JJ.Sandal på 24. feb. 2013 kl. 16:16

2013-02-24T16:16:05Z

JJ.Sandal:

2013-02-24T16:15:47Z

Vis endringer

Carsten: Anmærkninger Odins Ravnesang (FM)

2013-01-12T15:15:38Z

Anmærkninger Odins Ravnesang (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anmærkninger Odins Ravnesang (FM)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

<big>'''Odins Ravnes Sang'''</big> Eller Fortale-Digtet</center>

<center><big>'''Anmærkninger til Odins Ravnesang'''</big></center>

1. Denne Strophe er vistnok meget dunkel, og dens Mening kan vel nu ikke udvikles ganske tydelig i Overensstemmelse med Forfatterens Begreber. Ved ''Alfader'' menes enten ''Odin'', ''Himlens Gud'', eller ogsaa den ældste Alfader ''Surtur'', ''Empyræets'' og tillige i visse Maader ''Universets Hersker''. Ved ''Alfer'' forstaaes her ''Elementar-Aanderne'', maaske mod Sædvane, alle overhoved. Vanerne ere ''Luftguderne'', ellers kaldte ''de Vise''. Ved ''Nornerne'' forstaaes her vel ''Tidens Gudinder'', som vise Begivenhederne.1) Ogsaa antoge Spaaqvinder i gamle Dage undertiden deres Navne. ''Ividia'' kan forklares for ''Skovbeboerinde'' (hvorfor den latinske Oversætter har valgt Ordet ''Oreade''), men her menes vel den gamle Jættinde i Skoven, der beskrives i ''Valas Spaadom'', som saa mange Uhyrers og Ulykkers Moder, rimeligvis identisk med den berygtede ''Angurbode'', hvorfra saa mange rædsomme Plager (Död, Vulkaner, Havets Ödelæggelse) udgik over Jorden og Menneskeslægten. Derfor heder det her: ''Jættinden föder'' (hvorved) ''Menneskene lide, Thurserne glædes'', men ''Valkyrierne sörge'' (ved Forventningen om Verdens Undergang, hvorved ogsaa selve ''Valhall'' forstyrredes). Man kan og mærke sig at ''Ividia'' betyder det Træe, hvorpaa ''Misteltenen'' voxte, da den ogsaa kan siges (ved ''Balders'' Död) at frembringe de derved foraarsagede Uheld.

2. ''Aserne'' anede en forestaaende Ulykke uagtet de ikke egentlig vidste, hvori den bestod. Spaadoms-Runerne, blandede ved Lodkastning,2) eller udforskede paa anden Maade, forvildredes ganske. "Af Angest herover skiftede Aserne Farve" vil Originalens korte, men udtryksfulde Udtryk ''verpir'' (eller ''lit-verpir'') sige.3) ''Urde'', Skjæbnens höjeste Gudinde eller den ypperste Norne, under hvis Herredömme selv Asa-guderne staae, bevogtede nu ''Odrærer'', Visdommens Kar eller Kjedel, saa at Fremtidens Bog var fuldkommen lukket for dem. See Ordbogen under ''Odrærer''; om Orakel-Kjedler overhoved see Anm. til ''Hymisqvida'' Str. 1.

3. I denne Strophe fortælles, hvorledes Guderne satte Mistillid til deres egen Visdom, og besluttede, uden Ophold at tye til Andre, som de ansaa for klogere, nemlig Dværgene ''Thrain'' og ''Dain'' (Alfernes eller Dværgenes ypperste Runemester efter Runekapitlet i ''Havemaal''). Jfr. Herefter Str. 13. De forklare Gudernes Anelser eller Drömme, paa en noget utydelig, men dog overhoved sörgelig Maade. Deres hele Svar synes at indeholdes i de to fölgende Stropher.

