Den håndskriftlige overlevering af Heimskringla (FJ 1900) - Revisjonshistorikk

August på 15. mai 2021 kl. 18:51

2021-05-15T18:51:50Z

August på 13. apr. 2021 kl. 06:09

2021-04-13T06:09:19Z

August på 10. jul. 2020 kl. 08:22

2020-07-10T08:22:50Z

August på 10. jul. 2020 kl. 08:21

2020-07-10T08:21:48Z

August på 10. jul. 2020 kl. 08:19

2020-07-10T08:19:14Z

August: Den håndskriftlige overlevering af Heimskringla

2020-07-10T08:01:55Z

Den håndskriftlige overlevering af Heimskringla

Vis endringer

@@ Linje 287: / Linje 287: @@
 Med hensyn til udgavens øvrige indretning bemærkes følgende. I marginen findes for det første sidetal fra de tidligere udgaver, H = den store Københavnske udgave I-III (de enkelte dele er ikke særlig betegnede, da de falder sammen med denne udgaves), U = Ungers udgave, F = Frísbók, udgaven, O = Olaf d. helliges saga (1853).
-Kapitelinddelingen beror helt igennem på Kr. og 18, og overskrifterne på det sidste (der ses bort fra yngre stavemåder og moderne former, der uden videre er rettede). Kun i Har, hárf. k. 24 (I, 132<sub>18</sub>) er 18 forladt, hvad der ikke burde være sket. Ved hvert kapitel har jeg tilföjet henvisninger til parallelsteder i den islandske og norske historiske litteratur. Jeg håber, at det meste er medtaget, men det er næppe muligt, og i og for sig heller ikke nødvendigt, at få alle småstumper hist og her med; det er heller ikke lykkedes mig; jfr. Bemærkninger, tillæg og rettelser. Udenlandske kilder måtte principmæssigt udelukkes. Hensigten hermed er at lette brugerne af bogen opsøgningen af parallelsteder, der i flere tilfælde kun består i ganske korte bemærkninger, men hensigten har ikke været den, at hævde, at alle de steder, hvortil der således er henvist, står i nogen indre sammenhæng med Snorres værk, enten som kilder dertil eller som lån derfra. I det parti, hvor Frísb. ikke er et håndskrift af Hkr., er der her (og ikke som ellers i marginen) henvist til udgaven deraf.
+Kapitelinddelingen beror helt igennem på Kr. og 18, og overskrifterne på det sidste (der ses bort fra yngre stavemåder og moderne former, der uden videre er rettede). Kun i Har. hárf. k. 24 (I, 132<sub>18</sub>) er 18 forladt, hvad der ikke burde være sket. Ved hvert kapitel har jeg tilföjet henvisninger til parallelsteder i den islandske og norske historiske litteratur. Jeg håber, at det meste er medtaget, men det er næppe muligt, og i og for sig heller ikke nødvendigt, at få alle småstumper hist og her med; det er heller ikke lykkedes mig; jfr. Bemærkninger, tillæg og rettelser. Udenlandske kilder måtte principmæssigt udelukkes. Hensigten hermed er at lette brugerne af bogen opsøgningen af parallelsteder, der i flere tilfælde kun består i ganske korte bemærkninger, men hensigten har ikke været den, at hævde, at alle de steder, hvortil der således er henvist, står i nogen indre sammenhæng med Snorres værk, enten som kilder dertil eller som lån derfra. I det parti, hvor Frísb. ikke er et håndskrift af Hkr., er der her (og ikke som ellers i marginen) henvist til udgaven deraf.
 Endelig har jeg tilföjet årstal i marginen. Dette har været forbundet med en del besvær, navnlig i de partier, hvor tidsregningen er usikker, og hvor Snorres (og de gamles) tidsregning afviger fra den, der som rigtig kendes andre steder fra. Jeg har bagefter opdaget nogle fejl, som jeg beder velvilligst undskyldte; jfr. Rettelser.
@@ Linje 296: / Linje 296: @@
 Angående registrene er der lidet at bemærke. Første bind er ikke særlig betegnet, 2. og 3. bind ved II og III. Bindestreg betegner, at vedkommende navn idelig forekommer på de sider, den står imellem, at der her findes et sammenhængende stykke om en person eller begivenhed; når der er mange sådanne sider, kan det dog hændes, at navnet ikke står på en enkelt af dem. Hvor et navn findes to steder på en side, betegnes dette ved »bis«; findes det flere steder, betegnes det ved »pass.« = passim<ref>I enkelte tilfælde kunde bis og pass. (f. ex. »død. . .bis«) synes uheldigt; de betyder da, at f. ex. en persons død omtales på den pågældende side, men at navnet findes to eller flere gange.</ref>. At henvise til linjer, er næppe nødvendigt, hvor siderne er så korte som her. Hvor et navn optræder selvstændigt i en variant (og ikke tillige i teksten), er dette betegnet ved a efter tallet. Varianter af navne er satte i parentes efter sidetallet, eller, enkelte gange, efter selve navnet. - Med taknemlighed erkender jeg den nytte, som Stedsregistret i Ungers udgave, samt G. Storms oversættelse af Snorre i det hele har ydet mig.
 ===III. Oversigt over teksten og håndskrifterne===

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. apr. 2021 kl. 06:09
Linje 50:		Linje 50:


