Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen) - Revisjonshistorikk

Carsten på 9. jul. 2022 kl. 07:36

2022-07-09T07:36:54Z

Carsten på 26. feb. 2021 kl. 15:14

2021-02-26T15:14:27Z

Carsten på 27. mai 2020 kl. 08:39

2020-05-27T08:39:58Z

Carsten på 20. jan. 2019 kl. 09:17

2019-01-20T09:17:26Z

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 22:06

2013-12-29T22:06:50Z

Vis endringer

Jesper på 19. des. 2013 kl. 15:14

2013-12-19T15:14:08Z

Vis endringer

Carsten på 12. sep. 2013 kl. 07:27

2013-09-12T07:27:50Z

Iwan på 10. feb. 2013 kl. 19:58

2013-02-10T19:58:27Z

Jesper på 16. jan. 2013 kl. 08:17

2013-01-16T08:17:23Z

Carsten: Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)

2013-01-12T11:09:05Z

Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völsungakviða in forna]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det andre kvædet um Helge Hundingsbane]]!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det andre kvadet om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det gamle Volsungekvæde (H. H. II). (Vǫlsungakviþa en forna)]] !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
|-
! !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Völsunga-qvädet (AAA)]] !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big>

Oversat af '''[[Olaf Hansen]]''' 1911

<big>'''Det gamle Kvad om Vølsungerne.'''</big></center>

 Kong Sigmund Vølsungssøn var gift med Borghild fra Braalund. De fik en Søn, de kaldte Helge, efter Helge Hjørvardssøn. Helge blev opfostret af Hagal. Saa var der en mægtig Konge, som hed Hunding; ham har Hundland Navn efter. Han var en stor Kriger og havde mange Sønner, og de færdedes ude paa Hærtog. Mellem Kong Hunding og Kong Sigmund var der stadig Ufred og Rivninger - fra begge Sider dræbte de hinandens Frænder. Kong Sigmund og hans Slægtninge kaldtes Vølsunger og Ylfinger.

 Engang drog Helge bort, hen til Kong Hundings Hird, hvor han gik ukendt om og spejdede. Da var Hemming, Kong Hundings ene Søn, hjemme. Nu drog Helge igen derfra; paa Vejen traf han en Hyrdedreng. Helge sagde:
 
<blockquote>1.
 Sig til Hemming,
 at Helge husker
 den brynjeklædte,
 Kæmperne vog.
 Den Gæst, I havde,
 var en graa Ulv,
 ikke Hamal,
 som Hunding mente.</blockquote>

Hamal - det var en Søn af Hagal. Kong Hunding sendte Folk til Hagal for at faa fat paa Helge. Helge kunde ikke klare sig paa anden Maade end ved at krybe i en Tjenestekvindes Klæder og give sig til at male Korn. Folkene ledte, men de kunde ikke finde Helge. Da sagde Blind den rænkefulde:

<blockquote>2.
 *
 Kan en Trælkvind have
 saa trodsige Øjne?
 Det er ingen Bondemands
 Barn, hende der.
 Stenene kvases,
 Kværnlejet ramler.

 3.
 Kongen er nok kommet
 i Knibe i Dag,
 siden han saadan
 er sat til at male.
 En Haand som den
 skulde heller bruges
 til at drage et Sværd
 end dreje en Sten.

 ''Hagal:''
 4.
 Hvad rører det os,
 om der ramler en Kværn,
 naar vort Korn bliver knust
 af en Kongedatter.
 *

 5.
 Hun svævede højt
 over Himlens Skyer,
 forvoven hun var
 som en Vikingkriger,
 til Helge fanged
 hende en Dag.
 *

 6.
 Søster hun er
 til Sigar og Høgne.
 Derfor skuler hun ondt,
 den Ylfingekvind.</blockquote>

Helge slap bort og ombord i et Hærskib. Siden dræbte han Kong Hunding, og fra den Tid af blev han kaldt Hundingsbane. Engang laa han med sin Hær i Brunavaag, hvor han gjorde Strandhug. De aad Kødet raat der. - Der var en Konge, som hed Høgne; han havde en Datter, der hed Sigrun. Hun var Valkyrie og red gennem Luft, over Hav. Det var Svafa, der var blevet genfødt. Sigrun red hen til Helges Skibe og sagde:

<blockquote>7.
 Hvis er de Skibe,
 der vugger under Skrænt?
 Kæmper! Hvad Land
 er I kommet fra?
 Hvad bier I efter
 i Brunavaag?
 Hvorhen har I tænkt,
 vort Tog skal gaa?