4. Drömmetydernes Forklaring er denne: "(De fire) Dverge (som bære Himlene) nedsynke da mod det chaotiske Svælgs, ''Ginnunga''- Gabets, Mörke (at ''Ginnunga nidi'')." Jfr. Varianterne. Tit vil ''Albrænderen'' (''Alsvidr'') her, efter min Mening, ''Surtur'' (ikke Solens Hest) nedstyrte dem, men tit ogsaa opsamle, eller opreise dem igjen. Denne Forklaring vilde stemme paa det nöjeste overens med Stoikernes og Indernes (især Bodaisternes) Systemer, hvormed jeg troer at det eddiske overhoved har en radikal Forbindelse.

5. Her beskrives Hovedscenerne af Verdens Undergang; dog vilde Spaamændene ikke udtrykkelig tale om Gudernes egen Undergang, men undskylde sig med, at den övrige Videnskab om Fremtidens Skjæbne ligger saa dybt begravet i ''Mimers Kilde'', at de ikke kunne udgrunde den. De formode halvvejs at Aserne kunne selv slutte sig til Resten.

6. Her begynder en ny men ikke ret forstaaelig Episode om ''Idunna''. Hun synes at være den bekiendte Gudinde af dette Navn, men nedsegnet fra ''Yggdrasils'' ''Ask'' (Himmel og Jord under Et) til Afgrunden. Ellers siges hun her at være af ''Alfe-Æt'', og Datter af ''Ivalde'' (rettere ''Ývalde'', udtalt paa samme Maade), denne Dværgenes Stammefader, Kabir eller jordiske Natur-Aand. See om begge i den mythologiske Ordbog. ''Idunna'' maatte være klog som den vise ''Brages'' Hustru. Hun synes derfor at være bleven sendt til Underverdenen, for at udforske den i ''Mimers Kilde'' skjulte Visdom - hvis hendes Ophold der ikke var det som omtales i andre Myther, da hun bortförtes med Vold til Jotunheim af Jætten ''Thiasse'', og holdtes der fængslet, indtil ''Loke'' hentede hende tilbage. Her siges hun at dvæle i ''Dalene'', nemlig ''i den dybe Afgrund''. I Plattydsk betyder ''Dal'' ned, nede o. s. v., og synes at være beslægtet med lignende Ord i de kaukasiske Asers eller Oszeiters Sprog. Veien til ''Helheim'' siges ogsaa at gaae (over Egnene ved ''Mimers Brönd'') gjennem ''dybe'' og ''dunkle Dale''.

7. ''Idunna'' fanges, formodentlig af de underjordiske, Gudernes fiendske Magter, og hensættes under Verdenstræets nordlige Stamme, hvor hun aldeles ikke befinder sig vel hos Jættens ''Nörves'' Datter, nemlig ''Natten''; vant til et meget bedre Liv og skiönnere Boliger i det himmelske ''Asgaard''.

8. Ordet ''Nanna'' er maaske her Egennavnet for ''Baldurs'' bekjendte Hustru. Mueligvis ville da Strophens förste Linier sige saa meget, at Guderne saa hende sörge over ulykkelige Anelser om hendes Ægtemands forestaaende Död - men Ordet (betragtet som ''hálfkénning'') betegner ogsaa, ligesom jeg her har oversat det, en Gudinde eller Qvinde, samt synes da at svare bedre til det foranstaaende og efterfölgende. ''Vigg'' kan vel tages paa selv samme Maade, men her betegner det dog sandsynligvis ''Jordens''4) Helligdom, dens ''inderste'' eller ''underste Steder'' eller ''Boliger'', altsaa ''Dybet'' eller ''Underverdenen''. Til ''Ulve (Var-Ulve)'' forvandlede Troldfolk sig for at udöve deres Kunster, som ikke forsmaaedes selv af ''Odin'' eller ''Freya''. Da den hvide Magie ikke hjalp Aserne længer, maatte de til at udspeide Underverdenens mest forborgne Hemmeligheder; til dette Öjemeds Opnaaelse tilsendte de ''Idunna'' en magisk ''Ulveham'', ved hvis Iförelse hun ganske forandrede Sind og Skikkelse.