−	'''2. Stockh. 18, fol., pap.''' Dette håndskrift er en direkte afskrift af Kringla-mbr., foretagen af Islænderen Jón Eggertsson (d. ~~l689~~)<ref>Angående denne mand kan henvises til V. Gödel: Fornnorsk-isländsk litteratur i Sverige I (1897).</ref>; ved slutningen af afskriften findes dateringen: »Actum Kiöbenhaffn d. 27 Januarji Anno 1682«; den må altså være udarbejdet i sommeren og vinteren 1681. 1687 kom den til Sverrig. Afskriften begynder imidlertid, uvist af hvilken grund, først med Hakon d. godes saga. Foran er indhæftet en afskrift på kvartblade af alt det foranstående, skreven med en fin og smuk hånd, som sikkert er Islænderen Helge Ólafssons; fortalen er også her efter Jöfraskinna, medens det øvrige - Yngl. saga - Haralds s. hárf, - er skrevet efter Kringla; denne afskrift er foretagen med stor nöjagtighed og, hvad retskrivningen angår, endnu större end Asgeirs afskrift; her findes enkelte marginalbemærkninger af skriveren (som »NB. ꜹ et ø idem«).	+	'''2. Stockh. 18, fol., pap.''' Dette håndskrift er en direkte afskrift af Kringla-mbr., foretagen af Islænderen Jón Eggertsson (d. 1689)<ref>Angående denne mand kan henvises til V. Gödel: Fornnorsk-isländsk litteratur i Sverige I (1897).</ref>; ved slutningen af afskriften findes dateringen: »Actum Kiöbenhaffn d. 27 Januarji Anno 1682«; den må altså være udarbejdet i sommeren og vinteren 1681. 1687 kom den til Sverrig. Afskriften begynder imidlertid, uvist af hvilken grund, først med Hakon d. godes saga. Foran er indhæftet en afskrift på kvartblade af alt det foranstående, skreven med en fin og smuk hånd, som sikkert er Islænderen Helge Ólafssons; fortalen er også her efter Jöfraskinna, medens det øvrige - Yngl. saga - Haralds s. hárf, - er skrevet efter Kringla; denne afskrift er foretagen med stor nöjagtighed og, hvad retskrivningen angår, endnu större end Asgeirs afskrift; her findes enkelte marginalbemærkninger af skriveren (som »NB. ꜹ et ø idem«).