 ''Helge:''
 8.
 Skibene, der vugger
 under Skrænt, er Hamals;
 fra Læsø er vi
 alle ombord.
 Vi bier paa Bør
 i Brunavaag;
 mod Øst har vi tænkt,
 vort Tog skal gaa.

 ''Sigrun:''
 9.
 Hvor har du kæmpet,
 Konge, og fodret
 Gunns Søstres
 Gæslingeflok?
 Hvi er din Brynje
 saa vaad af Blod,
 Kæmperne i Hjælm
 og Kødet raat?

 ''Helge:''
 10.
 Hvad Ylfingesønnen
 nu sidst har øvet
 vest for Havet,
 vil du vide - saa hør!
 Jeg bedede Bjørne
 i Bragalund
 og mætted Ørnens
 Yngel med Staal.

 11.
 *
 Nu sagde jeg, Mø,
 den sande Grund.
 Derfor kan der ej
 brases op ombord.

 ''Sigrun:''
 12.
 Du mener, du kæmped -
 paa Marken ligger
 Kong Hunding, Helge!
 Din Haand slog ham ned.
 Frem gik I begge,
 din Frænde fik Hævn -
 det blanke Sværd
 blev blodigrødt.

 ''Helge:''
 13.
 Hvorfra ved du,
 vise Kvinde,
 at det var os,
 der drog ud paa Hævntog?
 Kæk er mangen
 en Kongesøn
 og ej af ringere
 Æt end vi.

 ''Sigrun:''
 14.
 Jeg fulgte din Færd,
 du Folkets Styrer,
 i Gaar Morges,
 da den mægtige sank.
 Men klogt har du handlet,
 Høvdingesøn,
 ved at dølge din Daad
 i dunkle Ord.

 15.
 Forlængst har jeg set
 dine Langskibe,
 i den blodige Stavn
 stod du en Dag.
 Klamme Vover
 klukked og sprang. -
 Du vil ikke sige,
 hvem du er, min Drot,
 men Helge er kendt
 af Høgnes Datter.

 16.
 Sigrun gik hen
 til den sæle Drot,
 tog saa Helges
 Haand i sine,
 hilste den hjælmklædte
 Høvding med Kys -
 da fyldtes hans Hu
 af heftig Traa.

 17.
 Hun talte til ham,
 fortav intet,
 bad den unge Konge
 om hans Kærlighed,
 sagde, hun elsked
 Sigmunds Søn
 af al sin Hu,
 inden hun saa ham:

 18.
 "Jeg er fæstet til Hødbrodd
 - Hæren ved det -
 men ønsked at eje
 en anden Konge.
 Dog frygter jeg, Drot,
 mine Frænders Vrede.
 Jeg har dræbt min Fars
 fejreste Haab."

 ''Helge:''
 19.
 Tag dig ikke Høgnes
 Harme saa nær!
 Bryd dig ikke om,
 at din Æt vredes.
 Unge Mø,
 hos mig skal du bo! -
 Dine Frænder, du fejre,
 frygter jeg ikke.</blockquote>

Helge samlede da en stor Flaade og sejlede til Frekasten. Paa Vejen blev de overfaldet af et forfærdeligt Uvejr. Saa kom der Lyn paa Lyn, og det glimtede ned paa Skibene. De saa da, at der red ni Valkyrier oppe i Luften, og kendte Sigrun. Saa stillede Stormen af, og de slap uskadt i Land. Men Granmarsønnerne sad oppe paa et Bjærg, da Skibene kom sejlende. Gudmund kastede sig paa en Hest og red op paa Bjærget ved Havnen for at spejde. Vølsungerne var just ved at tage Sejlene ned. Da sagde Gudmund:

<blockquote>20.
 Hvem er Drot dér
 over ''de'' Skibe -
 med gyldent Stridsflag
 i Stavnen paa sit?
 Der staar Ufred ud
 imod os derfra
 og et rødt Kampskær
 om Krigerskaren.

