Angakokken – den grønlandske shaman (Glahn) - Revisjonshistorikk

Carsten på 30. aug. 2024 kl. 08:58

2024-08-30T08:58:35Z

Carsten: Angakokken – den grønlandske shaman (Glahn)

2024-08-30T08:57:27Z

Angakokken – den grønlandske shaman (Glahn)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Angakokken – den grønlandske shaman (Glahn)]] !! !!
|-
|}

<blockquote>[[Fil:Maske 07.jpeg|thumb|250px|<center>Grønlandsk maske</center>]]<center>

'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''
 ''Uddrag af'' '''[[Henric Christopher Glahns dagbøger 1763-68|»Henric Christopher Glahns dagbøger 1763-68«]]'''
 <big><big>'''Angakokken – den grønlandske shaman'''</big></big> ''D. 17. November 1766.''

 '''Henric Christopher Glahn''' Kjøbenhavn 1921</center>
 

At Grønlænderne have deres ''Angekkut'', hvilke i daglig Tale af de Danske blive kaldede Hexemestere, og deres ''Illiseetsut'',<ref>ilisîtsoq — en der hekser til andres skade.</ref> er bekiendt nok. Dog ere ikke disse de eeneste overtroiske Embeder. Ney. De ere langt fleere end hidtil ere opdagede og maaske fleere, end nogen Tiid opdages. Der ere foruden ''Angekkut'' og ''Illiseetsut'' ogsaa:

::''Nejortik''. <ref>najorte — en nærværende (som opholder sig hos en).</ref>
::''Killersut''. <ref>Rimeligvis flertal af qilassoq — en som binder (sit medium om hovedet og, idet han løfter dette op, hidkalder hjælpeaanden).</ref>
::''Killaursut''. <ref>qilàussok — en som benytter tromme.</ref>
::''Anningniartut''. <ref>Rimeligvis anginiartoq — en som stræber at blive stor (fremfor andre).</ref>
::''Kanimersut''. <ref> qanimassoq — egtl. en som gyser af kulde el. feber; i angákoq-sproget — en hexemester (Fabricius: Grl. ordbog 170).</ref>
::''Tarrartortut''. <ref> tarrarssortoq—eglt. en som spejler sig; tidligere ogsaa: spaar af en spand Vand (Fabricius: Grl. ordb. 460. Glahn: Anmærkn. t. Crantz 355).</ref>
::''Nervalersartut''. <ref> nerfalassoq — eglt. en som ligger paa ryggen: tidligere spec. om en saadan, der uden at være udlært angàkoq liggende i den stilling kunde opdage skjulte ting.</ref>
::''Serrarsut''. <ref> serrasoq — en som hexer ved hjelp af trylleformularer.</ref>

En eller fleere af disse Forretninger kan foretages af en og samme Person, saaledes kan een baade være en ''Angekkok'' som, qva ''Angekkok'', giør intet, som jo holdes for at være til Nytte for enten enkelte Parsoner, eller det almindelige, og han kan og være en ''Illiseetsok'', som og foretager sig at giøre Ont. Ia en Hexemester, som boede her i Fior Vinter, troer jeg, forstoed alle Ting. Thi man kom over at han og var en ''Anningniartok'' ɔ: saadan een, som af ''Misundelse over en andens Lykke, søger at vende dennes Lykke til sig selv.''