	Hvad Jón Eggertssons egen afskrift angår, har han medtaget kapiteloverskrifterne, hvilket må regnes ham til fortjæneste; det er dem, der i nærværende udgave så at sige overalt er optagne (bortset fra den moderne retskrivning); de er på flere steder rettede af Guðmundur Ólafsson; til disse vilkårlige rettelser er der intet hensyn taget. Jón Eggertsson søger i begyndelsen åbenbart at efterligne membranens hånd, men holder snart op med det. Hvad selve skriften ellers angår, er den stor og let læselig og overhovedet udadlelig. Hvad afskriften som sådan angår, kan der derimod rejses vægtige indvendinger. Lad det være tilgiveligt, at Jón omtrent ganske ser bort fra originalens retskrivning - undt. for så vidt som han beholder enkelte ham mindre forståelige skrivemåder (se Kr. og Jsk. fotot. s. I, III anm.) og runetegnet ᛉ (= ''maðr'') -; men uforsvarlig er den måde, hvorpå han har behandlet selve teksten. Hvis vi udelukkende var henviste til hans afskrift, var vi i sandhed ilde farne. Til hans mindste synder hører, at han vilkårlig omstiller ord eller ændrer en smule på syntaktiske forhold; værre er det, når han læser originalen flygtig og selv laver eller tilföjer noget. Således ændrer han: ''gerið eigi hárit í blóði'' (I, 334<sub>16</sub>) til ''gerit-hárfit blóðigt; grið'' (335<sub>16</sub>) til ''líf ok grið; lítt þat, ok var ljóst'' (II, 157<sub>8</sub>) til ''lítt, þat var ok ljóst'' (han forstod ikke udtrykket ''lítt þat''), ''kappsamligsta'' (II, 205<sub>4</sub>) til ''ákafligsta''; II, 264<sub>8-10</sub> springes over ''lét (2)-byggðina''; så tilföjer han, da han opdager fejlen, efter ''váru'' i l. <sub>11</sub>: ''þá er þeir sjá atgjörðir kgs, er hann lét brenna ok ræna ok þeir sáu'' osv.; i slutningen af k. 175 tilföjer han: ''frá Erlingi er þat at segja, at hann var mjǫk ákafr í eptirsókninni'' osv. Ganske vilkårlig har Jón lavet den slette tekst - på grundlag af P. Claussöns oversættelse, jfr. Ungers udg. s. VII, - der findes i anmærkningen til nærværende udg. II, 345<sub>22</sub>-346<sub>1</sub>. Alt dette viser kun altfor tydelig, hvor ganske upålidelig afskriften er; dog gör den god tjæneste til, sammen med de andre afskrifter, at kontrollere den oprindelige læsemåde. Jeg har da helt igennem sammenlignet den med Kringla ord for ord. I begyndelsen, medens denne afskrifts sande karakter endnu ikke helt var gået op for mig, har jeg hyppigere noteret dens afvigelser, end senere; der er nemlig ingen tvivl om, at hvor Kringla og 18 er indbyrdes afvigende, fortjæner hin större tiltro, hvilket i de aller fleste tilfælde bekræftes af de andre håndskrifter. Kun undtagelsesvis er 18's læsemåder - bortset fra begyndelsen - anførte, nemlig hvor de kunde synes at have nogen betydning; dette sker også, hvor en fejl, der også forekommer hos Asgeir, foreligger; tilsammen viser de, at fejlen er originalens.		Hvad Jón Eggertssons egen afskrift angår, har han medtaget kapiteloverskrifterne, hvilket må regnes ham til fortjæneste; det er dem, der i nærværende udgave så at sige overalt er optagne (bortset fra den moderne retskrivning); de er på flere steder rettede af Guðmundur Ólafsson; til disse vilkårlige rettelser er der intet hensyn taget. Jón Eggertsson søger i begyndelsen åbenbart at efterligne membranens hånd, men holder snart op med det. Hvad selve skriften ellers angår, er den stor og let læselig og overhovedet udadlelig. Hvad afskriften som sådan angår, kan der derimod rejses vægtige indvendinger. Lad det være tilgiveligt, at Jón omtrent ganske ser bort fra originalens retskrivning - undt. for så vidt som han beholder enkelte ham mindre forståelige skrivemåder (se Kr. og Jsk. fotot. s. I, III anm.) og runetegnet ᛉ (= ''maðr'') -; men uforsvarlig er den måde, hvorpå han har behandlet selve teksten. Hvis vi udelukkende var henviste til hans afskrift, var vi i sandhed ilde farne. Til hans mindste synder hører, at han vilkårlig omstiller ord eller ændrer en smule på syntaktiske forhold; værre er det, når han læser originalen flygtig og selv laver eller tilföjer noget. Således ændrer han: ''gerið eigi hárit í blóði'' (I, 334<sub>16</sub>) til ''gerit-hárfit blóðigt; grið'' (335<sub>16</sub>) til ''líf ok grið; lítt þat, ok var ljóst'' (II, 157<sub>8</sub>) til ''lítt, þat var ok ljóst'' (han forstod ikke udtrykket ''lítt þat''), ''kappsamligsta'' (II, 205<sub>4</sub>) til ''ákafligsta''; II, 264<sub>8-10</sub> springes over ''lét (2)-byggðina''; så tilföjer han, da han opdager fejlen, efter ''váru'' i l. <sub>11</sub>: ''þá er þeir sjá atgjörðir kgs, er hann lét brenna ok ræna ok þeir sáu'' osv.; i slutningen af k. 175 tilföjer han: ''frá Erlingi er þat at segja, at hann var mjǫk ákafr í eptirsókninni'' osv. Ganske vilkårlig har Jón lavet den slette tekst - på grundlag af P. Claussöns oversættelse, jfr. Ungers udg. s. VII, - der findes i anmærkningen til nærværende udg. II, 345<sub>22</sub>-346<sub>1</sub>. Alt dette viser kun altfor tydelig, hvor ganske upålidelig afskriften er; dog gör den god tjæneste til, sammen med de andre afskrifter, at kontrollere den oprindelige læsemåde. Jeg har da helt igennem sammenlignet den med Kringla ord for ord. I begyndelsen, medens denne afskrifts sande karakter endnu ikke helt var gået op for mig, har jeg hyppigere noteret dens afvigelser, end senere; der er nemlig ingen tvivl om, at hvor Kringla og 18 er indbyrdes afvigende, fortjæner hin större tiltro, hvilket i de aller fleste tilfælde bekræftes af de andre håndskrifter. Kun undtagelsesvis er 18's læsemåder - bortset fra begyndelsen - anførte, nemlig hvor de kunde synes at have nogen betydning; dette sker også, hvor en fejl, der også forekommer hos Asgeir, foreligger; tilsammen viser de, at fejlen er originalens.

