Den udvidede fjordfortegnelse (K.Kålund) - Revisjonshistorikk

Carsten på 5. jun. 2015 kl. 09:37

2015-06-05T09:37:38Z

Carsten på 5. jun. 2015 kl. 09:36

2015-06-05T09:36:20Z

Vis endringer

Carsten på 4. jun. 2015 kl. 21:56

2015-06-04T21:56:29Z

Carsten på 4. jun. 2015 kl. 21:32

2015-06-04T21:32:47Z

Carsten: Den udvidede fjordfortegnelse (K.Kålund)

2015-06-04T19:59:10Z

Den udvidede fjordfortegnelse (K.Kålund)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den udvidede fjordfortegnelse (K.Kålund)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Island (Niels Horrebow) 1756.jpg|thumb|400px|<center>'''Island''' - ''Tegnet af Niels Horrebow, 1756''</center>]]
<center>[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island |'''Bidrag til en'''<br>'''historisk-topografisk <br>beskrivelse af<br>Island]]

[[Kristian Kaalund biografi|P. E. Kristian Kålund]]

<big><big>'''Fjordfortegnelsen i en ejendommelig udvidet form'''</big></big></center>

I Arne Magnussens samlinger (nu AM. 214, 8vo) findes —

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Kristian Kaalund]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 <blockquote>
-:biskups dæmi<ref><FONT COLOR=49727E>NOTE FRA HEIMSKRINGLA: Kun ganske få af Kålunds noter er medtaget i denne netudgave. Hele noteapparatet kan ses på dette link: [http://www.archive.org/details/bidragtilenhist02klgoog Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island II] (''clm''),</FONT></ref>
+:<big>biskups dæmi</big><ref><FONT COLOR=49727E>NOTE FRA HEIMSKRINGLA: Kun ganske få af Kålunds noter til teksten er medtaget i denne netudgave. Hele noteapparatet kan ses på dette link: [http://www.archive.org/details/bidragtilenhist02klgoog Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island II] (''clm''),</FONT></ref>
 :Sa frodleykur er til þess skrifadur, ad þeir menn viti giör er ó uidar fara, huad vid sig er, vm skipti fiarda, edur hierada, edur nöckra hinna virduligra bæja A Jslandi ef þeir lesa þetta.
@@ Linje 362: / Linje 362: @@
 Arne Magnussön bemærker om disse tal, at de sikkert er urigtige, da præsternes antal i Skalholts stift på hans tid beløb sig til 130, og der aldrig havde været synderlig flere. Kirkernes antal efter ovenstående fortegnelse beregnes af Arne Magnusson til 229 eller noget derover; på hans tid var deres antal 221. — Hvad de ved slutningen af fortegnelsen opgivne tal angår, er det vel rimeligst at antage, at 240 er fejlagtig opstået af et oprindeligt 140.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2015 kl. 21:56
Linje 28:		Linje 28:
	Foruden A. (og Snæf.) findes ''en anden'' (dog ikke meget forskellig) ''recension'', her benævnt B., der er så at sige fuldstændig bevaret. Denne er ligeledes afskreven af Arne Magnussön. Den i afskriften indlagte original består af 8 oktavblade, vistnok alle skrevne af Björn på Skardså og, som det af en i håndskriftet indeholdt datering synes at fremgå, for den chorografiske oversigts vedkommende ikke senere end 1619, medens tillige denne ved overstregninger m. m. viser sig som afskrift, ligesom forfatteren også i følge indholdet øjensynlig må have tilhørt Skålholts bispedømme. Håndskriftet indeholder i øvrigt: annalistiske optegnelser, fortegnelse over kirkerne i Hola-stift, lovsigemænd og lovmænd på Island (def.), havdistancerne mellem Norge, Island og Grønland (hvorefter en opregning af de syv dages sejlads omkring Island er tilføjet), Moralske sentenser, leveregler o. s. v. hentede fra ældre skrifter. — Af de to recensioner, A. (og Snæf.) og B., gengives her B. som den bedst bevarede, men dog således, at alle afvigelser — tilligemed de nødvendige oplysninger — anføres under teksten. Hvad der af de andre håndskrifter må betragtes som bedre læsemåder end B.s tekst fremhæves i noterne ved spærret skrift; ved kursiv betegnes vanskelig læselige ord og bogstaver. Da retskrivningen i Arne Magnussöns afskrift er mindre nøjagtig, følges her original-bladene af recensionen B., dog således at forkortelser opløses, interpunktion ordnes, store forbogstaver anvendes i egennavne, små i fællesnavne; i ordene á og í er dog håndskriftets skrivemåde — sædvanlig A og J, der måske kan have særlig betydning (erstattende akcent) — bibeholdt, z er, som det vil erindres, en betegnelse for »og«. Hvor Arne Magnussöns afskrift må følges, citeres denne ved B. alene, i modsætning til »B. originalen«.		Foruden A. (og Snæf.) findes ''en anden'' (dog ikke meget forskellig) ''recension'', her benævnt B., der er så at sige fuldstændig bevaret. Denne er ligeledes afskreven af Arne Magnussön. Den i afskriften indlagte original består af 8 oktavblade, vistnok alle skrevne af Björn på Skardså og, som det af en i håndskriftet indeholdt datering synes at fremgå, for den chorografiske oversigts vedkommende ikke senere end 1619, medens tillige denne ved overstregninger m. m. viser sig som afskrift, ligesom forfatteren også i følge indholdet øjensynlig må have tilhørt Skålholts bispedømme. Håndskriftet indeholder i øvrigt: annalistiske optegnelser, fortegnelse over kirkerne i Hola-stift, lovsigemænd og lovmænd på Island (def.), havdistancerne mellem Norge, Island og Grønland (hvorefter en opregning af de syv dages sejlads omkring Island er tilføjet), Moralske sentenser, leveregler o. s. v. hentede fra ældre skrifter. — Af de to recensioner, A. (og Snæf.) og B., gengives her B. som den bedst bevarede, men dog således, at alle afvigelser — tilligemed de nødvendige oplysninger — anføres under teksten. Hvad der af de andre håndskrifter må betragtes som bedre læsemåder end B.s tekst fremhæves i noterne ved spærret skrift; ved kursiv betegnes vanskelig læselige ord og bogstaver. Da retskrivningen i Arne Magnussöns afskrift er mindre nøjagtig, følges her original-bladene af recensionen B., dog således at forkortelser opløses, interpunktion ordnes, store forbogstaver anvendes i egennavne, små i fællesnavne; i ordene á og í er dog håndskriftets skrivemåde — sædvanlig A og J, der måske kan have særlig betydning (erstattende akcent) — bibeholdt, z er, som det vil erindres, en betegnelse for »og«. Hvor Arne Magnussöns afskrift må følges, citeres denne ved B. alene, i modsætning til »B. originalen«.

