De ældste nordiske Runeindskrifter - Revisjonshistorikk

Knut på 21. aug. 2019 kl. 07:32

2019-08-21T07:32:25Z

Jesper på 20. aug. 2019 kl. 20:20

2019-08-20T20:20:08Z

Jesper på 20. aug. 2019 kl. 20:11

2019-08-20T20:11:21Z

Knut på 20. aug. 2019 kl. 19:25

2019-08-20T19:25:45Z

Knut på 20. aug. 2019 kl. 19:23

2019-08-20T19:23:22Z

Knut på 20. aug. 2019 kl. 18:57

2019-08-20T18:57:56Z

Vis endringer

Knut på 20. aug. 2019 kl. 12:17

2019-08-20T12:17:38Z

Knut på 20. aug. 2019 kl. 12:15

2019-08-20T12:15:17Z

Vis endringer

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2019-06-28T10:59:28Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=De ældste nordiske Runeinnskrifter]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Ludvig Wimmer1.jpg|thumb|220px|<center>Ludvig Frands Adalbert Wimmer (1839-1920).</center>]]

<center><big>'''De ældste nordiske Runeinnskrifter'''</big> '''med særligt Hensyn til prof. Stephen's Værk''' '''The Old-Northern Runic Monuments of Scandinavia and England I.'''

 Af '''Ludv. F.A. Wimmer'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1867</center>

TEKST UNDER ARBEID

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori: Ludvig Frands Adalbert Wimmer]]

@@ Linje 128: / Linje 128: @@
-:'''YFÆTA HYRIWULÆFÆ, HYÞUWULÆFA''',
+:YFÆTA HYRIWULÆFÆ, HYÞUWULÆFA,
-:'''HYERUWULÆFIA WÆRYIT RUNYA ÞYIYA''',
+:HYERUWULÆFIA WÆRYIT RUNYA ÞYIYA,
@@ Linje 135: / Linje 135: @@
-:'''ÞRÆWlNG ÆN HÆIT IN ÆA WÆS'''. :
+:ÞRÆWlNG ÆN HÆIT IN ÆA WÆS.
-''Thræwing a hæit (sea-king) in aye (his time, his life, while he lived) was'',
+:''Thræwing a hæit (sea-king) in aye (his time, his life, while he lived) was'',
@@ Linje 146: / Linje 146: @@
-:'''HAUFÞUÜKÜFH'''
+:HAUFÞUÜKÜFH
@@ Linje 152: / Linje 152: @@
-:'''HAUFÞUÜKÜ  F. H.'''
+:HAUFÞUÜKÜ  F. H.
@@ Linje 160: / Linje 160: @@
-:'''IIT HIUK UNBOÆ/HU'''
+:IIT HIUK UNBOÆ/HU
 det er: "Iit huggede (gjorde den) for Unbo" (!!)