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 Asgeir har lille bogstav, hvor Arne retter det til stort (''af - <big>a</big>f; enea - Enea; hi&#628; - Hi&#628;'' osv.). Asgeir skriver ''i'' eller ''u'' i artiklen, afledninger og endelser for ''e'' og ''o'' (''jorðina - iorðena, hafi - hafe, þotti - þotte, raði - raðe, kendi - kende'' osv, - ''forðum - forðom, domvm - domom, þionusto - þionosto'' osv.), eller omvendt (''ferþi&#628;e - ferþi&#628;i; urtom - urtum'' osv.). Han ombytter bogstaver (''u'' med ''v'': ''Evrópa - Eu-, n'' med ''&#628;: e&#628;- en, k'' med ''c: con - kon, þ'' med ''ð: norðan - norþan, culða - kulþa,'' eller omvendt: ''Sviþioð - Sviðioð''), fordobler en konsonant (''allt'') og betegner enkelte vokaler anderledes end originalen (''e'' f. ''ø'' i ''kømr, &#491;'' f. ''o'' i ''c&#491;llodo'' eller omvendt, ''&#491;, o'' f. ''ø'' i ''h&#491;nfir, g&#491;&#640;, broðr; i'' f. ''y'' i ''ifir'' osv.). Han opløser forkortelser (''norðri'' f. ''norþ<sup>i</sup>, me&#628;'' f. ''m&#772;, oc'' f. ''&#8266;'', mundi'' f. ''m&#772;di, hvar'' f. h<sup>a</sup>r, brot'' f. ''b<sup>o</sup>t, sin'' f. ''s&#869;, het'' f. ''h., ma&#628;a'' f. ''m&#867;, qvemi'' f. ''q&#868;mi, suðr'' f. ''suþ', þeir'' f. ''þ, land'' f. ''&#322;, riki'' f. ''r&#869;, sono'' f. ''&#0383;&#0383;., ha&#628;'' f. ''&#295;, nockorum'' f. ''nocko&#322;, Oþins'' f. ''O.'' osv.), eller forkorter, hvor orig. er skreven fuldt ud (''þ<sup>r</sup>'' f. ''þar, dverg<sup>r</sup>'' f. ''dvergar, furðo&#322;'' f. ''f<sup>u</sup>þolega'' [her også ''ur'' f. ''<sup>w</sup>, ð'' f. ''þ''], ''sjaf<sup>r</sup>'' f. ''siavar, r&#869;'' f. ''riki, &#8266;'' f. ''oc, æti'' f. ''ætti, &#295;'' f. ''ha&#628;, q.'' f. ''qvað, v&#869;'' f. ''við, m&#876;t'' f. ''mart, e&#773;&#305;&#773;'' f. ''ecki, s.'' f. ''seg<big>&#859;</big>, sonr'' osv.), eller endelig forkorter anderledes end orig. (''far<sup>r</sup>'' f. ''f<sup>r</sup>ar, þa&#628;'' f. ''þan&#772;, aðr<big>&#859;</big>'' f. ''aþ<big>&#859;</big>r, goð<big>&#859;</big>'' f. ''goþ<big>&#859;</big>, m&#322;i'' f. ''m&#322;ti, o&#773;&#640;&#773;or'' f. ''o&#640;'tor, þioð.'' f. ''þioðo&#322;'', jfr. ''f&#491;þ<sup>w</sup> &#0383;i&#628;'' f. ''f&#491;ðor s&#869;, s. sin&#772;'' f. ''son s&#869;'' osv.). Asgeir udelader fremdeles aksenter (''hvar<big>&#859;</big>'' f. ''hvár<big>&#859;</big>, asom'' f. ''ásom,'' d&#42809;ðr f. ''d<font face="Old1NordicTimes" size="3">6</font>ðr, dyr'' f. ''dýr, von'' f. ''v&#491;&#769;n, mót'' f. ''mót''). Alle disse afvigelser er, som man ser, rent <big>ortografiske</big>, og beviser kun, at Asgeirs afskrift i så henseende ikke gör krav på tiltro, og der er ingen grund til at tro, at de andre dele er mere pålidelige end den, Arne har fået rettet. Det er tillige klart, hvor liden grund der vilde være til i en udgave <big>slavisk</big> at følge og gengive Asgeirs retskrivning. Til disse ortografiske afvigelser kan i grunden også regnes sådanne skrivemåder som ''heriaðo'' f. ''herioðo, Huld'' f. ''Hulð(r), tyrvit'' f. ''tyrvið, ens'' f. ''hins'', jfr. ''natt'' f. ''not, heroðom'' f. ''herioðom'', og dog er de ikke fuldt så uskyldige, men står på overgangen til de mere eller mindre vigtige fejl. Til sådanne må regnes ''þriðiunga'' I, 10<sub>11</sub>, ''í var'' sst. l. <sub>15</sub>; ''milli'' 11<sub>4</sub>, ''hio&#610;o'' 13<sub>11</sub>, ''þat er nu'' f. ''nu er þat'' 17<sub>14</sub>, ''ok at sløkva'' f. ''at sløkva'' 18<sub>8</sub> ''á sjálfan'' f. ''sjálfan'' 19<sub>17</sub>, ''fara mundu'' f. ''mundu fara'' 22<sub>2</sub>, ''af'' f. ''at'' 22<sub>4</sub>, ''var þá'' f. ''var'' 22<sub>9</sub>, ''a'' [vistnok skrivefejl] f. ''i'' 24<sub>19</sub>, ''upp'' f. ''uppi'' 28<sub>7</sub>, [''er'' 29<sub>7</sub> er rigtigt, men Kr. synes at have haft ''ok''], ''var'' f. ''ok var'' 37<sub>6</sub>, ''synir'' f. ''váru synir'' 38<sub>2</sub> [fejlskrift], [''hann hafði'' f. ''hann'' 40<sub>10</sub>, rigtig rettelse], [''tveir'' f. ''tveir ok'' 41<sub>2</sub>, ligeledes], ''í'' f. ''ok í'' 41<sub>15</sub>, ''stor-'' f. ''storum'' 44<sub>8</sub>, [''vetra'' 46<sub>9,11</sub> er bægge steder slettet, men er nødvendigt], [''hann'' 51<sub>19</sub> ligeledes], ''bæjar kgs'' f. ''kgs bæjar'' 54<sub>13</sub>, ''fanz'' f. ''fa&#628;'' 55<sub>2</sub>, ''þar'' f. ''þa'' 56<sub>6</sub> (er glemt i anm.)