Af Skjaldskabslæren - Revisjonshistorikk

Jesper på 10. jan. 2014 kl. 11:11

2014-01-10T11:11:42Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 10:30

2013-12-22T10:30:22Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 10:29

2013-12-22T10:29:58Z

Jesper på 26. jul. 2013 kl. 07:06

2013-07-26T07:06:17Z

Jesper på 24. jun. 2013 kl. 08:00

2013-06-24T08:00:02Z

Jesper på 6. jun. 2013 kl. 06:37

2013-06-06T06:37:03Z

JJ.Sandal: Af Skjaldskabslæren

2013-01-12T11:27:36Z

Af Skjaldskabslæren

Vis endringer

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skáldskaparmál]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tillæg: Af Skjaldskabslære]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons Edda samt Skalda Brages Samtal]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skáldskaparmál]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tillæg: Af Skjaldskabslæren]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons Edda samt Skalda Brages Samtal]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Af Skjaldskabslæren]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons Edda samt Skalda Omskrifningar]] !!
@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Edda (Nyerup) - Tillæg]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 22. des. 2013 kl. 10:30
Linje 25:		Linje 25:

	En Mand, som hed Ægir eller Hler, boede paa den Ø, der nu kaldes Læsø<sup>[1]</sup>. Han var meget tryllekyndig og gjorde en Rejse til Asgaard. Men da Aserne forud saa hans Komme, blev han meget vel modtaget, dog i mange Henseender med Synforblændinger. Om Aftenen, da de skulde til at drikke, lod Odin bære Sværd ind i Hallen; de var saa blanke, at det lyste fra dem, og der blev ikke benyttet andet Lys, medens man sad ved Drikkelaget<sup>[2]</sup>. Da gik Aserne til deres Gilde. Tolv, der skulde være Dommere, satte sig i Højsæder, det var: Tor, Njård, Frey, Tyr, Hejmdal, Bragi, Vidar, Vali, Ull, Hønir, Forseti, Loki. Ligeledes Asynjerne: Frigg, Freyja, Gefjun, Idun, Gerd, Sigyn, Fulla, Nanna. Ægir fandt, der var herligt til alle Sider derinde. Alle Vægpaneler var behængte med fagre Skjolde. Mjøden var kraftig, og der blev drukket meget. Bragi sad nærmest ved Ægir, og de drak og talte sammen. Bragi fortalte Ægir mange Begivenheder, som Aserne havde oplevet.		En Mand, som hed Ægir eller Hler, boede paa den Ø, der nu kaldes Læsø<sup>[1]</sup>. Han var meget tryllekyndig og gjorde en Rejse til Asgaard. Men da Aserne forud saa hans Komme, blev han meget vel modtaget, dog i mange Henseender med Synforblændinger. Om Aftenen, da de skulde til at drikke, lod Odin bære Sværd ind i Hallen; de var saa blanke, at det lyste fra dem, og der blev ikke benyttet andet Lys, medens man sad ved Drikkelaget<sup>[2]</sup>. Da gik Aserne til deres Gilde. Tolv, der skulde være Dommere, satte sig i Højsæder, det var: Tor, Njård, Frey, Tyr, Hejmdal, Bragi, Vidar, Vali, Ull, Hønir, Forseti, Loki. Ligeledes Asynjerne: Frigg, Freyja, Gefjun, Idun, Gerd, Sigyn, Fulla, Nanna. Ægir fandt, der var herligt til alle Sider derinde. Alle Vægpaneler var behængte med fagre Skjolde. Mjøden var kraftig, og der blev drukket meget. Bragi sad nærmest ved Ægir, og de drak og talte sammen. Bragi fortalte Ægir mange Begivenheder, som Aserne havde oplevet.
		+

	'''II).'''		'''II).'''