@@ Linje 458: / Linje 458: @@
 ) I Sønderjylland vidner de af jordens skød fremdragne oldtidsminder både ved deres form og ved sproget i deres indskrifter om, at hér fra de ældste tider, vi ved hjælp af sproglige mindesmærker kan nå tilbage til, har boet et folk, der på det nøjeste i kultur og sprog var knyttet til det øvrige Danmark, Sverrig og Norge, medens det adskilte sig fra de germanske folk ved de samme sproglige forskelligheder som det øvrige Norden. Den påstand, at Sønderjylland og den jyske halvø indtil 6te årh. har haft en nedertysk befolkning, modbevises af sproget, '''der fra det 3dje årh. indtil den dag idag viser sig som nordisk.'''
-Foruden de mindesmærker, der gennemgående har de ældre runer, optager prof. Stephens i sit værk også sådanne senere mindesmærker, hvor en eller anden af de for det ældre alfabet ejendommelige runer sporadisk findes sammen med de yngre. Om disse mindesmærker fra "overgangstiden" kunde der være adskilligt at sige, navnlig om den mærkelige Røk-sten fra Øst-Gøtland. Men jeg skal for denne gang indskrænke mig til den almindelige bemærkning, at jeg langtfra kan være enig med prof. Stephens i at regne alt det, han har medtaget, til overgangstiden. I de nuværende danske provinser findes ingen runestene med de ældre runer, men kun "overgangsstene", da Vejle-stenen er aldeles ulæselig efter den kopi, der findes deraf. Af de 8 danske stene, som prof. Stephens regner til overgangen, anser jeg Sæding-stenen for ulæselig. Voldtofte- og Vordingborg -stenen, der af Stephens sættes til 600—700 (!), indeholder ingen af de ældre runer, da der paa Voldtofte-stenen står ᚱᚢᚢᛚᛛᛣᛋᛏᛋ - ''ruulfasts'' (måske =  ''ruulfR sati stain'')<ref>sml. begyndelsen af indskriften på Helnæs-stenen: ᚱHᚢᚢᛚᚠᛣᛋᛀᛏᛁᛋᛏᛅᛁᛀ  rhuulfR sati stain.</ref> og på Vordingborg-stenen: ᛅᚠᛏᛅᚦᛁᛋᛚᚠᛀᚦᚢᚱ - ''aft aþisl faþur'' (resten er mig ikke ganske klar) med de sædvanlige runer, hvorimod tegnet '''HP''' på denne sten utvivlsomt skriver sig fra en langt senere tid og meget bedre kan sige "Hans Pedersen" end som prof. Stephens vil: "h(airwulfr) w(rait)"; ligeså lidt antager jeg, at der på Hørning- og Thisted-stenen findes ældre runer. Tilbage står da kun som hørende til overgangstiden Helnæs-, Kallerup- (eller Höjetostrup-) og Snoldele-stenen, på hvilke vi finder det ældre ᚺ =  '''H''' og desuden ᚼ  = A. (sml. Björketorp-stenen o.s.v.) på Höjetostrup- og Snoldelev-stenen, samt  ᛗ = M på Helnæs-stenen. I disse sporadiske minder fra det ældre alfabet har vi et håndgribeligt bevis på , at det yngre særlig nordiske runealfabet efterhånden har udviklet sig af det ældre fjelles gotiske eller nordisk-germanske.
