Forord (De gamle Eddadigte) - Revisjonshistorikk

Carsten på 13. jun. 2020 kl. 05:26

2020-06-13T05:26:29Z

Carsten på 2. apr. 2020 kl. 14:51

2020-04-02T14:51:33Z

Jesper på 3. apr. 2014 kl. 06:00

2014-04-03T06:00:42Z

Jesper på 1. apr. 2014 kl. 19:56

2014-04-01T19:56:34Z

Jesper: Finnurs forord

2014-04-01T19:55:37Z

Finnurs forord

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. jun. 2020 kl. 05:26
Linje 8:		Linje 8:


−	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''	+	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 1 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-i-finnur-jonsson-9788743011941\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte I''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]

@@ Linje 81: / Linje 81: @@
 Alt dette — og flere enkeltheder — tyder således med stor bestemthed på, at cod. reg.s forlæg i det hele og store tyder på tiden o. 1200 (eller lidt för). Det kan bemærkes, at Grípisspá må have hørt til dette forlæg. Herimod strider ikke det resultat, som G. Neckel er kommen til i sin lødige afhandling: Untersuchungen zur Eddakritik I (i Beiträge XL), om endelsevokalerne, særlig ''o:u'' i cod. reg. Det falder netop godt i tråd med det ovf. udviklede. Men iøvrigt må det siges, at dette spörsmål er af en underordnet betydning i det hele.
-Dette resultat bestyrkes også ved, at Snorre har haft en samling af eddadigte, altså inden o. 1220, til hvilken tid hans edda med störst sandsynlighed, for det meste i al fald, var afsluttet. At hans eksemplar dog ikke m. h. t. indhold behøver at have været fuldstændig som cod. reg., er muligt, i al fald har han kendt flere eddamæssige kvad end dem, der findes dér. At der har været forskellige »udgaver« af eddakvadene viser også 748, der indeholder ét digt, Baldrs draumar, mere end cod. reg. Hvad der ligger forud for denne eller disse samlinger, ved vi ikke. Der er fremsat formodninger derom. Den sandsynligste forhistorie synes mig at være denne: digtene opbevaredes i mundtlig overlevering gennem (10.), 11. og 12. årh. indtil de blev samlede. Men samlingen, eller optegnelsen af dem, må være foregået allerede i den sidste halvdel af 12. årh., dette frodige og alsidigt virkende tidsrum, hvori ikke blot sagaer nedskreves, men al slags antikvariske kundskaber studeredes og optegnedes. Om de første optegnelser ved vi naturligvis ikke noget. Man kan formode, at digtene først er opskrevne stykkevis eller mulig gruppevis efter deres indbyrdes slægtskab. Jfr. K. Mullenhoffs »liederbücher«. Er dette tilfældet, hvad der kan synes ret rimeligt, har en interesseret lærd foretaget en sammenstøbning af de digtgrupper, han kunde få fat i, til et hele. Så meget synes med sikkerhed at kunne siges, at cod. reg. ikke ved sin retskrivning o. s. v. forudsætter forskellige håndskrifter (eller bøger).
+Dette resultat bestyrkes også ved, at Snorre har haft en samling af eddadigte, altså inden o. 1220, til hvilken tid hans edda med störst sandsynlighed, for det meste i al fald, var afsluttet. At hans eksemplar dog ikke m. h. t. indhold behøver at have været fuldstændig som cod. reg., er muligt, i al fald har han kendt flere eddamæssige kvad end dem, der findes dér. At der har været forskellige »udgaver« af eddakvadene viser også 748, der indeholder ét digt, Baldrs draumar, mere end cod. reg. Hvad der ligger forud for denne eller disse samlinger, ved vi ikke. Der er fremsat formodninger derom. Den sandsynligste forhistorie synes mig at være denne: digtene opbevaredes i mundtlig overlevering gennem (10.), 11. og 12. årh. indtil de blev samlede. Men samlingen, eller