9. ''Vidrer'' eller ''Væir-giveren'' kaldes ''Odin'' som ''Himmel- og Luft-gud''. ''Himmelbroens'' Vogter er Guden ''Heimdall''. Efter den almindelige Maade har jeg vel oversat ''Giallar-sunnu-gátt''(som poëtisk Omskrivning) ved ''Qvinden'', - men jeg troer dog at disse Ord her betyde ''den skinnende Giallas Bevogterinde'',da ''Gioll'' eller ''Gialla'', denne Underverdenens Flod, hvorover Vejen til ''Helheim'' laa, havde en skinnende Guldbro. Jfr. 1ste D. S. 176. ''Loptur'' (den luftige, Luftfarende) er et af ''Lokes'' Navne.

10. Udtrykket ''Gandr'', som jeg har oversat ved ''Uhyre'' (maaske især af Sphinxernes eller Cherubernes Art) kan ellers betyde baade en Ulv og en Drage eller Slange. Det brugtes siden om de levende eller fortryllede Dyr (ogsaa visse Redskaber eller andre ting) hvorpaa Troldfolk mentes at fare gjennem Luften; deraf ''Gand-reid'', en saadan Luftfart. Paa slige, muelig dog ikke andet end ''Stormene'' (efter 17de Strophe, da ogsaa de kaldes Ulve eller Drager i Digtersproget) rede eller svævede ''Heimdall'', ''Brage'' og ''Loke'' til Underverdenen (jfr. ''Harbards Sang'' Str. 44. 45) efter min Oversættelse, da ''Heimdall'' ogsaa kan kaldes ''Herskeren'', som den ''höjeste'' af de ''tolv Maanedsguder'' (see 1ste D. S. 215. o. fl.) De latinske Oversættere havde anseet denne Strophes Hælvte for at handle om ''Odins'' og de övrige Guders Luftfart til et af Himlens Slotte, især ''Vingolf'' (ommeldt Str. 17), da ''Odin'' menes ved ''Herskeren (Rögner'', et Navn som ellers tillægges ham), de övrige ham fölgende Guder ved Ordet ''Regin''. Denne Mening har ogsaa meget for sig. ''Odin'' begiver sig til ''Lidskjalf'' eller Zenith (hvorhen Lyden virkelig samler sig) og lytter derfra til sine Udsendingers forventede Samtale med ''Idunna'' i Dybet.

11. ''Veigaselia'' er, efter den förste Bemærkning, den, ''som giver ungdommelig Kraft'', men ''Idunnas'' Æbler forynge Guderne. Siden forstodes det, meget naturlig, ved ''Vin-giverinde'' eller ''Skjænkerinde'', da ''Idunna'' vilde svare til Grækernes ''Hebe. Veigr'' er Kraft, Styrke, men ''Veig'' Vin, stærk Drik; uden Tvivl af samme etymologiske Oprindelse. Jfr. det latinske ''Vigor vegere'' o. s. v. ''Gudernes samvandrende (Helte)'' ere ''Einherierne''; maaske sigtes her ogsaa til Menneskene overhoved. ''Dybets'' og ''Dödningverdenens Himmel'' eller ''Dække'' er naturligvis ''Jorden. G. Paulsen'' har bemærket, at ''Virgil'' kalder Jorden ''den höje Æther'' med Hensyn til Underverdenens Beliggenhed (''Æneid''. VI. 436).

12. Om ''Idunna'' manglede Mælet formedelst hendes forvandlede Skikkelse, Jætternes Ondskab eller Skjæbnens Beskikkelse - sees ikke af Digtets Udtryk. Det sidste er det sandsynligste, naar 2den og 5te Str. jævnföres hermed. Maaskee hendes hyppige Taarer antyde, ikke allene de, i ''Baldurs'' Död, forestaaende store Ulykker, men ogsaa den eneste Maade, hvorved de kunde afvendes, som netop bestod i Naturens almindelige Graad.

