Linje 73:

<br>&nbsp;&nbsp; V. 30. Det er en almindelig Forestilling, der som bekjendt ogsaa findes i det nye Testamente, at der forud for Verdens Undergang gaar en sædelig Opløsningstilstand. Med en kort og energisk Skildring af denne begynder da ogsaa Vøluspás Ragnaroks-Del. Et Par Linier mellem 3 og 4:

<br>&nbsp;&nbsp; V. 30. Det er en almindelig Forestilling, der som bekjendt ogsaa findes i det nye Testamente, at der forud for Verdens Undergang gaar en sædelig Opløsningstilstand. Med en kort og energisk Skildring af denne begynder da ogsaa Vøluspás Ragnaroks-Del. Et Par Linier mellem 3 og 4:

−

<blockquote>Øxetid, Sværdtid - Skjolde kløves -

+

<blockquote>

−

<br>Vindtid, Ulve-Tid før Verden styrter</blockquote>

+

Øxetid, Sværdtid - Skjolde kløves -

+

<br>Vindtid, Ulve-Tid før Verden styrter

+

</blockquote>

røbe sig saavel ved deres construktionsløse Stil som ved deres Indhold, der viser ud over den skildrede Tid, som Indskud - ikke at tale om Visens Overfyldning.

røbe sig saavel ved deres construktionsløse Stil som ved deres Indhold, der viser ud over den skildrede Tid, som Indskud - ikke at tale om Visens Overfyldning.

Linje 85:

Linje 87:

<br>&nbsp;&nbsp; Mellem 38 og 39 har R. en Vise om Vidars Kamp med Ulven (jvfr. Vaf. 53):

<br>&nbsp;&nbsp; Mellem 38 og 39 har R. en Vise om Vidars Kamp med Ulven (jvfr. Vaf. 53):

−

<blockquote>Staar nu Seirfaders store Søn

+

<blockquote>

+

Staar nu Seirfaders store Søn

<br>Vidar frem, hint Valdyr at veie:

<br>Vidar frem, hint Valdyr at veie:

<br>Risens Afkom rædsomt gaber,

<br>Risens Afkom rædsomt gaber,

−

<br>Jernet i Hjertet - Hærfader hævnet.</blockquote>

+

<br>Jernet i Hjertet - Hærfader hævnet.

+

</blockquote>

Naar man betænker, at Ragnarokskampen iøvrig er koncentreret til Hoved- gudernes Kampparrede med de i de tre foregaaende Viser indførte Fjender: Surt - Freyr, Fenre - Odin, Midgaards-Ormen - Thor; naar man endvidere lægger Mærke til, at Vølven har sammentrængt de to første Pars Kamp i een Vise, saa at hun ikke omtaler Freyrs Fald, aabenbart for at kunne anvende to Viser paa Thors Møde med Midgaardsormen (som om Tretallet heller ikke her burde overskrides) saa ser det mistænkeligt ud, at en hel Vise er helliget Vidars Kamp med Ulven. Hertil kommer, at Vafth. til en vis Grad kan betragtes som et didaktisk Digt, der supplerer Vøluspá, og at dette Digt netop har et Vers om, hvorledes Vidar hævner Faderen. Paa den anden Side er det letforstaaeligt, at en Afskriver - eller vel snarere en Foredrager (før Digtet fæstnedes skriftlig), der ikke var trængt ind i den digteriske Plan og Økonomi, og som savnede Vidars Kamp med Ulven - kunde indskyde Visen; ja man gaar næppe for vidt, naar man her gjenfinder den Aand, der fra Vegt. 11 indførte Visen om Balders Hevn (se ovenf. t. 19): en nidkjær Mand, der ikke lod nogen Udaad henstaa uhevnet. Begribeligt er det da ligeledes, at han dannede første Linie lige efter 39,1 (»Kømr enn mære mögr Hlöðynjar« -»Kømr enn mikle mögr Sigföðor«) - medens denne Parallelisme fra den oprindelige Digters Side vilde være et tarveligt Paafund. - Jeg maa derfor give Mlnhf. Ret, naar han udelader Visen, uagtet Sijmons, hvor nøie han ellers har fulgt Mlnhf., her afviger fra ham til Gunst far Traditionen.