 ''Sinfjøtle:''
 21.
 Her kan Hødbrodd
 faa Helge at se,
 den flugtsky Konge,
 i Flaadens Midte.
 Han sidder inde
 med din Æts Odel,
 jer Fjørsungearv
 har han underlagt sig.

 ''Gudmund:''
 22.
 Des før skal vi
 ved Frekasten
 faa Sagen endt
 paa Uvenners Vis.
 Endnu er der Hævn
 for Hødbrodd at faa,
 skønt længe vi kom
 til kort mod jer.

 ''Sinfjøtle:''
 23.
 Fæst dig, Gudmund,
 som Gedehyrde -
 klyv over bratte
 Klippeskrænter,
 tag en Hasselkæp
 i Haand, naar du gaar!
 Det passed du til -
 og du pukker paa Kamp.

 ''Helge:''
 24.
 Det sømmed sig bedre
 for jer begge, Sinfjøtle,
 at gaa i Kamp
 og glæde Ørnen
 end staa og dænges
 med dumme Ord,
 hades I end
 aldrig saa stærkt.

 25.
 Jeg tror ikke for godt
 om Granmars Sønner;
 dog bør Konger
 kun tale sandt.
 De har vist i Mark
 paa Moinsheim,
 de ikke er bange
 for at bruge et Sværd.</blockquote>

Saa red Gudmund hjem og fortalte, det var Fjender, og Granmarsønnerne gav sig til at samle Folk. De fik mange Konger med sig, deriblandt Høgne, Sigruns Fader, og hans Sønner Brage og Dag. Det kom til et vældigt Slag - alle Granmarsønnerne faldt og alle deres Høvdinger undtagen Dag Høgnesøn. Han blev skaanet og aflagde Ed til Vølsungerne. Sigrun gik rundt paa Valen og saa Hødbrodd, der droges med Døden. Hun sagde:

<blockquote>26.
 Aldrig skal du,
 som du agted, Hødbrodd,
 sove hos Sigrun
 fra Sevafjæld.
 Der er ingen igen
 af Granmars Sønner -
 Gygens graa Stod
 faar en stor Tid nu.</blockquote>

Derefter traf hun Helge og blev saare glad. Han sagde:

<blockquote>27.
 Du har ikke Medgang
 i alt, vise Viv,
 men noget deraf
 er Nornens Skyld.
 I Morges faldt
 ved Frekasten
 Brage og Høgne -
 begge for mig.

 28.
 Ved Styrklev ligger
 Kong Starkad død,
 Hrollaugs Sønner
 sank ved Hlebjærg.
 Ingen Konge har jeg set
 saa krigergram -
 Armene hugg,
 skønt hans Hoved var af.

 29.
 Nu ligger den hen,
 som Lig paa Jord,
 din meste Slægt,
 slagen og dræbt.
 Din Skyld er det ej -
 den Skæbne du fik
 at vække Kiv
 blandt Kongebørn.</blockquote>

Da græd Sigrun. Helge sagde:

<blockquote>30.
 Søg Trøst for din Kummer,
 du var Kampens Hild,
 ingen Konge er skærmet mod Skæbnen.

 ''Sigrun:''
 Gerne saa jeg dem,
 der døde, faa Liv,
 hvis de ej vilde skille os ad.</blockquote>

Nu ægtede Helge Sigrun, og de fik Sønner sammen, men Helge blev ikke gammel. Høgnes Søn Dag ofrede til Odin for at faa Hævn over sin Fader, og Odin laante Dag sit Spyd. Dag traf sin Svoger Helge paa et Sted, der hedder Fjøturlund og gennemborede ham med Spydet. Da faldt Helge, men Dag red til Sevafjæld og fortalte Sigrun, hvad han havde gjort:

<blockquote>31.
 Tungt er det, Søster,
 dig Sorgbud at bringe,
 og helst for Graad
 jeg havde dig sparet.
 I Morges faldt
 ved Fjøturlund
 den bedste Fyrste,
 der fødtes paa Jord.

