Carsten på 11. mai 2018 kl. 07:41

2018-05-11T07:41:51Z

August på 21. sep. 2016 kl. 15:58

2016-09-21T15:58:21Z

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 17:48

2013-12-29T17:48:23Z

Carsten: Fortælling om Sigurd Ranesøn (C.C.Rafn)

2013-01-13T20:00:49Z

Fortælling om Sigurd Ranesøn (C.C.Rafn)

Vis endringer

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
-Paa Dansk ved [[C. C. Rafn]]
+<br>Udgiven i Oversættelse af <br>[[Det kongelige  nordiske Oldskriftselskab]]
 <br>København, 1829
 </center>

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Sigurd Ranesøn (C.C.Rafn)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Þinga saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Sigurd Ranesøn (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 53: / Linje 52: @@
 Der fortælles, at selvsamme Sommer, en Gang da Kong Sigurd var i Byen, og sad og talte med Sigrid Ranedatter, saae man et Skib sejle til Byen, og formodede, at det var Ivar af Fljode, som kom. Kong Sigurd sendte Einar Præst Skulesøn, for at forhøre, om det var Ivar eller ej. Da Einar kom tilbage for Kongen, kvad han følgende:
-<blockquote>Jeg kan, o Møres Konning!
+<blockquote>
 <br>(Stor er din vundne Hæder)
 <br>Dig, skjønt du veed heel meget,
@@ Linje 60: / Linje 60: @@
 <br>Af Fljode, Gulds-Uddeler,
 <br>Er kommen hid; hos hende
-<br>Du rolig end kan sidde. </blockquote>
+<br>Du rolig end kan sidde.
 Saaledes havde Ivar før været kaldet. Senere hen paa Sommeren kom Ivar i Land, og der blev intet videre af den Sag.
@@ Linje 83: / Linje 84: @@
 Efter Messen gik Kong Sigurd med tresindstyve Mand til Sigurd Ranesøns Gaard, og da de kom ind i Drikkestuen, fandt de den herlig smykket med Tjeldinger og Krigsvaaben; der vare ophængte Skjolde Huset rundt, omkring paa Væggene, og saa fagert oppyntet, at selve Kongen og de allesammen forundrede sig; der holdtes det prægtigste Gjæstebud, og dermed hengik hele den Dag. Sigurd Ranesøn og hans Mænd besørgede Opvartningen, indbare Drik og andre Dele, hvad der behøvedes; og en Gang om Dagen, da de vare gangne ud, saa at Kongen var ene tilbage med sit følge, sagde Kong Sigurd til sine Mænd: “Hvor saae I nogen Tid en saadan Huusboned i en Leensmands Bopæl, da man ikke finder dens Mage i en Konges Herberger, meget fortrinligere er denne i enhver Henseende.” Da svarede Bergthor Buk: “Vist nok ere her gode Vaaben og fagert oppyntet, men den største Hæder vilde det være for Verten, naar han selv ejede noget af disse Herligheder og ikke alt var laant Gods.” Kongen blev vred, og sagde: “Det er det kosteligste Beviis paa en Mands Vennesælhed, at han af andre kan erholde alt hvad han vil, men slig Yttring er ikke velvillig.” Sigurd Ranesøn kom da ind i Stuen, og havde hørt deres Samtale. Som det ringede til Aftensang vilde Kongen gaae. Sigurd forærede da Kongen prægtige Gaver, og bad ham komme igjen efter Aftensang for at drikke Kristsminde. Kongen gjorde det. Men da de kom ind i Stuen, vare alle Skjoldene borte, undtagen at der hang et gammelt Ridderskjold ved Kredentsbordet og ved Siden deraf nogle gamle Kapper. Da sagde Kong Sigurd : “Her er i en Hast bleven forandret, Sigurd! medens vi have været borte,” Sigurd Ranesøn svarede: “Det var at formode, Herre! at hver vilde have sit, thi jeg ejede intet af disse Skjolde, og det beroer nu paa eders Godtbefindende, om jeg skal eje det, som nu hænger her, eller ikke. Men Sammenhængen med dette Skjold er denne, at vi toge paa Krigstog til Irland med eders Fader, Kong Magnus, og gik paa Land sidste Gang, som vi ikke havde skullet; da kom en overordentlig stor Hær Irer imod os, og der begyndte et Slag, som I har Hørt, og der forefaldt den overordentlige Begivenhed, at eders Fader, Kong Magnus, Stalleren Evind Albue og mange andre brave Mænd faldt der; men vor Hær tog Flugten, og man løb alt hvad man kunde til Skibene, og jeg var i mine Tanker ikke blandt de Første paa Flugten. Men da de saaledes søgte ned fra Landet mod Skibene, var der et dybt Morads ved Strandbredden, og alle, som kunde, løb derigjennem; somme lykkedes det at komme over, men andre ikke, og de, som ikke kom over, bleve gjennemborede af Spydsoddene. Men da vi søgte ned til Moradset, saae jeg en Mand løbe foran mig, han havde dette Skjold paa Ryggen, og nogle side Kapper om sig, men da han saae, at det var vanskeligt at komme over Mosen, kastede han først Skjoldet, og slængte siden Kapperne; han havde en med Knapper besat Silkehue paa, og mig syntes det var dog drabelig gjort af ham, at han beholdt Huen; men mig forekommer det, som det var Bergthor Buk, det er noget, som Vidkunn Jonsøn maa vide, thi han var tilstede den Gang jeg tog Kapperne op, saavel som Skjoldet, da jeg ikke forhen i Træfningen havde noget; dette Skjold har jeg nu forvaret siden den Tid, men døm nu I, Herre! om jeg eller Bergthor skal have det.” Kongen svarede kort og rask: “Behold du Skjoldet!” Kongen gik bort, men Bergthor blev meget vred. Kort efter døde Kong Olaf af Sygdom, som før er fortalt; men Sigurd og Eisten vare begge Konger, og bleve aldrig siden ret enige, dog vedligeholdtes Freden indenlands, saalænge de levede. Sigurd Ranesøn havde sit Leen, som før, og holdtes for en hæderlig og modig Mand.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Fortælling om Sigurd Ranesøn (C.C.Rafn) - Revisjonshistorikk

Carsten på 11. mai 2018 kl. 07:41

August på 21. sep. 2016 kl. 15:58

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 17:48

Carsten: Fortælling om Sigurd Ranesøn (C.C.Rafn)