Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:54

2019-04-16T13:54:23Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:28

2013-12-22T19:28:25Z

Vis endringer

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:54

2013-02-05T21:54:28Z

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 14.Sang

2013-01-15T07:18:10Z

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 14.Sang

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !! !!
|-
|}

<center><big><big>'''[[Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)| Bjovulvs-Drapen]]'''</big></big>

 Oversat af
 '''[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi | Nik. Fred. Sev. Grundtvig]]'''

<big>Fjortende Sang '''Hedning-Skatten, Ild-Dragen Stærkhjort og Guld-Tyven.'''</big></center>

<blockquote> Da i Bjovulvs Lodd det faldt
 Thronen at bestige,
 Ypperlig i Eet og Alt
 Styred han sit Rige,
 Sad, til kridhvidt blev Hans Haar,
 Paa det Høie Sæde,
 I halvtredsindstyve Aar,
 Gotherne til Glæde.
 Han opleved i sin Borg
 Paa de gamle Dage
 Dog den storste Landesorg
 Med den grumme Drage,
 Som, fra Hulen under Jord
 Paa den nøgne Hede,
 Gothe-Landet overfoer,
 Fnysende af Vrede.
 Kulen var ved Stranden nær,
 Under Klipper bratte,
 Længe ruged Dragen der
 Over Hedning-Skatte;
 Did kun løb en snever Sti,
 Som i mange Tider
 Mennesker gik lukt forbi,
 Men som dog omsider
 Førte did en flygtig Fod,
 Voldte stor Ulykke:
 Stjaalet blev med Tyve-Mod
 Da et kostbart Stykke;
 Dragen sov, den usle Træl
 Snapped det Forbudte,
 Havde og det Tyve-Held,
 Ud dermed at smutte;
 Dragen vaktes dog af Slum,
 Ranet røbes maatte.
 Den da gloende og grum
 Rased i sin Grotte.

 Ellers i den Drage-Grav
 Var af Guld det røde
 Meer end nok at tage af,
 Levnet fra de Døde,
 Hvor engang, til Ingens Tarv,
 Han, der sidst det vendte,
 Skjulte, hvad han fik til Arv
 Efter Ubekiendte.
 Man om Eierne har vidst
 Ikkun det at melde:
 Han, som ene blev tilsidst,
 Rokkende af Ælde,
 Mærked godt, at Guldet kun
 Han endnu en liden Stund
 Kunde selv, beholde,
 Bar da vel et Vognmands-Læs
 Ind i Hvælvingen paa Næs,
 Nær ved Bølger kolde;
 Did kun gik en Sti fuldtrang,
 Vanskelig at finde.
 „Giem nu, Grube, (Gubben sang,)
 Vel, hvad du har inde!
 Skiøndt det for de Boldes Ben
 Er en pinlig Tanke,
 At til dig de brave Mænd
 Midler skulde sanke!
 I min Hall og i min Gaard
 Blev der tomt og øde,
 Kæmperne fik Banesaar,
 De er Alle døde!
 Dem ei meer ved breden Bord
 Vinen vederkvæger,
 Stille hviler under Jord
 Nu det gyldne Bæger!
 Der og ligger nu forladt
 Hjelmen, aldrig kløvet:
 Karlen for saa prud en Hat
 Sover, den berøvet!
 Brynjesærken med godt Hold
 Blev paa Val bedaget,
 Trodsed Klingers Overvold
 