optegnelsen af dem, må være foregået allerede i den sidste halvdel af 12. årh., dette frodige og alsidigt virkende tidsrum, hvori ikke blot sagaer nedskreves, men al slags antikvariske kundskaber studeredes og optegnedes. Om de første optegnelser ved vi naturligvis ikke noget. Man kan formode, at digtene først er opskrevne stykkevis eller mulig gruppevis efter deres indbyrdes slægtskab. Jfr. K. Müllenhoffs »liederbücher«. Er dette tilfældet, hvad der kan synes ret rimeligt, har en interesseret lærd foretaget en sammenstøbning af de digtgrupper, han kunde få fat i, til et hele. Så meget synes med sikkerhed at kunne siges, at cod. reg. ikke ved sin retskrivning o. s. v. forudsætter forskellige håndskrifter (eller bøger).
 Den her skildrede virksomhed står i bedste samklang med den virksomhed, som henimod århundredets slutning var begyndt og blev udfoldet; jeg sigter til samlingen af de norske kongers sagaer, der da foretoges, og hvorom et skrift som Ágrip vidner. Der er alt, der taler for, at den samling, som cod. reg. repræsenterer, allerede fandtes ved år 1200. Der er naturligvis mulighed for, at en udvidelse er sket senere. Det er aldeles klart, at Grípissp&#491;&#769; er indsat som en kile i det oprindelig sammenhængende prosastykke, men hvad tid det er sket, kan ikke bestemmes. Det kan lige så godt være gjort allerede ved år 1200 som senere.
@@ Linje 130: / Linje 130: @@
 Hvad nu selve teksten og dens behandling angår, kan det med nogenlunde tryghed siges, at den har samleren ladet ganske uantastet. Ordlyden har han sikkert intet ændret i, hvad han heller ikke kan siges at have haft grund til.
-Der findes en mængde fejl (skrivefejl) i cod. reg., der hidrører fra skriveren selv; de er uden betydning m. h. t. hvad der ligger forud for denne afskrift (jfr. herom en afhdl. i Arkiv XLVI). Af större betydning i så henseende er de fejl, som åbenbart hidrører fra ældre forlæg (som ''erokendi, giavfer'' og flere andre, hvorom i kommentaren); hvorledes og når de er indkomne, kan man selvsagt ikke vide. Flere af dem kan endogså bero på den mundtlige overlevering, som denne var i 12. årh. (jfr. Symons: Einleitung s. XXIII). Her kommer teksten i 748 os noget til hjælp. Den viser, at visse læsemåder i cod. reg. er urigtige. Således Vafþr. 32, hvor reg. har ''aldni'', men 748 ''baldni'', måske blot skrivefejl i reg.; der skal stå et ord, der begynder med ''b'' (rimbogstav). Dette havde man dog kunnet rette uden hjælp af 748. Skírn. 10 har reg. ''þyria'', hvor 748 har det utvivlsomt rigtigere: ''þursa''. I Hárb. 30 har 748: ''einherju, línhvítu'' og ''launþing'', hvor reg. har: ''einhverja, lindhvítu, l&#491;ngþing'' — alt sammen åbenbare fejl. Uden 748 vilde rettelser her have været omtvistelige. Det viser sig, at ''l&#491;ng''- beror på en simpel dittografi; ''lindhvít'' er meningsløst. Sst. 41 har 748 ''oliyfan'' (hvor ''y'' er en skrivefejl for ''ú)'', men reg. det umulige ''oluba&#628;''. Hym. 9 har 748 ''faðir'', hvor reg. har det ukendte og ret umulige ''frí''. Ethvert forsøg på at tolke dette ''frí'' er håbløst strandet; ordet beror vel på, at ordet i forlæget var kludret (og vist forkortet). ''Faðir'' giver en fortræffelig mening. Det forudsætter, at den skönne moder til Ty er en ''datter'' af Hymir; hendes sön (med Odin) er Tyr, det er ligegyldigt, hvorledes eller hvornår denne opfattelse er opstået. Jfr. Tors forhold til jættekvinder og hans sönner med dem. Hvorledes Tyr kunde være bleven en as, hvis han var en sön af en jætte som Hymir og en jættekvinde, er ikke til at udgrunde, og det strider imod alt, hvad vi ved om gammel mytologi. ''Friðla'' (v. 