 ''Sigrun:''
 32.
 Dig skal alle
 Eder bide,
 dem, du havde
 Helge svoret
 ved den lyse
 Leipters Vande
 og de klamme Sten
 i den stride Unn.

 33.
 Det Skib skal ej skride,
 der skrider med dig,
 om end det faar
 den ypperste Bør.
 Den Hest skal ej rende,
 der render med dig,
 er Fjenderne end
 aldrig saa nær.

 34.
 Det Sværd skal ej bide,
 du svinger i Haand,
 synger det ej
 om dit eget Hoved.

 35.
 Hævn faar jeg ej
 for Helges Død,
 før du bliver en Ulv
 og iler til Skovs
 uden Gods
 og uden Gammen -
 og æder af Sult
 dig paa Aadsler ihjel.

 ''Dag:''
 36.
 Syg er du, Søster,
 og sanseløs:
 Ønsker du ondt
 over din Bror!
 Odin har ''al'' Skyld,
 Odin alene -
 Kivrunerne
 kom fra ham.

 37.
 Tag Søster, røde
 Ringe til Bod,
 alt Vandilsve
 og Vigdale.
 Dig og dine Børn
 byder jeg end
 mit halve Rige,
 ringsmykte Viv!

 ''Sigrun:''
 38.
 Jeg sidder ej mer
 paa Sevafjæld,
 om end rig, uden Graad
 Gry eller Kvæld,
 kan Solen ej funkle
 paa Fyrstens Mænd
 og guldbidselvant
 Vigblær rende
 med ''ham'' paa sin Ryg
 og jeg Helten favne.

 39.
 Saadan havde
 Helge skræmmet
 hver sin Fjende
 og Fjendes Frænde,
 som angstgale
 Geder fra Fjæld
 render vildt,
 naar de vejrer en Ulv.

 40.
 Og ''saa'' raged Helge
 blandt Høvdinger op
 som en ædelt skabt
 Ask over Tjørn
 og den unge Hjort
 over andre Dyr,
 naar stolt den staar,
 stænket med Dugg,
 og Hornene skinner
 mod Himlen selv.</blockquote>

Der blev kastet Høj over Helge. En Aften gik Sigruns Terne ude ved den og saa, at Helge kom ridende til Højen, fulgt af mange Mænd. Ternen sagde:

<blockquote>41.
 Er det mon Blændværk
 blot, hvad jeg ser?
 Eller Ragnarok?
 Nu rider de døde.
 Sporer I hugger
 i Hestenes Sider -
 eller drager I hjem
 til Jorden med Lov?

 ''Helge:''
 42.
 Ej er det Blændværk
 blot, hvad du ser,
 og ej Verdens Ende,
 skønt os du møder,
 skønt Sporer vi hugger
 i Hestenes Sider -
 men hjem vi drager
 til Jorden med Lov.</blockquote>

Ternen gik hjem og sagde til Sigrun

<blockquote>43.
 Sigrun, gaa ud
 fra Sevafjæld,
 vil atter Folkets
 Fyrste du se.
 Højen er aabnet,
 Helge kommet.
 Saarene drypper,
 Drotten beder,
 at du vil standse
 det strømmende Blod.</blockquote>

Sigrun gik ind i Højen til Helge og sagde:

<blockquote>44.
 Nu glædes jeg saa,
 da vi ses igen,
 som Odins hungrige
 Høge glædes,
 ved de, der venter dem
 varme Kroppe,
 og ser de, duggraa,
 Dagen stige.

 45.
 Den døde Konge
 kysse jeg vil,
 før han den blodige
 Brynje kaster.
 Helge, af Rim
 dit Haar er tungt!
 Drot, af din Dragt
 driver der Blod.
 Klamme Hænder
 har Høgnes Maag.
 Fyrste, hvad Hjælp
 kan ''jeg'' dig yde?