13. ''Elivage'' bestaaer dels af Afgrundens chaotiske Vande, dels af det ubefarlige Ocean, der mentes at omgive Jorden, og have sit Udspring fra hine. Den derved boende ''iskolde Jætte'' er vel især ''Udgaards-Loke'', Mörkets Hersker. Den ''Torn'' eller ''Vaand'' som han fremstöder derfra hver Nat og hvormed (Dvergen eller Alfen) ''Dain''5) dvs. ''den Bedövende'', nemlig ''Sövnen'', berörer alle Mennesker, er ''Mörket'', der voxer op over Himmelen af ''Yggdrasils'' Stamme. I Mythen om ''Baldur'' spille ''Hödur'' og hans ''Mistelten'' den selv samme Rolle, men der gjelder det om ''den lyse Aarstids'', her om ''Dagens Fordrivelse''. I visse Fjeld-Egne fremkommer ''Uvæirets Mörke'' först i Skikkelse af en ''skydannet Vaand'' eller ''Gren''. Som et indlysende Eksempel anförer jeg en Beretning fra Præsten Hr. ''Vigfus Benedictsen'' i Island (aldeles ikke given med Hensyn til Oplysningen af dette eller noget andet eddisk Sted, men fremsat i et officielt Dokument): "Ovenfor ''Öster-Myrdalen'', oppe til Fjelds, ligger der en Række af Dale, som kaldes ''Sofndalene''. Naar man ser en mörkagtig Sky trække derfra op paa Luften, i Skikkelse af en ''Gren'' eller ''Vaand'', siger man det er et vist Tegn til langvarigt Uvæir. Denne Tro er almindelig i fire vidtlöftige Böygder, hvorfra Phoenomenet kan sees. Det er bekjendt under Navn af ''Sofndals-Vaanden'' eller ''Grenen''." Lignende Beskrivelser gives os af Reisende over visse forfærdelige Uvæirs Begyndelse fra smaa, men idelig voxende Skyer, i de hede sydlige Lande. Ellers sigter hin eddiske Digterskildring ogsaa til den ældgamle Overtroe om ''Sövntornen'', hvorved Menneskene bragtes til at daane eller falde i Sövn, - og den er endnu, skjönt i en anden Skikkelse, vel bekjendt, saavel blandt Almuen i Island under dette gamle Navn, som i Danmark under Benævnelsen ''Sövnpryn. Midgaard'' er her enten Jordens af Menneskene beboede Kreds, eller den derover udbredte Skyeluft, hvorigjennem hin mythiske Gren frenstödes af Mörkets Dæmon.

14. Heri indeholdes en skjön allegorisk Beskrivelse af Nattesövnens stærke Kraft. ''Den Sværdbærende hvide eller lyse Asa er Heimdall,'' Gudebroens Bevogter. Jfr. ''Hyndlas Sang'' Str. 36. Som Maanedsgud forestaaer han ellers Krebsens Himmeltegn, der begynder med Sommersolhverv, da hans Sövn er kortere end de övrige Zodiakalguders. Dog betages han selv af Svimmel og Nætterne forlænges paa ny. Strophens sidste Deel sigter til Sövnens almindelige Virkninger.

16. ''Heimdalls Gjallarhorn'' (som nævnes i Texten) siges der at höre ''Odin'' til (som Asa-hærens Anförer) og ''Heimdall'' da at bevare denne skingrende Trompet. ''Naals'' Frænde eller Afkom er ''Loke''. See Indledningen til ''Ægers Gjestebud''. Skjalden ''Brage'' blev tilbage hos sin fortryllende Ægtemage (''Idunna'') i det mörke Land.

17. ''Vingolf'' er ellers det Himmelslot hvori Gudinderne siges at have deres Bolig; det betyder vel den undre Deel af den ætheriske Himmelhvælving. Her siges Guder og Gudinder at være forsamlede der til et höjtideligt Gilde. Ved ''Forniots'' Frænder eller Aander mener Originalen öjensynlig ''Vindene'', hin mythiske Jættes Sönner. Jfr. Str. 10.