30) betyder naturligvis blot »den (af Odin) elskede«, og er et meget forståeligt udtryk. Når Gering hævder, at det »selvfølgelig« betegner hende som Hymirs elskede, er det ikke til at se, hvorpå han begrunder den påstand. Ordet ''Hymis'' (i samme vers) lyder ikke meget naturligt, hvis han havde været hendes fader. Den ''amma'' (bedstemoder), der nævnes v. 8, er Tyrs mormoder og Hymirs hustru. Følgen heraf er den, at ''faðir'' i v. 5, både i 748 og reg., må rettes til ''afi''. Her foreligger en gammel fejl i et fælles forlæg. Sst. 22 har reg. ''&#491;ngli'' for 748’s ''agni'', hvilket er det eneste rigtige. Dette ''&#491;ngli'' er kun en reminiscens fra ''&#491;ngul'' i l. 1. Sst. 35 er ''fj&#491;lh&#491;fðaða'' i 748 sikkert oprindeligere end ''fj&#491;ld-'' i reg. Her havde man næppe vovet at foretage en rettelse. Det samme gælder vist også sst. 21 ''eða tvá'' i 748 for ''tvá'' i reg.; dette er dog mindre sikkert. Et sted, Grímn. 41, har 748 og reg. forskellige læsemåder: ''hríðfeldu : harðmóðgu;'' her er det næppe muligt med nogen sikkerhed at afgöre, hvad der er det oprindelige. I Grímn. 51 har 748 ''gæði'', reg. ''gengi;'' dette sidste lyder langt bedre og naturligere og er vel det oprindelige. ''Gæði'' findes ellers ikke brugt i en lignende sammenhæng som her.
+Der findes en mængde fejl (skrivefejl) i cod. reg., der hidrører fra skriveren selv; de er uden betydning m. h. t. hvad der ligger forud for denne afskrift (jfr. herom en afhdl. i Arkiv XLVI). Af större betydning i så henseende er de fejl, som åbenbart hidrører fra ældre forlæg (som ''erokendi, giavfer'' og flere andre, hvorom i kommentaren); hvorledes og når de er indkomne, kan man selvsagt ikke vide. Flere af dem kan endogså bero på den mundtlige overlevering, som denne var i 12. årh. (jfr. Symons: Einleitung s. XXIII). Her kommer teksten i 748 os noget til hjælp. Den viser, at visse læsemåder i cod. reg. er urigtige. Således Vafþr. 32, hvor reg. har ''aldni'', men 748 ''baldni'', måske blot skrivefejl i reg.; der skal stå et ord, der begynder med ''b'' (rimbogstav). Dette havde man dog kunnet rette uden hjælp af 748. Skírn. 10 har reg. ''þyria'', hvor 748 har det utvivlsomt rigtigere: ''þursa''. I Hárb. 30 har 748: ''einherju, línhvítu'' og ''launþing'', hvor reg. har: ''einhverja, lindhvítu, l&#491;ngþing'' — alt sammen åbenbare fejl. Uden 748 vilde rettelser her have været omtvistelige. Det viser sig, at ''l&#491;ng''- beror på en simpel dittografi; ''lindhvít'' er meningsløst. Sst. 41 har 748 ''oliyfan'' (hvor ''y'' er en skrivefejl for ''ú)'', men reg. det umulige ''oluba&#628;''. Hym. 9 har 748 ''faðir'', hvor reg. har det ukendte og ret umulige ''frí''. Ethvert forsøg på at tolke dette ''frí'' er håbløst strandet; ordet beror vel på, at ordet i forlæget var kludret (og vist forkortet). ''Faðir'' giver en fortræffelig mening. Det forudsætter, at den skönne moder til Ty er en ''datter'' af Hymir; hendes sön (med Odin) er Tyr, det er ligegyldigt, hvorledes eller hvornår denne opfattelse er opstået. Jfr. Tors forhold til jættekvinder og hans sönner med dem. Hvorledes Tyr kunde være bleven en as, hvis han var en sön af en jætte som Hymir og en jættekvinde, er ikke til at udgrunde, og det strider imod alt, hvad vi ved om gammel mytologi. ''Friðla'' (v. 30) betyder naturligvis blot »den (af Odin) elskede«, og er et meget forståeligt udtryk. Når Gering hævder, at det »selvfølgelig« betegner hende som Hymirs elskede, er det ikke til at se, hvorpå han begrunder den påstand. Ordet ''Hymis'' (i samme vers) lyder ikke meget naturligt, hvis han havde været hendes fader. Den ''amma'' (bedstemoder), der nævnes v. 8, er Tyrs mormoder og Hymirs hustru. Følgen heraf er den, at ''faðir'' i v. 5, både i 748 og reg., må rettes til ''afi''. Her foreligger en gammel fejl i et fælles forlæg. Sst. 22 har reg. ''&#491;ngli'' for 748’s ''agni'', hvilket er det eneste rigtige. Dette ''&#491;ngli'' er kun en reminiscens fra ''&#491;ngul'' i l. 1. Sst. 35 er ''fj&#491;lh&#491;fðaða'' i 748 sikkert oprindeligere end ''fj&#491;ld-'' i reg. Her havde man næppe vovet at foretage en rettelse. Det samme gælder vist også sst. 21 ''eða tvá'' i 748 for ''tvá'' i reg.; dette er dog mindre sikkert. Et sted, Grímn. 41, har 748 og reg. forskellige læsemåder: ''hríðfeldu: harðmóðgu;'' her er det næppe muligt med nogen sikkerhed at afgöre, hvad der er det oprindelige. I Grímn. 51 har 748 ''gæði'', reg. ''gengi;'' dette sidste lyder langt bedre og naturligere og er vel det oprindelige. ''Gæði'' findes ellers ikke brugt i en lignende sammenhæng som her.
 I Snorres verscitater (i Gylfag.) findes en del småvarianter, men ikke af nogen særlig betydning for det her behandlede spörsmål. Noget lignende gælder V&#491;lusp&#491;&#769;-teksten i Hauksbók. Den samme grundtekst er åbenbart allevegne tilstede.
@@ Linje 152: / Linje 152: @@
 Også med hensyn til forlydsrimene og deres stilling har man villet göre bestemte regler, især hvad bistavens (bistavenes) stilling angår, gældende. Men her har man også ladet sig lede for langt af doktrinarisme. Een ting må dog fastholdes, nemlig, at hovedstaven altid står eller bör stå i den ''første'' betonede stavelse i de lige linjer. Hvor det ikke er tilfældet, beror det på afskriverfejl eller forvanskning. Lige ned til nutiden har denne stilling af hovedstaven været den eneste gyldige og det af gode grunde — ellers vil nemlig lydsammenknytningen mellem linjeparret være hævet — forlydsrimene kommer for langt fra hinanden. Visse forskere er tilböjelige til at antage såkaldte »krydsrim«, d. v. s. dobbelte forlydsrim i et linjepar. Dette beror dog, tiltrods for den sikkerhed, hvormed det antages, på en misforståelse. Kun det ene rimpar — og da det, som i hvert tilfælde er det normale — kan høres; det andet forsvinder, det ses kun på papiret.
-Det er en af forskellige forskere yndet påstand, at hvert (normalt) vers ikke består af 8, men kun af 4 linjer, idet hvert allitererende linjepar skulde udgöre et hele. Det er muligt, at dette er metrisk-historisk det oprindelige, men det er givet, at det ikke er den almindelige historiske opfattelse. Snorre går ud fra, at hvert vers, også de i de kortere versemål, består af 8 linjer, og han følger her ganske utvivlsomt opfattelsen för hans dage. Hvad drotkvædet versemål angår, har vi herom et direkte vidnesbyrd fra midten af det 12. årh. Ud fra norskislandsk (man tör sikkert sige nordisk) synspunkt og opfattelse er det eneste rigtige at trykke versene i 8 linjer (ljóðaháttsversene i 6).
+Det er en af forskellige forskere yndet påstand, at hvert (normalt) vers ikke består af 8, men kun af 4 linjer, idet hvert allitererende linjepar skulde udgöre et hele. Det er muligt, at dette er metrisk-historisk det oprindelige, men det er givet, at det ikke er den almindelige historiske opfattelse. Snorre går ud fra, at hvert vers, også de i de kortere versemål, består af 8 linjer, og han følger her ganske utvivlsomt opfattelsen för hans dage. Hvad drotkvædet versemål angår, har vi herom et direkte vidnesbyrd fra midten af det 12. årh. Ud fra norsk-islandsk (man tör sikkert sige nordisk) synspunkt og opfattelse er det eneste rigtige at trykke versene i 8 linjer (ljóðaháttsversene i 6).

