøgte.
 
 26. Funde vi siden
 Foran i Sundet
 Tapre Kæmper
 Thord og Hjalmar;
 Spurgde de Folk
 Som der vi truffe,
 Om paa Fjord eller Land
 Vi stride vilde.
 
 27. Kæmper den Sag nu
 Overlagde,
 Stort ej dem syntes
 Haabet om Bytte;
 Valgde Halejer3)
 Vilkaar bedre,
 Fæsted vi os i
 Forbund sammen.
 
 28. Holdt vi da alle
 Af Havnen ud,
 Strax de Bolde
 Bytte vænted;
 Ræddedes vi ikke,
 Medens Høvdinger
 Heldige raaded
 Over Krigsskibe.
 
 29. Vrede vi vare,
 Da ved Holmsnæs
 Skjoldmænd tapre
 Vi traf paa Søen;
 Raaded vi siden
 Alle de Kæmpers
 Ejendomme
 Og sex Skibe.
 
 30. Vare vi alle
 Vester med Skolle,
 Der hvor Folkets
 Fyrste raaded;
 Blodige Vunder
 bare Fjender
 Saarede med Sværd,
 Men vi Sejer deden.
 
 31. Havde Jarlesønner
 Udnæsset hærjet,
 Vante til Skjoldething,
 Som Hunde til Ræve,
 Og med Ild og Sværd
 Ødelagt Skibe,
 Vandt jeg og Hjalmar
 Da did vi fore.
 
 32. Spurgde Gudmund,
 Om jeg rejse vilde
 Hjem om Høsten
 Og hannem følge;
 Sagde jeg saa,
 At jeg see vilde
 Aldrig nordop
 Til Frænder mine.
 
 33. Alle bestemte
 At mødes om Somren
 Øster i Elven
 Til Vikinge-Færd;
 Vilde Hjalmar
 Hin Hustore
 Mit Mandskab sønder
 Med sig have.
 
 34. Fore muntre
 Til tvende Sider
 Brynjethings4) Kæmper,
 Da Bør gaves;
 Strax vi sejled
 Til Svearige,
 Og Konning Inge
 I Upsal besøgte.
 
 35. Mig gav Hjalmar
 Hin Hustore
 Fem Gaarde
 I Fold5) sammen;
 Glæded mig Godset,
 Medens Alle
 Ringe mig sendte
 Og Venne-Hilsen.
 
 36. Mødtes vi alle
 Paa Glædens Dag,
 Svenske Kæmper
 Og Sigurd fra Vesten;
 Ranede Helte
 Fra Øskægger6)
 Al Ejendom
 Og med Ild dem brændte.
 
 37. Deden vi vendte
 Vidrers Heste7),
 Og paa Irlands Kyster
 Ild antændte;
 Vare deden,
 Da did vi kom,
 Drenge og Møer
 Dragne fra Huse.
 
 38. Paa Vognens Veje
 Vaande traf mig,
 Inden jeg de stride
 Pile mødte;
 Vilde jeg Asmund
 Udød kjøbe
 Med alle mine
 Ejendomme.
 
 39. Saae jeg omsider,
 Hvor samlede vare
 Karle raske
 Og Konning deres;
 Da lod jeg fire
 Alvors Frænder,
 Modige Kæmper,
 Miste Livet.
 
 40. Da mig fra Vognen
 Viven hilste,
 Sifs den gode
 Haarlok8) mig loved
 Bad hun mig komme
 Næste Sommer,
 Løn da til mig
 Søge hun vilde.
 
 41. Det var ej som Brynje
 Eller blaa Ringe
 Iskolde ganske
 Om mig fulde;
 Da om Siderne
 Snævert slutted
 Silkeskjorten,
 Sømmet med Guld.
 
 42. Fore vi fra Vesten
 Bytte at søge,
 Saa at Folk mig
 Fejghed bebrejded,
 Til paa Skibe
 Kæmper funde
 Stridhaarde Brødre
 Og dem til Bane vi bleve.
 
