Jesper på 3. des. 2016 kl. 08:47

2016-12-03T08:47:44Z

Carsten: Evald Tang Kristensen: Bjærgfolks bryllup, barsel eller begravelse

2016-12-01T17:44:03Z

Evald Tang Kristensen: Bjærgfolks bryllup, barsel eller begravelse

Vis endringer

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 <br>''A. N.''
 <br><br>
-. Ude på ''Kamstrup mark'', lidt vesten for byen, ligger en høj, hvor der al tid har boet højfolk. Nu var det en gang, at en husmand, som hed Ole Jensen, var gået til Roskilde for at besørge nogle småærender, og det blev sent, inden han blev færdig til at gå hjem, så at det var helt mørkt, da han gik ud af Hersegade, for derad går landevejen til Kjøge ud forbi Kamstrup og Skalstrup og alle de andre byer der ud ad. Som han nu kom godt uden for byen, kommer der en vogn efter ham, og han spurgte, om han måtte age med, da vognen nåede ham. Manden holdt, og Ole sad op hos ham, og så kjørte de frem ad vejen. Men manden var fra Skalstrup, og da de nu nåede vejen, der går op til Kamstrup, siger Ole: «Ja, her vilde jeg gjærne af, hvis du vil holde ?» — «Ja nok,» sagde manden, og han holdt. Nu havde Ole kjøbt sig en pægl brændevin, og den havde han på en lille flaske i sin lomme — for i de tider var det ikke så almindeligt med brændevin som nu; når de kom til kjøbstaden, så kjøbte de en pægl brændevin, og dermed var det forbi — og han vilde gjærne gjøre manden til gode, og så siger han: « Værs'god og tag en slurk af min flaskeb — «Ja nok,» sagde manden, men idet han vilde sætte flasken til munden, hører de en stor vognrummel bag dem. «Hold ud til siden, » sagde Ole, «der kommer nogen kjørende,» og manden drejede til side. Som han nu havde fået sig en tår af flasken, kom den første vogn ved siden og kjørte forbi. Men sikke kjøretøjer! Hestene var ikke større end lam, og folk og vogne var derefter. Den ene vogn efter den anden svingede om dem og kjørte op ad Kamstrup til, og rækken var så lang som en stor brudeskare, den, det også var. Da nu den sidste vogn kom ud for dem, rækker Ole sig ud over agestolen — for han var dristig overfor alt sådant noget — og siger: «Med forlov, I gode mænd, hvor skal I hen?» — «Vi kjører vor vej, og I kan kjøre jer!»  blev der svaret «Ja, så kan vi også det,» sagde Ole, og så blev de holdende lidt, og imens var de forreste komne op gjennem Kamstrup, og de kunde tydelig høre, at de svingede ud ad vejen, om til den store høj, og der blev de borte. «Du kan tro, at de holder bryllup i højen, og at de har været henne at hente en brudgom,» sagde Ole. Så drak de en gang af flasken, og Ole sagde tak og stod af og gik hjem. Jeg kan huske ham som en meget gammel mand, og jeg har selv hørt ham fortælle det, ikke én, men mange gange.
+. Ude på ''Kamstrup mark'', lidt vesten for byen, ligger en høj, hvor der al tid har boet højfolk. Nu var det en gang, at en husmand, som hed Ole Jensen, var gået til Roskilde for at besørge nogle småærender, og det blev sent, inden han blev færdig til at gå hjem, så at det var helt mørkt, da han gik ud af Hersegade, for derad går landevejen til Kjøge ud forbi Kamstrup og Skalstrup og alle de andre byer der ud ad. Som han nu kom godt uden for byen, kommer der en vogn efter ham, og han spurgte, om han måtte age med, da vognen nåede ham. Manden holdt, og Ole sad op hos ham, og så kjørte de frem ad vejen. Men manden var fra Skalstrup, og da de nu nåede vejen, der går op til Kamstrup, siger Ole: «Ja, her vilde jeg gjærne af, hvis du vil holde ?» — «Ja nok,» sagde manden, og han holdt. Nu havde Ole kjøbt sig en pægl brændevin, og den havde han på en lille flaske i sin lomme — for i de tider var det ikke så almindeligt med brændevin som nu; når de kom til kjøbstaden, så kjøbte de en pægl brændevin, og dermed var det forbi — og han vilde gjærne gjøre manden til gode, og så siger han: «Værs'god og tag en slurk af min flaske.» — «Ja nok,» sagde manden, men idet han vilde sætte flasken til munden, hører de en stor vognrummel bag dem. «Hold ud til siden,» sagde Ole, «der kommer nogen kjørende,» og manden drejede til side. Som han nu havde fået sig en tår af flasken, kom den første vogn ved siden og kjørte forbi. Men sikke kjøretøjer! Hestene var ikke større end lam, og folk og vogne var derefter. Den ene vogn efter den anden svingede om dem og kjørte op ad Kamstrup til, og rækken var så lang som en stor brudeskare, den, det også var. Da nu den sidste vogn kom ud for dem, rækker Ole sig ud over agestolen — for han var dristig overfor alt sådant noget — og siger: «Med forlov, I gode mænd, hvor skal I hen?» — «Vi kjører vor vej, og I kan kjøre jer!»  blev der svaret «Ja, så kan vi også det,» sagde Ole, og så blev de holdende lidt, og imens var de forreste komne op gjennem Kamstrup, og de kunde tydelig høre, at de svingede ud ad vejen, om til den store høj, og der blev de borte. «Du kan tro, at de holder bryllup i højen, og at de har været henne at hente en brudgom,» sagde Ole. Så drak de en gang af flasken, og Ole sagde tak og stod af og gik hjem. Jeg kan huske ham som en meget gammel mand, og jeg har selv hørt ham fortælle det, ikke én, men mange gange.
 <br>''M. Abrahamsen, Kildebrønde.''
 <br><br>

Bjærgfolks bryllup, barsel eller begravelse - Revisjonshistorikk

Jesper på 3. des. 2016 kl. 08:47

Carsten: Evald Tang Kristensen: Bjærgfolks bryllup, barsel eller begravelse