@@ Linje 62: / Linje 62: @@
 <br>Mørk var Mejlis Broder<sup>[6]</sup>,
 <br>Maanevejen<sup>[7]</sup> dønned.
 <br><br>Brand i Ginnungs Bolig<sup>[8]</sup>
 <br>brød om Ulls Slægtning<sup>[9]</sup>,
@@ Linje 71: / Linje 70: @@
 <br>Svålnirs Enke<sup>[10]</sup> syntes
 <br>sønderbrudt og bristet.
 <br><br>Baldrs vrede Broder<sup>[11]</sup>
 <br>brød mod Verdens Fjende<sup>[12]</sup>,
@@ Linje 80: / Linje 78: @@
 <br>medens Banemanden
 <br>mørkt ham kom i møde.
 <br><br>Skræmt jog skummel Bjergdrot<sup>[13]</sup>
 <br>Skjoldet under Fødder.
 <br>Ængstet fik ham alle
 <br>Aser, alle Diser<sup>[14]</sup>.
 <br>Stendreng<sup>[15]</sup> fik kun stakket
 <br>Stund at vente, inden
 <br>Tryne-Trolden Mjållnir
 <br>traf ham, saa han segned.
 <br><br>Jættedræber<sup>[16]</sup> jog mod
 <br>Jættens Hoved Hamren.
@@ Linje 99: / Linje 94: @@
 <br>Klippeherrers Knuser
 <br>knak hans haarde Pande.
 <br><br>Hvæssesten var hvistet
 <br>hvinende mod Guden,
@@ Linje 108: / Linje 102: @@
 <br>stadig fast paa Stedet
 <br>staar den i hans Hoved.
 <br><br>Kvinden<sup>[17]</sup> sang da siden
 <br>sine Galdersange
@@ Linje 329: / Linje 322: @@
 <br>alle de ypperste
 <br>Adils' Kæmper.
 <br><br>Har den haardnævede,
 <br>Rolf Henslyngeren,
@@ Linje 338: / Linje 330: @@
 <br>men Helte til Hilds
 <br>haarde Leg.
 <br><br>Segnet er i Græsset
 <br>Rolf den storladne].
 <br><br>Høvdingen gavmild
 <br>gav Hirden Rigdom:
@@ Linje 350: / Linje 340: @@
 <br>Drypnirs Sveddraaber,
 <br>Dun fra Gravvitnir.
 <br><br>Fyrsten den gavmilde
 <br>gav til Mændene
@@ Linje 359: / Linje 348: @@
 <br>Oruns Ild og
 <br>Idis Lys-Ord.
 <br><br>Striddjærve Stordrot
 <br>-skærmet af Baldr dog næppe -
@@ Linje 368: / Linje 356: @@
 <br>Rhinens Rødmalm,
 <br>Niflungers Ram-Nid.
 <br><br>[Som Huskatten griber
 <br>den graa Gnaver
@@ Linje 512: / Linje 499: @@
 <br>Kæmper faa turde Færden vove:
 <br>Ild at ride, at overstige.
 <br><br>Sigurd drev med sværdet Grani,
 <br>Ilden sluknede foran Ådlingen,

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 26. jul. 2013 kl. 07:06
Linje 266:		Linje 266:
	Sigurd red, indtil han fandt et Hus paa Fjældet. Inde i det sov en Kvinde i Hjælm og Brynje. Han trak sit Sværd og sprættede Brynjen af hende. Da vaagnede hun og sagde, at hun hed Hild. Hun kaldtes Brynhild og var Valkyrje. Sigurd red derfra og kom til Kong Gjuki; hans Kone hed Grimhild; deres Børn var Gunnar, Hågni, Gudrun og Gudny. Og Gjuki havde Stifsønnen Gottorm. Der opholdt Sigurd sig i lang Tid. Han ægtede Gjukis Datter Gudrun, og Gunnar og Hågni svor sig i Broderskab med ham. Sigurd og Gjukis Sønner drog til Atli, Budlis Søn, og bejlede for Gunnar til Atlis Søster Brynhild. Hun boede paa Hindefjæld, og hendes Sal var omgivet af blafrende Ild. Hun havde aflagt et ubrydeligt Løfte om kun at ægte den Mand, der turde ride gennem Flagreluen. Da red Sigurd og Gjukungerne (som ogsaa kaldes Niflunger) op paa Fjældet, og Gunnar skulde ride gennem Luen. Hans Hest hed Goti, og den turde ikke løbe ind i Ilden. Sigurd og Gunnar skiftede da baade Udseende og Navn, thi Grani vilde ikke bære nogen anden Mand end Sigurd. Sigurd sprang paa Grani og red gennem Flagreluen.* Om Aftenen holdt han Bryllup med Brynhild. Men da de gik til Sengs, drog han Sværdet Gram af Skeden og lagde det imellem dem. Om Morgenen, da han klædte sig paa, gav han i Brudegave Brynhild den Guldring, som Loki havde taget fra Andvari, og hun gav ham en anden Mindering i Bytte. Sigurd besteg sin Hest og red tilbage til sine Fæller. Han og Gunnar vekslede atter Skikkelse og drog tilbage til Gjuki med Brynhild. Med Gudrun havde Sigurd to Børn, Sigmund og Svanhild.		Sigurd red, indtil han fandt et Hus paa Fjældet. Inde i det sov en Kvinde i Hjælm og Brynje. Han trak sit Sværd og sprættede Brynjen af hende. Da vaagnede hun og sagde, at hun hed Hild. Hun kaldtes Brynhild og var Valkyrje. Sigurd red derfra og kom til Kong Gjuki; hans Kone hed Grimhild; deres Børn var Gunnar, Hågni, Gudrun og Gudny. Og Gjuki havde Stifsønnen Gottorm. Der opholdt Sigurd sig i lang Tid. Han ægtede Gjukis Datter Gudrun, og Gunnar og Hågni svor sig i Broderskab med ham. Sigurd og Gjukis Sønner drog til Atli, Budlis Søn, og bejlede for Gunnar til Atlis Søster Brynhild. Hun boede paa Hindefjæld, og hendes Sal var omgivet af blafrende Ild. Hun havde aflagt et ubrydeligt Løfte om kun at ægte den Mand, der turde ride gennem Flagreluen. Da red Sigurd og Gjukungerne (som ogsaa kaldes Niflunger) op paa Fjældet, og Gunnar skulde ride gennem Luen. Hans Hest hed Goti, og den turde ikke løbe ind i Ilden. Sigurd og Gunnar skiftede da baade Udseende og Navn, thi Grani vilde ikke bære nogen anden Mand end Sigurd. Sigurd sprang paa Grani og red gennem Flagreluen.* Om Aftenen holdt han Bryllup med Brynhild. Men da de gik til Sengs, drog han Sværdet Gram af Skeden og lagde det imellem dem. Om Morgenen, da han klædte sig paa, gav han i Brudegave Brynhild den Guldring, som Loki havde taget fra Andvari, og hun gav ham en anden Mindering i Bytte. Sigurd besteg sin Hest og red tilbage til sine Fæller. Han og Gunnar vekslede atter Skikkelse og drog tilbage til Gjuki med Brynhild. Med Gudrun havde Sigurd to Børn, Sigmund og Svanhild.