., ''á'' f. ''í'' 57<sub>14</sub> (skrivefejl); [m. h. t. ''fullr'' 59<sub>3</sub> oplyser Arne, at der i mbr. først var skrevet ''fiolþ'', men at dette af skriveren selv var rettet til ''fullr''], ''enga'' f. ''eigi'' 59<sub>15</sub>; ''þar er'' f. ''er'' 61<sub>16</sub>; ''hér svá'' f. ''svá hér'' 66<sub>6</sub>, ''er'' f. ''var'' 67<sub>5</sub>, ''þá'' 69<sub>15</sub> er mulig rettet til ''þo'' (jfr. F), ''mundi'' f. ''mundo'' 75<sub>19</sub>, ''ok'' f. ''ok á'' 78<sub>8</sub>, ''er'' f. ''er hann'' 80<sub>10</sub>; ''var'' 82<sub>11</sub> er udstreget (rettelse). Grovere fejl er følgende: ''þar'' f. ''ser'' 14<sub>16</sub>, ''undan'' 33<sub>19</sub> mangler, ''ok var ekke í hernaði'' 38<sub>7-8</sub> ligeledes, ''ok lá-vetr'' 47<sub>2</sub> ligeledes; ''hann-Alfr'' 61<sub>11-12</sub> er udstreget (Asgeir må altså have følt lakunen og udfyldt den efter Jsk.); jfr. bemærkningen til l. <sub>14-15</sub>; ''sins'' f. ''hans'' 62<sub>9</sub>; ''ok óþrótkari'' 62<sub>11</sub> mangler; ''sæ-'' f. ''scæ-'' 77<sub>13</sub> er vistnok blot fejlskrift (navnet ''Særeið'' fandtes altså ikke i noget hdskr). Endelig bemærkes, at for ''allar'' (1) 17<sub>4</sub> skriver Arne ''all<big>&#859;</big>'', hvilket jo skulde betyde ''allir''; da imidlertid de andre håndskrifter har ''allar'', og da Asgeir i sin afskrift undertiden også sætter <big>&#859;</big> eller ' for ''-ar'', bør Arnes forkortelse opfattes som ''-ar''. Det ses heraf, at Asgeir har begået flere fejl i sin afskrift, og at denne altså ikke kan betragtes som en ganske pålidelig gengivelse af K-mbr., selv om man ser bort fra de ortografiske afvigelser. Alligevel er der næppe nogen grund til at nære nogen overdreven mistillid til afskriften, da den dog i det hele og store viser sig ualmindelig tro, og det så meget mindre, som vi ved en sammenligning med de andre afskrifter (jfr. nedenfor) bestyrkes i den gode mening om Asgeirs nöjagtighed. Om forholdet mellem Kr. og Sth. 18 se nedenfor.
-Der har for mig ikke været nogen som helst tvivl om - jfr. ''Storms'' bog -, at Kringla har Snorres tekst renest og bedst, og at den, og kun den bör lægges til grund for en udgave af Snorres værk. Om Jsk. og Frís. skal siden handles. Jeg tör overhovedet hævde, at der i Kr. findes meget få og ubetydelige tillæg eller interpolationer. Som sådanne må Hákonarmál 2-21 betragtes, både af den grund, at der ellers ikke anføres hele digte på en lignende måde, og fordi der i teksten står: »og dette er begyndelsen«; Snorre har altså kun anført det første vers. III, 278<sub>4-5</sub> findes den bekendte sætning om kejser Fredrik II (1215-50), »som nu <big>var</big> kejser i Rom«; udtrykket tyder på, at han må være død kort för Kringlas istandbringelse - hvorved teksten jo nogenlunde nöjagtig kan dateres (jfr. ovf.) -; således kan Snorre i hvert fald ikke have skrevet<ref>Ligeledes er »hertug« om Skule på to steder en afskrivers ændring. Snorre skrev »jarl« (jfr. Mork.).</ref>. Men her er vistnok kun et oprindeligt ''er'' ændret til ''var''; en afskriver måtte finde det ganske ulogisk, ja umuligt at skrive »er« ''efter'' kejserens død. At K-mbr. også har haft enkelte fejl og ladet nogle ord stå in blanco er klart af afskrifterne, men også disse er få (jfr. ''G. Storms'' bog s. 223-24).
+Der har for mig ikke været nogen som helst tvivl om - jfr. ''Storms'' bog -, at Kringla har Snorres tekst renest og bedst, og at den, og kun den bör lægges til grund for en udgave af Snorres værk. Om Jsk. og Frís. skal siden handles. Jeg tör overhovedet hævde, at der i Kr. findes meget få og ubetydelige tillæg eller interpolationer. Som sådanne må Hákonarmál 2-21 betragtes, både af den grund, at der ellers ikke anføres hele digte på en lignende måde, og fordi der i teksten står: »og dette er begyndelsen«; Snorre har altså kun anført det første vers. III, 278<sub>4-5</sub> findes den bekendte sætning om kejser Fredrik II (1215-50), »som nu <big>var</big> kejser i Rom«; udtrykket tyder på, at han må være død kort för Kringlas istandbringelse - hvorved teksten jo nogenlunde nöjagtig kan dateres (jfr. ovf.) -; således kan Snorre i hvert fald ikke have skrevet<ref>Ligeledes er »hertug« om Skule på to steder en afskrivers ændring. Snorre skrev »jarl« (jfr. Mork.).</ref>. Men her er vistnok kun et oprindeligt ''er'' ændret til ''var''; en afskriver måtte finde det ganske ulogisk, ja umuligt at skrive »er« <big>efter</big> kejserens død. At K-mbr. også har haft enkelte fejl og ladet nogle ord stå in blanco er klart af afskrifterne, men også disse er få (jfr. ''G. Storms'' bog s. 223-24).
 Asgeirs afskrift er skreven med store og tydelige bogstaver, der ikke har den sædvanlige typiske form, hans afskrifter i reglen ellers har, og alt tyder på, at han har fået pålæg om at arbejde omhyggelig. Under sådanne omstændigheder er det påfaldende, at han har udeladt alle, eller så godt som alle, kapiteloverskrifter, som mbr. har haft og som findes i 18. Han har så at sige kun medtaget sagaoverskrifterne. I det af Arne rettede parti er de tilföjede af ham.