19. Om Galten ''Sörimner'' see 1ste D. S. 238 og om ''Mimers'' Mjöd S. 61. Ellers vil Nogle, at ogsaa Odin bærer Tilnavnet ''Mimer''. ''Skögul'' var en af de skjænkende Valkyrier. See ''Grimnersm''. 36te Str.

20. De höje Guder talte helst med den höjtboende eller höjhjertede ''Heimdall'', Gudinderne derimod med den pæne, listige og muntre ''Loke''. Ellers anmærker jeg at Textens ''ofram'' er det samme som ''of-fram'' ''(of fram)'' og saaledes fuldkommen forstaaeligt (dvs. ''fram yfir Undorn'') hvorfor de latinske Oversætteres sögte Gisninger reent maa bortfalde.

22. Natten er Eftertankens Veninde; dette bevidnes ligeledes af forskjellige græske og latinske Ordsprog og Talemaader.

23. Jeg fölger denne Orden i Strophens förste Deel, hvorom Udgiverne havde skrevet og gjættet saa meget: ''Rindar fódur-lardr rann med röstum, fenrisvalla módur. Lardr (lardur)'' er her egentlig det dunkle Ord. Det findes dog endnu i det Islandske, ligesom Udgiverne have anmærket, og betyder der uden Tvivl,'' Kraft, Styrkens Ævne'', eller, hvad man sædvanlig kalder ''Saft og Kraft'' tillige. Det synes at være beslægtet med det latinske ''Lardum'' Spek, Flesk, der overhoved ansaaes af de Gamle som en særdeles nærende og styrkende Föde. Jfr. Det græske ''λαρινος'' mædsket, ''λαρος'' söd, velsmagende o. s. v. Da Ordet ''Fódur'' (her ''Foder'') er forbundet med ''Lardr'', er Bemærkelsen ganske utvetydig. Her tales altsaa, efter disse Læsemaader, om den som ''nærer Jorden'', nemlig ''Solen''. Antager man derimod en anden Orden, nemlig denne: ''Fenris Fódur-lardr rann módr med röstum Rindar valla'', kan Strophen oversættes saaledes: Fenrers (dvs.: Fenris-Ulvens eller Dybets Uhyres) ''Nærer'' eller ''Næring, randt mödig ned til de Jordens Sletter omgivende Strömme'', dvs.: Oceanet. Her vilde Talen være enten ligefrem ''a)'' om Sol eller Maane, som begge engang skulde opsluges af Dybets Uhyre, og ellers forekomme som ''Freyrs'' eller ''Freyas'' Galt, i de mythiske Afbildninger; eller ''b)'' om ''Tyr'', som i ''Skálda'' kaldes ''Fenrers'' eller Fenrisulvens Fosterfader eller Nærer, fordi Ulven, som bekjendt, opslugte ''Tyrs'' Haand. Anseer man denne Læsemaade for den rigtige, er det mærkeligt, at Talen her er om ''Tyr'' som et Himmel-Legeme, altsaa enten som den hornbærende Maane, eller som Planeten Tyr. Udtrykket ''renna (rann)'' bruges ellers om Solens, Maanens eller en Stjernes Op- eller Nedgang. Udtrykket ''mödig'' synes her at tilkjendegive den sidste. ''Hropt'' betegner her vel ''Odin'' (eller ogsaa Hallens Dörvogter). See 1ste D. S. 209. ''Rimfaxe'' er, som bekjendt, Nattens Hest, der fremdrager hendes Vogn over Himmel og Jord.

24. Denne Strophe indeholder en herlig Beskrivelse over Dagens og Morgenrödens Frembrud. ''Dellings Sön'' er ''Dagen'', ''Mannheim'' Menneske-Verdenen. ''Dverges Bedaarer'' kaldes Dagslyset eller Solen, især med Hensyn til ''Mörk-Alferne'', der sagdes at forsvinde eller forstenes ved Dagens Komme eller Solens Straaler. See 1ste D. S. 78 og Indledningen til ''Alvismaal''.