Naar man betænker, at Ragnarokskampen iøvrig er koncentreret til Hoved- gudernes Kampparrede med de i de tre foregaaende Viser indførte Fjender: Surt - Freyr, Fenre - Odin, Midgaards-Ormen - Thor; naar man endvidere lægger Mærke til, at Vølven har sammentrængt de to første Pars Kamp i een Vise, saa at hun ikke omtaler Freyrs Fald, aabenbart for at kunne anvende to Viser paa Thors Møde med Midgaardsormen (som om Tretallet heller ikke her burde overskrides) saa ser det mistænkeligt ud, at en hel Vise er helliget Vidars Kamp med Ulven. Hertil kommer, at Vafth. til en vis Grad kan betragtes som et didaktisk Digt, der supplerer Vøluspá, og at dette Digt netop har et Vers om, hvorledes Vidar hævner Faderen. Paa den anden Side er det letforstaaeligt, at en Afskriver - eller vel snarere en Foredrager (før Digtet fæstnedes skriftlig), der ikke var trængt ind i den digteriske Plan og Økonomi, og som savnede Vidars Kamp med Ulven - kunde indskyde Visen; ja man gaar næppe for vidt, naar man her gjenfinder den Aand, der fra Vegt. 11 indførte Visen om Balders Hevn (se ovenf. t. 19): en nidkjær Mand, der ikke lod nogen Udaad henstaa uhevnet. Begribeligt er det da ligeledes, at han dannede første Linie lige efter 39,1 (»Kømr enn mære mögr Hlöðynjar« -»Kømr enn mikle mögr Sigföðor«) - medens denne Parallelisme fra den oprindelige Digters Side vilde være et tarveligt Paafund. - Jeg maa derfor give Mlnhf. Ret, naar han udelader Visen, uagtet Sijmons, hvor nøie han ellers har fulgt Mlnhf., her afviger fra ham til Gunst far Traditionen.

Linje 152:

Linje 156:

<br>&nbsp;&nbsp; P. 105, (103). Strophen lyder i Haandskriftet:

<br>&nbsp;&nbsp; P. 105, (103). Strophen lyder i Haandskriftet:

−

<blockquote>Glad i sit Hjem, mod Gjæst hjertelig

+

<blockquote>

+

Glad i sit Hjem, mod Gjæst hjertelig

<br>være en Mand og virksom;

<br>være en Mand og virksom;

<br>minde-stærk, maalstærk, meget vidende,

<br>minde-stærk, maalstærk, meget vidende,

<br>gjerne hvad Godt er han granske;

<br>gjerne hvad Godt er han granske;

<br>Erketaabe hedder hvo Intet kan sige

<br>Erketaabe hedder hvo Intet kan sige

−

<br>det er den Uvises Art.</blockquote>

+

<br>det er den Uvises Art.

+

</blockquote>

Denne Vise er som Indledning til dette Odins - Eventyr iøinefaldende umulig. Kvadet handler om, hvor snildt Odin bærer sig ad ude hos en Jætte, og Visen begynder med at belære os om at man skal være »glad i sit Hjem«. Hoffory vil stryge »Hjem« og antager Begyndelsen af en Strophe udfalden foran Erketaabe; men to Viser til Indledning er høist usandsynligt, da begge de andre Odins-Eventyr have een Indledningsvise. Aabenbart skal Evnen til at tale snildt for sig prises ( » Lidt fik hos Jætten jeg tavs« hedder det i næste Vise - det vil sige: ved at tale fik jeg meget) og til dette Motiv maa man holde sig, naar man vil konstruere den oprindelige Vise. H. G. Miller har ganske misforstaaet Visen, idet han slutter den til det Foregaaende.

Denne Vise er som Indledning til dette Odins - Eventyr iøinefaldende umulig. Kvadet handler om, hvor snildt Odin bærer sig ad ude hos en Jætte, og Visen begynder med at belære os om at man skal være »glad i sit Hjem«. Hoffory vil stryge »Hjem« og antager Begyndelsen af en Strophe udfalden foran Erketaabe; men to Viser til Indledning er høist usandsynligt, da begge de andre Odins-Eventyr have een Indledningsvise. Aabenbart skal Evnen til at tale snildt for sig prises ( » Lidt fik hos Jætten jeg tavs« hedder det i næste Vise - det vil sige: ved at tale fik jeg meget) og til dette Motiv maa man holde sig, naar man vil konstruere den oprindelige Vise. H. G. Miller har ganske misforstaaet Visen, idet han slutter den til det Foregaaende.

Linje 168:

Linje 174:

<br>&nbsp;&nbsp; P. 111, (132). ''Art'' egentlig: Slægt. Uægte Tilføining:

<br>&nbsp;&nbsp; P. 111, (132). ''Art'' egentlig: Slægt. Uægte Tilføining:

−

<blockquote>ei findes saa god Mand at Feil ham ei følger

+

<blockquote>

−

<br>eller saa ussel, at han Intet duer.</blockquote>

+

ei findes saa god Mand at Feil ham ei følger

+

<br>eller saa ussel, at han Intet duer.