 ''Helge:''
 46.
 Det er ''din'' Skyld, Sigrun
 fra Sevafjæld,
 at Helge er vaad
 af valrød Dugg.
 Grumt du græder
 i Gyldenskrud,
 Solmø fra Syd,
 før til Sengs du gaar.
 Det falder som Blod
 paa Fyrstens Bryst,
 saa klamt, saa koldt,
 saa kummertungt.

 47.
 Men tømme jeg vil
 den tindrende Drik,
 skønt Livsens Lyst
 og mit Land jeg misted.
 Ingen Mand
 skal ynke mig nu,
 selv om han ser
 Saar paa mit Bryst.
 Nu er der Møer
 i den mørke Høj,
 Livsens Gudinder
 hos os, de døde.</blockquote>

Sigrun redte en Seng i Højen og sagde:

<blockquote>48.
 Helge, jeg reder
 her dig en Seng.
 Hvil trygt dig ud,
 du Ylfingesøn!
 Ind, i din Favn,
 vil, Fyrste, jeg sove,
 som om jeg laa
 hos den levende Helt.

 ''Helge:''
 49.
 Nu bliver intet
 Under for svart
 sent eller tidligt
 paa Sevafjæld.
 For du ligger,
 i den dødes Arm,
 hvid i Højen,
 Høgnes Datter,
 skønt i Live du er,
 du ædelbaarne.

 50.
 Men nu skal jeg ride
 ad røde Veje
 paa min gustne Hest
 højt gennem Luft.
 Jeg ventes Vest
 for Vindhjælms Bro
 før Salgofner
 galer til Kamp.</blockquote>

Helge og hans Mænd red bort, men Sigrun og Ternen gik hjem til Gaarden. Den følgende Aften lod Sigrun Ternen holde Vagt ved Højen. Men ved Solsætstid gik hun selv derud. Ternen sagde :

<blockquote>51.
 Kommet var han alt,
 hvis han ønsked at komme,
 Sigmunds Søn,
 fra sin Sal hos Odin
 Haabet visner
 om Helten at se.
 Ørnene nikker
 paa Askens Grene,
 og alt drager
 til Drømmenes Ting.

 52.
 Var dig! Jeg ængstes,
 hvis ene du gaar,
 højbaarne Viv,
 til de henfarnes Bo.
 Mere farlig
 og fjendsk os er
 en Dødning ved Nat
 end ved Dagens Lys.</blockquote>

Sigrun døde ung af Sorg og Kvide. I fordums Dage var der mange, der troede, at Folk kunde fødes paany, men det kaldes nu Gammelmandsvrøvl. Det fortælles ogsaa, at Helge og Sigrun blev genfødte. Da hed han Helge Haddingjaskate og hun Kaara Halfdansdatter, saadan som der staar i Sangen om Kaara, og hun var Valkyrie.
 
 
'''Anmærkninger''':
 