25. Nogle mene at disse to Linier höre til foregaaende Strophe, og at Talen er om ''Solens Port'' (efter Ordet ''Heste-Port'', dvs.: tjenende til dens Gjennemkjörsel). Det er heller ikke usandsynligt, - men da dette er Digtets eneste Sted, hvor Strophernes regelmæssige Inddeling afbrydes, fölger jeg her den sædvanlige, som og kan give en sammenhængende Mening. Her skildres ellers ''Nattens og dens Uhyrers Flugt for Lyset'' til det fjærne Nord og til de dybe Huler under Adel- eller Ur-Træet ''Yggdrasils'' der fremskydende yderste Stamme. Man seer af dette Sted, at de her opregnede Væsener alle egentlig höre til ''Mörkets'' og ''Kuldens Rige''.

26. Ved de ''Helte'' eller ''Fyrster'', som reiste sig (fra Leiet) menes her enten de menneskelige paa Jorden, eller de guddommelige i Himlen. ''Alfers Bestraaler'' kaldes Solen af förommeldte Aarsager. Nu fordrives Natten selv til det yderste og underste ''Niflheim'' (den evige Taageverden). Den'' tidlig glandsende Bro'' er ''Bif-röst'' eller Regnbuen, hvorpaa ''Heimdall'', ''Ulvrunes'' Sön, opstiger. (See ''Hyndlas Sang'' Str. 35, o. f.) Det er ogsaa ham som ellers throner paa ''Himmelbjerg'' eller Himmelens Spidse, ved Sommer-Solhverv, samt sammenkalder Guderne ved sin Basuns höje Klang, der da ogsaa efterlignedes af Gudernes Præster eller Folkets Hövdinger, ved den bekjendte store Sommerfest, som endnu fejres af de nordiske Folk, endog af Kjöbenhavnerne (i Dyrehaugetiden) med vedbörlig Sang og Klang, selv af gjaldende Trompeter. Vel er Asagudernes egentlige Dyrkelse forlængst glemt; dog er den selv i Döden liflige ''Baldur'', og den lyse men stöjende ''Heimdall'', endnu tilstede ved den af dem stiftede Höjtid, uden at deres Nærværelse anses af den glædedrukne Mængde. - Snart vil den dog föle de sörgelige virkninger af ''Baldurs'' Hedenfart; de besynges pophetisk i det næstfölgende Digt, ikke allene som aarlig gjentagne ved ''de brændende Hundedage og den dræbende Vinterkulde,'' men endog som ''Verdens sidste store Brand og Undergang i det Store.''

'''Noter:'''

1. Maaske ogsaa Himlens eller Stjernernes Löb hvoraf man udgrandskede tilkommende Begivenheder (i det mindste for Aarets og Aarstidernes Gang, og alt det Vigtige som deraf maatte fölge).
 2. See min Indledning til ''Havamaal'' og ''Odins'' deri indeholdte Runesang.
 3. Hvis det ikke tillige betyder ''rynkede'' eller ''sammenkrympede'', thi Aserne bleve ''graahærdede'' og ''gamle'' efter den foryngende ''Idunnas'' Bortförelse af ''Thiasse''. See den yngre ''Edda'' S. 81. Nyerups Overs. S. 104.
 4. ''Vigg'' (fæm.) betyder nemlig ''den Bærende; Opholdende'', og dette Navn kan da passe ret vel til ''Jorden''.
 5. Han nævnes her foran Str. 3 samt i ''Odins Runesang'' eller ''Havamaals'' 146de Strophe, som Alfernes Runemester.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. feb. 2013 kl. 16:16
Linje 6:		Linje 6:
	\|-		\|-
	\|}		\|}
−

Anmærkninger Odins Ravnesang (FM) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 24. feb. 2013 kl. 16:16

JJ.Sandal:

Carsten: Anmærkninger Odins Ravnesang (FM)