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 Asgeir har lille bogstav, hvor Arne retter det til stort (''af - <big>a</big>f; enea - Enea; hi&#628; - Hi&#628;'' osv.). Asgeir skriver ''i'' eller ''u'' i artiklen, afledninger og endelser for ''e'' og ''o'' (''jorðina - iorðena, hafi - hafe, þotti - þotte, raði - raðe, kendi - kende'' osv, - ''forðum - forðom, domvm - domom, þionusto - þionosto'' osv.), eller omvendt (''ferþi&#628;e - ferþi&#628;i; urtom - urtum'' osv.). Han ombytter bogstaver (''u'' med ''v'': ''Evrópa - Eu-, n'' med ''&#628;: e&#628;- en, k'' med ''c: con - kon, þ'' med ''ð: norðan - norþan, culða - kulþa,'' eller omvendt: ''Sviþioð - Sviðioð''), fordobler en konsonant (''allt'') og betegner enkelte vokaler anderledes end originalen (''e'' f. ''ø'' i ''kømr, &#491;'' f. ''o'' i ''c&#491;llodo'' eller omvendt, ''&#491;, o'' f. ''ø'' i ''h&#491;nfir, g&#491;&#640;, broðr; i'' f. ''y'' i ''ifir'' osv.). Han opløser forkortelser (''norðri'' f. ''norþ<sup>i</sup>, me&#628;'' f. ''m&#772;, oc'' f. ''&#8266;'', mundi'' f. ''m&#772;di, hvar'' f. h<sup>a</sup>r, brot'' f. ''b<sup>o</sup>t, sin'' f. ''s&#869;, het'' f. ''h., ma&#628;a'' f. ''m&#867;, qvemi'' f. ''q&#868;mi, suðr'' f. ''suþ', þeir'' f. ''þ, land'' f. ''&#322;, riki'' f. ''r&#869;, sono'' f. ''&#0383;&#0383;., ha&#628;'' f. ''&#295;, nockorum'' f. ''nocko&#322;, Oþins'' f. ''O.'' osv.), eller forkorter, hvor orig. er skreven fuldt ud (''þ<sup>r</sup>'' f. ''þar, dverg<sup>r</sup>'' f. ''dvergar, furðo&#322;'' f. ''f<sup>u</sup>þolega'' [her også ''ur'' f. ''<sup>w</sup>, ð'' f. ''þ''], ''sjaf<sup>r</sup>'' f. ''siavar, r&#869;'' f. ''riki, &#8266;'' f. ''oc, æti'' f. ''ætti, &#295;'' f. ''ha&#628;, q.'' f. ''qvað, v&#869;'' f. ''við, m&#876;t'' f. ''mart, e&#773;&#305;&#773;'' f. ''ecki, s.'' f. ''seg<big>&#859;</big>, sonr'' osv.), eller endelig forkorter anderledes end orig. (''far<sup>r</sup>'' f. ''f<sup>r</sup>ar, þa&#628;'' f. ''þan&#772;, aðr<big>&#859;</big>'' f. ''aþ<big>&#859;</big>r, goð<big>&#859;</big>'' f. ''goþ<big>&#859;</big>, m&#322;i'' f. ''m&#322;ti, o&#773;&#640;&#773;or'' f. ''o&#640;'tor, þioð.'' f. ''þioðo&#322;'', jfr. ''f&#491;þ<sup>w</sup> &#0383;i&#628;'' f. ''f&#491;ðor s&#869;, s. sin&#772;'' f. ''son s&#869;'' osv.). Asgeir udelader fremdeles aksenter (''hvar<big>&#859;</big>'' f. ''hvár<big>&#859;</big>, asom'' f. ''ásom,'' d&#42809;ðr f. ''d<font face="Old1NordicTimes" size="3">6</font>ðr, dyr'' f. ''dýr, von'' f. ''v&#491;&#769;n, mót'' f. ''mót''). Alle disse afvigelser er, som man ser, rent <big>ortografiske</big>, og beviser kun, at Asgeirs afskrift i så henseende ikke gör krav på tiltro, og der er ingen grund til at tro, at de andre dele er mere pålidelige end den, Arne har fået rettet. Det er tillige klart, hvor liden grund der vilde være til i en udgave <big>slavisk</big> at følge og gengive Asgeirs retskrivning. Til disse ortografiske afvigelser kan i grunden også regnes sådanne skrivemåder som ''heriaðo'' f. ''herioðo, Huld'' f. ''Hulð(r), tyrvit'' f. ''tyrvið, ens'' f. ''hins'', jfr. ''natt'' f. ''not, heroðom'' f. ''herioðom'', og dog er de ikke fuldt så uskyldige, men står på overgangen til de mere eller mindre vigtige fejl. Til sådanne må regnes ''þriðiunga'' I, 10<sub>11</sub>, ''í var'' sst. l. <sub>15</sub>; ''milli'' 11<sub>4</sub>, ''hio&#610;o'' 13<sub>11</sub>, ''þat er nu'' f. ''nu er þat'' 17<sub>14</sub>, ''ok at sløkva'' f. ''at sløkva'' 18<sub>8</sub> ''á sjálfan'' f. ''sjálfan'' 19<sub>17</sub>, ''fara mundu'' f. ''mundu fara'' 22<sub>2</sub>, ''af'' f. ''at'' 22<sub>4</sub>, ''var þá'' f. ''var'' 22<sub>9</sub>, ''a'' [vistnok skrivefejl] f. ''i'' 24<sub>19</sub>, ''upp'' f. ''uppi'' 28<sub>7</sub>, [''er'' 29<sub>7</sub> er rigtigt, men Kr. synes at have haft ''ok''], ''var'' f. ''ok var'' 37<sub>6</sub>, ''synir'' f. ''váru synir'' 38<sub>2</sub> [fejlskrift], [''hann hafði'' f. ''hann'' 40<sub>10</sub>, rigtig rettelse], [''tveir'' f. ''tveir ok'' 41<sub>2</sub>, ligeledes], ''í'' f. ''ok í'' 41<sub>15</sub>, ''stor-'' f. ''storum'' 44<sub>8</sub>, [''vetra'' 46<sub>9,11</sub> er bægge steder slettet, men er nødvendigt], [''hann'' 51<sub>19</sub> ligeledes], ''bæjar kgs'' f. ''kgs bæjar'' 54<sub>13</sub>, ''fanz'' f. ''fa&#628;'' 55<sub>2</sub>, ''þar'' f. ''þa'' 56<sub>6</sub> (er glemt i anm.)