Det er ikke at undre over, at ''Angekkut'' ere meest bekiendte. Deres Forretninger ere af den Beskaffenhed, at alle de andre synes at dependere deraf. Vel er det saa, at en ''Illiseetsok'' er undertiden ''Angekkoken'' imod, i det hiin søger at beskadige den, som denne vil helbrede. Men det kommer dog for en stor Deel an paa ''Angekkokens'' Udsigelse, om den syge er af en ''Illiseetsok'' beskadiget og deraf døer, eller han døer, fordie Tiiden var nu kommen; eller at hans Uforsigtighed i, ikke at iagttage de foreskrevne Regler om Afhold fra visse Slags Spiiser og Arbeyder, haver været Aarsag deri. Det er ''Angekkut'', som lære, at der ere saadanne ''Illiseetsut'' til, og det er dem, som styrke Folket i deres Overtroe, saa at man ey siger formeget, naar man paastaaer, at af alle de Forretninger, som den Grønl: Overtroe haver, er ''Angekkuts'' den vigtigste. De Operationer, som ''Angekkut'' foretage sig ere mangfoldige. De mig bekiendte vil jeg alleneste opregne. Naar jeg faaer erhvervet mig større Kundskab om dem, skal deres nøyere Beskrivelse følge.

En Angekkok kan

::1) ''Tarnileyok'' <ref> tarnilîvok — sætter et stk. til hans sjæl (Fabricius: Ordbog 468).</ref>
::2) ''Tarraiok'' <ref> tarraivoq.</ref> viiser f: E: en Tyv i en Vandspand og kan lignes med at spaae i Kaffen, hvad eens Kiæreste skal være.
::3) ''Appersorpok'' <ref>aperssorpoq — udspørger.</ref> v: ''Aggiarpok''.<ref>agiarpoq — gnider (paa gulvet med trommen for at hidkalde en hjælpeaand til udspørgen i vedk. tilfælde, jfr. Anmærkn. til Crantz 353).</ref>
::4) ''Aggersitsyok''. <ref> aggertitsivoq— lader (Tôrnârssuk) komme frem (jfr. Anmærkn. til C. 353).</ref>
::5) ''Katitsyok''. <ref>qaititsivoq — d. s. som foreg.</ref>
::6) ''Tugliarsyok.'' <ref>tugdliarsivoq — ligeledes (jfr. Anmærkn. til C. 353).</ref>
::7) ''Angmaiok.'' <ref>angmaivoq — aabner (en syg for at rense hans tarme, jfr. Anmærkn. til C. 354).</ref>
::8) ''Illimarpok'', <ref>ilimarpoq.</ref> farer til Himmels.
::9) ''Sammongnarpok'', <ref>samungnarpoq.</ref> farer under Jorden.
::10) ''Aleiuarpok''. <ref>Skal betyde: overtaler til at tro angákuts lærdomme (Anmærkn. til C. 356).</ref>
::11) ''Kajeksertoyok.'' <ref>"Spaar at en skal døe som NB. endnu ikke ere syg" (Anmærkn. til C. 356).</ref>
::12) ''Sillagiksarpok'', <ref>silagigsarpoq.</ref> giør got Veyr.
::13) ''Angusorsayok.'' <ref>angussorsaivoq — giver held til fangst (jfr. Anmærkn. til C. 355).</ref>
::14) ''Angiarsiorpok.'' <ref>ángiarsiorpoq — eftersøger og fanger et spøgelse (jfr. Anmærkn. til C. 355).</ref> vid: inf: dat: 7. Janr: 1767.
::15) ''Uengerpok''. <ref>Skal betyde: lader blod løbe ud af munden o. a. (Anmærkn. til C. 355).</ref>
::16) ''Senniliarpok''. <ref> saniliarpoq.</ref>