−	Engang gik Brynhild og Gudrun til Vandet for at tvætte deres Haar. Da de kom til Aaen, vadede ~~Brynbild~~ et Stykke ud, idet hun sagde, at hun ikke vilde have Vandet fra Gudruns Haar over sit Hoved, eftersom hendes Mand stod over Gudruns. Gudrun gik ud efter hende og svarede, at det for Resten tilkom hende at tvætte sit Haar øverst i Aaen, da hverken Gunnar eller nogen anden i Verden kunde staa Maal med hendes Mand, der havde dræbt Fafnir og Regin og taget Arv efter dem begge. Brynhild sagde: Det var større Bedrift, at Gunnar red gennem Flagreluen, mens Sigurd ikke turde. - Gudrun lo og svarede: Tror du, Gunnar red gennem Flagreluen? Jeg antager, at den, der gav mig denne Guldring, var den samme, som var i Sengen hos dig. Og Guldringen om din Arm, din Brudegave, hedder Andvaranaut;<sup>[28]</sup> jeg tror ikke, det var Gunnar, som vandt den paa Gnitahede. - Da tav Brynhild og gik hjem. Hun æggede nu Gunnar og Hågni til at dræbe Sigurd, men da de var hans Edsbrødre, overtalte de Gottorm dertil. Han gennemborede Sigurd med et Sværd, medens han sov. Men da Sigurd fornam Saaret, kastede han Sværdet Gram efter sin Drabsmand, saa han blev skaaret midt over. Foruden Sigurd dræbte de ogsaa hans treaarige Søn. Efter dette gennemborede Brynhild sig selv med et Sværd, og hun blev brændt sammen med Sigurd. Gunnar og Hågni tog da Fafnirsarven og Andvaranaut og raadede nu over Riget.	+	Engang gik Brynhild og Gudrun til Vandet for at tvætte deres Haar. Da de kom til Aaen, vadede Brynhild et Stykke ud, idet hun sagde, at hun ikke vilde have Vandet fra Gudruns Haar over sit Hoved, eftersom hendes Mand stod over Gudruns. Gudrun gik ud efter hende og svarede, at det for Resten tilkom hende at tvætte sit Haar øverst i Aaen, da hverken Gunnar eller nogen anden i Verden kunde staa Maal med hendes Mand, der havde dræbt Fafnir og Regin og taget Arv efter dem begge. Brynhild sagde: Det var større Bedrift, at Gunnar red gennem Flagreluen, mens Sigurd ikke turde. - Gudrun lo og svarede: Tror du, Gunnar red gennem Flagreluen? Jeg antager, at den, der gav mig denne Guldring, var den samme, som var i Sengen hos dig. Og Guldringen om din Arm, din Brudegave, hedder Andvaranaut;<sup>[28]</sup> jeg tror ikke, det var Gunnar, som vandt den paa Gnitahede. - Da tav Brynhild og gik hjem. Hun æggede nu Gunnar og Hågni til at dræbe Sigurd, men da de var hans Edsbrødre, overtalte de Gottorm dertil. Han gennemborede Sigurd med et Sværd, medens han sov. Men da Sigurd fornam Saaret, kastede han Sværdet Gram efter sin Drabsmand, saa han blev skaaret midt over. Foruden Sigurd dræbte de ogsaa hans treaarige Søn. Efter dette gennemborede Brynhild sig selv med et Sværd, og hun blev brændt sammen med Sigurd. Gunnar og Hågni tog da Fafnirsarven og Andvaranaut og raadede nu over Riget.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Norrøne kildetekster]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tillæg: Af Skjaldskabslære]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons Edda samt Skalda Brages Samtal]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skáldskaparmál]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tillæg: Af Skjaldskabslære]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons Edda samt Skalda Brages Samtal]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Af Skjaldskabslæren]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons Edda samt Skalda Omskrifningar]] !!