@@ Linje 130: / Linje 130: @@
 Hvad nu selve teksten og dens behandling angår, kan det med nogenlunde tryghed siges, at den har samleren ladet ganske uantastet. Ordlyden har han sikkert intet ændret i, hvad han heller ikke kan siges at have haft grund til.
-Der findes en mængde fejl (skrivefejl) i cod. reg., der hidrører fra skriveren selv; de er uden betydning m. h. t. hvad der ligger forud for denne afskrift (jfr. herom en afhdl. i Arkiv XLVI). Af större betydning i så henseende er de fejl, som åbenbart hidrører fra ældre forlæg (som ''erokendi, giavfer'' og flere andre, hvorom i kommentaren); hvorledes og når de er indkomne, kan man selvsagt ikke vide. Flere af dem kan endogså bero på den mundtlige overlevering, som denne var i 12. årh. (jfr. Symons: Einleitung s. XXIII). Her kommer teksten i 748 os noget til hjælp. Den viser, at visse læsemåder i cod. reg. er urigtige. Således Vafþr. 32, hvor reg. har ''aldni'', men 748 ''baldni'', måske blot skrivefejl i reg.; der skal stå et ord, der begynder med ''b'' (rimbogstav). Dette havde man dog kunnet rette uden hjælp af 748. Skírn. 10 har reg. ''þyria'', hvor 748 har det utvivlsomt rigtigere: ''þursa''. I Hárb. 30 har 748: ''einherju, línhvítu'' og ''launþing'', hvor reg. har: ''einhverja, lindhvítu, l&#491;ngþing'' — alt sammen åbenbare fejl. Uden 748 vilde rettelser her have været omtvistelige. Det viser sig, at ''l&#491;ng''- beror på en simpel dittografi; ''lindhvít'' er meningsløst. Sst. 41 har 748 ''oliyfan'' (hvor ''y'' er en skrivefejl for ''ú)'', men reg. det umulige ''olubaN''. Hym. 9 har 748 ''faðir'', hvor reg. har det ukendte og ret umulige ''frí''. Ethvert forsøg på at tolke dette ''frí'' er håbløst strandet; ordet beror vel på, at ordet i forlæget var kludret (og vist forkortet). ''Faðir'' giver en fortræffelig mening. Det forudsætter, at den skönne moder til Ty er en ''datter'' af Hymir; hendes sön (med Odin) er Tyr, det er ligegyldigt, hvorledes eller hvornår denne opfattelse er opstået. Jfr. Tors forhold til jættekvinder og hans sönner med dem. Hvorledes Tyr kunde være bleven en as, hvis han var en sön af en jætte som Hymir og en jættekvinde, er ikke til at udgrunde, og det strider imod alt, hvad vi ved om gammel mytologi. ''Friðla'' (v. 30) betyder naturligvis blot »den (af Odin) elskede«, og er et meget forståeligt udtryk. Når Gering hævder, at det »selvfølgelig« betegner hende som Hymirs elskede, er det ikke til at se, hvorpå han begrunder den påstand. Ordet ''Hymis'' (i samme vers) lyder ikke meget naturligt, hvis han havde været hendes fader. Den ''amma'' (bedstemoder), der nævnes v. 8, er Tyrs mormoder og Hymirs hustru. Følgen heraf er den, at ''faðir'' i v. 5, både i 748 og reg., må rettes til ''afi''. Her foreligger en gammel fejl i et