Denne, nemlig ''Senniliarpok'', er den skammeligste og forskrækkeligste Giærning af alle og ikke heller øves af alle ''Angekkut''. Den bestaar deri, at en ''Angekkok'' foregiver, at den Syge ey paa anden Maade kan hielpes, eller den vedvarende almindelige Nød hæves, end ved at have ublue Omgiengelse med det andet Kiøn. Man forsamles da tilsammen, og ''Angekkoken'' begynder sine Operationer; men naar han raaber, bliver alting stille og enhver søger til Fruentimmer. Til dette ublue Spil indfinde sig saavel ugifte, som gifte, og opføre de første sig paa en Maade, som Bluefærdigheden forbyder at nævne. Jeg har anmærket, at denne Skik bruges ikke af alle ''Angekkut''. Om den bruges overalt i Landet, er mig ubekiendt; men hos os skal den have været tilforn i fuld Drift. Det er ellers mærkværdigt, hvad man fortæller mig om en her endnu levende Erkehexemester, neml: at han ikke skal have tilstædet sin Kone, at tage Deel i denne ublue Forretning. Er denne Beretning sandfærdig, som jeg ey har Aarsag at tvivle om, saa sees heraf saameget desmeere Grunden til denne Ugudelighed, og at den allene ligger i ''Angekkokens'' Ubluehed. At han giør andre deelagtige med sig i denne Synd, er ey at undre over; thi han faaer derved desmeere Myndighed, selv at begaae dem. Men det, som maae falde en forunderligt for, er at Mændene har nogen Tiid vildet tillade deres Koner, saaledes at misbruges. Men naar man veed, at Koneskifte v: Konebytte har i dette Distrikt været almindeligt, saa falder denne Forundring bort. Men det er noget meere ubegribeligt, hvorledes Pigerne nogensinde har kundet lade sig forleede til at begaae saa offentlig saadan Ugierning, som strider saa meget imod Bluefærdighed, siden Kiønnet synes, i Almindelighed at tale, at besidde en høy Grad af den. Men hvortil kan ikke Overtroe forleede Menneskene? og Grønlænderne have i denne Fald intet giort noget (!) værre, end at jo andre Folkeslag have paa sine Tiider giort det samme. Det passer sig ret hertil, hvad Forfatteren af ''Ceremonies & Coutumes Religieus de touts les Peuples du Monde'' <ref>Tom. I—IX, Amsterdam 1723—43, samlede under redaktion af ''Jean Frédéric Bernard''.</ref> siger:

<blockquote>"Paaskud af Andagt banede Veyen for Fylderie og vare i adskillige Guddommes Dyrkelse bleven næsten til en Troes Artikel. ''Baccus, Saturnus, Adonis, Pan, Flora, Priapus'' og ''Venus'' bleve, i Hensigt til Sæderne, betiente paa en uordentlig Maade. Til Babel overlode Konerne sig offentlig til Utugt for at vise deres Høyagtelse mod denne Gudinde, som man der tilbad under det Navn ''Mylitta'', og ''Ceresis'' Sammenkomster vare forknyttede med skammelige Udsvevninger."<ref>see Übersetzung aus den Ceremonies & Coutumes Rel. de touts les Peuples du Monde, som ere oversadte af Hr. Kryger [''Johan Gottlob Krüger'' (1715—59), professor i filosofi og medicin i Helmstädt.] og findes som et Anhang til hans Träume pag: 15 og 16.</ref><blockquote>

 

==Fodnoter==
 
<references/>
 

==Kilde==
Fra Henric Christopher Glahn: ''Henric Christopher Glahns Dagbøger for årene 1763-64, 1766-67 OG 1767-68'', udgivet i anledning af 200-aaret for Kolonisationens Begyndelse som et Bidrag til Kendskabet til gamle Dages Grønland. Udgaven besørget ved H. Ostermann. København, 1921, ss. 64-67.</blockquote></blockquote>
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Henric Christopher Glahn]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]