 43. Sote og Halfdan
 I Sveaskjær
 Mange Mænd
 Til Meen da bleve;
 Fra dem vi vunde,
 Før deden vi fore ,
 Halvhundred’ Skibe
 Rydded mellem Stavne.
 
 44. Kæmper vi funde,
 Da vi fore deden,
 Muntre og tapre
 I Tranevaagen;
 Var ej Øgmund
 God at møde,
 Vi kom tre deden,
 Men de ni.
 
 45. Ej jeg mig kunde
 For Kæmper rose
 Af de Tapres Drab,
 Som til Søen kom;
 Hjalmar og jeg
 Haardt medtoges,
 Da Spydet igjennem
 Glam var boret.
 
 46. Fore vi hjem deden
 Frækne Helte,
 Men over Thord en vældig
 Høj vi kasted;
 Ingen Mand torde
 Mod os tale,
 Alt da vi nød,
 Hvad ønske vi kunde.
 
 47. Vare jeg og Hjalmar
 Hver Dag glade,
 Medens Krigsskibe
 Heldig vi styred,
 Til paa Samsø
 Kæmper vi funde,
 De som Saarluer9)
 Svinge kunde.
 
 48. Lode vi dem falde
 Under Ørnens Fødder,
 Hæderløse
 Tolv Bersærker;
 Da skilles jeg maatte
 Paa Skjæbnens Dag
 Ved den bedste af
 Venner mine.
 
 49. Ikke jeg havde
 I Alder min
 Taprere Kæmper
 I Kamp fundet;
 Bar jeg paa Skuldre
 Hjalmar død,
 Og ham til Sigtun
 Siden førte.
 
 50. Lod jeg det ikke
 Længe bie,
 Inden jeg Sæmund
 Paa Søen mødte;
 Vunde da Kæmper
 Skibe mine,
 Men selv deden
 At svømme jeg prøved.
 
 51. Vanked jeg i Gotland
 Vred i Hu
 Sex Døgn i Rad,
 For Sæmund jeg fandt;
 Lod jeg hans Folk,
 Livet miste,
 Sex og ni
 Med selve Kongen.
 
 52. Sejled vi siden
 Langt sønder i Havet,
 Til jeg en grusom
 Grundsø mødte,
 Saa at Vejen, jeg
 Vanked eensom,
 Savnende alles
 Selskab deden.
 
 53. Der kom jeg yderst,
 Hvor aqvitanske
 Kæmpebørn
 Borge styred;
 Der lod jeg fire
 Frækne Helte
 Til Jorden falde,
 Nu er jeg her kommen.
 
 54. Det var før,
 At jeg rejste
 At møde alle
 Mine Venner;
 Blev jeg saa glad
 Ved dem at træffe,
 Som en hungrig
 Høg ved Føde.
 
 55. Der os Folket
 Trende Kæmper
 Og megen Hæder
 Bøde siden,
 Men jeg vilde det
 Ej modtage,
 Blev mine Brødre der
 Baade efter.
 
 56. Ilsomt jeg foer
 Fra Folkenes Hob,
 At vandre til den brede
 Jorsals By.
 Standsed jeg ikke,
 Før did jeg kom,
 Da jeg lærte
 Krist at tjene.
 
 58. Veed jeg, at Jordans
 Vande klare
 Om mig fulde,
 Fjærnt fra Græker;
 Holdt dog som før
 Den herlige Skjorte
 Fuldtvel alle
 Sine Dyder.
 
 58. Mødte jeg en Grib
 Nær ved Bjergkløften,
 Fløj den med mig
 Til fjærne Lande,
 Indtil vi høje
 Klipper naaede,
 Og lod mig hvile
 I sin Rede;
 
 59. Indtil mig Hilder
 Førte deden,
 Hin stærke Rise,
 I en Roeskude;
 Lod mig den gjæve
 Guldets Deler
 Hele tolv Maaneder
 Hos sig dvæle.
 