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 Endvidere spurgte Ægir: "Hvad var Oprindelsen til den Idræt, som hedder Skjaldskab?" Bragi svarer: "Oprindelsen var, at Guderne laa i Ufred med det Folk, som hedder Vaner. Men begge Parter kom sammen til et Fredsmøde, hvor de bekræftede Freden ved begge at spytte i et Kar. Ved Afskeden vedtog Guderne, at dette Fredstegn aldrig skulde gaa tabt, og skabte af Spyttet en Mand, som hed Kvasir. Han var saa vis, at ingen kunde spørge ham om noget, som han ikke kunde give Svar paa. Han drog vidt omkring i Verden for at lære Menneskene Kundskab, og da han besøgte to Dværge, Fjalar og Galar, indbød de ham til en Samtale i Enrum og dræbte ham. Hans Blod lod de flyde i to Kar, Son og Bodn, og Kedelen Odrørir. De blandede Blodet med Honning, og derved dannedes en saadan Mjød, at enhver, som drikker af den, bliver Skjald eller Vismand. Dværgene fortalte Aserne, at Kvasir var bleven kvalt i sit eget Vid, fordi ingen var kyndig nok til at spørge ham saaledes, at Visdommen fik tilstrækkeligt Afløb.
-Dværgene indbød til sig Jætten Gilling og hans Kone. De bad Gilling ro med sig ud paa Havet. Men da de var et lille Stykke fra Land, roede Dværgene mod en Revle og væltede Skibet. Da Gilling ikke kunde svømme, druknede han. Men Dværgene fik deres Skib paa ret Køl igen og roede til Land. De fortalte nu Gillings Kone, hvad der var sket; hun blev utrøstelig og græd højt. Fjalar spurgte hende da, om hun ikke troede, det vilde lindre hendes Sorg at se ud over Søen, hvor hendes Mand var forsvunden. Det vilde hun prøve. Saa opfordrede han sin Broder Galar til at klatre op over Døren og lade en Kværnsten falde ned i Hovedet paa hende, naar hun gik ud, thi han kunde ikke fordrage hendes Skrigen. Broderen gjorde dette. Men da Cillings Søn, Jætten Suttung, fik det hele at vide, gik han hen til Dværgene, greb dem og førte dem ud paa Havet, hvor han satte dem paa et Skær, som Vandet stod over ved Flodtid. De trygler Suttung om at spare deres Liv og byder ham til Forlig den kostelige Mjød som Faderbod, hvorefter Forliget kommer i Stand.
+Dværgene indbød til sig Jætten Gilling og hans Kone. De bad Gilling ro med sig ud paa Havet. Men da de var et lille Stykke fra Land, roede Dværgene mod en Revle og væltede Skibet. Da Gilling ikke kunde svømme, druknede han. Men Dværgene fik deres Skib paa ret Køl igen og roede til Land. De fortalte nu Gillings Kone, hvad der var sket; hun blev utrøstelig og græd højt. Fjalar spurgte hende da, om hun ikke troede, det vilde lindre hendes Sorg at se ud over Søen, hvor hendes Mand var forsvunden. Det vilde hun prøve. Saa opfordrede han sin Broder Galar til at klatre op over Døren og lade en Kværnsten falde ned i Hovedet paa hende, naar hun gik ud, thi han kunde ikke fordrage hendes Skrigen. Broderen gjorde dette. Men da Gillings Søn, Jætten Suttung, fik det hele at vide, gik han hen til Dværgene, greb dem og førte dem ud paa Havet, hvor han satte dem paa et Skær, som Vandet stod over ved Flodtid. De trygler Suttung om at spare deres Liv og byder ham til Forlig den kostelige Mjød som Faderbod, hvorefter Forliget kommer i Stand.
 Suttung fører Mjøden med sig hjem, gemmer den et Sted, som hedder Hnitbjerge, og lader sin Datter Gunnlåd bevogte den. Derfor kalder vi Skjaldskab: Kvasirs Blod, Dværges Drik eller Fylde, Odrørirs eller Bodns eller Sons Væld, Dværges Fartøj (fordi Mjøden reddede dem fra at omkomme paa Skæret), Suttungs Mjød eller Hnitbjerges Væld".