@@ Linje 58: / Linje 58: @@
 Denne, nemlig ''Senniliarpok'', er den skammeligste og forskrækkeligste Giærning af alle og ikke heller øves af alle ''Angekkut''. Den bestaar deri, at en ''Angekkok'' foregiver, at den Syge ey paa anden Maade kan hielpes, eller den vedvarende almindelige Nød hæves, end ved at have ublue Omgiengelse med det andet Kiøn. Man forsamles da tilsammen, og ''Angekkoken'' begynder sine Operationer; men naar han raaber, bliver alting stille og enhver søger til Fruentimmer. Til dette ublue Spil indfinde sig saavel ugifte, som gifte, og opføre de første sig paa en Maade, som Bluefærdigheden forbyder at nævne. Jeg har anmærket, at denne Skik bruges ikke af alle ''Angekkut''. Om den bruges overalt i Landet, er mig ubekiendt; men hos os skal den have været tilforn i fuld Drift. Det er ellers mærkværdigt, hvad man fortæller mig om en her endnu levende Erkehexemester, neml: at han ikke skal have tilstædet sin Kone, at tage Deel i denne ublue Forretning. Er denne Beretning sandfærdig, som jeg ey har Aarsag at tvivle om, saa sees heraf saameget desmeere Grunden til denne Ugudelighed, og at den allene ligger i ''Angekkokens'' Ubluehed. At han giør andre deelagtige med sig i denne Synd, er ey at undre over; thi han faaer derved desmeere Myndighed, selv at begaae dem. Men det, som maae falde en forunderligt for, er at Mændene har nogen Tiid vildet tillade deres Koner, saaledes at misbruges. Men naar man veed, at Koneskifte v: Konebytte har i dette Distrikt været almindeligt, saa falder denne Forundring bort. Men det er noget meere ubegribeligt, hvorledes Pigerne nogensinde har kundet lade sig forleede til at begaae saa offentlig saadan Ugierning, som strider saa meget imod Bluefærdighed, siden Kiønnet synes, i Almindelighed at tale, at besidde en høy Grad af den. Men hvortil kan ikke Overtroe forleede Menneskene? og Grønlænderne have i denne Fald intet giort noget (!) værre, end at jo andre Folkeslag have paa sine Tiider giort det samme. Det passer sig ret hertil, hvad Forfatteren af ''Ceremonies & Coutumes Religieus de touts les Peuples du Monde'' <ref>Tom. I—IX, Amsterdam 1723—43, samlede under redaktion af ''Jean Frédéric Bernard''.</ref> siger:
-<blockquote>"Paaskud af Andagt banede Veyen for Fylderie og vare i adskillige Guddommes Dyrkelse bleven næsten til en Troes Artikel. ''Baccus, Saturnus, Adonis, Pan, Flora, Priapus'' og ''Venus'' bleve, i Hensigt til Sæderne, betiente paa en uordentlig Maade. Til Babel overlode Konerne sig offentlig til Utugt for at vise deres Høyagtelse mod denne Gudinde, som man der tilbad under det Navn ''Mylitta'', og ''Ceresis'' Sammenkomster vare forknyttede med skammelige Udsvevninger."<ref>see Übersetzung aus den Ceremonies & Coutumes Rel. de touts les Peuples du Monde, som ere oversadte af Hr. Kryger [''Johan Gottlob Krüger'' (1715—59), professor i filosofi og medicin i Helmstädt.] og findes som et Anhang til hans Träume pag: 15 og 16.</ref><blockquote>
+<blockquote>"Paaskud af Andagt banede Veyen for Fylderie og vare i adskillige Guddommes Dyrkelse bleven næsten til en Troes Artikel. ''Baccus, Saturnus, Adonis, Pan, Flora, Priapus'' og ''Venus'' bleve, i Hensigt til Sæderne, betiente paa en uordentlig Maade. Til Babel overlode Konerne sig offentlig til Utugt for at vise deres Høyagtelse mod denne Gudinde, som man der tilbad under det Navn ''Mylitta'', og ''Ceresis'' Sammenkomster vare forknyttede med skammelige Udsvevninger."<ref>see Übersetzung aus den Ceremonies & Coutumes Rel. de touts les Peuples du Monde, som ere oversadte af Hr. Kryger [''Johan Gottlob Krüger'' (1715—59), professor i filosofi og medicin i Helmstädt.] og findes som et Anhang til hans Träume pag: 15 og 16.</ref></blockquote>
 <br><br>