		+
		+
		+	<big><big><center>* * * * *</center></big></big>
		+
		+
		+
		+	<blockquote>
		+	biskups dæmi
		+
		+
		+	Sa frodleykur er til þess skrifadur, ad þeir menn viti giör er ó uidar fara, huad vid sig er, vm skipti fiarda, edur hierada, edur nöckra hinna virduligra bæja A Jslandi ef þeir lesa þetta.
		+
		+
		+	Langanes er nordast J austfirdinga fiordungi, litt bigtt, z horfir j landnordur. Þar geingur Helkundu heijdur eptir nesinu fram. Hon skilur fiordunga, austfirdinga z nordlendinga, z var þar settur vpp hamar Þors J heijdinni sem fiordunga skilur.<ref>Hamar Þors — hvorfra denne forestilling? Sml. dog Ísl. Þjóðs. I, 445—46, hvor Torshamren omtales som et galdre-redskab af kobber, ved hjælp af hvilken man fik magt over den, der havde gjort sig skyldig i tyveri. Ligeledes er Torshammer afbildet sammesteds som en af galdrestavene. — Hvis ovennævnte beretning om grænsemærket har noget virkeligt at støtte sig til, må det vel være et på en sten indhugget kors, der sigtes til. Således omtales i et diplom fra 1488 (angående et mageskifte mellem Tykkebæ og Kirkebæ klostre) en grænsestén, hvorpå et kors var indhugget.</ref>
		+
		+
		+	Bót er köllud sudr fra Langanesi, z er þar j Bótinnj Finnafiordur z Midfiordur.
		+
		+
		+	Þa eru Vopna firdir ij z kirkiur ij ad hinum sidra: ad Hofi z A Refstodum.
		+
		+	</blockquote>
		+

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2015 kl. 21:32
Linje 20:		Linje 20:


−	I Arne ~~Magnussens~~ samlinger (nu AM. 214, 8vo) findes —	+	I Arne Magnussöns samlinger (nu AM. 214, 8vo) findes — foruden de blandt »Chorographica Islandica« opbevarede recensioner af den før (s. 359 ffg.) omhandlede fjordfortegnelse — desuden ''fjordfortegnelsen i en ejendommelig udvidet form'', idet der til opregningen af fjordene i Skålholts bispedømme knytter sig en angivelse af bispedømmets kirker og andre mærkelige steder. Uagtet den således udvidede fjordfortegnelse ikke ganske stemmer med nogen af de ellers bevarede recensioner, har den dog, tydelig nok, med disse oprindelse til fælles fra AM. 415, 4to, hvad enten direkte eller gennem en afskrift som den i Rimbegla-håndskriftet AM. 731, 4to. Kirkefortegnelsen må stamme fra en af de ved bispestolen opbevarede middelalderlige måldage-bøger. Selve det lille arbejde, »oversigten« over bispedømmet, er derimod næppe ældre end sidste fjærdedel af det 16de århundrede, men heller næppe yngre. Imod en højere alder taler dels fremstillingen af kirkeforholdene i Snf., hvor opregningen synes at forudsætte omordningen af år 1565, om den end ikke helt stemmer med de ved denne skabte tilstande, dels fremgår det på flere steder temlig tydelig af fremstillingens karakter, af den næsten fuldstændige forbigåelse af klostrene som sådanne, m. m. Yngre end det 16de årh.s sidste del kan det næppe være, da de til grund for de bevarede recensioner liggende håndskrifter kan følges omtrent så langt tilbage i tiden, og da udtryk som »kloster på Helgafell«, »Hellig Torlak i Skålholt« synes at pege hen på den nærmeste tid efter reformationen. Arne Magnussøn går (i nogle foran recensionen A. nedskrevne bemærkninger) ud fra, at denne oversigt stammer fra middelalderen, væsenlig fordi så mange kirker er nævnte, som i en meget tidlig tid var nedlagte eller gåede til grunde; og de få her nævnte kirker yngre end reformationen anser han da for indsatte ved interpolation. Forfatterens historisk-antikvariske tilbøjeligheder, recensionen B.s indledningsord o. s. v., gør dog, som nævnt, dette meget tvivlsomt; men i hvert fald frembyder det lille arbejde så megen interesse, at det vel fortjæner at offenliggøres.
		+
		+
		+	I Arne Magnussøns samlinger møder først et lille hefte, indeholdende hans egenhændige afskrift af ''en recension'' af »oversigten«, her benævnt A. Som indledning giver han en beskrivelse af originalen — nogle papirsblade in 4to — , hvoraf et brudstykke (vel fra første del af d. 17de årh.) findes indlagt. Hånden bestemmer han som ikke meget gammel, men bladene som utvivlsomt afskrevne efter en ældre original, da indholdet vidnede om en højere ælde, ɔ: viste tilbage til middelalderen. Som interpolation betragtes derfor »en eller to kirker, som er yngre end Reformatio Lutheri (ex gr. Breidebolstadur á Skogarstrond)«. Håndskriftet var allerede på Arne Magnussöns tid defekt; begyndelsen manglede, og enkelte partier af det var ulæselige. — Næsten ganske stemmende med denne recension har et eksemplar af oversigten været, som Arne Magnussön modtog fra ''Snæfuglstaðir'' (A.) 1708; men også dette er defekt. Af håndskriftet — her citeret som ''Snæf.'' — , der er skrevet 1665, som det synes på Húsafell (M.), er nu 5 oktavblade tilbage. De første tre sider optages af den chorografiske oversigt, hvis begyndelse mangler. De følgende blade indeholde uddrag af Jon Egilssöns bispeannaler, samt nogle andre optegnelser af lignende art.
		+
		+
		+	Foruden A. (og Snæf.) findes ''en anden'' (dog ikke meget forskellig) ''recension'', her benævnt B., der er så at sige fuldstændig bevaret. Denne er ligeledes afskreven af Arne Magnussön. Den i afskriften indlagte original består af 8 oktavblade, vistnok alle skrevne af Björn på Skardså og, som det af en i håndskriftet indeholdt datering synes at fremgå, for den chorografiske oversigts vedkommende ikke senere end 1619, medens tillige denne ved overstregninger m. m. viser sig som afskrift, ligesom forfatteren også i følge indholdet øjensynlig må have tilhørt Skålholts bispedømme. Håndskriftet indeholder i øvrigt: annalistiske optegnelser, fortegnelse over kirkerne i Hola-stift, lovsigemænd og lovmænd på Island (def.), havdistancerne mellem Norge, Island og Grønland (hvorefter en opregning af de syv dages sejlads omkring Island er tilføjet), Moralske sentenser, leveregler o. s. v. hentede fra ældre skrifter. — Af de to recensioner, A. (og Snæf.) og B., gengives her B. som den bedst bevarede, men dog således, at alle afvigelser — tilligemed de nødvendige oplysninger — anføres under teksten. Hvad der af de andre håndskrifter må betragtes som bedre læsemåder end B.s tekst fremhæves i noterne ved spærret skrift; ved kursiv betegnes vanskelig læselige ord og bogstaver. Da retskrivningen i Arne Magnussöns afskrift er mindre nøjagtig, følges her original-bladene af recensionen B., dog således at forkortelser opløses, interpunktion ordnes, store forbogstaver anvendes i egennavne, små i fællesnavne; i ordene á og í er dog håndskriftets skrivemåde — sædvanlig A og J, der måske kan have særlig betydning (erstattende akcent) — bibeholdt, z er, som det vil erindres, en betegnelse for »og«. Hvor Arne Magnussöns afskrift må følges, citeres denne ved B. alene, i modsætning til »B. originalen«.
		+