fælles forlæg. Sst. 22 har reg. ''&#491;ngli'' for 748’s ''agni'', hvilket er det eneste rigtige. Dette ''&#491;ngli'' er kun en reminiscens fra ''&#491;ngul'' i l. 1. Sst. 35 er ''fj&#491;lh&#491;fðaða'' i 748 sikkert oprindeligere end ''fj&#491;ld-'' i reg. Her havde man næppe vovet at foretage en rettelse. Det samme gælder vist også sst. 21 ''eða tvá'' i 748 for ''tvá'' i reg.; dette er dog mindre sikkert. Et sted, Grímn. 41, har 748 og reg. forskellige læsemåder: ''hríðfeldu : harðmóðgu;'' her er det næppe muligt med nogen sikkerhed at afgöre, hvad der er det oprindelige. I Grímn. 51 har 748 ''gæði'', reg. ''gengi;'' dette sidste lyder langt bedre og naturligere og er vel det oprindelige. ''Gæði'' findes ellers ikke brugt i en lignende sammenhæng som her.
+Der findes en mængde fejl (skrivefejl) i cod. reg., der hidrører fra skriveren selv; de er uden betydning m. h. t. hvad der ligger forud for denne afskrift (jfr. herom en afhdl. i Arkiv XLVI). Af större betydning i så henseende er de fejl, som åbenbart hidrører fra ældre forlæg (som ''erokendi, giavfer'' og flere andre, hvorom i kommentaren); hvorledes og når de er indkomne, kan man selvsagt ikke vide. Flere af dem kan endogså bero på den mundtlige overlevering, som denne var i 12. årh. (jfr. Symons: Einleitung s. XXIII). Her kommer teksten i 748 os noget til hjælp. Den viser, at visse læsemåder i cod. reg. er urigtige. Således Vafþr. 32, hvor reg. har ''aldni'', men 748 ''baldni'', måske blot skrivefejl i reg.; der skal stå et ord, der begynder med ''b'' (rimbogstav). Dette havde man dog kunnet rette uden hjælp af 748. Skírn. 10 har reg. ''þyria'', hvor 748 har det utvivlsomt rigtigere: ''þursa''. I Hárb. 30 har 748: ''einherju, línhvítu'' og ''launþing'', hvor reg. har: ''einhverja, lindhvítu, l&#491;ngþing'' — alt sammen åbenbare fejl. Uden 748 vilde rettelser her have været omtvistelige. Det viser sig, at ''l&#491;ng''- beror på en simpel dittografi; ''lindhvít'' er meningsløst. Sst. 41 har 748 ''oliyfan'' (hvor ''y'' er en skrivefejl for ''ú)'', men reg. det umulige ''oluba&#628;''. Hym. 9 har 748 ''faðir'', hvor reg. har det ukendte og ret umulige ''frí''. Ethvert forsøg på at tolke dette ''frí'' er håbløst strandet; ordet beror vel på, at ordet i forlæget var kludret (og vist forkortet). ''Faðir'' giver en fortræffelig mening. Det forudsætter, at den skönne moder til Ty er en ''datter'' af Hymir; hendes sön (med Odin) er Tyr, det er ligegyldigt, hvorledes eller hvornår denne opfattelse er opstået. Jfr. Tors forhold til jættekvinder og hans sönner med dem. Hvorledes Tyr kunde være bleven en as, hvis han var en sön af en jætte som Hymir og en jættekvinde, er ikke til at udgrunde, og det strider imod alt, hvad vi ved om gammel mytologi. ''Friðla'' (v. 