., ''á'' f. ''í'' 57<sub>14</sub> (skrivefejl); [m. h. t. ''fullr'' 59<sub>3</sub> oplyser Arne, at der i mbr. først var skrevet ''fiolþ'', men at dette af skriveren selv var rettet til ''fullr''], ''enga'' f. ''eigi'' 59<sub>15</sub>; ''þar er'' f. ''er'' 61<sub>16</sub>; ''hér svá'' f. ''svá hér'' 66<sub>6</sub>, ''er'' f. ''var'' 67<sub>5</sub>, ''þá'' 69<sub>15</sub> er mulig rettet til ''þo'' (jfr. F), ''mundi'' f. ''mundo'' 75<sub>19</sub>, ''ok'' f. ''ok á'' 78<sub>8</sub>, ''er'' f. ''er hann'' 80<sub>10</sub>; ''var'' 82<sub>11</sub> er udstreget (rettelse). Grovere fejl er følgende: ''þar'' f. ''ser'' 14<sub>16</sub>, ''undan'' 33<sub>19</sub> mangler, ''ok var ekke í hernaði'' 38<sub>7-8</sub> ligeledes, ''ok lá-vetr'' 47<sub>2</sub> ligeledes; ''hann-Alfr'' 61<sub>11-12</sub> er udstreget (Asgeir må altså have følt lakunen og udfyldt den efter Jsk.); jfr. bemærkningen til l. <sub>14-15</sub>; ''sins'' f. ''hans'' 62<sub>9</sub>; ''ok óþrótkari'' 62<sub>11</sub> mangler; ''sæ-'' f. ''scæ-'' 77<sub>13</sub> er vistnok blot fejlskrift (navnet ''Særeið'' fandtes altså ikke i noget hdskr). Endelig bemærkes, at for ''allar'' (1) 17<sub>4</sub> skriver Arne ''all<big>&#859;</big>'', hvilket jo skulde betyde ''allir''; da imidlertid de andre håndskrifter har ''allar'', og da Asgeir i sin afskrift undertiden også sætter <big>&#859;</big> eller ' for ''-ar'', bør Arnes forkortelse opfattes som ''-ar''. Det ses heraf, at Asgeir har begået flere fejl i sin afskrift, og at denne altså ikke kan betragtes som en ganske pålidelig gengivelse af K-mbr., selv om man ser bort fra de ortografiske afvigelser. Alligevel er der næppe nogen grund til at nære nogen overdreven mistillid til afskriften, da den dog i det hele og store viser sig ualmindelig tro, og det så meget mindre, som vi ved en sammenligning med de andre afskrifter (jfr. nedenfor) bestyrkes i den gode mening om Asgeirs nöjagtighed. Om forholdet mellem Kr. og Sth. 18 se nedenfor.
-Der har for mig ikke været nogen som helst tvivl om - jfr. ''Storms'' bog -, at Kringla har Snorres tekst renest og bedst, og at den, og kun den bör lægges til grund for en udgave af Snorres værk. Om Jsk. og Frís. skal siden handles. Jeg tör overhovedet hævde, at der i Kr. findes meget få og ubetydelige tillæg eller interpolationer. Som sådanne må Hákonarmál 2-21 betragtes, både af den grund, at der ellers ikke anføres hele digte på en lignende måde, og fordi der i teksten står: »og dette er begyndelsen«; Snorre har altså kun anført det første vers. III, 278<sub>4-5</sub> findes den bekendte sætning om kejser Fredrik II (1215-50), »som nu ''var'' kejser i Rom«; udtrykket tyder på, at han må være død kort för Kringlas istandbringelse - hvorved teksten jo nogenlunde nöjagtig kan dateres (jfr. ovf.) -; således kan Snorre i hvert fald ikke have skrevet<ref>Ligeledes er »hertug« om Skule på to steder en afskrivers ændring. Snorre skrev »jarl« (jfr. Mork.).</ref>. Men her er vistnok kun et oprindeligt ''er'' ændret til ''var''; en afskriver måtte finde det ganske ulogisk, ja umuligt at skrive »er« ''efter'' kejserens død. At K-mbr. også har haft enkelte fejl og ladet nogle ord stå in blanco er klart af afskrifterne, men også disse er få (jfr. ''G. Storms'' bog s. 223-24).
+Der har for mig ikke været nogen som helst tvivl om - jfr. ''Storms'' bog -, at Kringla har Snorres tekst renest og bedst, og at den, og kun den bör lægges til grund for en udgave af Snorres værk. Om Jsk. og Frís. skal siden handles. Jeg tör overhovedet hævde, at der i Kr. findes meget få og ubetydelige tillæg eller interpolationer. Som sådanne må Hákonarmál 2-21 betragtes, både af den grund, at der ellers ikke anføres hele digte på en lignende måde, og fordi der i teksten står: »og dette er begyndelsen«; Snorre har altså kun anført det første vers. III, 278<sub>4-5</sub> findes den bekendte sætning om kejser Fredrik II (1215-50), »som nu <big>var</big> kejser i Rom«; udtrykket tyder på, at han må være død kort för Kringlas istandbringelse - hvorved teksten jo nogenlunde nöjagtig kan dateres (jfr. ovf.) -; således kan Snorre i hvert fald ikke have skrevet<ref>Ligeledes er »hertug« om Skule på to steder en afskrivers ændring. Snorre skrev »jarl« (jfr. Mork.).</ref>. Men her er vistnok kun et oprindeligt ''er'' ændret til ''var''; en afskriver måtte finde det ganske ulogisk, ja umuligt at skrive »er« ''efter'' kejserens død. At K-mbr. også har haft enkelte fejl og ladet nogle ord stå in blanco er klart af afskrifterne, men også disse er få (jfr. ''G. Storms'' bog s. 223-24).
 Asgeirs afskrift er skreven med store og tydelige bogstaver, der ikke har den sædvanlige typiske form, hans afskrifter i reglen ellers har, og alt tyder på, at han har fået pålæg om at arbejde omhyggelig. Under sådanne omstændigheder er det påfaldende, at han har udeladt alle, eller så godt som alle, kapiteloverskrifter, som mbr. har haft og som findes i 18. Han har så at sige kun medtaget sagaoverskrifterne. I det af Arne rettede parti er de tilföjede af ham.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 10. jul. 2020 kl. 08:19
Linje 285:		Linje 285:


−	Med hensyn til udgavens øvrige indretning bemærkes følgende. I marginen findes for det første sidetal fra de tidligere udgaver, H = den store Københavnske udgave I-III (de enkelte dele er ikke særlig betegnede, da de falder sammen med denne udgaves), U = Ungers udgave, F = Frísbók, udgaven, O = Olaf d. helliges saga (1853~~) (''Utelatt i denne utgaven.''~~).	+	Med hensyn til udgavens øvrige indretning bemærkes følgende. I marginen findes for det første sidetal fra de tidligere udgaver, H = den store Københavnske udgave I-III (de enkelte dele er ikke særlig betegnede, da de falder sammen med denne udgaves), U = Ungers udgave, F = Frísbók, udgaven, O = Olaf d. helliges saga (1853).

	Kapitelinddelingen beror helt igennem på Kr. og 18, og overskrifterne på det sidste (der ses bort fra yngre stavemåder og moderne former, der uden videre er rettede). Kun i Har, hárf. k. 24 (I, 132<sub>18</sub>) er 18 forladt, hvad der ikke burde være sket. Ved hvert kapitel har jeg tilföjet henvisninger til parallelsteder i den islandske og norske historiske litteratur. Jeg håber, at det meste er medtaget, men det er næppe muligt, og i og for sig heller ikke nødvendigt, at få alle småstumper hist og her med; det er heller ikke lykkedes mig; jfr. Bemærkninger, tillæg og rettelser. Udenlandske kilder måtte principmæssigt udelukkes. Hensigten hermed er at lette brugerne af bogen opsøgningen af parallelsteder, der i flere tilfælde kun består i ganske korte bemærkninger, men hensigten har ikke været den, at hævde, at alle de steder, hvortil der således er henvist, står i nogen indre sammenhæng med Snorres værk, enten som kilder dertil eller som lån derfra. I det parti, hvor Frísb. ikke er et håndskrift af Hkr., er der her (og ikke som ellers i marginen) henvist til udgaven deraf.		Kapitelinddelingen beror helt igennem på Kr. og 18, og overskrifterne på det sidste (der ses bort fra yngre stavemåder og moderne former, der uden videre er rettede). Kun i Har, hárf. k. 24 (I, 132<sub>18</sub>) er 18 forladt, hvad der ikke burde være sket. Ved hvert kapitel har jeg tilföjet henvisninger til parallelsteder i den islandske og norske historiske litteratur. Jeg håber, at det meste er medtaget, men det er næppe muligt, og i og for sig heller ikke nødvendigt, at få alle småstumper hist og her med; det er heller ikke lykkedes mig; jfr. Bemærkninger, tillæg og rettelser. Udenlandske kilder måtte principmæssigt udelukkes. Hensigten hermed er at lette brugerne af bogen opsøgningen af parallelsteder, der i flere tilfælde kun består i ganske korte bemærkninger, men hensigten har ikke været den, at hævde, at alle de steder, hvortil der således er henvist, står i nogen indre sammenhæng med Snorres værk, enten som kilder dertil eller som lån derfra. I det parti, hvor Frísb. ikke er et håndskrift af Hkr., er der her (og ikke som ellers i marginen) henvist til udgaven deraf.