 60. Mens der jeg dvælte,
 Deelte jeg Favntag
 Med den raske og prude
 Risedotter;
 Med hende jeg avled
 En hurtig Søn,
 Ganske ulig
 Andre Drenge.
 
 61. Ham dræbte Øgmund
 Eythjofsbane,
 Blandt Hellulands
 Øde Klipper;
 Hans Slalbrødre
 Raned jeg Livet,
 Ej har jeg værre
 Viking fundet.
 
 62. Dræbte han flere
 Fostbrødre mine
 Syrner og Gard,
 Skægget han misted;
 Var han en Troldkvind
 Meget lig,
 Og kaldtes siden
 Kvillanus Blese.
 
 63. Dygtig jeg tyktes
 Paa Braavalle,
 Da jeg sloges
 Med Kongens Folk;
 Bød da Ring
 Odd hin Vidførle
 Hæren i Kile
 Til Kamp at fylke.
 
 64. Nøjedes jeg ikke,
 Førend tvende
 Ungarske Konger
 Jeg besøgte;
 Og med den ene
 Arv jeg kræved,
 Ydede Kongen
 Kraftig Bistand.
 
 65. Kom jeg omsider,
 Hvor dygtige tyktes
 Sigurd og Sjojf
 I Kongens Følge;
 Hirdmænd bøde os
 Skud at prøve,
 Og Skjolde fem
 Til Kamp begjere.
 
 66. Skød jeg ej kortere
 End Skjoldungen10),
 Havde jeg den lette
 Lind11) i Haanden;
 Prøved de siden
 At svømmes med mig,
 Da lod jeg dem baade
 Blodet snyde.
 
 67. Var mig en Skjoldmø
 Nærmest stillet,
 Da i Kamp vi
 Drage skulde;
 Vælted jeg hende
 Ud i Pølen;
 Misted de Livet,
 Men vi fik Rigdom.
 
 68. Folket vi førte
 Fra Svigraad,
 Træguder deres
 Ødelagde;
 Slog jeg Bjalke
 I Borgporten
 Med Egekøllen,
 Til Aanden han misted.
 
 69. Var mig Harek
 Huld og trofast,
 Da han mig fæsted
 Sin Fosterdotter;
 Fik jeg den kjække
 Kongedotter,
 Vel raadte vi sammen
 For Sejer og Lande.
 
 70. Siden længer,
 End selv jeg veed ret,
 Sad jeg med Held
 I hædret Vælde;
 Meget er at sige,
 Svende tapre!
 Om mine Rejser,
 Denne er den sidste.
 
 71. Skal I eder skynde
 Til Skibene ned
 Alle uskadte,
 Her vil jeg dvæle;
 Bærer Silkesif
 Og Sønner vore
 En kjærlig Hilsen,
 Kommer jeg der ej. </blockquote>

'''Noter:'''
 1. Valaen eller Spaakvinden.
 2. At opstille kiledannet Slagorden.
 3. Folk fra Halogeland.
 4. Kampens.
 5. Alle i hans Rige.
 6. Obeboerne.
 7. Odins Heste ɔ: Skibene.
 8. Guld, her den guldindvirkede Skjorte.
 9. Sværde.
 10. Kongen.
 11. Buen.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
-<blockquote>1. Lytter Kæmper!
+<blockquote>
 <br>Og jeg kvæde vil
 <br>Om vaabentapre
@@ Linje 654: / Linje 655: @@
 <br>Og Sønner vore
 <br>En kjærlig Hilsen,
-<br>Kommer jeg der ej. </blockquote>
+<br>Kommer jeg der ej.
 '''Noter:'''

Ørvarodds Levnetskvad (CCR) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 20. des. 2013 kl. 22:09

JJ.Sandal: Ørvarodds Levnetskvad (CCR)