Jesper: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Leiðarvísan

2013-01-15T17:00:49Z

FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Leiðarvísan

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Leiðarvísan]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie]]''' [[FJ-Litteraturhist.Bd.2|Andet Bind]]</big>

 af '''[[Finnur Jónsson]]'''

 G. E. C. Gads Forlag
 København 1898

 '''Andet tidsrum''' '''1. afsnit: DIGTNING'''

 <big>'''§4. Islandsk digtning'''</big> '''B. Den gejstlige digtning. Religiøse digte uden forfatternavn:'''</center>

'''Leiðarvísan.'''
 ''Leiðarvísan'', »vejvisning« (1), haves kun i AM 767, 4°, udgivet af ''Svb. Egilsson'' 1844. Digtet er fuldstændig bevaret og består af 45 vers (12 + 1 + 4 × 5 [stefjabalkar med to slags stef] + 12); indretningen er således den samme som i Plac. drápa. Digtet er ifølge v. 43 indrettet efter samråd med ''»göfugr prestr«'' Rúnólfr. Denne er enten Rúnólfr Dálksson, en brodersøn til biskop Ketill Þorsteinsson (2), som nævnes i Prestatal fra 1143 blandt vestlandspræsteme (3), eller selve Rúnólfr Ketilsson (se nedenfor), der bl. a. kendes fra det samme Prestatal som præst på nordlandet (3). ''Jón Sigurðsson'' har formodet (4), at det er denne, der menes i digtet, og da denne Riinólfr selv optræder som digter, må jeg slutte mig til J. Sigurðssons mening. I ethvert tilfælde må digtet tilhøre midten af det 12. årh. ''Svb. Egilsson'' har i v. 44 — ved en rettelse af teksten (''brandz'' til ''brandr'' ɔ: ''Brandr'') — fået digterens navn frem: men herved fremkommer en tekst, der indeholder en så stærk selvros, som ellers er uden sidestykke, idet ''orr'', som forekommer deri, da må opfattes som adj. ''örr''; teksten er imidlertid sikkert rigtig, idet ''orr'' er = ''órr'' (''árr''), der sammen med ''brandz'' giver en almindelig omskrivning. — Digtet hedder »Vejvisning« fordi det handler om ''søndagen og dens hellighed'' (5). Efter den i disse digte sædvanlige påkaldelse af den treenige gud og opfordring til at høre på kvadet omtaler digteren det såkaldte, med guldbogstaver skrevne ''himmelbrev om søndagen'' og dens rette brug; herpå opregnes alle de vigtige begivenheder og jærtegn, der er skete om søndagen, hvorpå denne omtales i almindelighed; digteren opfordrer tilhørerne til at elske gud og bede til ham og slutter, efter kort at have omtalt Rúnolfr og nævnt digtets navn, med en almindelig bøn. — Der er den ejendommelighed ved dette digt, at der findes forskellige skødesløsheder deri, som ellers ikke kendes. Således findes to betonede ord, der begynder med samme bogstav, i de lige linjer (14.6, 88.8, 39.8), hvilket ansås for at være en stor fejl; ''h'' udelades, som det synes af rimnød, foran ''r'' efter norsk udtale (''reint'' 20.4, men ''hrein'' 26.4, 32.4), ''o'' bruges som rimstav sammen med ''v, v'', noget, som ellers kun findes i de ældste kvad osv. Man skulde tro, at digteren havde været ung og lidet øvet i skjaldekunsten. Hertil svarer de meget stærke efterligninger, der findes i digtet, særlig fra Plac.drápa; tonen i dette digt er i den grad anslået i Leiðarvisan, at man kunde gætte på én og samme forfatter, hvis ikke Plac.dr. var fuldstændig fri for de ovennævnte ejendommeligheder. At det er Plac.dr., der er efterlignet, viser ikke alene enkelte udtryk (6), men også den omstændighed at indretningen er den samme, stefene er to slags, hvoraf det første helt igennem minder stærkt om det 2. stef i Plac.dr. (7). — Digtets hovedæmne, søndagens hellighed og betydning, er taget fra middelalderens teologiske dogmatik; det meste af indholdet genfindes i de såkaldte ''Dróttinsdagamál'' i Stockholmer-homiliebogen s. 26—7.

'''Noter'''
 1) Navnet findes i v. 44.8.
 2) Jfr. ''Svb. Egillson'' udg. s. VII, og ''K. Gíslason'': Aarbb. 1889, s. 354—5, anm.; hvorved hans bemærkning i Om helrim 43 anm. bortfalder.
 3) Dipl. Isl. I, 186.
 4) Sst. s. 193.
 5) En formodning om grunden til digtets tilblivelse ligger temmelig nær. I v. 43.5—8 hedder det: ''Orð mun allra verða | auðsætt bragar þætti | ramlegs húss, þar er reistum | Rúnólfr, hvé ferr'' (læs: ''fekk'') ''snúnat; ramlegs húss'' er en aldeles udigterisk tilføjelse til ''bragar þætti'', der er en fuldstændig betegnelse for sig; den 3. linje bør sikkert læses som en sætning for sig: ''ramlegt hús þars reistiim''; det hus, der menes, er så kirkebygningen i Skalholt (jfr. Rúnólfs vers, nedenfor); herefter skulde digtet være forfattet c. 1154. Engang tidligere har vi set et helgendigt forfattet i anledning af en kirkes opførelse, I, 507.
 6) Som f. ex. ''láðs fyr lyptimeiðum'' 4.3 ǂ ''láðhofs lyptimóða'' Pl. 31.3, ''andi þjóðum'' 11.6 ǂ ''angrhrjóðanda ok þjóðar'' Pl. 32.2 jfr. ''angrhrjóðanda þjoðar'' 37.2.
 7) Stefene lyder således:
<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
Plac:
     
     
     
</td>
<td>
''Lýtr engla lið ítrum''
 ''angrhrjóðanda ok þjóðar''
 ''einn es öllu hreinni''
 ''allt gótt sás skóp dróttinn''
</td>
<td>    
     
     
     
</td>
<td>
Leið:
     
     
     
</td>
<td>
''Lúta englar ítrum''
 ''óttlaust ok lið drótni''
 ''einn es siklingr sunnu''
 ''setrs hvívetna betri''
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]

FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Leiðarvísan - Revisjonshistorikk

Jesper: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Leiðarvísan