 Tit i Vaabenbraget;
 Herreløs, af Rust opædt,
 Skal den bog hensmuldre,
 Aldrig færdes vidt og bredt
 Meer paa Kæmpeskuldre!
 Her ei toner til Behag
 Strengen under Bue,
 Her ei høres Harpeslag
 I den mørke Stue!
 Falken aldrig her paa Rov
 Sig fra Haanden svinger,
 Ei Stridshestens haarde Hov
 Gnist af Stenen tvinger!
 Ak, hvor var mig Skiæbnen haard!
 Helsot fik og Banesaar
 Mine Kæmper alle!"
 Saa, som eenlig Fugl paa Tag,
 Sang den Gamle Nat og Dag,
 Tolkede sin Smerte;
 Indtil Dødens Jettehaand
 Sønderrev det seie Baand,
 Knuste Gubbens Hjerte.
 Funklende som Blus og Glød,
 Afgrunds-Dragen mørkerød,
 Nattegiæst i Bjerge,
 Fløi som før ved Midjenat,
 Fandt i Grav den døde Skat
 Uden Vagt og Værge;
 Stærkhjort er det Kiendingsnavn,
 Folk har givet Dragen,
 Ei det var til Folkegavn,
 Statten kom for Dagen,
 Hvor Uvætten ondskabsfuld
 Længe laae og lured,
 Og i tregang hundred Aar
 Hedning-Guldet kured.
 Tyven, som fra Dragen stjal,
 Var en Træl bortløben,
 Flygted over Bjerg og Dal
 For at undgaae Svøben;
 Løb dog hjem igien fuldsnart,
 Rig paa Guld, desværre,
 Kiøbte Frihed i en Fart
 Af sin strenge Herre:
 Oldtids Kunst og røde Guld
 Godt ham maatte hue,
 Lysten og forundringsfuld
 Vilde han det skue.
 Men ved Støien over Steen
 Mærkede den Fule,
 Fiende-Fod det var, som treen
 Dristig i Hans Kule;
 Stærkhjort vaagnede da op,
 Uheld var paa Færde,
 Farligt vist var Mandens Hop
 Ved Hans Hovedgiærde;
 Men, er Timen ei forbi,
 Og man har Guds Naade,
 Altid løber der en Sti
 Ud af Nød og Vaade!
 Saa og her, forgiæves kun
 Ude som og inde
 Dragen, vred af Hjertens Grund,
 Søgte ham at finde,
 Som dens søde Søvn afbrød,
 Bugtede sig ofte,
 Brændende alt som en Glød,
 Trindt om Grav paa Tofte,
 Fandt ei i den hele Egn
 Ham, der skulde bøde,
 Saae ei til ham mindste Tegn,
 Alt var tomt og øde.
 Ind i Hulen atter kom
 Nu den gamle Drage,
 Snused allevegne om,
 Mærked da saa sage,
 At af sine Drikkekar
 Eet han havde mistet,
 Som en Tyv, ihvem det var,
 Til sig havde listet.
 Rasende, som før alt vred,
 Blev det Bjerg-Uhyre,
 Kunde knap til Sol gik ned
 Arrigheden styre,
 Vilde brat med Blus og Baal
 Luften giennemgløde,
 Lade for sin Drikkeskaal
 Landet grusomt bøde.
 Solen sig i Vesterhav
 Sænkede med Dagen,
 Lystig op fra Klippe-Grav
 Svang sig Edderdragen,
 Under Sky, som Baal i Blæst,
 Bølgende han svæved;
 Gysende den lede Giæst
 Folket saae og bæved;
 Ak, kun slukket blev den Ild
 I Hans Blod, som god og mild
 Guld dem gav saa gierne!
 Brat begyndte Ild at spye
 Dragen under Bue,
 Baade Huus og Gaard og By
 Gik da op i Lue;
 Folkefienden med sin Brand,
 Fik dertil han Evne,
 Han vist i det hele Land
 Liv ei vilde levne.
 Om den Nattesværmers Færd,
 Gothers Landeplage,
 Rygtet baade fjern og nær
 Bredte sig saa sage;
 Men ved første Morgengry
 Dragen fløi tilbage,
 Stoled i sin mørke Vraa
 Fast paa Kraft og Klippe;
 Haabet, som man siden saae,
 Skulde ham dog glippe.
 Bjovulv om de bange Kaar
 Bud nu fik saa sage,
 Ilden i Hans egen Gaard
 Tog alt paa at brage;
 Gothers prude Hovedborg
 Aarle stod i Lue,
 Da begyndte, syg af Sorg,
 Ædlingen at grue:
 Frygted for, at han som Drot
 Havde, paa en Maade,
 Arildsloven overtraadt
 Og forspildt Guds Naade.
 I Hans Bryst det var saa fat,
 Som naar i en bælmørk Nat
 Vrede Bølger kæmpe;
 Dog var det Hans fulde Agt,
 Trodsende al Dragens Magt,
 Luerne at dæmpe,
 Og den lede Orm med Staal
 Give Løn tillige.
 