+

</blockquote>

&nbsp;&nbsp; P. 112, 135. Visens Slutning siger aabenbart at hvis man ikke giver den Trængende, som banker paa Porten, en Gave (en Ring) saa risikerer man, at der ønskes En en Sot paa Halsen, og der tænkes vel her som i det Foregaaende fremfor alt paa en vandrende Sanger, en Thullr, hvem det jo var en smal Sag at galdre Folk fra deres Helsen. L. 1-2 handle om Leddet; Meningen er vel: man kan ikke lukke Alle ind, men saa kan man i alt Fald ofre en Gave. Müllenhoff og Hoffory forkaste Visen.

&nbsp;&nbsp; P. 112, 135. Visens Slutning siger aabenbart at hvis man ikke giver den Trængende, som banker paa Porten, en Gave (en Ring) saa risikerer man, at der ønskes En en Sot paa Halsen, og der tænkes vel her som i det Foregaaende fremfor alt paa en vandrende Sanger, en Thullr, hvem det jo var en smal Sag at galdre Folk fra deres Helsen. L. 1-2 handle om Leddet; Meningen er vel: man kan ikke lukke Alle ind, men saa kan man i alt Fald ofre en Gave. Müllenhoff og Hoffory forkaste Visen.

Linje 208:

Linje 216:

Svipdag kvad:

Svipdag kvad:

−

<blockquote>15

+

<blockquote>

+

15

<br>Siig mig, Fjolsvinn! hvad jeg fritter om

<br>Siig mig, Fjolsvinn! hvad jeg fritter om

<br>og gjerne vide vil: -

<br>og gjerne vide vil: -

<br>hvad Kraft haver det herlige Træ

<br>hvad Kraft haver det herlige Træ

−

<br>som Ild og Øxe ei bider?</blockquote>

+

<br>som Ild og Øxe ei bider?

+

</blockquote>

Fjolsvinn kvad:

Fjolsvinn kvad:

−

<blockquote>16

+

<blockquote>

+

16

<br>Af dens Olden paa Ild man bærer

<br>Af dens Olden paa Ild man bærer

<br>for Viv, der ligger i Veer;

<br>for Viv, der ligger i Veer;

<br>ud da kommer hvad inde var,

<br>ud da kommer hvad inde var,

−

<br>saa monne det Mennesker gavne.</blockquote>

+

<br>saa monne det Mennesker gavne.

+

</blockquote>

&nbsp;&nbsp; P. 238, (24). Lopt dvs.: Loke. Til »Liggjærdet« jvnfr. Skirn. 35. - Gygen (27,(4) Sinmara, »det lysende Lers(?) Dis« (26,(4) er formodentlig Hel selv.

&nbsp;&nbsp; P. 238, (24). Lopt dvs.: Loke. Til »Liggjærdet« jvnfr. Skirn. 35. - Gygen (27,(4) Sinmara, »det lysende Lers(?) Dis« (26,(4) er formodentlig Hel selv.

Linje 235:

Linje 247:

'''Noter'''

'''Noter'''

−

<blockquote>(1) * Jeg siger for Kortheds Skyld her og i det Følgende »Vølven«, hvor man ellers vilde skrive »Forfatteren« eller »Digteren«, - saameget mer som det ikke er umuligt, at Vøluspá er digtet af en Vølve. Müllenhoff forsvarer endog denne Anskuelse.

+

<blockquote>

−

<br>(2) * Saavidt jeg husker skyldes denne Opfattelse af Udtrykket samt Jevnføringen med Kalevala Dr. Mogk.</blockquote>

+

(1) * Jeg siger for Kortheds Skyld her og i det Følgende »Vølven«, hvor man ellers vilde skrive »Forfatteren« eller »Digteren«, - saameget mer som det ikke er umuligt, at Vøluspá er digtet af en Vølve. Müllenhoff forsvarer endog denne Anskuelse.

+

<br>(2) * Saavidt jeg husker skyldes denne Opfattelse af Udtrykket samt Jevnføringen med Kalevala Dr. Mogk.

+

</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Anmærkninger (Den ældre Eddas Gudesange) - Revisjonshistorikk

Jesper på 22. des. 2013 kl. 07:23

Carsten: Anmærkninger (Den ældre Eddas Gudesange)