+Foruden de mindesmærker, der gennemgående har de ældre runer, optager prof. Stephens i sit værk også sådanne senere mindesmærker, hvor en eller anden af de for det ældre alfabet ejendommelige runer sporadisk findes sammen med de yngre. Om disse mindesmærker fra "overgangstiden" kunde der være adskilligt at sige, navnlig om den mærkelige Røk-sten fra Øst-Gøtland. Men jeg skal for denne gang indskrænke mig til den almindelige bemærkning, at jeg langtfra kan være enig med prof. Stephens i at regne alt det, han har medtaget, til overgangstiden. I de nuværende danske provinser findes ingen runestene med de ældre runer, men kun "overgangsstene", da Vejle-stenen er aldeles ulæselig efter den kopi, der findes deraf. Af de 8 danske stene, som prof. Stephens regner til overgangen, anser jeg Sæding-stenen for ulæselig. Voldtofte- og Vordingborg -stenen, der af Stephens sættes til 600—700 (!), indeholder ingen af de ældre runer, da der paa Voldtofte-stenen står ᚱᚢᚢᛚᛛᛣᛋᛏᛋ - ''ruulfasts'' (måske =  ''ruulfR sati stain'')<ref>sml. begyndelsen af indskriften på Helnæs-stenen: ᚱHᚢᚢᛚᚠᛣᛋᛀᛏᛁᛋᛏᛅᛁᛀ  rhuulfR sati stain.</ref> og på Vordingborg-stenen: ᛅᚠᛏᛅᚦᛁᛋᛚᚠᛀᚦᚢᚱ - ''aft aþisl faþur'' (resten er mig ikke ganske klar) med de sædvanlige runer, hvorimod tegnet '''HP''' på denne sten utvivlsomt skriver sig fra en langt senere tid og meget bedre kan sige "Hans Pedersen" end som prof. Stephens vil: "h(airwulfr) w(rait)"; ligeså lidt antager jeg, at der på Hørning- og Thisted-stenen findes ældre runer. Tilbage står da kun som hørende til overgangstiden Helnæs-, Kallerup- (eller Höjetostrup-) og Snoldelev-stenen, på hvilke vi finder det ældre ᚺ =  '''H''' og desuden ᚼ  = A. (sml. Björketorp-stenen o.s.v.) på Höjetostrup- og Snoldelev-stenen, samt  ᛗ = M på Helnæs-stenen. I disse sporadiske minder fra det ældre alfabet har vi et håndgribeligt bevis på , at det yngre særlig nordiske runealfabet efterhånden har udviklet sig af det ældre fjelles gotiske eller nordisk-germanske.
 Hermed slutter jeg disse bemærkninger om de ældre runeindskrifter og prof. Stephens' værk; jeg har ikke kunnet erklære mig enig med prof. Stephens i meget; men jeg sender ham endnu engang til afsked min tak, fordi han har gjort disse ærværdige minder fra vore fædres tid let tilgængelige for videnskabsmændene; hans værk vil altid blive et kildeskrift i denne videnskabsgren. Måtte disse linjer bidrage til at vække nogen interesse for hine fjærne tiders mindesmærker og deres sprog! Måtte de være en opfordring til nordiske sproggranskere om at yde den skærv de formår til opgavens endelige løsning, om at forbedre og rette det, hvori jeg mulig kan have fejlet. Navnlig håber jeg, at min ven, prof. Bugge i Kristiania, der ved sin læsning af guldhornsindskriften har bidraget til at omstøde alle de til den ældre læsning knyttede falske theorier, ikke altfor længe vil beholde for sig selv de øvrige interessante oplysninger, han vil kunne give om disse indskrifter og deres sprog.
@@ Linje 476: / Linje 476: @@
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori: Ludvig Frands Adalbert Wimmer]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. aug. 2019 kl. 19:25
Linje 23:		Linje 23:


−	[[Fil:01 Runes of the Elder Futhark painted on little stones - Runen des älteren Futhark auf kleine Steine gemalt.jpg\|thumb\|250px\|Den ~~eldre~~ runerekken havde 24 tegn og kaldes Futhark ~~etter~~ de første seks symbolerne. Senere blev runealfabetet forkortet til 16 tegn.]]Det er et i flere henseender mærkeligt, længe med længsel af sprog- og oldtids-forskere imødeset værk, hvis første halvdel, som jeg i det følgende nærmere skal omtale, nu foreligger offenligheden. Allerede ved sin hele ydre form, sin højst elegante udstyrelse må det vække opmærksomhed som et af de pragtfuldeste skrifter, der er udkomne i vort fødeland; det vilde heller ikke have været forfatteren muligt at lade det udkomme i denne form, hvis der ikke både offenlig og privat (navnlig fra det danske videnskabernes selskab) var ydet ham bistand. Når jeg nu med få ord skulde udsige en dom, som jeg senere nærmere skal begrunde, om den foreliggende del af dette værk, da må jeg yde forfatteren tak og anerkendelse for den store flid og den utrættelige iver, hvormed han har samlet alle disse mindesmærker i fortræffelige afbildninger, såvidt det lod sig gøre efter originalerne selv; det er navnlig for den nordiske sproghistorie af yderste vigtighed at have alle disse indskrifter samlede i nøjagtige, naturtro gengivelser; men forfatteren vil ikke miskende de bemærkninger, jeg i det følgende skal gøre med hensyn til hans arbejde, når jeg straks må tilføje, at min ros over værket ikke kan strække sig videre; ti denne ros er endda ikke så ringe, når man véd, med hvilke vanskeligheder det ofte er forbundet at skaffe afbildninger, der er så omhyggelige, at de kan erstatte originalerne; og for at opnå dette har prof. Stephens ikke skyet nogen anstrængelse. At man dog endnu af og til i tvivlsomme tilfælde må ty til originalerne selv, hvilket jeg (som det følgende vil vise) har været nødsaget til med hensyn til et enkelt punkt, regner jeg ikke prof. Stephens til last, da det er en ufuldkommenhed, som må klæbe ved ethvert menneskeligt arbejde. Med rette kan man på forfatteren anvende de ord af den romerske digter, jeg har brugt som motto: han har samlet en rig skat, som eftertiden vil vide at drage nytte af. Selv har prof. Stephens derimod ikke kunnet benytte sin samling således, at nye og vigtige resultater derved er vundne for videnskaben; det er nemlig gået ham som såmangen 'runemester' i nutid og fortid, om hvem skalden kvad:	+	[[Fil:01 Runes of the Elder Futhark painted on little stones - Runen des älteren Futhark auf kleine Steine gemalt.jpg\|thumb\|250px\|Den ældre runerekken havde 24 tegn og kaldes Futhark efter de første seks symbolerne. Senere blev runealfabetet forkortet til 16 tegn.]]Det er et i flere henseender mærkeligt, længe med længsel af sprog- og oldtids-forskere imødeset værk, hvis første halvdel, som jeg i det følgende nærmere skal omtale, nu foreligger offenligheden. Allerede ved sin hele ydre form, sin højst elegante udstyrelse må det vække opmærksomhed som et af de pragtfuldeste skrifter, der er udkomne i vort fødeland; det vilde heller ikke have været forfatteren muligt at lade det udkomme i denne form, hvis der ikke både offenlig og privat (navnlig fra det danske videnskabernes selskab) var ydet ham bistand. Når jeg nu med få ord skulde udsige en dom, som jeg senere nærmere skal begrunde, om den foreliggende del af dette værk, da må jeg yde forfatteren tak og anerkendelse for den store flid og den utrættelige iver, hvormed han har samlet alle disse mindesmærker i fortræffelige afbildninger, såvidt det lod sig gøre efter originalerne selv; det er navnlig for den nordiske sproghistorie af yderste vigtighed at have alle disse indskrifter samlede i nøjagtige, naturtro gengivelser; men forfatteren vil ikke miskende de bemærkninger, jeg i det følgende skal gøre med hensyn til hans arbejde, når jeg straks må tilføje, at min ros over værket ikke kan strække sig videre; ti denne ros er endda ikke så ringe, når man véd, med hvilke vanskeligheder det ofte er forbundet at skaffe afbildninger, der er så omhyggelige, at de kan erstatte originalerne; og for at opnå dette har prof. Stephens ikke skyet nogen anstrængelse. At man dog endnu af og til i tvivlsomme tilfælde må ty til originalerne selv, hvilket jeg (som det følgende vil vise) har været nødsaget til med hensyn til et enkelt punkt, regner jeg ikke prof. Stephens til last, da det er en ufuldkommenhed, som må klæbe ved ethvert menneskeligt arbejde. Med rette kan man på forfatteren anvende de ord af den romerske digter, jeg har brugt som motto: han har samlet en rig skat, som eftertiden vil vide at drage nytte af. Selv har prof. Stephens derimod ikke kunnet benytte sin samling således, at nye og vigtige resultater derved er vundne for videnskaben; det er nemlig gået ham som såmangen 'runemester' i nutid og fortid, om hvem skalden kvad:

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. aug. 2019 kl. 19:23
Linje 23:		Linje 23:


−	[[Fil:01 Runes of the Elder Futhark painted on little stones - Runen des älteren Futhark auf kleine Steine gemalt.jpg\|thumb\|250px\|Den eldre runerekken ~~hadde~~ 24 tegn og kaldes Futhark etter de første seks symbolerne. Senere blev runealfabetet forkortet til 16 tegn.]]Det er et i flere henseender mærkeligt, længe med længsel af sprog- og oldtids-forskere imødeset værk, hvis første halvdel, som jeg i det følgende nærmere skal omtale, nu foreligger offenligheden. Allerede ved sin hele ydre form, sin højst elegante udstyrelse må det vække opmærksomhed som et af de pragtfuldeste skrifter, der er udkomne i vort fødeland; det vilde heller ikke have været forfatteren muligt at lade det udkomme i denne form, hvis der ikke både offenlig og privat (navnlig fra det danske videnskabernes selskab) var ydet ham bistand. Når jeg nu med få ord skulde udsige en dom, som jeg senere nærmere skal begrunde, om den foreliggende del af dette værk, da må jeg yde forfatteren tak og anerkendelse for den store flid og den utrættelige iver, hvormed han har samlet alle disse mindesmærker i fortræffelige afbildninger, såvidt det lod sig gøre efter originalerne selv; det er navnlig for den nordiske sproghistorie af yderste vigtighed at have alle disse indskrifter samlede i nøjagtige, naturtro gengivelser; men forfatteren vil ikke miskende de bemærkninger, jeg i det følgende skal gøre med hensyn til hans arbejde, når jeg straks må tilføje, at min ros over værket ikke kan strække sig videre; ti denne ros er endda ikke så ringe, når man véd, med hvilke vanskeligheder det ofte er forbundet at skaffe afbildninger, der er så omhyggelige, at de kan erstatte originalerne; og for at opnå dette har prof. Stephens ikke skyet nogen anstrængelse. At man dog endnu af og til i tvivlsomme tilfælde må ty til originalerne selv, hvilket jeg (som det følgende vil vise) har været nødsaget til med hensyn til et enkelt punkt, regner jeg ikke prof. Stephens til last, da det er en ufuldkommenhed, som må klæbe ved ethvert menneskeligt arbejde. Med rette kan man på forfatteren anvende de ord af den romerske digter, jeg har brugt som motto: han har samlet en rig skat, som eftertiden vil vide at drage nytte af. Selv har prof. Stephens derimod ikke kunnet benytte sin samling således, at nye og vigtige resultater derved er vundne for videnskaben; det er nemlig gået ham som såmangen 'runemester' i nutid og fortid, om hvem skalden kvad:	+	[[Fil:01 Runes of the Elder Futhark painted on little stones - Runen des älteren Futhark auf kleine Steine gemalt.jpg\|thumb\|250px\|Den eldre runerekken havde 24 tegn og kaldes Futhark etter de første seks symbolerne. Senere blev runealfabetet forkortet til 16 tegn.]]Det er et i flere henseender mærkeligt, længe med længsel af sprog- og oldtids-forskere imødeset værk, hvis første halvdel, som jeg i det følgende nærmere skal omtale, nu foreligger offenligheden. Allerede ved sin hele ydre form, sin højst elegante udstyrelse må det vække opmærksomhed som et af de pragtfuldeste skrifter, der er udkomne i vort fødeland; det vilde heller ikke have været forfatteren muligt at lade det udkomme i denne form, hvis der ikke både offenlig og privat (navnlig fra det danske videnskabernes selskab) var ydet ham bistand. Når jeg nu med få ord skulde udsige en dom, som jeg senere nærmere skal begrunde, om den foreliggende del af dette værk, da må jeg yde forfatteren tak og anerkendelse for den store flid og den utrættelige iver, hvormed han har samlet alle disse mindesmærker i fortræffelige afbildninger, såvidt det lod sig gøre efter originalerne selv; det er navnlig for den nordiske sproghistorie af yderste vigtighed at have alle disse indskrifter samlede i nøjagtige, naturtro gengivelser; men forfatteren vil ikke miskende de bemærkninger, jeg i det følgende skal gøre med hensyn til hans arbejde, når jeg straks må tilføje, at min ros over værket ikke kan strække sig videre; ti denne ros er endda ikke så ringe, når man véd, med hvilke vanskeligheder det ofte er forbundet at skaffe afbildninger, der er så omhyggelige, at de kan erstatte originalerne; og for at opnå dette har prof. Stephens ikke skyet nogen anstrængelse. At man dog endnu af og til i tvivlsomme tilfælde må ty til originalerne selv, hvilket jeg (som det følgende vil vise) har været nødsaget til med hensyn til et enkelt punkt, regner jeg ikke prof. Stephens til last, da det er en ufuldkommenhed, som må klæbe ved ethvert menneskeligt arbejde. Med rette kan man på forfatteren anvende de ord af den romerske digter, jeg har brugt som motto: han har samlet en rig skat, som eftertiden vil vide at drage nytte af. Selv har prof. Stephens derimod ikke kunnet benytte sin samling således, at nye og vigtige resultater derved er vundne for videnskaben; det er nemlig gået ham som såmangen 'runemester' i nutid og fortid, om hvem skalden kvad:

@@ Linje 184: / Linje 184: @@
-[[Fil:Fotnote fig 4 Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1867.png|center|150px|Fotnote fig. 4.]]
+[[Fil:Fotnote fig 4 Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1867.png|center|100px|Fotnote fig. 4.]]
@@ Linje 190: / Linje 190: @@
-[[Fil:Fotnote fig 5 Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1867.png|center|150px|Fotnote fig. 5.]]
+[[Fil:Fotnote fig 5 Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1867.png|center|100px|Fotnote fig. 5.]]
@@ Linje 196: / Linje 196: @@
-[[Fil:Fotnote fig 6 Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1867.png|center|150px|Fotnote fig. 6.]]
+[[Fil:Fotnote fig 6 Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1867.png|center|100px|Fotnote fig. 6.]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=De ældste nordiske Runeinnskrifter]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=De ældste nordiske Runeindskrifter]] !!  !!
 |-
 |}