 Ormen, som med Nattebaal
 Ødte Land og Rige.
 Godt han vidste, at mod Baal
 Træ kan aldrig holde,
 Derfor giøre lod af Staal
 Han sig bedre Skjolde.
 Ende skulde nu saa brat
 Helten sine Dage,
 Skille dog ved Liv og Skat
 Først den gamle Drage.
 Krig i Spidsen af en Hær
 Dragen at paaføre,
 Holdt sin Ære han for nær,
 Taalte ei at høre,
 Det for ham var nogen Sag
 Med en Orm at fægte,
 Han, der trodsed før i Slag
 Farer, som var ægte;
 Siden, til Uvætte-Sorg
 Han med Kæmpehænder
 Rensed Hrodgars Kongeborg,
 Tugted Grændels Frænder.
 Det var og fuldhaard en Dyst,
 Da for Øxeblade
 Higelak paa Frislands Kyst
 Livet maatte lade;
 Gothe-Folket tabte der
 Rigets fødte Væge,
 Bjovulv dog for skarpe Sværd
 Vidste sig at bjerge.
 Kæmperne i fremmed Land
 Her tilgavns kom efter,
 At for ti og tyve Mand
 Helten havde Kræfter;
 Thi Hetvarer nok man saae
 Mylre under Skjolde,
 Kreds og Ring de vilde slaae
 Tæt omkring den Bolde;
 Faa dog om Hans Kæmpegang
 Kunde Sagn hjembære:
 Over Dynger Liig udsprang
 Han i Hav med Ære,
 Svømmed hjem paa Sælens Vei
 Uden Kæmpefølge,
 Fandt en aaben Grav dog ei
 I den dybe Bølge.
 Higelak han var nu død,
 Blottet laae Hans Rige,
 Hygd da Bjovulv Spiret bød
 Thronen og tillige,
 Skiønned vel: mod Fiendevold
 Sønnen, som hun aatte,
 Mægted ei at løfte Skjold,
 Børnesko han traadte.
 Desuagtet vidne maa
 Hver, som Sandt vil sige:
 Aldrig tænkte Bjovulv paa
 Thronen at bestige;
 Over Hardred ei tiltog
 Han sig Magt og Ære,
 Men af Drengen han opdrog
 Mand til Drot at være!
 Myndig blev den Kongesøn,
 Var og Drot saalænge,
 Til ham giæstede med Døn
 Over Svane-Vænge
 Ohters Sønner, som nu Bod
 Æskede med Staalet
 For den gamle Skilfings Blod,
 Som var før udstraalet:
 For den største Bølgedrot,
 Som i Svea-Rige
 Hvem det Gamle kiendte godt
 Vidste af at sige!
 Til et Minde ved ''hans'' Grav
 Hardred var udkaaret,
 Ham og Skilfing-Sværde gav
 Brat nu Banesaaret,
 Hvorpaa, uden Ran og Rov,
 Til sit Land saa sage
 Sønnen af Kong Ongenthjov
 Stævnede tilbage;
 Ledigt han for Bjovulv lod
 Gothers Kongesæde,
 Ledigt for den Helt saa god,
 Værd det at beklæde.
 Ei saa glemte Bjovulv dog
 Hardreds Drab at hevne,
 Og da Giengields-Timen slog,
 Fik dertil han Evne:
 Som Edgilses Ven i Nød
 Leding han af Land udbød,
 Kiæk paa Lykken regned;
 Skilfinger da Løn han gav,
 Helmed ei, før i sin Grav
 Svea-Kongen segned,
 Saa var under Vaabendøn
 Heldig graanet Eggthjovs Søn,
 Trods saa mangen Fare,
 Seierrig i Hver Bedrift,
 Til han nu mod Ormegift
 Skulde sig forsuare. <blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 352: / Linje 352: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 [[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Beowulf (RW)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !!  !!

Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 14.Sang - Revisjonshistorikk

Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:54

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 19:28

Carsten på 5. feb. 2013 kl. 21:54

Jesper: Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 14.Sang