 Vers 1:3,4. Den her omtalte kan ikke godt være andre end Sigmund.
 Vers 1:7. Hamal er næppe, som Prosaen siger, en Søn af Hagal. Det vilde ikke stemme godt med Vers 8. Helge vil ikke med dette Navn betegne nogen anden end sig selv. Det er af Klogskab, han ikke nævner sit rigtige Navn. Jfr. den Maade, hvorpaa han fortæller til Sigrun Vers 10. Hamal betyder maaske ”en Bede”. – ”Det var ingen ”Bede”, der besøgte jer, men en graa Ulv (en Ylfing).”
 Vers 9:3,4. Gunns Søstres (Valkyriernes) Gæslingeflok d.e. Ravnene.
 Vers 15. Herefter har Samleren for at bringe Fremstillingen i Overensstemmelse med Fremstillingen i Kvadet om Helge Hundingsbane og Hødbrodd indskudt følgende: Der var en mægtig Konge, som hed Granmar. Han boede paa Svarinshøj og havde mange Sønner; den ældste hed Hødbrodd, den næstældste Gudmund, den yngste Starkad. Hødbrodd tog engang til Kongestævne, og der fæstede han sig Sigrun, Høgnes Datter. Men da hun fik det at vide, red hun med sine Valkyrier gennem Luft, over Hav for at opsøge Helge. Helge var da ved Logafjæld og havde kæmpet mod Hundingssønnerne. Der fældede han Alf og Eyjolf, Hjørvard og Hervard. Han var meget træt af Kampen og sad under Ørneklippen. Der traf Sigrun ham, faldt ham om Halsen og kyssede ham og fortalte ham sit Ærinde, saaledes som der fortælles i det gamle Kvad om Vølsungerne.
 Vers 2:7. Fjørsungerne er ukendte.
 Vers 26:7. Gygens graa Stod d.e. Ulvene.
 Vers 28 og 30 betegnes af Finnur Jónsson som uægte. - Under alle Omstændigheder synes Digtet dog at forlange nogle afsluttende Ord af Sigrun.
 Vers 32:9,8. Leipter og Unn, Floder i Underverdenen.
 Vers 38:8. Vigblær, Helges Hest.
 Vers 40. I Prosaen herefter har Teksten efter – ”Høj over Helge” følgende. ”Men da han kom til Valhal, bad Odin ham raade over alt sammen med sig. Helge sagde: Du skal, Hunding - vaske Fødderne - paa hver Mand - og tænde Ild - binde Hundene – passe Hestene - fodre Svinene – før du gaar hen at sove.”
 Vers 44:3,4. Odins hungrige Høge d.e. Ravnene.
 Vers 46:4. Valrød Dugg d.e. Blod.
 Vers 50:6. Vindhjælmens (Luftens) Bro d.e. Bifrost.
 Vers 50:7. Salgofner, Valhals Hane. I Vølvens Spaadom hedder den Gyldenkammen. ”Den i Prosaen nævnte Sang om Kaara, som Samleren af codex regius rimeligvis kun har kendt af Navn, foreligger, ganske vist i en forvansket og mindre ædel Skikkelse i Hromund Greipssens Saga. Men vi faar dog en nogenlunde tydelig Forestilling om dette Digts Indhold. En Oversættelse af det her paagældende Stykke hidsættes; Helge kaldes her Hrøngvids Broder og opholder sig hos to Haddinge, Konger i Sverrig. De udfordrede Kong Olaf i Danmark til Kamp. I denne Kamp deltog baade Helge og Hromund. Saa hedder det: ”Helge den tapre havde altid haft Sejr og fik den ved Trolddom. Hans ''Frille'' hed ''Lara'' (Fejl for Kaara); hun var der i en Svanes Skikkelse (altsaa som en Valkyrie). Helge svang sit Sværd saa højt op over sit Hoved, at det ramte midt paa Svanens Ben og huggede det sønder, og Sværdet løb ned i Jorden lige til Hjaltet. Helge (der havde villet ramme Hromund) sagde: ”Nu er det ude med min Lykke, og det traf sig ilde, at jeg ikke ramte dig.” Hromund svarede: ”Du, Helge, har begaaet den største Ulykkesgerning, da du selv har dræbt din Frille, og det er sikkert ude med din Lykke.” Lara faldt død ned. Derpaa fortælles, hvorledes Hromund dræbte Helge.”
 (Finnur Jónsson).
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Olaf Hansen]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völsungakviða in forna]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det andre kvædet um Helge Hundingsbane]]!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det gamle Volsungekvæde (H. H. II). (Vǫlsungakviþa en forna)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=V&#491;lsungakviða hin forna (Helg. hund. II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det gamle Volsungekvæde (H. H. II). (Vǫlsungakviþa en forna)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
 |-
 !  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane II (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 08:39
Linje 18:		Linje 18:


		+	[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
		+	[[Fil:OH Edda cover.jpg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-olaf-hansen-9788743010982\| <center>Olaf Hansen: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
	<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big>		<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big>

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, andet Kvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Völsunga-qvädet (AAA)]] !!

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 !  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane II (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 !  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det gamle Volsungekvæde (H. H. II). (Vǫlsungakviþa en forna)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
+!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane II (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!