30) betyder naturligvis blot »den (af Odin) elskede«, og er et meget forståeligt udtryk. Når Gering hævder, at det »selvfølgelig« betegner hende som Hymirs elskede, er det ikke til at se, hvorpå han begrunder den påstand. Ordet ''Hymis'' (i samme vers) lyder ikke meget naturligt, hvis han havde været hendes fader. Den ''amma'' (bedstemoder), der nævnes v. 8, er Tyrs mormoder og Hymirs hustru. Følgen heraf er den, at ''faðir'' i v. 5, både i 748 og reg., må rettes til ''afi''. Her foreligger en gammel fejl i et fælles forlæg. Sst. 22 har reg. ''&#491;ngli'' for 748’s ''agni'', hvilket er det eneste rigtige. Dette ''&#491;ngli'' er kun en reminiscens fra ''&#491;ngul'' i l. 1. Sst. 35 er ''fj&#491;lh&#491;fðaða'' i 748 sikkert oprindeligere end ''fj&#491;ld-'' i reg. Her havde man næppe vovet at foretage en rettelse. Det samme gælder vist også sst. 21 ''eða tvá'' i 748 for ''tvá'' i reg.; dette er dog mindre sikkert. Et sted, Grímn. 41, har 748 og reg. forskellige læsemåder: ''hríðfeldu : harðmóðgu;'' her er det næppe muligt med nogen sikkerhed at afgöre, hvad der er det oprindelige. I Grímn. 51 har 748 ''gæði'', reg. ''gengi;'' dette sidste lyder langt bedre og naturligere og er vel det oprindelige. ''Gæði'' findes ellers ikke brugt i en lignende sammenhæng som her.
 I Snorres verscitater (i Gylfag.) findes en del småvarianter, men ikke af nogen særlig betydning for det her behandlede spörsmål. Noget lignende gælder V&#491;lusp&#491;&#769;-teksten i Hauksbók. Den samme grundtekst er åbenbart allevegne tilstede.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. apr. 2014 kl. 19:56
Linje 46:		Linje 46:
	Endelig bemærkes, at der i denne udgave er anvendt tegnet ''ę'' for at betegne den åbne lyd, der er omlyd af ''a;'' en sådan udtale (forskellig fra ''e)'' fandt utvivlsomt sted i norsk-islandsk i 9. og 10. årh., medens tegnene for ''œ́'' og ''œ́'' er de sædvanlige.		Endelig bemærkes, at der i denne udgave er anvendt tegnet ''ę'' for at betegne den åbne lyd, der er omlyd af ''a;'' en sådan udtale (forskellig fra ''e)'' fandt utvivlsomt sted i norsk-islandsk i 9. og 10. årh., medens tegnene for ''œ́'' og ''œ́'' er de sædvanlige.

−	Formentlige indskud (uægte vers) er trykte med mindre skrift.<ref>I denne digitale udgave market med * efter verslinjen. At der er tale om uægte tilføjelser eller indskud vil tillige fremgå af Finnur ~~Jónsson~~ bemærkninger.</ref> [ ] betegner udgiverens tilföjelse, ( ) linjer, der mulig bör udgå.	+	Formentlige indskud (uægte vers) er trykte med mindre skrift.<ref>I denne digitale udgave market med * efter verslinjen. At der er tale om uægte tilføjelser eller indskud vil tillige fremgå af Finnur Jónssons bemærkninger.</ref> [ ] betegner udgiverens tilföjelse, ( ) linjer, der mulig bör udgå.